menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Om alt går vel, skal to mindre stenrev lægges ud i Løgstør Bredning i Limfjorden i slutningen af dette år.
Herefter skal målinger over de følgende tre år afklare, hvorvidt stenrev med makroalger har en effekt på kvælstofomsætningen i vandmiljøet.
Projektet, der har fået 20 mio. kroner i støtte, skal være med til at afgøre, om stenrev kan indgå som såkaldt ’kollektivt virkemiddel’ i kampen for at reducere kvælstofpåvirkningen fra landbruget – dog først fra 2021.
Ifølge projektleder fra Limfjords-sekretariatet Torben Bramming Jørgensen peger et overslag i en rapport fra DMU og DHI fra 2007-2008 på et kvælstofreducerende potentiale i stenrevene:
»Det er et skrivebordsstudie, så vi ved ikke, om det virker. Men nu skal det undersøges,« siger han.
Lige nu er man ved at forberede placering af revene, og hvor store de skal være, og ifølge Torben Bramming Jørgensen regner man med at indhente konkrete tilladelser til udlægning af stenene i løbet af foråret.
Det er ideen at placere det ene, hvor der er risiko for iltsvind og det andet på et sted, hvor denne risiko ikke forekommer:
»Én af udfordringerne er at placere stenrevet, idet tangplanterne både kræver lys og en vis mængde ilt for at trives,« siger han.
I rapporten fra DMU/DHI fra 2007-8 vurderedes det, at etablering af et to kvadratkilometer stort stenrev, opdelt i enheder på en halv kvadratkilometer, kan bidrage med reduktioner, der skønsmæssigt vil svare til en reduktion på 800-1.000 ton kvælstof.
I en ny rapport, hvor en lang række institutioner vurderer forskellige marine virkemidler, bliver stenrev rubriceret således:
Virkemidlet vurderes potentielt lovende, og der er en del, men ikke entydig dokumentation for, at det kan virke i danske farvande, hvorfor yderligere basal dokumentation/undersøgelser er nødvendige, før virkemidlet kan gøres operationelt.
Ligeledes hedder at, at virkningen ikke er dokumenteret og potentielt kan fungere modsat i iltfattige miljøer.
Effekten afhænger af stenrevets placering og kolonisering, hedder det.
Blandt forskerne bag rapporten er der langtfra enighed:
Seniorforsker Karen Timmermann fra DCE er meget skeptisk over for stenrev som virkemiddel til kvælstoffjernelse.
»Derimod kan stenrev sandsynligvis bidrage til at forbedre biodiversiteten og fungere som naturgenopretning, og set i det lys kan forsøg med stenrev være meningsfulde,« siger hun.
Anders Christian Erichsen fra DHI mener derimod, at der er rationale i at få teorien afprøvet:
»Ingen ved, hvad der er op og ned på det her, og derfor synes jeg, der er fornuft i at få teorien afprøvet,« siger han.
Teorien bag stenrev og kvælstof er, at stenrevene koloniseres med makroalger (tang).
Via deres iltproduktion i bundvandet holder de næringsstofferne tilbage i sedimentet, således at de ikke slipper ud og øger algeproduktionen i vandet.
Udviklingen mod en bedre miljøtilstand hjælpes dermed ved kombinationen af næringsstofreduktion, samtidig med at man genskaber de fysiske forhold i fjordene ved udlæg af sten.
Stenrev indgår som nævnt først i landbrugspakkens værktøjskasse fra 2021 - hvis de altså virker.
Ifølge min bedømmelse: Kvælstof er kemisk set en luftart, nitrogen. Nitrogen er ikke noget problem.
I Landbrug og andet er der tale om kemiske forbindelser af kvælstof, som nitrat eller ammoniak.
For at fjerne landbrugets 'kvælstof' skal det omdannes til luftarten nitrogen. Tang og andet, der benytter kvælstof, fjerner ikke umiddelbart kvælstof. I den forstand, at så længe det forbliver i opmagasineret planteaffald, sker der ingen reduktion i den lokale kvælstofmængde.
Fjernelse af kvælstof sker primært ved hjælp af bakterier. Det er muligt, at disse får bedre levevilkår på et stenrev.
være smart, at kombinere det med en decideret produktion af tang m.m.? http://politiken.dk/oekonomi/2050/klima/EC...
Jens, nej nitrogen er ikke noget problem - bortset fra danske forskere, der mener det giver iltsvind! Landbrugets udledning af kvælstof sker i det tidlige forår, hvor det booster produktionen i vandmiljøet op, det er da udmærket. Om sommeren er det meste nitrat afgasset, og der er N-mangel i vandmiljøet! Det de danske forskere gør, er at N-manglen i vandmiljøet sker tidligere, hvorved man forlænger sæsonen for de alger, der får deres kvælstof fra luften. Den proces forsinkes noget af det atmosfærisk kvælstof, der fosser ned over Danmark, herunder de marine områder. Desuden tilføres en masse kvælstof fra nabolandes floder og Jyllandsstrømmen. At man kaster sig over den lille mængde fra land må vist skyldes, at det er det eneste man kan regulere med. I udlandet fjerner man uønskede algeforekomster med tilførsel af kvælstof, med godt resultat. Vi skal nok en generation længere frem, inden Danmark følger med? Dyrkning af tang burde fremmes, det er en spændende produktion.
Selv for en nogenlunde velbevandret kemiker/biolog bliver det svært at følge med i debatten, når der anvendes betegnelsen "kvælstof" for kvælstof-gødning, der jo netop ikke er frit kvælstof. Der gør ikke sagen lettere, at kvælstof-gødning kan være både "ammoniak" (dvs. kvælstof i iltningstrinnet –3) og "nitrat" (dvs. kvælstof i iltningstrinnet +5).
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.
Per der er ligge et par ting du enten har misforstået eller formuleret forkert i dit indlæg:
Nitrat afgasser ikke. Det er ikke en gas. I nitrifikation-denitrifikations processen i jorden er et mellemstadie lattergas, som kan afgasses. (Og forårsage drivhuseffekt i atmosfæren, men det er en anden debat)
Når du taler om kvælstof der optages af alger fra luften og kvælstof som fosser ned over Danmark så giver det ikke rigtig mening. 70% af vores luft er kvælstof (N2) så du har ret i at det fosser rundt i Danmarks atmosfære, men det er ikke den form af kvælstof du mener, tror jeg. Du må lige bruge de rette begreber, hvis det du skriver skal give nogen som helst mening.
At man tilfører kvælstof til vand for at fjerne alger i udlandet er en historie, du skal længere ud på havet med. Hvis du virkelig mener at have forstået det korrekt, så kræver det vist yderligere forklaring.
Mvh Kim
Arrh! Den er jo alligevel slet ikke sjov. - Beklager, Steen!
Nej, det er ikke uforståeligt for folk med bare en minimal biologisk/kemisk indsigt.
Det uforståelige er at bla ledende folk indenfor IkkeBæredygtigt Landbryg har blameret sig - her og andre steder - med mildt sagt nonsens kemiske og biologisk argumenter.
Jeg har stort set altid skrevet N eller 'kvælstof', fordi den nøjagtige gødnings kemi (iltningtrin om du vil) ikke er afgørende, når tale er om tons N i kemiske forbindelser, der eller naturligt omdannes til biologisk aktive kemiske forbindelser.
Det burde være indlysende for bare den lidt opmærksomme folkeskoleelev, at en kemisk forbindelse ikke har samme 'udtryk' som hver af de indgående grundstoffer.
Hvis man var for doven i skolens kemi og biologitimer til ' bare st vide det', kan man sgu holde sin kæft om forhold - her kvælstofkemi/biologi - man har været for doven til at have reel viden om. Alternativ kan man læse op på lektien.
Kvælstof, salpetersyre og/eller ammoniakvand og kredsløbet fra jord til planter til dyr til - lad os her bare kalde det gylle -, det underviste man også i, da jeg for mere end længe siden gik i folkeskolen. Der bør heller ikke være en eneste fagligt dygtig landmand, der ikke ved, at ærteplanter ol. er blandt de få plantearter, der kan bryde den stærke binding i N2 og gøre luftens kvælstof tilgængelig for planter.
Lars :)
Der må være en skrap kemiingeniør, der kan forklare, hvad der er op og ned i sagen om kvælstof så alle kan forstå det. Nu må det være slut med alle disse løgnagtige udsagn om "kvælstofs gavnlige virkning for naturen" og anden sludder og vrøvl og lirum-larum. Få nu klarlagt den sag så den en gang for alle bliver lagt i graven. Det gælder også balladen om disse opreklamerede stenrev.
Det er dobbeltbetydningen, der gør det forvirrende.
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.
