Forskning topper i 34-års-alderen

»James D. Watson gjorde biologiens største opdagelse i det 20. århundrede, da han var 25, og fik Nobelprisen for det men har ikke ydet noget andet vigtigt videnskabeligt bidrag i resten af sin karriere«, skriver Kanazawa.

Han har undersøgt data for forskere - næsten alle mænd - fra de sidste ca. 300 år indenfor matematik, fysik, kemi og biologi ved hjælp af værket "The Biographical Dictionary of Scientists".

Denne bog udmærker sig ved eksplicit at angive titel og årstal for hver enkelt persons mest betydningsfulde arbejde. Optællingen viste, at medianalderen for den vigtigste videnskabelige opdagelse er 34 år.

Variationsbredden angivet ved intervallet fra 25- til 75-procents-fraktilen er 12 år. Den videnskabelige produktivitet optræder åbenbart i et kort udbrud i løbet af nogle få år, når forskeren er omkring 30 år, skriver Kanazawa.

Aktiviteten hos både forskere og forbrydere falder derefter kort efter 30-års alderen.

Forskning, kunst og kriminalitet

For mandlige forfattere, billedkunstnere og musikere har man fundet tilsvarende fordelinger. Også de topper i ungdomsårene.

»Paul McCartney har ikke skrevet et hit i årevis«, skriver Kanazawa.

Kanazawa har også fundet, at kriminelles aktivitet følger en helt analog fordeling.

Og for både mandlige forskere og mandlige forbrydere finder han, at ægteskab og børn nedsætter aktiviteten, fordi testosteron-niveauet falder, når manden er blevet fader.

Mænd stræber efter at vinde kvinders gunst, og når de har vundet den, læner de sig tilbage og hviler på laurbærrene.

Kriminalitet er også et ungdommens fænomen. Mænd bryder pengeskabe op eller skriver videnskabelige artikler for at fange kvinders opmærksomhed, siger Kanazawa.

Analysen omtales detaljeret i artiklen "Why productivity fades with age: The crime-genius connection" i tidsskriftet Journal of Research in Personality, Vol.37, p.257-272, 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten