Forskningscenter: Brint gemt i klipper og undergrund er ny lovende energikilde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskningscenter: Brint gemt i klipper og undergrund er ny lovende energikilde

Det offentlige franske energiforskningscenter IFP Energies Nouvelles (IFPEN) er gået i gang med at udforske jordens naturlige udledninger af brint. Det sker med henblik på at undersøge, hvorvidt brinten kan udvindes fra undergrunden og bruges i industrielle sammenhænge som energikilde.

Ifølge en meddelelse fra centeret er der stadig flere beviser på, at der er betydelige forekomster af brint i vulkanske klipper og i undergrunden.

Tidligere har forskere gjort samme opdagelser. Her blev de naturlige forekomster af brint dog opdaget langs en undersøisk bjergkæde, der ligger på grænsen mellem de tektoniske plader midt i Atlanterhavet, hvorfor brinten har vist sig vanskelig at undersøge.

IFPEN har dog målrettet undersøgt, om jordlige forekomster af brint kunne findes. Selv om der kun er få referencer i den videnskabelig litteratur, mener franskmændene nu at vide, at de store forekomster af brint findes i bjergkæder, der indeholder vulkanske stenarter, og i interkontinentale områder, hvor de tektoniske plader læner sig op ad hinanden.

Derfor går franskmændene nu i gang med yderligere undersøgelser, der vil vise, hvorvidt udvinding af brinten kan lade sig gøre økonomisk, og i hvilket omfang brinten kan bruges som energikilde.

Ud over at være en energibærende kilde, der kan laves om til strøm, spekulerer forskningscentret i, om det kan betale sig at afbrænde brinten ligesom fossile brændsler. Så udskiller den ikke CO2.

Således kan den stadig hypotetiske systematisering af brintudvinding vise sig at være ’et paradigmeskifte’ inden for energiens verden, som det udtrykkes i centerets i pressemeddelelsen.

IFPEN maner dog til ro og understreger, at endelige konklusioner først vil ligge parat flere år ude i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vel forøget mængde vand og lidt mindre ilt. Men da ilten udgør en voldsomt meget større mængde end CO2 er det nok næppe noget der kan flytte noget. Måske hvis det findes som vanddamp i atmosfæren, så det kan blokere for sollys.

  • 2
  • 1

Kan det virkelig være bedre end elektrolyse af vand, f.eks. ved brug af vindenergi?
Resultatet bliver jo det samme i sidste ende, og der skal ikke bores ned i undergrunden.

  • 0
  • 0

Allerede for over 5 år siden talte den daværende statsminister om brint som energikilde. "For brint er en lovende energikilde for fremtiden. Den kan der komme såvel god forretning som bedre miljø ud af."

Desværre valgte nærværende publikation at vise sin uforstand ved nogle stærkt hånlige lederartikler, f.eks. med titlen "Leder: Nej, Fogh, brint er ikke en energikilde" hvor man bl.a. kunne læse

"Læg mærke til formuleringen om brint som energikilde. Den er desværre noget sludder. Brint er en energibærer - et transportmiddel for energi. Brint er ikke en energikilde. Der er ikke en mine, hvor man kan grave brint op. Brint kan fraspaltes for eksempel vand, men den proces kræver energi, som skal komme fra en anden kilde."

"fejlen antyder, at statsministeren tror, at brint vitterlig er en energikilde "

Ingeniørens lederartikler er desto mere pinlige fordi der tidligere i Ingeniøren har været bragt artikler der omtalte f.eks. bakterier der bruger brint fra klippespalter som energikilde.

  • 4
  • 1

Hvis vi havde rigelige mængder vindenergi til billige penge, så var det jo nok ikke. Men sådan forholder det sig jo ikke helt. Vi kunne sikkert godt sætte 10 gange så mange vindmøller op, men det koster jo en del penge, og penge styrer jo alt. Så hvis det er billigere at bore 1000 huller i jorden, så gør man det. Fordelen ved ren brint er jo så, at det er begrænset hvor meget det ødelægger vores klode i forhold til kulbrinter.

  • 0
  • 0

Og præmissen for kommentarerne dengang var vist også netop brint som energibærer. Ingen nævnte, så vidt jeg husker, udvinding af 'færdig', klar-til-brug brint. Heller ikke Fogh. Korrigér mig hvis jeg tager fejl, men selv om der evt. har været nævnt nogle forskningsresultater, var det ikke det debtten handlede om dengang.

  • 1
  • 0

Noget af det specielle ved brintforekomster i undergrunden er vel, at de er CO2-fri, når man brænder dem af til energiformål. I dette tilfælde er der i øvrigt tale om en energikilde, og ikke en energibærer. Hvis man derimod bruger vindmøllestrøm til at producere brint ved vandspaltning, som man så brænder af, er der tale om brint som energibærer.

Hvis brinten derimod allerede findes fiks og færdig i undergrunden, så er det en energikilde.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten