Forskning i mobilstråling er spild af penge

Forskningsprogrammet, der skulle afdække, om strålingen fra mobiltelefoner og sendemaster udgør en fare for helbredet, har ikke kunnet tiltrække nok kvalificerede ansøgninger og er formentlig spild af penge.

Sådan lyder kritikken fra formanden for den komité, der på vegne af regeringen og et bredt flertal i Folketinget fordeler de 30 mio. kr. til forskning i eventuelle helbredsrisici ved mobilstråling, professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet.

De politiske bindinger har afskåret gode udenlandske projekter fra støtte. Men dermed har politikerne også udelukket, at der kommer den viden frem, som var selve formålet med programmet, påpeger han.

Ifølge professor i miljømedicin Philippe Grandjean er undersøgelsen af faren ved mobilstråler iført en politisk spændetrøje. [foto: Scanpix Illustration: Scanpix

]

»Politikerne har formuleret vores opgave for snævert, og det har medført, at vi har fået for få ansøgninger. Det er min fornemmelse, at kvaliteten af de projekter, som fik støtte, ikke er så høj,« siger han med henvisning til de blot ti ansøgninger, hvoraf de fem i september fik del i programmets første 15 mio. kr.

»Der var utroligt spændende udenlandske ansøgninger. Men de fik afslag, fordi de ikke var danske,« fortæller Philippe Grandjean.

Der var tre udenlandske ansøgninger. Den ene kom fra lektor Olle Johansson, afdelingen for neurologi ved Karolinska Institutet i Stockholm. Han ville sammenligne udbredelsen af visse sygdomme med den samlede eksponering af ikke-ioniserende stråling i en række lande.

»Der er jo ikke tale om et særligt dansk problem, så jeg kan ikke forstå, at man udelukker relevant forskning, bare fordi den ikke foregår i Danmark,« siger han.

Ifølge Philippe Grandjean har politikerne begået den uskik næsten at sætte projekttitlerne på i forvejen, så han nærer ikke den store respekt for deres pludselige behov for ny viden.

»Forskningen skulle have været gennemført for 10-20 år siden. Nu laver vi reparationsforskning, fordi Folketinget er blevet bekymret over de oprørske borgmestre, der ikke ville lade mobilselskaberne sætte antenner op. Og det er jo et problem, når staten har solgt mobillicenser for flere mia. kr.,« siger professoren.

Han tror ikke, at erfaringerne vil nytte på længere sigt. Der mangler nemlig en dansk institution, der forsker i forbrugerrisiko, som kan koble risikoforskningen tæt sammen med forskning i teknologi.

»Pengene er formentlig spildt. Der vil ikke være nogen til at samle resultaterne op og holde dem ved lige,« siger Philippe Grandjean.

Philippe Grandjeans udtalelser vækker forundring hos de fem forskergrupper, der har fået støtte. For fleres vedkommende skete det på baggrund af høje vurderinger af den videnskabelige kvalitet – men ikke alle scorede topbedømmelse på forskningens relevans.

Kontorchef Vibeke Hein Olsen fra Forskningsstyrelsen bekræfter, at forskningsprogrammet var formuleret så snævert, at man i styrelsen frygtede, at slet ingen ville søge. Alligevel kommer kritikken fra Philippe Grandjean bag på både hende og Hanne Severinsen (V), formand for Folketingets forskningsudvalg. Begge mener, at han skulle have råbt op inden han uddelte pengene. u