@Kim, en af os tager fejl, det er ikke mig.
Ad 1) At nitrat i vandmiljøet "afgasser" betyder ganske enkelt, at det omdannes til N2, der er en gasart. Så jo- nitrat afgasser. processen kaldes "mineralisering". En anden proces "Anammox", er en mikrobiel proces, hvor der sker en aerob iltning, så der dannes en N-gasart. Disse processer forårsager at vandmiljøet om sommeren er stærkt n-manglende, der begunstiger blågrønalgers vækst, der ikke producerer ilt og derfor bruger en masse ilt når døde alger omsættes på bunden.
Ad 2) Der "fosser" N-forbindelser ned over det ganske land og i vandmiljøet. Nitrat fra forbrændingsprocesser, ammoniak fra både ind- og udland. Hvis du har fulgt med i DMUs udmærkede målinger gennem tiden vil du vide, at der er tale om særdeles meget. Det meste kommer i øvrigt fra udlandet.
Ad 3. Måske skal jeg længere i udlandet med oplysningen om, at man fjerner alger med kvælstoftilførsel. Måske skal jeg til Canada, hvor økologiprofessor D. Schindler gennem årelange forsøg har fået bugt med de uspiselige blågrønalgerne til fordel for grønalger, der indgår i fødekæden. Se her: https://www.dropbox.com/s/c1u0epwig0tj6ik/...
For resten har en civ. ing. John Schmidt lavet et tilsvarende forsøg. (hvor er de danske biologer henne, det burde være dem, der kom ud af starthullerne)
https://www.dropbox.com/s/mkadrx2wnuiis0u/...
https://www.dropbox.com/s/mgyvdpukh54ycoa/...
Som jeg nævnte tidligere, er mange "nedpile" noget man giver til de gode og gedigne forklaringer, medens udokumenterede indlæg får mange "pilop". Men jeg håber du har fået en saglig og godt dokumenteret forklaring, som du er tilfreds med. Ellers er du velkommen til at komme igen.
@Holger,
Det er hverken løgn eller sludder. Det burde være en kendt sag, at N er en af de 14 essentielle næringsstoffer, som alle planter skal have (+C,O og H). Alle planter skal bruge N for at danne aminosyrer og protein. Det burde være kendt stof for alle. "Naturfolk" burde sætte sig lidt bedre ind i de begreber, der omtaler så ofte.
Steen, du har naturligvis ret, men for fagfolk sparer man en del tid ved at forkorte det hele til "kvælstof" eller "N". Men du kan være rolig for, at fagfolkene tager ikke fejl af forskellene mellem NO3 og NH4 når der skal tildeles gødning.
Der er flere undersøgelser, der peger på at nitrat kan virke hæmmende på eutrofiering, f.eks.: https://cee.mit.edu/news/releases/2011/lak...
Selvfølgelig er det ikke frit kvælstof N2, der er fokus på, når der tales om kvælstoftab fra landbruget, men nitrat, nitrit og ammoniak/ammonium. Det er vist en selvfølge for langt de fleste, der har fulgt debatten gennem de sidste 33 år, at "kvælstof" fra landbruget i diskussionerne vedr. vandmiljø er synonymt med kvælstofnæringssalte, selvom landbruget også udleder store mængder af totalt uskadeligt rent kvælstof til atmosfæren gennem denitrifikation i jorden. Apropos atmosfæreudledning vil landbrugspakken også bidrage til at øget kvælstofnæringssalt deposition på dansk land, der pt. er op mod 20.000 t/år og bl.a. er et stort problem for biodiversiteten på næringsfattige biotoper. Desuden vil landbrugspakken gennem de næste 5 år øge udledningen af CO2-ekvivalenter til atmosfæren med godt 2 mio. t., som direkte modarbejder intensionerne i klimaaftalen fra Paris. Men det er en anden diskussion. Lige en faglig korrektion. Der vil ikke kunne blomstre blågrønalger op i danske farvande. Det er vandet simpelthen alt for salt til. De kan føres ind fra Østersøen til Øresund og det sydlige Bælthav, men dør så hurtigt. Et godt råd, lyt ikke til Per A. Hansen. Han fremturer med en fagligt helt ukorrekt overbevisning om, at alle andre end han og andre inden for landbruget har forstået hele sammenhængen mellem landbrug, natur og miljø forkert. Han prøver at dokumentere sine påstande ved henvisning til nogle få andres lige så forkerte påstande. Jeg har i en periode været i diskussion med ham, men han er uden for pædagogisk rækkevide. Efter jeg i 1982 påpegede landbrugets kvælstofbelastning, som hovedårsag til miljøproblemerne i vore kystvande, er det til fulde blevet videnskabeligt bevist, og er i dag basis for miljøpolitik i hele verden. Men Per, Bæredygtigt Landbrug, deres talsmand Vejby-Sørensen og en del andre inden for sektoren mener altså, at alle verdens forskere inden for området tager fejl.
Jo, for enhver med bare en minimum af kemisk viden. Det er for store dele folkeskolepensum (i det mindste, da jeg gik i folkeskolen). Vil man deltage i den mere tekniske debat, så må man - IMHO - sgu læse op på emnet.
Men det helt afgørende er ikke den helt nøjagtige kemiske omsætning. Det er det forhold, at udspreder man et antal ton kvælstof-gødning, vil en vis (rigelig stor del) ende i grundvandet i en usund mængde (typisk som nitrat). Desuden kommer en vis del ud i vandområder i en form, der i praksis overgøder bl.a. algevæksten, med død og iltsvind til følge. Og ja, der er eksempler på at andet for planter/alger livsvigtigt er den begrænsende faktor, men et fremture med de samme gamle syge eksempler siger reelt ingenting.
Skønnet er, at mængden af kvælstof samlet set skal reduceres til noget der ligner 42000 tons/år i 2027, for at sikre vandmiljø. Det er vel her man kan tillade en lidt større udledning i visse områder, medens det i nogle områder er indlysende at der skal reduceres mere.
Som jeg forstår det skal kvælstof belastningen yderligere reduceres endnu mere i visse områder med grundvandsindvinding - som eksemplet fra Beder ved Aarhus.
Her er det ikke tallene som sådan, men den estimerede nødvendige reduktion i kvælstofbelastningen, der er afgørende og som der - synes jeg - er en ganske god enighed om udenfor de kredse, der har egen økonomi i klemme.
Lars :)
Hvem der er udenfor pædagogisk rækkevidde skal jeg undlade at nævne. De mest uenige fagfolk er biologer, der slår nationaløkonomer med et parlængder. Jeg har haft en biolog som kollega, han er enig. Jeg opfordrede ham engang til at tilbagevise en kollegas forkerte postulater i et læserbrev engang. "Er du vil mand, det tør jeg ikke. Så bliver jeg bandlyst". Jeg har for gæves forsøgt Gunni til at svare på et par spørgsmål, de følger her:
At hummerne døde af nitrat er helt ude i skoven, dels udledtes der ikke meget dette år, dels er der ingen sammenhæng mellem N-udledningerne og iltsvind. I 1997 havde vi den mindste N-udledning siden VII, alligevel blev landbruget fejlagtig udskreget som synderen. I 2002 havde vi en stor N-udledning og masser af iltsvind. DMU fritog landbruget som synder, måske fordi de have fået en alvorlig kritik af et evalueringspanel? I 2007 var der en stor N-udledning pga. nedbør. Iltsvindseksperter spåede en voldsom iltsvind på denne baggrund, men der kom ingen iltsvind, for det er vejrforholdene, der er den største faktor.
Der er masser af blågrønalger i Østersøen og de indre farvande. Jeg så i 2007 fra luften plamager større end Bornholm. At benægte de er et problem er forkert. Flemming Møhlenberg er meget uenig med Gunni, han mener at ca. 30% af vandmiljøets N-indhold stammer fra blågrønalger, N er indbygget i de døde alger, der ligger på bunden. Jeg kan konstatere en stor uenighed blandt biologer om dette forhold.
Jegmåkorrigere Gunnis postulat, at der ikke kan leve blågrønalger i de indre danske farvande. Saliniteten i Østersøen er vel ca. 6 promille, det svarer til brakvand. I Kattegat er den noget højere, men dog i det område, hvor fagfolk siger at disse organismer kan leve.
Gunni, jeg har fulgt debatten om kvælstof i "Ingeniøren" med bla. Flemming Olsen, der viste et par kurver over dine prognoser, der i øvrigt viste sig at være forkerte. Der var benyttet for få målinger til de rette linier, der skulle illustrere kvælstoffets betydning. F. Olsens skitse ses her: https://www.dropbox.com/s/44cm6c2kwus0irp/...
Mvh. Per A. Hansen.