En lille, plomberet timemåler inde i skorstenen, kombineret med klassificering af brændeovnene via skorstensfejeren. Det er hovedelementerne i et nyt forslag fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd til, hvordan forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse kan kradses ind på en smartere måde end Skatteministeriets omdiskuterede forslag til afgift på brænde og anden biomasse.

Rådet har tidligere forslået at pålægge alle med brændeovn en skorstensafgift. Det har skatteeksperter afvist med den begrundelse, at EU ønsker en afgift, der afhænger af, hvor meget energi der bliver fyret af.

Så nu kommer rådet altså med et nyt forslag til en afgift for ejere af brændeovne, træpillefyr, masseovne mv. Afgiftssatsen fremgår af skemaet nederst i artiklen. For eksempel skal det koste 1,50 kroner i timen at køre med en brændeovn af god kvalitet i et sommerhus.

Ovnens kvalitet tæller

Prisen afhænger både af ovnens kvalitet (Svanemærket eller ej) og af, om man bor i områder med kollektiv varmeforsyning. Afgiftssatserne består af en ren biomasseafgift på 11,60 kr. pr. GJ, hvilket svarer til 0,42 kr i timen med et gennemsnitligt træforbrug på 2,5 kg i timen. Hertil er lagt en partikelafgift, der svarer til de skader (kaldet eksternaliteter), som forureningen forårsager i henholdsvis byer og på landet.

»Ideen med forslaget er dels at gøre skorstensafgiften spiselig for EU, der gerne vil have afgiften til at relatere sig til et forbrug i GJ. Desuden skal forslaget gøre det nemmere at administrere afgiften, der skal afspejle de miljøskader, som brændeovne forårsager,« siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Han vurderer, at forslaget vil animere borgerne til at skifte til bedre ovne, at alt træ vil blive omfattet, og at forslaget ikke vil skabe problemer med grænsehandlen.

Størrelsen gør ingen forskel

Han erkender dog, at forslaget ikke gør forskel på, om der er tale om en lille hyggeovn eller en stor brændeovn eller -kedel, der varmer hele huset op. Timeafgiften er den samme:

»Forslaget er ikke perfekt, men langt mindre bureaukratisk og mere retfærdig end den afgift, som Skatteministeriet havde foreslået,« siger han.

Ifølge forslaget skal en lille plomberet temperaturmåler med temperaturføler i skorstenen aflæses en gang årligt af beboeren (ligesom vand-, el og varmemålere) og kontrolleres af skorstensfejeren, når han alligevel er på obligatorisk tilsyn. Måleren kan dog også designes fjernaflæst ligesom de nye intelligente elmålere.

Måleren kan let fremstilles (hvis den ikke allerede er på markedet), skriver rådet og svarer i princippet til et digitalt stegetermometer, forsynet med en lognings-funktion, så den registrerer og gemmer det antal timer, hvor temperaturen i skorstenen er over en bestemt grænse, f.eks. over 60 grader. 60 grader vil kun forekomme, når fyringsenheden anvendes.

Fyringsenhedens forureningsniveau afgøres af skorstensfejeren ud fra fyringsenhedens miljøklasse (partikelforurening pr. kg træ). Der skal ifølge forslaget være tre miljøklasser: De ikke Svanemærkede ovne, der falder i klassen 'stor forurening'. De Svanemærkede brændeovne, der hører til i kategorien 'middel forurening', mens træpillefyr, træpilleovne og nogle tokammer-brændeovne falder ind under 'lille forurening'.

Noter
1) Gram pr. kg træ
2) Kr. pr. times fyring