Forskningsråd: Danmark uddanner for mange ph.d.er
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskningsråd: Danmark uddanner for mange ph.d.er

Kun godt halvdelen af forskningsbevillingerne (52 pct.) går til forskning. Resten går til forskeruddannelse, forskningsledelse og bygninger.

Især de 19 pct., der bliver brugt på at uddanne ph.d.er, stikker i øjnene, mener Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), der har til opgave rådgive uddannelses- og forskningsministeren.

På en konference fremlagde DFiR’s formand, Jens Oddershede, tidligere rektor for Syddansk Universitet, et udkast til rådets nye rapport ‘Viden i verdensklasse’, hvor det forsigtigt er formuleret, at der ikke skal uddannes flere ph.d.er, end der er brug for.

Der var en problematik, som Ingeniøren som nogle af de første tog op allerede for fem år siden.

Læs også: Meta Science: For mange ph.d.er?

Og som også efterfølgende har været diskuteret her på sitet.

Læs også: Hvor mange ph.d.-studerende er for mange?

På konferencen skinnede det tydeligt igennem, at holdningen i DFiR er, at der nu skal ske en opbremsning i uddannelsen af ph.d.er.

For den store satsning på ph.d.er og de øgede bevillinger og bedre forhold for landets absolutte topforskere, har gjort forholdene ringere for de forskere, der skal arbejde sig op gennem den videnskabelige fødekæde.

Antallet af kæmpestore forskningsbevillinger på tocifrede millionbeløb er øget de senere år, mens det er blevet meget sværere at få mindre forskningsbevillinger på 2-3 millioner kroner.

Der er blevet en alt for snæver flaskehals i midten af systemet, som, DFiR mener, nu skal fjernes.

Tilbage til 80’erne

DFiR baserer sin konklusion på en rapport fra Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, der sammenligner situationen i Danmark, Sverige og Holland.

Hermed er der identificeret en række udfordringer, som det forskningspolitiske system står over for i Danmark, hvor vi nu går fra at have vækst i de samlede forskningsbudgetter til en situation med stagnation eller tilbagegang.

Læs også: Finanslov: Her skæres der i forskning og udvikling

Det er en situation, der minder lidt om 1980’erne, hvor mange universitetsforskere ansat i ekspansionstiden i 1960’eren og 1970’erne blokerede for en ny generation af forskere.

Som det fremgår af CFA’s analyse var det også et tidspunkt, hvor kvaliteten af dansk forskning raslede ned - opgjort ved at registrere, hvor tit danske forskningsartikler blev citeret af andre forskere.

Holland lå stabilt i denne periode, hvor også Sverige oplevede en tilbagegang, som dog var mindre end den danske.

Siden 1990’erne har Danmark oplevet en form for forskningsmirakel, hvor kvaliteten af forskningen er øget markant. Samtidig er ph.d.-produktionen øget markant.

Hvor Danmark i 1980 uddannede halvt så mange ph.d.er pr. indbyggere som Holland og Sverige, uddanner vi nu flest med 3,5 pr. 10.000 indbyggere. Det er ti gange så mange som i 1980.

Men hvad med innovation og vækst?

Hele analysen baserer sig som sagt på forskningskvalitet målt i form af citationer af forskningsartikler og ser altså ikke på, hvilken betydning forskningen har for innovation og vækst i samfundet generelt. Det er et område, som DFiR oplyser, man nu vil arbejde videre med.

Et problem er også, at mange ingeniør-ph.d.er forlader Danmark.

En sådan analyse kan også have betydning for en vurdering af, hvor mange ph.d.er, der bør uddannes, og hvor stor del af disse skal være i form af erhvervs-ph.d.er, der sker i samarbejde mellem en virksomhed og et universitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende udvikling med en erkendelse af, at den ensidige satsning på fyrtårnsprojekter ligger den øvrige forskning mere eller mindre død. Der er et krav til at universitetsundervisningen skal være forskningsbaseret, og det strider jo oplagt mod fyrtårnsprojekter, hvor meget få forskere for alvor kan komme til. Diskussionen overser her, at mange fyrtårnsprojekter er blevet målt på antallet af uddannede PhD'er. En indsnævring af antallet af PhD vil derfor reducere een af de vigtigste kvantitative målestokke for "topforskere". Men diskussionen af antallet af PhD'er virker ikke tilstrækkeligt nuanceret.
PhD'er opgøres absolut på befolkningstallet. Tilsyneladende anvender OECD og EU oftere, PhD-populationen relativt på den årgang, som kunne blive PhD'er. En PhD opgørelse
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-ex...,2013(thousands)_ET15.png
antyder at næsten en tredjedel af EU's PhD ("doktorer") er tyske. Lægger man de engelsk til, som kommer vi op på 43% af EU PhD'er. Det taler for, at der er himmelvid forskel på, hvad "PhD"-kultur, der hersker indenfor de europæiske lande. Her er det måske for letkøbt at sammenligne med Sverige og Holland. Der er også himmelvid forskel på "PhD-kulturen" indenfor de enkelte sektorer. Medicin vejer meget tungt. Og skal det komme den tekniske videnskab til ulempe?
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/fuld...
Det er klart, at der ikke skal uddannes flere PhD'er end, der er brug for, men grundsynspunktet skal testes ud fra "brug for". Her må dog skelnes mellem om PhD'er alene skal kunne blive adjunkt og lektor på et universitet, om de også skal kunne være synlige i professionsuddannelsesmiljøer, eller om de, som i Tyskland, spiller en langt væsentlige rolle i industrien.
Det ser ud som om Oddershede glemmer, at hver gang en svaghed udpeges i forskningssystemet, så går der ikke langt før end Christiansborg øjner en besparelse, så drømmen om færre PhD=flere midler til "mellemområdet" er nok relativt illusorisk.

  • 7
  • 1

Overskriften er selvfølgelig en journalistisk stramning, men efter min mening ikke en uberettiget stramning efter det jeg hørte på konferencen og udsagn som disse fra rapporten:

"Systemet præges af en UBALANCE forårsaget af store investeringer på ph.d.området.."

".. flaskehalse fjernes enten ved at REDUCERE antallet af ph.d.er eller sikre transparente karriereveje og realistisk vejledning om job både i og uden for akademia".

.. mine fremhævelser med stort

  • 1
  • 0

I min erfaring er den bedste måde at overføre universiteters forskning til danske virksomheder ikke at lave store forskningsprojekter med partnere fra både universiteter og virksomheder. Det er langt mere effektivt at uddanne PhD'er, som efterfølgende ansættes i private virksomheder: De tager hele deres viden og erfaring med ind i virksomheden, og deres personlige kontakter til deres gamle forskningsmiljø kan bibringe yderligere viden. Ofte kan en tidligere PhD gennem sine universitetskontakter få studerende til at bidrage med forskningsrelaterede projekter.

Men jeg er fuldstændig enig i, at de kæmpestore forskningsbevillinger ikke er vejen frem: De er ganske enkelt ikke særligt effektive. Dels vil der ved samtidig ansættelse af et stort antal PhD-studerende indenfor samme felt mangle kvalificerede kandidater, og dels kræver meget forskning kalendertid: Der skal laves en sekventiel kæde af undersøgelser, der bygger videre på tidligere resultater, og samlet leder mod et større mål. Men stort set alle store forskningsbevillinger giver et stort beløb penge i et begrænset tidsrum, med begrænset mulighed for at trække pengene ud over en længere periode.

Jeg tror, at den mest effektive måde at uddele forskningspenge på er, at give alle universitetsansatte forskere et fast beløb, som kan dække rejser, udstyr, og 1-2 PhD-studerende. Hvis de gerne vil lave store projekter, kan de danne grupper, der puljer deres penge til dyrere udstyr (f.eks. partikelacceleratorer). Hvis det er vigtigt nok, skal der nok være tilstrækkeligt mange, der smider en skilling i udstyret mod at få del i brugen af det. Derudover skal det være dem frit at søge private sponsorer.

Udover at være enkelt at administrere, undgår denne form for forskningsbevilling "planforskning", hvor regeringer forsøger at styre forskningen i retninger, som på kort sigt gavner den etablerede industri. Planforskning har af sagens natur stort set aldrig ledt til disruptive teknologier.

  • 3
  • 0

Det her minder om en ny forberedelse til at skære i forskningsmidlerne. Først skæres muligheden for at søge midler til post. docs. og andre unge forskere, så de kan etablere sig som uafhængige. Nu vil man så uddanne færre PhDer, så der kun er ''talenter'' til de mest etablerede grupper.

Hvis man følger med i jobopslag, så har der sjældent været så mange jobs der kræver PhD, så efterspørgslen ser ud til at følge med.

  • 2
  • 1

Hvis man følger med i jobopslag, så har der sjældent været så mange jobs der kræver PhD, så efterspørgslen ser ud til at følge med.


Undersøg Ph.D. arbejdsløsheden indenfor de forskellige områder, og uddan flere, indenfor områder der har få arbejdsløse, og færre hvor der er mange Ph.D'er uden job. Der er helt sikkert områder, der kan undvære Ph.D'er.

At nogle udenlandske Ph.D'er vælger at forlade landet efter uddannelsen er meget forståeligt. Danmark, er ikke altid et nemt land at få job i, og vores lønniveau kan måske ikke matche andre lande. Jeg tror, at hvis erhvervslivet havde gode jobs at tilbyde, så vil de blive her.

  • 3
  • 0

Undersøg Ph.D. arbejdsløsheden indenfor de forskellige områder, og uddan flere, indenfor områder der har få arbejdsløse, og færre hvor der er mange Ph.D'er uden job. Der er helt sikkert områder, der kan undvære Ph.D'er.

Det er en rigtig god plan. I modsætning til en hel Bsc+Kandidat, så er en PhD forholdvis kortvarig, og kan skræddersyes til specifikke områder, hvor der mangler specialister.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten