Forsøg med stenrev skal afklare teorier om kvælstof

Forsøg med stenrev skal afklare teorier om kvælstof

Forsøg med stenrev i Limfjorden skal afgøre, om disse måske kan fjerne store mængder kvælstof fra vandmiljøet, som nogle teoretiske beregninger tyder på.

Om alt går vel, skal to mindre stenrev lægges ud i Løgstør Bredning i Limfjorden i slutningen af dette år.

Herefter skal målinger over de følgende tre år afklare, hvorvidt stenrev med makroalger har en effekt på kvælstofomsætningen i vandmiljøet.

Læs også: Stenrev kan bekæmpe iltsvind i Limfjorden

Projektet, der har fået 20 mio. kroner i støtte, skal være med til at afgøre, om stenrev kan indgå som såkaldt ’kollektivt virkemiddel’ i kampen for at reducere kvælstofpåvirkningen fra landbruget – dog først fra 2021.

Ifølge projektleder fra Limfjords-sekretariatet Torben Bramming Jørgensen peger et overslag i en rapport fra DMU og DHI fra 2007-2008 på et kvælstofreducerende potentiale i stenrevene:

»Det er et skrivebordsstudie, så vi ved ikke, om det virker. Men nu skal det undersøges,« siger han.

Konkrete tilladelser indhentes

Lige nu er man ved at forberede placering af revene, og hvor store de skal være, og ifølge Torben Bramming Jørgensen regner man med at indhente konkrete tilladelser til udlægning af stenene i løbet af foråret.

Det er ideen at placere det ene, hvor der er risiko for iltsvind og det andet på et sted, hvor denne risiko ikke forekommer:

»Én af udfordringerne er at placere stenrevet, idet tangplanterne både kræver lys og en vis mængde ilt for at trives,« siger han.

Læs også: Muslinger kan være genvej til hurtig kvælstofreducering

I rapporten fra DMU/DHI fra 2007-8 vurderedes det, at etablering af et to kvadratkilometer stort stenrev, opdelt i enheder på en halv kvadratkilometer, kan bidrage med reduktioner, der skønsmæssigt vil svare til en reduktion på 800-1.000 ton kvælstof.

Rapport: Ingen entydig dokumentation

I en ny rapport, hvor en lang række institutioner vurderer forskellige marine virkemidler, bliver stenrev rubriceret således:

Virkemidlet vurderes potentielt lovende, og der er en del, men ikke entydig dokumentation for, at det kan virke i danske farvande, hvorfor yderligere basal dokumentation/undersøgelser er nødvendige, før virkemidlet kan gøres operationelt.

Ligeledes hedder at, at virkningen ikke er dokumenteret og potentielt kan fungere modsat i iltfattige miljøer.

Effekten afhænger af stenrevets placering og kolonisering, hedder det.

Forskere uenige om revenes effekt

Blandt forskerne bag rapporten er der langtfra enighed:

Seniorforsker Karen Timmermann fra DCE er meget skeptisk over for stenrev som virkemiddel til kvælstoffjernelse.

»Derimod kan stenrev sandsynligvis bidrage til at forbedre biodiversiteten og fungere som naturgenopretning, og set i det lys kan forsøg med stenrev være meningsfulde,« siger hun.

Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen

Anders Christian Erichsen fra DHI mener derimod, at der er rationale i at få teorien afprøvet:

»Ingen ved, hvad der er op og ned på det her, og derfor synes jeg, der er fornuft i at få teorien afprøvet,« siger han.

Teorien bag stenrev og kvælstof er, at stenrevene koloniseres med makroalger (tang).

Via deres iltproduktion i bundvandet holder de næringsstofferne tilbage i sedimentet, således at de ikke slipper ud og øger algeproduktionen i vandet.

Udviklingen mod en bedre miljøtilstand hjælpes dermed ved kombinationen af næringsstofreduktion, samtidig med at man genskaber de fysiske forhold i fjordene ved udlæg af sten.

Stenrev indgår som nævnt først i landbrugspakkens værktøjskasse fra 2021 - hvis de altså virker.

Kommentarer (15)

Ifølge min bedømmelse:
Kvælstof er kemisk set en luftart, nitrogen. Nitrogen er ikke noget problem.

I Landbrug og andet er der tale om kemiske forbindelser af kvælstof, som nitrat eller ammoniak.

For at fjerne landbrugets 'kvælstof' skal det omdannes til luftarten nitrogen. Tang og andet, der benytter kvælstof, fjerner ikke umiddelbart kvælstof. I den forstand, at så længe det forbliver i opmagasineret planteaffald, sker der ingen reduktion i den lokale kvælstofmængde.

Fjernelse af kvælstof sker primært ved hjælp af bakterier. Det er muligt, at disse får bedre levevilkår på et stenrev.

  • 4
  • 6

Jens, nej nitrogen er ikke noget problem - bortset fra danske forskere, der mener det giver iltsvind!
Landbrugets udledning af kvælstof sker i det tidlige forår, hvor det booster produktionen i vandmiljøet op, det er da udmærket.
Om sommeren er det meste nitrat afgasset, og der er N-mangel i vandmiljøet!
Det de danske forskere gør, er at N-manglen i vandmiljøet sker tidligere, hvorved man forlænger sæsonen for de alger, der får deres kvælstof fra luften.
Den proces forsinkes noget af det atmosfærisk kvælstof, der fosser ned over Danmark, herunder de marine områder. Desuden tilføres en masse kvælstof fra nabolandes floder og Jyllandsstrømmen.
At man kaster sig over den lille mængde fra land må vist skyldes, at det er det eneste man kan regulere med.
I udlandet fjerner man uønskede algeforekomster med tilførsel af kvælstof, med godt resultat.
Vi skal nok en generation længere frem, inden Danmark følger med?
Dyrkning af tang burde fremmes, det er en spændende produktion.

  • 3
  • 20