Forsøg: Almindelig tale får spyt til at hænge i luften i op til 14 minutter

Illustration: Bigstock/fizkes

2.600 små dråber spyt fløj der ud af munden pr. sekund, da en gruppe forsøgspersoner i USA blev bedt om at tale ind i en kasse.

Forsøget skulle afdække, hvilke vilkår coronavirussen har for at sprede sig, selv om den smittede er symptomfri og således hverken hoster eller nyser, men blot taler til et andet menneske.

Forskere over hele verden har længe haft et blik i retning af disse mulige asymptomatiske bærere af coronavirus, som selv er heldige at få en så mild virus, at de ikke bliver syge, men som stadigvæk kan smitte andre uden selv at vide det.

Derfor gik forskere på to universiteter i staterne Maryland og Pennsylvania sammen om at undersøge, hvor meget almindelig tale med en tilsyneladende rask person kunne tænkes at smitte.

Læs også: Uhyggelig covid-19-tendens har nået Danmark: Flere børn indlægges med mystisk syndrom

Testsetuppet. Illustration: Valentyn Stadnytskyi, Philip Anfinrud, Christina E. Bax og Adriaan Bax

1000 virusinficerede dråber i minuttet

En række – raske - forsøgspersoner blev bedt om at sige ordene ”stay healthy” med varierende styrke i 25 sekunder ind gennem et hul i en kasse, mens en indvendig blæser kørte for at fordele partiklerne. Forskerne brugte herefter en grøn laser til at spotte, hvor dråberne var landet, både under talen, og efter at forsøgspersonen var færdig, og blæseren blev slukket.

Her kunne de se, at hvert sekund kom 2.600 små nye partikler til inde i kassen, og at partiklerne havde kræfter til at holde sig luftbårne i 8-14 minutter.

Forskerne skriver i den videnskabelige artikel, at det svarer til, at dråberne må have været ca. 4 mikrometer i diameter for at holde sig så længe i luften, svarende til 12-21 mikrometer, før de begynder den hurtige udtørring i luften. Luftfugtigheden var sat til 27 procent, som svarer til tør indeluft.

De regnede sig også frem til, at et minuts høj tale derfor kunne indeholde 1000 virusinficerede dråber, som altså ville blive i luften i over otte minutter.

Læs også: Coronaepidemien får storbyer til at satse stort på cykelstier og færre biler

Jo højere tale - des større risiko for smitte

De kunne konstatere i forsøget, at jo højere forsøgspersonerne talte, des større blev dråberne og dermed evnen til at bære mindst én viruspartikel. Udtørrede dråber på under en mikrometer er mindre sandsynlige bærere af virus, understreger de i artiklen.

Derfor understreger forskerne, at disse målinger bekræfter, at der er stor sandsynlighed for, at almindelig tale kan overføre virus i lukkede miljøer. Forsøget tog dog ikke højde for, at der kan være ventilation i fx en kontorbygning, men så kun på stillestående luft.

Når forskerne beskriver sandsynligheden for, at coronavirus kan overføres via tale, kræver det også, at viruspartiklerne følger 'the independent action hypothesis,' altså at hver enkelt viruspartikel bærer evnen til at smitte uden at være afhængige af, at der er en vis mængde samarbejdende partikler samlet i én dråbe.

Den hypotese mener de dog også er opfyldt, eftersom den forholdsvis lille dråbestørrelse og hurtige udtørring vil betyde, at der for det meste højst vil være plads til én viruspartikel i hver dråbe. Og ud fra erfaringen med, at fx sundhedspersonale, der hyppigere er i nærheden af smittede, også selv bliver mere syge, mener forskerne, at virus fint arbejder som selvstændige partikler.

I artiklen beskriver de ligeledes en række forbehold såsom at ældre personer ofte er fx mere tørre i munden og måske derfor ikke udsender så meget, og at styrken på talen og ordene også har en betydning. For eksempel blev ordene ”stay healthy” valgt ud fra en forventning om, at ’th’-lyden var en god aerosolspreder.

Læs også: Immunolog: Derfor kan du teste positiv for covid-19 længe efter endt sygdomsforløb

Nogle ordlyde spreder flere dråber end andre

Avisen The New York Times skriver desuden, at tidligere forskning fra University of California har vist, at også ’bredmundede’ vokaler som e-lyden i ordet ’need’ producerer flere dråber end a’et i ’saw’ eller o’erne i ’mood’.

Så selv om man ikke lige bruger ’th’-lyden i sit lokale sprog, kan der være mange andre mere eller mindre skjulte spytspredere, når man taler sammen.

Linsey Marr, som er professor på det tekniske universitet Virginia Tech, siger til The New York Times, at forsøget viser, hvor vigtigt det er at holde afstand – også når man taler med personer, som hverken hoster eller nyser.

»Baseret på dette og anden evidens ville det være klogt at undgå lange samtaler ansigt til ansigt, medmindre I står langt fra hinanden og i et velventileret område, fx udendørs,« siger hun til avisen, som også understreger, at det endnu ikke er slået fast, hvor mange partikler der egentlig skal til, før man bliver syg.

Se videoer fra forsøget her:

Emner : Vira
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

2600 dråber pr sec. lyder jo af meget - men kun 1000 dråber pr. minut med virus partikler ved kraftig tale. En virus partikel pr dråbe. Ind i en kasse. Hvor mange virus partikler giver det pr m2 slimhinde i fx en meters afstand? ved en fx 1 min. lang samtale mellem 2 personer i et kontor på fx 45 m3. Næppe ret mange Det er vist ret afgørende at finde ud af hvor mange viruspartikler der skal til for at "virke" før man kan bruge det forsøgsresultat fornuftigt

  • 2
  • 1

Så mangler vi bare studiet der afslører hvilke sprog der smitter mest. Altså om man spreder flere partikler når man taler italiensk og spansk end når man taler dansk og norsk. ;-)

  • 6
  • 0

Et spørgsmål

Kan man styre luftbevaegelsen i "et tog" - ved at blaese frisk luft ind foroven og kraftigt kraftigt suge luft ud forneden? Er der viden om det?

  • 0
  • 3

Der skal ikke meget googling til at finde artikler som fortæller om at virus kan tåle at være udtørret i flere dage - og stadig være i stand til at inficere en organisme. Derfor skal man ikke tro at der ingen fare er ved at vente 14 minutter - risikoen er bare mindre for at blive inficeret med virus !

Det andet er at det grønne lys. Normalt kan man med lys ikke se partikler der er mindre end 1 µm, da partiklerne ikke vekselvirker særligt meget med lyset (fotonerne kan skifte retning). Grønt lys er derudover endnu ringere til at vekselvirke end f.eks. blåt lys pga. bølgelængden. Derfor kan man ikke se særlig små partikler i luft/væske.

Viruspartikler kan være ned til 0.01 µm - så det er slet ikke muligt med grønt lys at se virus partikler. Selv hvis man brugte light scatter så vil man stadig ikke kunne se partikler som er mindre end 50 nm.

Det er også derfor at det er lidt fjollet at tale om et afstandkrav på 2 meter. Man kan sagtens blive smittet alligevel - risikoen er bare mindre end hvis man er tættere på. I virkeligheden kan man være km væk og stadig blive smittet - ligesom man hørte om med mund og klov syge, som efter sigende blæste over Østersøen fra Polen i 1980'er til Lolland-Falster og smittede danske kvægbesætninger.

  • 6
  • 0

I virkeligheden kan man være km væk og stadig blive smittet - ligesom man hørte om med mund og klov syge, som efter sigende blæste over Østersøen fra Polen i 1980'er til Lolland-Falster og smittede danske kvægbesætninger.

Du blander tingene sammen i en pærevælling. Der er forskel på virus.

Mund og klov syge er rigtigt nok luftbåren og kan smitte over store afstande. Corona er ikke luftbåren og smitter over meget kortere afstande.

På samme måde er der forskel på, hvor godt virus tåler sol, udtørring etc.

Bare fordi én virus opfører sig på en bestemt måde, er det ikke ensbetydende med at andre også gør det.

Man skal selvfølgelig være påpasselig, men der er ingen grund til at overdrive smittefaren, hvor længe en virus kan overleve uden for kroppen eller om den er luftbåren eller ej.

  • 3
  • 2

"mens en indvendig blæser kørte for at fordele partiklerne" "Forsøget tog dog ikke højde for, at der kan være ventilation i fx en kontorbygning, men så kun på stillestående luft"

Nu er jeg da pludselig blevet i tvivel om jeg har forstået definitionen på stillestående luft :o)

  • 1
  • 0

Ville et sssh skilt i busser og tog hjælpe Så kan man altid snakke videre når man er ankommet

  • 0
  • 0

Forstår ikke hvad du mener med at corona ikke er luftbåren. Den kommer fra vores luftveje, og spredes ved at vi hoster, taler eller måske lidt ved at vi bare trækker vejret. Så kan den, hvis partiklerne er store nok, falde ned og inficere overflader. Men så længe den hænger i luften kan den inficere en anden persons luftveje når pågældende trækker vejret. Det vil jeg da kalde luftbåren

  • 2
  • 0

Forstår ikke hvorfor de mener de kun kan være 1 virus i hver dråbe. Med en størrelse på 4 my vil der være plads til tusinder, virus's størrelse taget i betragtning. Man skulle vel forvente en statistisk fordeling, med en middelværdi afhængig af personens smittetilstand. Også selv når denne middelværdi er under 1. På samme måde må der være en statistisk sandsynlighed for at blive smittet ved indtagelse af en bestemt mængde virus. Teoretisk kan man vel blive smittet af 1 virus, som sætter sig fast og formerer sig. Sandsynligheden er bare meget lille for at det sker. Så jo flere virus man indhalerer, jo større risiko for smitte. Det kunne være interessant med en undersøgelse der kunne kvantificere dette. Og tilsvarende med afstand. Koncentrationen af virus i luften må falde med afstanden, og dermed også smitterisikoen. Men efter hvilken model? Og endelig hvordan er fordelingen af hvor længe virus holder sig smittefarlig afhængig af bl.s. dråbestørrelse? Hvor godt tåler den udtørring? Og til allersidst hvordan måler de om den virus de finder er smittefarlig? Det at de kan finde DNA fra virus siger jo ikke noget om om den kan smitte.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten