"I Grønland steg temperaturen med omkring 20 grader brat i alt 53 gange under den seneste istid"
Så må den også være faldet indimellem. Skal vi også forberede os på det?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Fortidens klimaforandringer er nu blevet kortlagt mere præcist end nogensinde før. Kortlægningen bekræfter en i forvejen kendt teori om, at den seneste istids klimaforandringer skete på samme tid i både Sydamerika, Sydøstasien, Europa og Grønland.
Forskerne bag kortlægningen har offentliggjort en artikel om deres resultater i tidsskriftet Science. Sune Orlandet Rasmussen, lektor på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet er en del af den internationale forskningsgruppe bag studiet.
»Det er første gang, at vi har kunnet samle data fra så mange forskellige lokaliteter gennem hele istiden og kan bevise, at klimaændringerne skete samtidigt i flere dele af verden med en usikkerhed på ned til under 100 år, hvilket er meget præcist, når man arbejder med klimaændringer, der foregik mange titusinder år tilbage i tiden,« siger han, ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Forskerne har brugt sten fra drypstenshuler og iskerneboringer til at datere fortidens klimaforandringer. Stenene fra drypstenshuler indeholder nemlig radioaktive grundstoffer med kendte halveringstider og iskernene fra Grønland har årelag, som kan tælles.
»Vi kan se på målinger af drypsten fra huler i Sydamerika, Asien, Europa, at i 34 ud af de 37 tilfælde, hvor vi har data nok til at lave sammenligning med vores iskerner i Grønland, skete de bratte klimaændringer samtidigt i disse områder. I Grønland steg temperaturen med omkring 20 grader brat i alt 53 gange under den seneste istid, mens de andre regioner især oplevede ændringer i nedbøren,« forklarer Sune Orlandet Rasmussen.
»Vi kender ikke den fulde årsag til klimaændringerne, men det er meget sandsynligt, at de hænger sammen med ændringer i Golfstrømmens styrke,« tilføjer han.
Forskningsprojektet siger ikke noget om de moderne klimaforandringer, men resultaterne trække alligevel dystre tråde dertil. Det mener lektoren fra Niels Bohr Instiuttet i hvert fald.
»Bratte ændringer af eksempelvis temperatur eller havniveau vil kunne ske med en hastighed, hvor vi kan få svært ved at tilpasse os. Det gælder også for Danmark, selvom vi i højere grad end mange andre lande har ressourcer til at håndtere problemerne,« siger Sune Olander Rasmussen.
Derfor mener han, at vi udover at forsøge at bremse den gradvise globale opvarmning, også bør forberede os på, at klimaforandringer kan komme hurtigt og pludseligt.
