Det er uambitiøst, men ikke overraskende, at der bliver lagt op til delvist at finansiere det kommende Nato-center for kvanteteknologi ved at trække på det årlige forskningsbudget.
Læs også: Halvdelen af Nato-center i København betales af forskningsmidler: 'Ærgerligt', siger IDA-formand
Det mener forskningsordfører fra Radikale Venstre Stinus Lindgreen. Han ærgrer sig over, at bidraget til finansiering af det kommende Nato-center umiddelbart vil blive regnet ind i regeringens målsætning om at lade én procent af BNP gå til forskning.
»Den nuværende regering tænker snarere på én procent som et maksimum end et minimum og indregner alt for komme op på den ene procent,« siger Stinus Lindgreen, der hellere så finansieringen af centret blev lagt til det eksisterende forskningsbudget.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet vil det kommende Nato-center for kvanteteknologi blive finansieret af midler, hvoraf halvdelen skal findes på det årlige forskningsbudget, den anden halvdel på det tilsvarende budget til forsvar.
Med 18 millioner kroner afsat i 2023 stigende til 33,5 millioner kroner årligt fra 2026 og frem, vil der umiddelbart være et fast punkt på finanslovens forskningsbudget på 16,75 millioner kroner årligt fra 2026. Og selvom det samlede offentlige forskningsbudget til sammenligning var på 24,6 milliarder kroner i 2021, italesætter Stinus Lindgreen, hvordan de afsatte penge kun kan bruges én gang.
Går dele af forskningsbudgettet til Natocentrets forsvarsrelaterede forskning, vil der blive spist af midlerne til forskning med andre mål.
»Vi kommer til at udsulte vores forskning, hvis vi ikke tænker os rigtigt godt om,« lyder det fra de Radikales forskningsordfører.
Sagen skal ifølge Stinus Lindgreen (R) ses i relation til målsætningen om at hæve det årlige forsvarsbudget til et beløb svarende til to procent af landets BNP. Det tocifrede milliardbeløb bør nemlig ikke kun gå til »krudt og kugler«, men også til forskning, mener Stinus Lindgreen. Af samme grund skal man være varsom med at lade forskning i forsvarsteknologi finansieres over forskningsbudgettet.
Den pointe er Ulla Tørnæs, Venstres forskningsordfører, helt enig i. Selvom hun understreger sin glæde over, at det er få Nato-centret placeret i København med dets øvrige forskning i kvanteteknologi, så hun gerne, at en større andel af finansieringen blev fundet på forsvars- frem for forskningsbudgettet.
»Det skal ikke være sådan, at når vi etablerer Nato-centret, sker det på bekostning af øvrig vigtig forskning i eksempelvis grøn omstilling og life science,« mener Ulla Tørnæs.
Læs også: Nato-rygstød til dansk kvanteforskning: Kan få stor betydning for DTU's udvidelser af renrum
Hun henviser samtidig til Venstres nye forslag om at afsætte en vis procentdel af forsvarsbudgettet til netop forskning.
»Med det øgede forsvarsbudget skal vi også løse større forskningsprojekter. Derfor har vi foreslået, at to procent af forsvarsbudgettets to procent af BNP skal bruges til forskning,« lyder det fra Ulla Tørnæs.
Det forslag er tidligere blevet bakket op af Ingeniørforeningen IDA’s formand Laura Klitgaard.
Overfor Ingeniøren fremhæver hun, hvordan forskning i forsvarsteknologi ofte har 'dual use' - altså kan bruges både civilt og militært. Hvis to procent af forsvarsbudgettet går til forskning, vil det derfor kunne øge det samlede offentlige bidrag til også andet end forskning og udvikling af fremtidens forsvar.
Netop spørgsmålet om 'dual use' bruger Ulla Tørnæs dog omvendt også som argument for, at det kun er rimeligt, at en vis del af finansieringen af det kommende Nato-center findes på det årlige offentlige forskningsbudget. Men altså ikke med en 50/50-fordeling.
»Alternativt ser vi ind i, at ting skal lukke, fordi vi skal finansiere et Nato-center. Det giver ikke mening,« siger Venstres forskningsordfører.
Ingeniøren har præsenteret Socialdemokratiet for kritikken af regeringens forskningspolitik og modtaget et skriftligt svar fra forskningsordfører Ida Auken (S):
»Det er ganske almindelig praksis, at offentligt finansieret forskning indgår i det offentlige forskningsbudget, som samlet set skal udgøre 1 pct. af BNP. På samme måde tæller målsætningen alt fra midler til GTS-institutter og universiteternes basismidler til den forskning, som pågår i regioner og kommuner samt danske bidrag til internationale programmer som eksempelvis CERN.«
