Forslag: Plomberet stegetermometer i skorstenen skal erstatte forhadt brænde-afgift
En lille, plomberet timemåler inde i skorstenen, kombineret med klassificering af brændeovnene via skorstensfejeren. Det er hovedelementerne i et nyt forslag fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd til, hvordan forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse kan kradses ind på en smartere måde end Skatteministeriets omdiskuterede forslag til afgift på brænde og anden biomasse.
Rådet har tidligere forslået at pålægge alle med brændeovn en skorstensafgift. Det har skatteeksperter afvist med den begrundelse, at EU ønsker en afgift, der afhænger af, hvor meget energi der bliver fyret af.
Så nu kommer rådet altså med et nyt forslag til en afgift for ejere af brændeovne, træpillefyr, masseovne mv. Afgiftssatsen fremgår af skemaet nederst i artiklen. For eksempel skal det koste 1,50 kroner i timen at køre med en brændeovn af god kvalitet i et sommerhus.
Ovnens kvalitet tæller
Prisen afhænger både af ovnens kvalitet (Svanemærket eller ej) og af, om man bor i områder med kollektiv varmeforsyning. Afgiftssatserne består af en ren biomasseafgift på 11,60 kr. pr. GJ, hvilket svarer til 0,42 kr i timen med et gennemsnitligt træforbrug på 2,5 kg i timen. Hertil er lagt en partikelafgift, der svarer til de skader (kaldet eksternaliteter), som forureningen forårsager i henholdsvis byer og på landet.
»Ideen med forslaget er dels at gøre skorstensafgiften spiselig for EU, der gerne vil have afgiften til at relatere sig til et forbrug i GJ. Desuden skal forslaget gøre det nemmere at administrere afgiften, der skal afspejle de miljøskader, som brændeovne forårsager,« siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.
Han vurderer, at forslaget vil animere borgerne til at skifte til bedre ovne, at alt træ vil blive omfattet, og at forslaget ikke vil skabe problemer med grænsehandlen.
Størrelsen gør ingen forskel
Han erkender dog, at forslaget ikke gør forskel på, om der er tale om en lille hyggeovn eller en stor brændeovn eller -kedel, der varmer hele huset op. Timeafgiften er den samme:
»Forslaget er ikke perfekt, men langt mindre bureaukratisk og mere retfærdig end den afgift, som Skatteministeriet havde foreslået,« siger han.
Ifølge forslaget skal en lille plomberet temperaturmåler med temperaturføler i skorstenen aflæses en gang årligt af beboeren (ligesom vand-, el og varmemålere) og kontrolleres af skorstensfejeren, når han alligevel er på obligatorisk tilsyn. Måleren kan dog også designes fjernaflæst ligesom de nye intelligente elmålere.
Måleren kan let fremstilles (hvis den ikke allerede er på markedet), skriver rådet og svarer i princippet til et digitalt stegetermometer, forsynet med en lognings-funktion, så den registrerer og gemmer det antal timer, hvor temperaturen i skorstenen er over en bestemt grænse, f.eks. over 60 grader. 60 grader vil kun forekomme, når fyringsenheden anvendes.
Fyringsenhedens forureningsniveau afgøres af skorstensfejeren ud fra fyringsenhedens miljøklasse (partikelforurening pr. kg træ). Der skal ifølge forslaget være tre miljøklasser: De ikke Svanemærkede ovne, der falder i klassen 'stor forurening'. De Svanemærkede brændeovne, der hører til i kategorien 'middel forurening', mens træpillefyr, træpilleovne og nogle tokammer-brændeovne falder ind under 'lille forurening'.
| Miljøklasse | Partikelforurening 1) | Byer med kollektiv varmeforsyning 2) | Landzone uden kollektiv varmeforsyning 2) |
|---|---|---|---|
| Stor forurening | Over 5 | 11 | 4,25 |
| Middel forurening | 1-5 | 3,5 | 1,5 |
| Lille forurening | Under 1 | 1 | 0,75 |
Noter
1) Gram pr. kg træ
2) Kr. pr. times fyring
Smartere måde…?
Hvori består det smartere? Mere omstændigt og mere bureaukratisk er hvad det bliver.
Kan man separerer varmeudviklingen fra oliefyr og brændeovne? Eller skal ejeren så opføre en skorsten mere for at holde dem adskilt?
Jeg er ikke særlig glad for pillefyr eller brændeovne, men hvis det er umuligt at finde en ordentlig måde at beskatte det på, så lad dog være og lev med det. Hvis man endelig vil det til livs, så forbyd dog opførsel af pillefyr og brændeovne over en vis “hyggestørrelse” og ikke-svanemærkede.
Lyder bedre end afgift på brænde...
Den helt store fordel ved en sådan måler er hvis det kan betale sig for en husejer at gemme varmen fra røgen i form af en varmeveksler og bruge den senere når huset er ved at blive koldt igen. Prisen skal derfor afhænge af hvor meget røg der lukkes ud (skorstenens dimension og forbrugstid) og temperaturen på røgen (evt. regnet sammen til en kWh-måling). Hvis der f.eks. er minimumskrav til røgtemperaturer, så røgen ikke slår ned og chikanerer naboer, så kan man også få en ekstra afgift hvis man ikke overholder denne minimumstemperatur under en forbrænding... En måler der registrerer loadflowet vil sikre at der altid er det optimale træk i skorstenen og kan evt. sættes til at styre brændeenheden...
Jeg kan ikke lige se nogle ulemper ved at betale afgift for den forurening man lukker ud gennem skorstenen og den belastning man er for sine omgivelser? Det er ikke mere bureaukratisk end at aflæse sin vandmåler og det kan betale sig for husejeren at optimerer sin installation...
Afgift på kropsvarme
Det næste bliver vel afgift på kropsvarme, så alle dyner fremover skal registrere temperaturen så man kan betale afgift af de ca 100 watt varme kroppen udstråler til omgivelserne?
Ud fra det skitserede forslag havde jeg forventet at det var noget man ville fremsætte d. 1. april!
Hvis det bliver gennemført, hvilket jeg heldigvis tvivler stærkt på, så vil jeg forvente funktionsfejl på ca 99% af enhederne, der jo kommer til at leve et hårdt liv i skorstenene...