Forsøgskommuner baner vej for energi-renoveringsordning
Danmark har længe haltet efter lande som USA, Holland og Sverige, når det kommer til energirigtig renovering af kommunale bygninger under den såkaldte ESCO-model. Selvom modellen garanterer energibesparelser, som svarer til investeringen i anlægsudgifterne, har ingen kommuner hidtil valgt at prioritere den CO2-besparende ordning.
Den situation har Kalundborg, Middelfart og Gribskov kommuner sat sig for at lave om på. De tre kommuner er gået forrest og har tilbudt sig som en slags ESCO-laboratorium, der kan indsamle erfaringer til brug for andre af landets kommuner og vise, at modellen er et økonomisk guldæg, der kan give mere luft i de kommunale budgetter.
Fantastiske resultater
Middelfart Kommune er længst fremme med renoveringerne. I alt har kommunen investeret 44 millioner kroner i at renovere hele bygningsmassen på nær Rådhuset. Resultaterne er markante.
»De første resultater er så fantastiske. Vi har haft en energibesparelse på 21 procent, sådan som vi satte os for. I enkelte tilfælde har besparelsen været helt op til 35 procent,« siger klimachef Morten Vestergaard.
Han understreger, at resultaterne er foreløbige og baserer sig på en sammenligning af juli og august fra i år og sidste år.
Vintermånederne skal overstås, før der tegner sig et klart billede af effekten af renoveringerne. Alligevel er Morten Vestergaard overbevist om, at ESCO-modellen rummer store muligheder.
»Modellen kan også bruges på andre områder end på bygningsmassen som for eksempel inden for gadebelysning og kommunens bilpark,« siger han.
Tre forskellige tilgange
Det særlige ved ECSO-modellen er, at bygherren, det vil sige kommunen, tegner en kontrakt med energirådgiveren, som indebærer, at rådgiveren garanterer, at investeringen i renovering tjener sig hjem i energibesparelser inden for en given årrække. Middelfart Kommunes mål var at opnå en gennemsnitlig energibesparelse på 21 procent årligt med en tilbagebetalingstid for investeringerne på ni år.
»Vi satsede i første omgang på at opnå energiforbedringen ved at gå efter de lavthængende frugter såsom isolering, nye vinduer og forbedringer af ventilationsanlæg,« siger Morten Vestergård.
I Kalundborg har tilgangen været en anden. Kommunen har i første omgang valgt at renovere otte bygninger, men til gengæld har renoveringerne været mere gennemgribende.
»Vi har valgt at gå i bund med renoveringen og også tage det mindre energibesparende med. Det har vi gjort ud fra den betragtning, at vi på længere sigt gerne ville have hele bygningsmassen op på et vist niveau og derfor lige så godt kunne gøre det ordentligt første gang, når vi alligevel var inde og forstyrre driften,« siger Johan Ib Hansen, chef for vej, park og ejendom.
Filosofien bag denne tilgang er, at energirådgiveren på længere sigt godt kunne tænkes at være uinteresseret i at udføre de mere marginale energibesparende forbedringer, som man har ladt tilbage, da de ikke umiddelbart giver den store omsætning og vil være mere risikofyldte.
Ud over at have iværksat energirenoveringer deltager alle tre kommuner også i et fælles EU-støttet projekt, kaldet ESCommuner, som skal samle kommunernes erfaringer med modellen i en drejebog til brug for andre kommuner.
Et af kardinalpunkterne, når man indgår i en ESCO-model, er ifølge Martin Andersen, projektkoordinator og chef for Kalundborg Kommunes EU-Kontor, den aftale, byggeherren indgår med energirådgiveren.
»Man skal alliere sig med en bygherrerådgiver for at stå stærkest muligt over for udbyder. Samtidig skal man gøre sig klart, hvad man vil have ud af renoveringerne. Vil man udelukkende prioritere energieffektivisering, eller vil man også have indeklimaforbedringer eller nye tekniske anlæg? Vil man det sidste, så koster det på tilbagebetalingstiden,« siger han.
I Kalundborg, hvor man har valgt også at prioritere de to sidste elementer, er tilbagebetalingstiden 12 år på investeringen på 20,5 millioner og dermed længere end i Middelfart.
Mere skarpe i kravene
Gribskov har været lidt afventende med at gå i gang med renoveringerne, da kommunen ville gøre brug af de to andre kommuners erfaringer.
»Det har især betydet, at vi er blevet mere skarpe i de krav, vi stiller til rådgiver. Hvem har ansvaret for at tilvejebringe data og sikre dokumentation for, at man opnår besparelserne? Vi har valgt ikke at bruge alle pengene på at installere et CTS (central styring og overvågning), da vi hellere vil investere i tekniske løsninger, der giver besparelser,« fortæller Mads Bro Bojesen, der er afdelingsleder for kommunens bygnings- og anlægsafdeling.
Samtidigt har kommunen også valgt at indbygge en forskudt start, hvor fem skoler og et plejecenter svarende til 30 procent af bygningsmassen bliver renoveret først. Årsagen er, at kommunen gerne vil opnå et større kendskab til ESCO-leverandøren, før detaljeringsniveau og omfang bliver endeligt besluttet for resten af bygningerne.
Fakta: Sådan fungerer ESCO
En kommune eller lignende indgår et partnerskab med et Energy Service Company (ESCO), der beregner den besparelse, som kan opnås ved at gøre for eksempel skoler eller plejehjem mere energirigtige.
ESCO-rådgiveren foretager de aftalte energirenoveringer og modtager betaling fra kommunen som ved en almindelig kontrakt.
Kommunen finansierer typisk energirenoveringen ved at optage lån hos kommunekredit. Lånet tilbagebetales med de energibesparelser, kommunen opnår.
ESCO-rådgiveren stiller garanti for, at besparelserne kan tilbagebetale lånet inden for en fastsat tidsramme på for eksempel ti år.
Tager det mere end ti år at tilbagebetale lånet, betaler ESCO-rågiveren resten af lånet.
Lykkes det at betale lånet tilbage før tid, deler ESCO-rågiveren og kommunen besparelserne, indtil de ti år er gået. Herefter beholder kommunen besparelserne.
