Forskningsballon fanger tegn på et 'lydlag' i atmosfæren

I 1944 opdagede amerikanske forskere et lag cirka 1 km under havets overflade, hvor lyd har lang rækkevidde, og de spekulerede også i, om der fandtes en tilsvarende lydtunnel i luftlagene over os.

Det har et forskerhold fra Sandia National Laboratories, et forskningscenter for atomvåben i New Mexico indfanget en nærmere indikation af, da de i april 2021 opsendte en ballon for at lytte efter lydsignaler fra en raketaffyring i Van Horn, Texas, der lå 400 km væk.

Ballonen modtog tre signaler: Et ved selve affyringen og to da det henholdsvis steg op og faldt ned gennem tropopausen, overgangslaget mellem troposfæren og stratosfæren, hvor forskerne mente lydtunnellen fandtes.

De planlægger nu at sende flere balloner op fordelt på forskellige luftlag, så de har bedre chancer for at lokalisere luftens 'lydkanal', hvis den findes.

Amerikanerne har tidligere ledt efter tunnelen under Den Kolde Krig

Det lydbevarende lag i havet hedder officielt Sound Fixing And Ranging transmission channel (SOFAR-kanalen), og det blev først opdaget af amerikanske geofysiker Maurice Ewing i 1944.

Han fandt hurtigt på idéen om et tilsvarende lag i luften, sandsynligvis beliggende i troposfæren, der kunne hjælpe det amerikanske luftvåben med at holde styr på sovjetiske atomprøvesprængninger under den Kolde Krig.

I SOFAR-kanalen afbøjes lyd fra lagene af vand over og under lydtunnelen, når det rammer dem, så dens fart sænkes, og det kan komme langt uden at miste meget energi. Hvaler har længe brugt effekten til at give deres kald større rækkevidde.

Det gør at man med et velplaceret måleinstrument, på lang afstand kan opdage bombesprængninger, vulkanudbrud og andre kilder til infralyd, lydbølger under den frekvens, mennesker kan høre.

Moderne forskning gør allerede praktisk brug af effekten fra tunnelen i havet til at holde opsyn med undersøiske vulkanudbrud og jordskælv.

Kunne bruges til et lydsporingsnetværk i luften

På trods af, at forskerne bag opsendelsen af ballonen arbejder i et forskningscenter for atomsikkerhed, spekulerer de ikke i at bruge en eventuel lydkanal i luften til krigsformål, som man gjorde i sidste århundrede.

De tænker snarere i et lydovervågningssystem til at holde opsyn med store eksplosioner fra for eksempel vulkanudbrud på land, ligesom havlaget gør for undersøiske eksplosioner.

»I områder, hvor der er vulkaner men begrænsede muligheder for et infralyd-netværk, kunne et ballon-baseret netværk netop være svaret,« siger Sarah Albert, geofysiker ved Sandia National Laboratories i en artikel i Science.