Forslag sænker markant grænsen for dioxiner i mad

Illustration: Женя/Wikicommons

Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, Efsa, har i dag besluttet at anbefale EU at sænke mængden af det tolerable indtag af miljøgiftene dioxiner og dioxinlignende PCB markant: fra 14 picogram til 2 picogram TEQ (toksiske ækvivalenter) per kilo kropsvægt per uge.

Altså til en værdi, der er syv gange lavere end den nuværende grænse fastsat i 2001. Et picogram er en billiontedel af et gram.

Den markant lavere grænse betyder ifølge DTU Fødevareinstituttet, at en gennemsnitsdansker i dag har et indtag hver uge, der er næsten dobbelt så højt som den nye foreslåede grænseværdi – nemlig 3,9 picogram dioxin og dioxinlignende PCB per kilo kropsvægt.

»Selv om danskerne i dag overskrider indtaget af dioxiner og PCB i deres kost hver uge, kommer det ikke til at ændre danskernes kost,« vurderer seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Julie Boberg til Ingeniøren.

Skader forplantning, tænder og stofskifte

Den tidligere grænseværdi for dioxin og PCB fra 2001 var baseret på dyreforsøg, men nu har man taget udgangspunkt i ny viden om miljøstoffernes påvirkning af mennesker.

Læs også: Rapport: Ufødte og små børn udsat for store mængder bly og hormonforstyrrende stoffer

Man ved, at miljøstofferne skader menneskers forplantningsevne, så gravide ikke må have et højt indhold af dioxiner i kroppen, fordi det kan skade drengefostre, så de senere i livet får nedsat sædkvalitet. Dioxiner og de dioxinlignende PCB’er påvirker også skjoldbruskkirtlen og emaljen på tænderne.

Ifølge Efsa indtager befolkningen i EU generelt mellem 1,5-4,6 gange grænseværdien i den nuværende kost, for der er forskel på vores kost landene imellem.

Overvurderer man giftigheden?

Men der er en ukendt faktor, der reelt har stor betydning. For Efsa skriver, at det er muligt, at man overvurderer giftigheden af et af stofferne (PCB-126). Og hvis det er tilfældet, kan det få betydning for beregningen af, hvorvidt vi i dag reelt indtager højere værdier end grænsen.

»Det er usikkert, hvad Efsas lavere grænse for indtag af miljøgiftstofferne gennem kosten kommer til at betyde. Det skyldes, at man i dag ikke har et klart billede af, hvor skadelige de stoffer er, som vi får gennem kosten,« forklarer Julie Boberg.

Læs også: Rapport: Ufødte og små børn udsat for store mængder bly og hormonforstyrrende stoffer

For hvis man tager fejl af giftigheden for de forskellige stoffer, så tager man også fejl af, om man overskrider grænseværdien eller ej. I pressemeddelelsen fra Efsa udtrykker dr. Hoogenboom, der er chef for den ekspertgruppe, der har undersøgt dioxin i fødevarer, det på denne måde:

»When calculating the toxicity of substances like these, we use internationally-agreed values known as 'toxicity equivalency factors' (TEFs). The Panel would support a review of the TEFs for both dioxins and dioxin-like PCBs in light of new scientific data. If confirmed to be less toxic, this would reduce the concern for consumers.«

DTU Fødevareinstituttet er enig i, at det er vigtigt at få påpeget, at nye undersøgelser i mennesker viser, at vi har et potentielt større problem end før antaget.

»Men for at vide, om det reelt er et problem, skal vi have afklaret andre ting. Det kalder i hvert fald på yderligere undersøgelser. Umiddelbart giver det dog god mening, at man nu har fået ny viden og handler på den ved at sænke grænseværdien,« mener Julie Boberg.

Fisk, kød og ost

Dioxiner får man i dag især gennem fedt i fisk og kød samt mejeriprodukter. Men indholdet af stofferne i fødevarer er over de seneste 30 år reduceret markant gennem lovgivning, fordi man f.eks. renser røggas fra skorstene.

DTU Fødevareinstituttet rådgiver Fødevarestyrelsen om blandt andet kostråd og måler indhold af miljøgiftstoffer i fødevarer. Og som dansker behøver man ikke blive bekymret over den usikkerhed, der ligger i beregningen af, hvor meget vi i dag bliver udsat for dioxiner og dioxinlignende stoffer.

For allerede i dag tager anbefalingerne omkring danskernes indtag af fisk f.eks. hensyn til, at nogle rovfisk indeholder høje koncentrationer af skadelige stoffer. F.eks. kviksølv, der påvirker udviklingen af børns hjerner, og ligesom dioxiner og PCB ophober sig i fisken over tid.

Sild og laks fra Østersøen

På grund af højt indhold af kviksølv anbefaler Fødevarestyrelsen, at gravide og ammende kvinder, samt børn under 14 år ikke spiser udskæringer af de store rovfisk som tun, gedde og helleflynder og højst spiser en dåse tun om ugen, og aldrig hvid tun. Mens børn under tre år ikke bør spise dåsetun, selv om dåsetun oftest kun indeholder mindre mængder kviksølv.

Samtidig er det allerede i dag forbudt at fange og sælge sild fra den østlige del af Østersøen på grund af et højt indhold af dioxin.

Og med det nuværende dioxinindhold i de store østersølaks, anbefaler Fødevarestyrelsen, at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spiser en portion østersølaks (cirka 125 gram) en gang om måneden, mens andre højst to gange om måneden bør sætte tænderne i østersølaks for ikke at udsætte sig selv for en sundhedsrisiko.

Det er op til EU-Kommissionen at beslutte den videre vej for det markante forslag fra fødevareautoriteten Efsa og samtidig finde ud af, hvordan man håndterer beregningerne.

Læs mere om dioxin og PCB i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De nye undersøgelser og vurderinger af dioxins skadelighed blev fremlagt og diskuteret og skabte stor opstandelse ved en overfyldt EFSA session ved DIOXIN2018 konferencen i Krakow, Polen, for 3 måneder siden. Det er sjældent, at EU reagerer så hurtigt, som i denne sag.

Måske skulle EU i denne forbindelse stoppe den nye russiske gasledning i Østersøen, hvis anlæggelse bl.a. vil frigøre store mængder dioxin fra Østersøens sedimenter, der er blandt de mest dioxinforurenede i Verden. Det vil øge dioxinindholdet i laksene bl.a., som ellers har været på vej ned.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten