Forskningsprojekt skal afdække kolikkens hemmeligheder

Børns modtagelighed over for infektioner kan stamme helt tilbage fra fødslen, hvor det nyfødte barn i den første tid udsættes for milliarder af bakterier, der også kommer til at indgå i den bakterieflora barnet har i sin mave og tarmsystem.

Men præcist hvordan den bakteriesammensætning påvirker spædbørns tidlige udvikling, er forskerne ikke helt sikre på, men nu skal to danske forskningsprojekter undersøge, om eksempelvis visse mælkesyrebakterier kan forebygge og behandle børneinfektioner.

De to forskningsprojekter Neomune og ProbiComp har netop modtaget henholdsvis 35 millioner og 11,5 millioner kroner af Det Strategiske Forskningsråd.

Forskningsprojektet Neomune vil se på, hvordan børns infektionsmodtagelighed og tarm- og hjernefunktion bliver påvirket af fødsel, forskellige typer mælk og sammensætning af tarmbakterier.

Hyppige fordøjelsesforstyrrelser og infektionssygdomme hos spædbørn har vist, at mange børn har svært ved at tilpasse sig deres nye miljø. Sværest er det for børn, der fødes for tidligt eller med lav fødselsvægt.

Forskerne ved allerede, at kejsersnit, antibiotika og mælkekomponenter påvirker immunsystemet, hjernen og tarmens bakterier i en eller anden grad. Men der mangler viden om, hvordan sådanne faktorer helt præcist påvirker børns tidlige udvikling.

»Forskningsprojektet involverer både børneafdelinger på hospitaler herhjemme og i udlandet samt fødevarevirksomheder, fordi solid grundvidenskab, kombineret med anvendelsesorienteret forskning, giver os de bedste muligheder for at skabe fremskridt på området,« siger lederen af projektet, professor på Institut for Human Ernæring Per Torp Sangild, i forbindelse med annonceringen af projektet.

Det andet forskningsprojekt, ProbiComp, vil helt konkret se på, hvordan mælkesyrebakterier kan forebygge og behandle infektioner hos børn.

Flere studier tyder nemlig på, at visse mælkesyrebakterier kan forebygge og behandle diarré, astmaeksem og luftvejsinfektioner hos børn.

Probiotika testes på spædbørn

Forskerne vil derfor teste en probiotika-stamme, BB‐12, der er en mælkesyrebakterie produceret af ingrediensgiganten Chr. Hansen, på en gruppe af spædbørn mellem 9 og 15 måneder, da det er en periode, hvor mange børn starter i vuggestue og får mange infektioner.

»Hvis det går, som vi håber, og denne stamme af probiotika viser sig at kunne reducere antallet af infektioner hos børn, kan det blive til stor gavn for børn, forældre og samfundet,« siger leder af projektet professor på Institut for Human Ernæring Kim Fleischer Michaelsen.

Studiet vil også skabe viden om hyppigheden af specifikke infektioner og allergier samt undersøge forældrenes holdning til at give små børn probiotika.

Dokumentation

KU: Forskning i spædbørns sundhed får millionbeløb af Det Strategiske Forskningsråd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende forskning. Jeg har tænkt på om kolikken kunne stamme fra noget helt andet, nemlig vagus lingus, Og jeg tænker at det måske kunne stamme fra inflammation imellem c1 og C2, som på en eller anden måde går ind og forstyrre nervens funktion.

  • 0
  • 0

Helt nostalgisk at støde på den ellers noget aldersbedagede historie om "subluksation" i nakken som årsag til kolik. Den tjente kiropraktorerne kassen på for 20-25 år siden hvor det var højeste mode blandt os nybagte forældre. Vi så nervøst på de små, der af og til skreg og da vores forældre ikke formodedes at vide noget om børn der kunne bruges blev det diverse selvbestaltede eksperter og foreninger der rådgav. Der er solid evidens fra dengang på at kiropraktik ikke hjalp (eller rettere: uden behandling 3 mdr. med behandling 12 uger). Den slags har det med at skulle "genopdages" med mellemrum og det er måske tid til det nu :-)

  • 0
  • 0

Det kan tænkes at der er mange mulige årsager til kolik. Kolik er jo bare det at barnet græder uhæmmet. Vi have kolikhelvede i flere måneder, indtil mor holdt op med at drikke komælk. Så var det problem løst. Senere da han begyndte at spise andet end bryst mælk, kunne vi se på afføringen at han reagerede på mælk.

Så nogle gange er det enkelt. Men jer er ikke overbevist om at det er det samme for alle?

Jeg har senere haft mistanke til tarmfloraen. Det ville være interessant at se om det også har indflydelse på mælketolerancen. Men det vil kræve meget fintfølende obesvations metoder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten