Forslag 3: Næringsstoffer skal genbruges

**De tilgængelige ressourcer **af fosfor vil være opbrugt i sidste halvdel af dette århundrede. Det er bare et eksempel på, at det er nødvendigt at genbruge de mange næringsstoffer, som ellers forsvinder med bl.a. husholdningsaffald, spildevand og husdyrgødning.

Der er brug for næringsstofferne, hvis der skal vokse afgrøder på markerne, så det er nødvendigt f.eks. at gøre husdyrproduktionen lokal og kombinere den med planteproduktion, så gødningen kan udnyttes i stedet for at give forureningsproblemer, som det sker i dag, hvor store husdyrproduktioner ligger koncentreret og uden forbindelse til afgrødeproduktion.

Herudover skal husholdningsaffald og spildevandsslam hverken brændes eller på lossepladsen, men f.eks. udnyttes til kompost og biogas. Der er grundlæggende brug for en omfattende recirkulering af næringsstoffer - det skal gøres bæredygtigt.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det gør vel ikke den store forskel om spildevandsslam, husdyrgødning etc bliver brændt eller komposteret. Det vigtigste er at energien i disse spildstrømme udnyttes effektivt. For at fosforen og andre næringsstoffer kan genbruges kræves der en kemisk behandling. Tungmetaller og aluminium + calcium kan binde sig så stærkt til fosforen at den bliver utilgængelig for planter og dyr. Den kemiske behandling kan gennemføres på asken efter forbrænding. Det vil være vanskeligt at gennemføre den kemiske behandling på en kompostbunke! Der bliver også færre tons at transportere rundt hvis man brænder det.

  • 0
  • 0

For at fosforen og andre næringsstoffer kan genbruges kræves der en kemisk behandling.

Fosforen futter ikke ud sammen med røggassen ved afbrænding?

Vh Troels

  • 0
  • 0

[quote]For at fosforen og andre næringsstoffer kan genbruges kræves der en kemisk behandling.

Fosforen futter ikke ud sammen med røggassen ved afbrænding?

Vh Troels[/quote]

Nej - det er kun svovl og nitrogen, der forsvinder som gas, mens fosfor, kalium og alle de andre metalliske mikonæringstoffer forbliver i asken - eller flyveasken.

Problemet er, at det gør alle tungmetallerne også. Derfor må affaldet kildesorteres, hvis det skal genanvendes. Hvis det vådorganiske affald først er udsortert kan det ikke betale sig at brænde pga. det store vandindhold.

Der er et stort marked for organisk gødning og plantejord, så jeg havde økonomi i at genvinde det ved kompostering. - Altså kunne jeg aftage det vådorganiske affald til en pris, der lå langt under prisen for afbrænding eller deponering. - Og udviklingen pegede på, at jeg kunne aftage det omkostningsfrit for kommunerne.

Problemet er, at affald er det offentliges ejendom, og at det ikke betyder noget for dem, hvad behandlingen koster. - Det lægges bare på renovationsgebyret. Derfor er det inkompetente politikkere og ikke innovation, der styrer udviklingen indenfor genvinding - sådan som disse skrivebordsbureaukrater nu forsøger.

Selv om de peger på mange gode tiltag, så er jeg skeptisk til gennemføringen, netop fordi de hele tiden synes at pege på centralstyring. - Sovjet og Østeuropa i sovjettiden har lært os, hvad det kan præstere af innovation :-(

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Mette Buck Jensen og Mie Stage påpeger et virkelig aktuelt og alvorligt problem. Netop dette, at næringsstofferne i vores affald bør genanvendes.

Den helt rigtige måde at genanvende næringsstofferne i vores affald er, at sende det gennem et biogasanlæg. Alle næringsstoffer som N, P, og K genanvendes 100% i et biogasanlæg. Den organisk bundne kvælstof (N) bliver omdannet til at være på ammoniumform, hvilket medfører, at planterne optager mere kvælstof (N), og at de små vandløb omkring markerne får en mindre mængde kvælstof (N).

Ved at bioforgasse affaldet kan vi også omdanne miljøfremmede stoffer som PAH´er, LAS og lign. Næsten alle organiske, miljøfremmede stoffer, der pumpes i biogasreaktorerne ved Lemvig Biogas, bliver af bakteriefloraen omdannet til helt uskadelige produkter såsom CH4, CO2, H2O, NH4/NH3. Det, at bakteriefloraen er i stand til at omdanne disse stærkt kræftfremkaldende stoffer til for mennesker og naturen helt uskadelige og nyttige stoffer, betragtes af mange eksperter og forskere inden for området som den mest værdifulde egenskab ved biogasfremstillingen.

Udover at næringsstofferne genanvendes, produceres der også CO2-neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som det sker ved afbrændingen af f.eks. kul, olie og naturgas. Biogas er derfor en vedvarende energiform ligesom f.eks. vindkraft, halm og solceller.

Lars Kristensen http://www.lemvigbiogas.com

  • 0
  • 0

Du forklarede ikke hvordan P og K genanvendes i et biogasanlæg. Det var egentlig spørgsmålet om P der var udgangspunktet for diskussionen. Det er vist ikke tungmetalfrit fosfat der kommer ud i affaldet fra biogasfremstilling?

  • 0
  • 0

Nej - det er kun svovl og nitrogen, der forsvinder som gas, mens fosfor, kalium og alle de andre metalliske mikonæringstoffer forbliver i asken - eller flyveasken.

Tak Peder og Lars.

Jeg var mest interesseret i det i forhold til gylle og afbrændingen af restfraktioen, som de har planlagt deroppe ved Holstebro.

Vh Troels

  • 0
  • 0

[quote]Nej - det er kun svovl og nitrogen, der forsvinder som gas, mens fosfor, kalium og alle de andre metalliske mikonæringstoffer forbliver i asken - eller flyveasken.

Tak Peder og Lars.

Jeg var mest interesseret i det i forhold til gylle og afbrændingen af restfraktioen, som de har planlagt deroppe ved Holstebro.

Vh Troels[/quote]

Hvis man ikke kommer forurenet affald i biogasanlægget, er der faktisk ikke meget fornuft i at filtrere faststoffet fra og brænde det. Da vil næsten alle næringstoffer være tilbage i den afgassede gylle.

Problemerne opstår, når man vil bruge kildesorteret vådorganisk husholdningsaffald (kommunalt affald). I senfirsernes overdrevne optimisme, forestillede man sig, at indbyggerne ville sortere det så godt, at det uden fare kunne komposteres/afgasses og spredes på markerne. Det viste sig (selvfølgeligt) at være forkert. Jeg vidste det og udviklede en varmkomposteringsmetode, hvor vi ikke behøvedes at knuse og omrøre affaldet, hvorfor vi uden problemer kunne solde glas, plastic - og et "løsgående" Ni-Cd-batteri, der kunne ødelægge over 1000 tons! - fra, når det organiske var råddent.

I Danmark satsede man på Biogas - først i Helsingør og siden i Herning - men fandt, at knust plastic stoppede anlægget - og at man i hvert fald måtte si det fra og brænde det.

Problemet med at bruge aske som gødning ligger også i nogle bureaukratiske regler, der sætter en fast grænse for hvert enkelt farligt tungmetal i forhold til tørstoffet. Selv aske fra min "rene" kompost, ville ikke kunne godkendes, fordi tørstoffet jo ville falde med 75%, fordi det var brændbart muld.

  • Igen og igen må man bare konstatere, at bureaukrater - der åbenbart har let ved at få status som "eksperter" - gang på gang foreslår teoretiske løsninger, der ikke er muligt at anvende i praksis, fordi de overser alle de praktiske detaljer.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

I det periodiske system kan men se at fosfor det 12. hyppigeste grundstof og udgør ca. 2,7 % af jordskorpen.

Det er dog en anselig mængde så mon der ikke er mulighed for at enten finde yderligere bio-tilgængeligt lager af fosfor eller metoder der kan gøre mineralske fosforforbindelser bio-tilgængelig (f.eks. fra aske largeret fra kulkraftværkerne).

En del af det ikke omsatte fosfor i det biologiske kredsløb ender på sø- og havbund og kan evt oprenses herfra.

I biogas anlægget er fosfor vel bundet i den levende biomasse og med overskud af fosfor i den døde del af biomassen (komposten).

Vh Peter

  • 0
  • 0

Problemerne opstår, når man vil bruge kildesorteret vådorganisk husholdningsaffald (kommunalt affald).

Ja, det gik jo ikke lige super godt med det, da det var fyldt med alle mulige uheldige ting.

Biogasanlægget herude på heden kører dog ikke på rent gylle, men tilsættes forskellige energiholdige resteprodukter (som resten fra presning af olivenolie), for at øge gasudbyttet til noget mere fornuftigt. Problemet er selvfølgeligt at man så kører olivenpres resten fra Spanien eller Italien til DK. Det virker jo helt hovedløst, men det må o give økonomisk mening.

Vh Troels

  • 0
  • 0

I det periodiske system kan men se at fosfor det 12. hyppigeste grundstof og udgør ca. 2,7 % af jordskorpen.

Det er dog en anselig mængde så mon der ikke er mulighed for at enten finde yderligere bio-tilgængeligt lager af fosfor eller metoder der kan gøre mineralske fosforforbindelser bio-tilgængelig (f.eks. fra aske largeret fra kulkraftværkerne).

Ja - det ville være rart at vide hvorfor, artiklen tager udgangspunkt i udsagnet:

"De tilgængelige ressourcer af fosfor vil være opbrugt i sidste halvdel af dette århundrede."

  • 0
  • 0

[quote]I det periodiske system kan men se at fosfor det 12. hyppigeste grundstof og udgør ca. 2,7 % af jordskorpen.

Det er dog en anselig mængde så mon der ikke er mulighed for at enten finde yderligere bio-tilgængeligt lager af fosfor eller metoder der kan gøre mineralske fosforforbindelser bio-tilgængelig (f.eks. fra aske largeret fra kulkraftværkerne).

Ja - det ville være rart at vide hvorfor, artiklen tager udgangspunkt i udsagnet:

"De tilgængelige ressourcer af fosfor vil være opbrugt i sidste halvdel af dette århundrede."[/quote]

Med "tilgængelige resurser" menes (næsten) altid resurser, der udvindes traditionelt - jævnfør påstanden om begrænsede uranreserver, der jo er praktisk taget uendelige, da det er rentabelt at udvinde det fra havvand.

Det nærmeste alternativ til fosfor - og andre mineraler - er "lossepladsminedrift": http://en.wikipedia.org/wiki/Landfill_mining

Det er dog åbenbart, at det vil gøre fosfor så dyrt, at genvinding vil være et billigere alternativ, selv om det i dag er marginalt - i hvert fald ud fra en isoleret betragtning.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten