Forskningsåret 2013 - et kig i krystalkuglen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskningsåret 2013 - et kig i krystalkuglen

Forskningsåret 2012 er ved at rinde ud. Hovedbegivenheden var uden tvivl opdagelsen af Higgs-bosonen, og et naturligt spørgsmål er, om der vil følge flere spændende nyheder fra Cern i 2013.

Svaret herpå er enkelt: Det vil der ikke.

Til februar slukker Cern for hovedafbryderen til LHC, som skal undergå en 20 måneder lang opgradering, der skal gøre det muligt i slutningen af 2014 næsten at fordoble kollisionsenergien i partikelsammenstødene.

Læs også: Large Hadron Collider lukker ned i næsten to år

Forskerne vil bruge 2013 til at se nærmere på de mange data, de har opsamlet i 2012. Det vil sikkert resultere i flere videnskabelige artikler, muligvis også nogle, som vi vil omtale i Ingeniøren, men forvent ingen større overraskelser.

Til gengæld får vi sikkert lejlighed til at mindes triumferne fra 2012, når Nobelkomiteen i oktober 2013 forventes at meddele, at Peter Higg modtager Nobelprisen i fysik - en pris, som Ingeniøren tidligere har forudsagt, han vil dele med Francois Englert og Tom Kibble.

Læs også: Higgs'en er i hus og det ligner en nobelpris

Til gengæld kan vi se frem til spændende nyt, når ESA i marts fremlægger resultaterne af Planck-missionen.

Planck-satellitten med dansk designede spejle blev opsendt i 2009 for at lave en detaljeret kortlægning af den kosmiske baggrundsstråling, som er eftergløden af Big Bang, der fandt sted for 13,7 milliarder år siden.

Den kosmiske baggrundsstråling er tidligere målt med to amerikanske satellitter, men Planck-satellittens målinger er meget mere nøjagtige end målingerne fra de amerikanske forgængere.

Det kan muligvis betyde, at målingerne kan afsløre, om universet i sin begyndelse udvidede sig med en faktor på 10^26 i løbet af et tidsrum på 10^-32 sekunder.

Hvis Planck-missionen kan vise, at inflationsprocessen har sat fingeraftryk i den kosmiske baggrundsstråling, vil det være et banebrydende resultat, der i betydning kan sammenlignes med opdagelsen af Higgs-bosonen.

Hvis Planck-missionen kan afvise inflationsteorien, får teoretikerne omvendt et hovedbrud med at finde en anden god forklaring på, at universet stort set er ens i alle retninger.

Læs også: Ny satellit skal aflure universets begyndelse

Det lykkedes ikke i 2012 for forskerne ved verdens største laser, National Ignition Facility (NIF), at generere mere energi ved deres forsøg med laserfusion, end de puttede ind i eksperimentet - en situation, der kaldes antændelse (ignition).

Herved blev et helt klart mål ikke opnået.

I 2013 vil NIF en stor del af tiden blive brugt til militære forsøg, der har forbindelse med programmet, der skal sikre pålideligheden af de amerikanske kernevåben. Denne anvendelse var hovedformålet med at bygge NIF.

US Department of Energy har i december 2012 fremlagt en ny tre-års plan for forsøgene med antændelse. Planen indeholder en bemærkning om, at det endnu er for tidligt at sige, om det i det hele taget er muligt at opnå antændelse med NIF.

Det bliver næppe fra laseren i Californien, der kommer de mest spændende forskningsresultater i 2013.

Læs også: Nul fusionenergi ud af verdens kraftigste laser

Hjerneforskerne går i 2013 for alvor i gang med det stort anlagte Human Connectome Project.

I dette projekt vil man undersøge forbindelser mellem hjernens regioner ved at scanne 1.200 sunde voksne personers hjerner - heraf 300 tvillingepar.

Hensigten er bl.a. at kunne forklare individuelle forskelle i kognition og adfærd. Projektet må forventes at give betydelig ny viden om hjernens virkemåde.

Hvad skjuler isen på Antarktis?

Russerne er nu vendt tilbage til boringen gennem iskappen på Antarktis til Lake Vostok, der har været adskilt fra omverdenen i mindst 15 millioner år.

Analyserne af det opsamlede overfladevand fra februar 2012 viste ikke tegn på liv i søen. I år er hensigten at hente vand dybere nede i søen, hvor man formoder, chancen for at finde liv er større.

Læs også: Intet liv i overfladevandet fra Lake Vostok

Finder man liv i Lake Vostok, betyder det, at sandsynligheden for, at der findes liv i vandet under Jupiters isbelagte måne, Europa, øges betydeligt.

Ud over russerne udfører amerikanerne og briterne undersøgelser efter liv i flydende vand under iskappen på Antarktis.

Hvem finder først liv? Det bliver måske afklaret i 2013.

Udforskning i rummet

Opsendelser af satellitter er kendt for at blive forsinket, men der er god sandsynlighed for, at de nedenfor nævnte missioner opsendes til næste år.

Nasa planlægger at opsende månesonden Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer (LADEE) i august og Mars Atmosphere and Volatile Evolution (MAVEN) til november.

LADEE skal, som navnet antyder, give information om Månens atmosfære og dennes betydning for månestøvet.

MAVEN skal bl.a. afklare, hvad tabet af Mars' atmosfære har betydet for klimaet på den røde planet, og hvor atmosfæren og vandet forsvandt hen.

ESA opsender tre SWARM-satellitter i april med en russisk raket fra Plesetsk og Gaia fra den europæiske rumhavn i Kourou, Fransk Guyana til august.

SWARM skal opmåle jordens magnetfelt endnu mere detaljeret, end det var muligt med den danske Ørsted-satellit.

Læs også: Ørsted-satellittens storebrødre ved at være klar til launch

Den videnskabelige del af projektet ledes af DTU Space, som også har udviklet de magnetometre, der skal udføre selve målingerne af magnetfeltet.

Gaia er ESA's anden astrometriske satellit efter Hipparcos, der var aktiv i perioden 1989-2003. Den skal foretage detaljerede målinger af positioner af en milliard stjerner.

Den danske astronom Erik Høg (nu 80 år) havde en meget betydningsfuld rolle omkring designet af Hipparcos, og han har også spillet en aktiv rolle i forbindelse med Gaia.

Læs også: ESA-satellitter har taget têten efter Brorfelde

Endelig er det værd at bemærke, at Indien planlægger at opsende sin første marssonde til november. Satellitten hedder Mangalyaan, som betyder 'marssonde' på hindi.

Satellitten vil indeholde flere instrumenter, men er først og fremmest en teknisk mission, der skal vise, at også Indien kan sende satellitter på missioner i solsystemet.

Så ruller milliarderne hos EU

Til januar skal EU bestemme, hvilke to forskningsområder der skal modtage en milliard euro og udpeges til forskningsmæssige flagskibe.

Seks internationale konsortier kæmper om de mange penge.

Læs også: Grafen og robotter skal kæmpe om 7,5 mia. forskningskroner

En af de spændte forskere, der håber at få del i pengene, er Ingeniørens blogger Peter Bøggild fra DTU Nanotech, som for nylig har fået store danske bevillinger til forskning i det todimensionale kulstofmateriale grafen.

Læs også: Dansk forskningsalliance skal bringe grafen fra laboratorium til produktion

Han og andre danske forskere er med om bord på Grafen-flagskibet.

Hvem skal være rektor for KU og AU?

I 2011 var det DTU, der skiftede rektor, da Anders Bjarklev tog over efter Lars Pallesen.

I 2013 kommer turen til KU og AU, hvor bestyrelserne for de to store universiteter skal finde afløsere for henholdsvis Ralf Hemmingsen og Lauritz Holm-Nielsen.

I 2014 er det rektorerne på SDU og AAU, der skal skiftes ud.

Solen går i sort

Endelig er det værd at notere sig, at 2013 byder på to solformørkelser.

Den ene er ringformet, idet måneskiven ikke er stor nok til at dække hele solskiven, den anden er en af de mere sjældne hybride solformørkelser, som både er ringformede og totale.

Ingen af disse er lette at komme til at opleve, idet man skal rejse langt - til Afrika eller Australien - for at se dem.

Årets jubilæum

I juli 1913 præsenterede Niels Bohr sin nye model for atomet i en artikel i Philosphocial Magazine. 100-året for Bohrs atommodel fejres bl.a. ved en konference i København i juni.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke der er nogle flere opdagelser på denne "front" lige om hjørnet?
En oplagt mulighed er vel fund af systemer og planeter, der i det store og hele ligner vores eget (så vidt man kan observere på afstand). Det har jeg set foreslået (Space.com). Flere opdagelser vedrørende planeter (eller hvad man nu skal kalde dem) i det interstellare område er vel en anden oplagt mulighed - en fundet for ganske kort tid siden. Spørgsmålet æm der er chance for nogen af slagsen som "naboer" til vores sol kan der måske også komme nyt om de(t) nærmeste år?

  • 0
  • 0

Den stigende opmærksomhed omkring virkeligheden af de besøgende fra rummet og den globale hemmeligholdelse vil fortsætte. Men givet den menneskelige mentale træghed ville det ikke undre mig hvis det tager årtier endnu før det koger over og vi endeligt tager sandheden.

The law of smooth transitions siger at der aldrig sker noget rigtigt sejt, aldrig nogle kvantespring, så det ender nok desværre med at børnehavevidenskaben der finder planeter langsomt introducerer tanken at der er mange planeter som jorden derude og liv er forventeligt. Vi kunne passende finde noget ikke skræmmende mikrobielt liv f.eks på mars så nokkefårene langsomt kan vågne op. mæhæhæhæ

hvor er det grusomt at kende fremtiden velvidende at man er tvunget til at køre den lange tur i bussen med de retarderede og at turen måske er så lang at jeg er død før vi når frem.
som at være bundet i en lerhytte i afrika og savne sin ipad : )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten