Forsøg på kabeltyveri forsinker togene på kystbanen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsøg på kabeltyveri forsinker togene på kystbanen

De næste 24 timer kan passagerer på Kystbanen mellem Helsingør og Københavns Hovedbanegård godt forberede sig på forsinkelser. På nuværende tidspunkt melder DSB om forsinkelser på 10-15 minutter på strækningen.

Tyve forsøgte tirsdag aften at stjæle værdifulde kobberkabler ved Nivå Station, men det gik galt, og 16 kabler brød i brand.

Banedanmark oplyser over for Ingeniøren, at tyvene sandsynligvis har klippet et strømførende kabel ved et uheld, hvorefter 1000 volt er sendt gennem den afklippede ledning. Varmen genereret heraf har påvirket de andre ledninger i en sådan grad, at de er brudt i brand.

Det betød, at at alle tog mellem Klampenborg og Helsingør efter 21.30 i aftes blev aflyst, og at togene stadig kørte med store forsinkelser her til morgen.

DSB har valgt at fortsætte togdriften med forsinkelser. Bustransport ville gøre myldretids-pendlerne endnu mere forsinkede.

Tyveriet af kobberkabler har været stigende de seneste år, og Banedanmark har vurderet, at der alene i 2011 blev stjålet kabler for en værdi af 10-15 mio. En pris i omegnen af 40 kroner pr. kg gør kablerne attraktive, men tyvene bringer både sig selv og togpassagererne i fare.

Læs også: Kilometervis af kobberkabler stjålet fra Banedanmark

Kablerne, der bruges som signalledninger, kan falde ned, og rører man dem, kan det resultere i stød på op mod 25.000 volt.

Mødet med ledningerne har tidligere kostet hårde personkvæstelser, og senest i 2009 blev en ung graffitimaler dræbt, da han blev ramt af en ledning. Oftest sker ulykkerne dog i forbindelse med ulovlig indtrængen.

Siden 2011 har Banedanmark optrappet deres indsats for at gøre tyverierne uattraktive. Blandt andet udskifter de flere stedet kablerne med aluminiumskabler, som har en lavere værdi, og samtidig arbejdes der på udviklingen af et endnu billigere jernkabler.

Læs også: Nu skal kobberfri kabler testes på danske togstrækninger

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kabeltyveri = dødsstraf i den elektriske stol.
Eller fængselsstraf = antal personminutter i forsinkelse forårsaget af tyveri(forsøget)

  • 3
  • 1

Hvordan er det muligt at smugle 375 ton kobber ud af landet endsige afsætte den samme mængde i Danmark uden at dette kan opdages - potentielle aftagere kan vel begrænses til en relativ snæver person/virksomheds-kreds.

  • 2
  • 0

Det er uhyre enkelt, - der er overhovedet ingen kontrol med hvad, der kører over grænsen mod syd.
Nyt eksempel :
De ca. 88.000 cykler, der forsvinder/stjæles hvert år ligger hverken i havne eller i moser. De er forlængst borttransporteret – af mafialignende organisationer – til lande, hvor de kan sælges til en overkommelig pris for de stedlige beboere.

  • 4
  • 0

Det er selvfølgelig rigtig nok, men kundeunderlaget for stjålne motorcykler er nok ganske meget større end kundeunderlaget for stjålet kobber.................................
........det er en absurd tanke hvis DSB i virkeligheden tilbagekøber deres eget kobber når de skal reetablere det stjålne..........

  • 1
  • 0

Hvordan er det muligt ...


Arven fra Venstre: Det Private Erhvervsliv kan aldrig göre noget forkert eller ulovligt ;-)

Jeg tror ikke at kobberet körer längere "sydpå" end til den närmeste korrupte skrothandler!

SKAT.dk/Politiet burde til en begyndelse undersöge om der er et eventuelt personsammenfald mellem "de sädvanlige grupperinger på invalidepension som körer motercykel & mercedes" og genanvendingsbranchen.

  • 3
  • 0

Danmarks jernbaner har i alt 4 forskellige slags spændinger i deres kørestrøm:

1500 V jævnspænding S-tog i Københavnsområdet, blev indført i 1934.
25 000 V, 50 Hz vekselspænding Til landsdækkende fjerntog, blev indført i 1984.
15 000 V, 15 kV 16 ²/3 Hz vekselspænding Til tyske tog i Padborg syd, blev indført i 1996.
750 V spænding Metro i Københavnsområdet, blev indført i 2002. Kørestrømmen forsynes gennem en tredjeskinne

  • 0
  • 0

En af grundstenene i EU er jo netop lavet for at sikre varer og arbejdskraftens frie bevægelighed. Det har vi fået.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten