Forskning: Fluor fra tandpasta eller flaskevand kan skade børns intelligens

Illustration: bigstock/famveldman

Den helt store helt i skoletandlægernes mund-arsenal var tilbage i 1980’erne fluorskylninger, hvor ungerne lifligt blev hevet væk fra tavlen til fordel for en ordentlig emalje-forstærkende skyller.

Opfattelsen af fluor som et vidundermiddel i forebyggelsen af caries - huller i tænderne - strækker sig dog helt tilbage til midten af 1950’erne i USA, hvor undersøgelser kædede fluor i drikkevandet og raske tænder sammen.

Nu viser to store undersøgelser i Mexico og Canada imidlertid, at fluor ikke alene kan skade hjernens udvikling - men gør det ved indtag af selv ganske små doser.

Det er på høje tide at revidere begejstringen for at spise eller drikke fluorid for at få færre huller i tænderne, lyder det fra Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på SDU og medforsker i det netop publicerede studie. Fluorid virker lokal på emaljen, men flourid skal ikke ind i blodbanen og videre til resten af kroppen, lyder advarslen.

»Skal vi beskytte næste generation mod tab af intelligens eller bare mod sygdom?« siger han.

Fluorid ødelægger din intelligens

Selvom Danmark aldrig aktivt har tilført grundvandet fluor - som for eksempelvis det er tilfældet i Nordamerika - så findes fluor i alverdens materialer i naturen, hvor det efter nedbrydning finder vej ud i vandhanerne.

Samtidigt er det en fast ingrediens i tandpasta, vand på flaske og særligt te fra bestemte områder. De store studier i Mexico og Canada har målt fluorindholdet i hundredvis af urinprøver fra gravide kvinder og sammenholdt med intelligensprøver hos børn.

»Vi har testet, hvordan børnene har klaret sig op til skolealderen og videre i puberteten. Gennem statistiske analyser har vi fået et klart billede af, hvornår kurven knækker. Og det sket tæt ved nul. Dem, der i fosterstadiet er blevet eksponeret for mere fluor, klarer sig dårligere,« siger Philippe Grandjean.

Resultater har vist, at der endda kan drages en direkte parallel mellem dosis og IQ.

»Hvis man skal undgå fluorid-baserede skader, skal man ned på 0,2 milligram pr. liter målt i drikkevand for at beskytte en optimal hjerneudvikling. Årsagen er, at menneskets hjerne er så kompleks og er særligt sårbar, mens den stadig er under udvikling,« siger Philippe Grandjean

Undersøgelserne viste, at barnet mistede et intelligent-point for hver gang, at det blev eksponeret for omkring 0,2 mg/l fluor.

Grænseværdien er kritisk

Den beregning clasher mildest talt med de nuværende retningslinjer i Danmark.

Den foreskriver, at vi kan indtage 1,5 mg pr. liter vand om dagen, uden at nogen vil tage skade. Philippe Grandjean mener, at det er dybt kritisabelt og henviser til, at WHO’s grænseværdi ikke er revideret siden 1986, samtidigt med at han savner en dialog efter de seneste års års mange undersøgelse.

»Verdenssundhedsorganisationen har ignoreret mange års forskning og ønsker måske ikke at have en dialog. De vil gerne beskytte den forebyggende indsats omkring tænder, og det er fair nok, men skal bare ske på en anden måde . Men samtidigt ønsker ingen at tage ansvar for årtiers tilsætning af fluor, der har smadret tusindvis, måske millioner af IQ-point i hele verden«, siger han og appellerer til at Danmark reviderer grænsen for indtag af fluor.

»Det er vigtigt, at vi beskytter næste generations intelligens bedst muligt«.

Vær’ opmærksom

Kilde til fluor vil variere fra person til person, men dansk postevand vil sjældent være grund til bekymring, fordi vi som sagt ikke tilsætter fluor i vandet i Danmark.

Flaskevand og især te kan man til gengæld med fordel være opmærksom på. Forskere fra SDU har testet 74 temærker på det danske marked, hvor hele 27 ligger over grænsen på 1,5 mg/l.

Philippe Grandjean understreger afsluttende, at det hele handler om generelle vaner - det, du gør hver dag - og ikke om spidsbelastningen. Det er særligt te dyrket i Østafrikas Rift valley, som kan være problematisk.

Her er kan blot to kopper te om dagen alene være kilde til så meget fluor, at fosteret kan tage skade. Du kan finde den fulde liste te-liste her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ny forskning, som SDU er medforfatter på, viser, at foster- og børnehjerners udvikling kan tage skade, hvis den bliver eksponeret for fluor. Den nuværende grænseværdi er for lav.

Der menes vel: høj? Eller er det bare en indikator? Meget tyder på det.

  • 11
  • 0

Så vidt jeg husker, fik vi foredrag i folkeskolen om, at fluor ikke skadede hjernen, og at disse historier intet havde på sig. Vi skulle bare bruge masser af fluortandpasta.

Jeg har tjekket aquador/Denice flaskevand, og så vidt jeg har kunnet finde, indeholder det ikke fluor. Derimod Ramlösa (fra sverige) indeholder meget fluor. Vand fra vandhanen har i mange år også indeholdt fluor i visse områder af landet. I København var der i sin tid tilsat fluor til drikkevandet som kom fra Tinghøj - så når der blev tilført vand til systemet fra Tinghøj, fik det smag af fluor. Måske var det mest i områderne omkring Tinghøj.

  • 3
  • 0

Her ses et kort over fluor indholdet i drikkevandet fra vandhanen: https://odont.ku.dk/fagomr/cariologi_endod...

Indholdet af fluor i flaskevand er mindre - i Danmark har Denice et forholdsvis lavt indhold med 0,06mg/liter.

https://www.tandlaegebladet.dk/sites/defau...

I store dele af landet, får man således mindre Fluor hvis man drikker flaskevand fra Brugsen (Denice), end hvis der drikkes naturligt vand fra hanen, også selvom der ikke er tilsat Fluor til vandet.

  • 7
  • 0

Oversigt over fluorid i flaskevand og te ( https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/fa... ) :

0,06 mg/l - Denice - Mineral Water A/S (Fra Vestjylland)

0,07 mg/l - Drik & Støt - Mineral Water A/S

0,08 mg/l - Vores Vand - Mineral Water A/S

0,11 mg/l - Hope Rema 1000 - Geia Food A/S

0,12 mg/l - Drikkevand - Danish Bottling Company

0,12 mg/l - Aqua d’Or - Mineral Water A/S

0,19 mg/l - Kildevæld - Carlsberg Danmark A/S

0,27 mg/l - Fiji water - Fiji Water (UK) Ltd

0,46 mg/l - Danskvand Apollinaris (Harboe) - Harboes Bryggeri A/S (Fra sydvestsjælland)

0,49 mg/l - San Pellegrino - San Pellegrino S.p.A

0,88 mg/l - Egekilde - Royal Unibrew A/S (fra Sydsjælland)

2,53 mg/l - Ramlösa Original - Carlsberg Danmark A/S (fra Sverige)

Typisk naturligt indhold i vand fra hanen ( https://odont.ku.dk/fagomr/cariologi_endod... ):

Jylland og Fyn 0,05mg - 0,3mg

Nordsjælland: 0,3mg - 1,0mg

Sydsjælland: 0,3mg - >1,0mg

Bor man på Sjælland, får man betydeligt mindre fluor i drikkevandet, hvis der købes flaskevand fra Jylland.

  • 18
  • 0

Alligevel meget godt gået og tilmed mener man kan opnå en precision på få procent point og at det siger noget om potentialet for IQ i voksenalderen hvor hjernen er færdigudviklet.

Indtil videre har jeg kun kunnet finde sådanne epidemiologiske undersøgelser og de kan så ikke stå alene andet end at antyde der kan være en sammenhæng. Det er så også gældende for det meste af Phillippe Grandjeans arbejde. Finde en masse data der kunne antyde der er en sammenhæng, men forskningen der faktisk beviser det, ser man ikke meget af.

Nu er det jo også kun et pre-print, har ikke lige gidet at læse det endnu om hvordan man har korrigeret for andre miljøfaktorer, sociale forhold mm. Der påvirker læring og intelligens.

Men ja vand der er tilsat flour smager forfærdeligt og burde forbydes.

  • 11
  • 1

Forveksler man ikke det flour der kan være i drikkevand med disse flour-forbindelser til imprægnering af tøj og papir?

Klor er jo ikke rart, men vi bruger da rask væk salt og bader i havet der indeholder meget af det.

  • 0
  • 12

Forveksler man ikke det flour der kan være i drikkevand med disse flour-forbindelser til imprægnering af tøj og papir?

Klor er jo ikke rart, men vi bruger da rask væk salt og bader i havet der indeholder meget af det.

Rent fluor er giftigt. Hvis Fluor er reageret med noget, afhænger dets egenskaber af hvad det er reageret med. Det fluorid som er i tandspasta anses normalt for ugiftigt. Men spiser du 6 tuber af det, så kan det være livstruende:

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-...

Klor er noget andet end Flour, og i køkkensalt ugiftigt i normale mængder.

  • 13
  • 0

Er nogen der har et bud på hvor meget flurid man får cirka får indenbords, hvis man 2 gange dagligt børster tænder i fluorholdig tandpasta?

  • 6
  • 0

Den mængde flour der med tandpasta kommer ind i munder, vil på grund at flours affinitet til kalciumfosfat ( læs tænder) vil hovedsagligt afsættes i tændernes emalje og resten skylles, ud med skyllevandet efter tandbørstningen.

Ideen med flour i tandpastakommer fra Svejt,s hvor man konstaterede, at der var mere flour i vandet og at svejtserne havde færre huller i tænderne end resten af europæerne

  • 4
  • 1

Halogenen Flour er uønsket, men Klor, Jod og Brom er halogener der er tilstede i vore kroppe i form af salte og kemiske forbindelser i varierende mængder. De er alle giftige hvis man intager for store mængder. Natriumklorid NaCl er bordsalt som vi bruger dagligt til og i vor mad, men indtager man mere end 250 gram på en gang er man i livsfare. Brom og Jod anvendes af skjoldbrukkirtlen

Brom i kroppen Den menneskelige krop indeholder omkring 260 gram brom. Dette element bør komme med mad, da det deltager i arbejdet i forskellige organer og deres systemer. Den vigtigste effekt af brom har på skjoldbruskkirtlen, sammen med jod normalisere sit arbejde og forhindre udvikling af endemisk goiter. Brom regulerer også nervesystemet, aktiverer membran enzymerne, der er nødvendige for dets funktion.

http://www.da.lovetheteam.com/science/6305...

Man troede længe at brom ikke havde nogen essentiel funktion i pattedyr, men ny forskning indikerer at brom er nødvendig for udviklingen af væv. Derudover bliver brom brugt frem for chlor af antiparasitiske enzymer i immunforsvaret. Organobromider er nødvendige og bliver dannet enzymatisk fra brom af nogle af de lavere livsformer i havet, særligt alger, og asken i tang var en af kilderne til opdagelsen af brom. Som lægemiddel bruges bromidionen, Br−, som inhibator i centralnervesystemet og bromidsalte var på et tidspunkt meget anvendt som beroligende middel før det blev erstattet af korterevirkende stoffer. De har fortsat en niche som antiepileptikum.

https://da.wikipedia.org/wiki/Brom

Jod er et livsvigtigt mineral og en bestanddel af stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3), der dannes i skjoldbruskkirtlen. Jod er altså nødvendig for, at skjoldbruskkirtlen kan danne de hormoner, der regulerer kroppens stofskifte. Det er den eneste kendte funktion, jod har i kroppen.

  • 6
  • 0

Brom : bruges i flamme hæmmere og blev delvist forbudt fordi det hæmmede børns hjernes udvikling (vist først opdaget ved Norske soldaters inteligens test. Som viste et dyk i et plot over test resultaterne efter at brom blev brugt i flammehæmmere . Efter at brugen blev begrænset har jeg aldrig set et plot over udviklingen at inteligens test I Norge eller andre lande, de er sikkert blevet hemligstemplet. ) Det forfærdelige er at brugen af brom i flammehæmmere fortsætter og børn stadig udsættes for det. Men det er åbenbart ligegyldigt der kommer nok snart AI som kan det der med inteligens.

Man kan sikkert finde at utroligt mange stoffer bruges i kroppen i et meget begrænset omfang. Det er når det når visse niveauer at det bliver farligt.

  • 2
  • 2

især mavefornemmelser, uvidenhed og overtro. Det er mængden der gør det, men i de doser brom og jod vi får gennem maden, har vi brug for.

  • 5
  • 0

Blandt andet i dele af Øst Afrika er der så meget flur i vandet at man får varig misfarvning af tænder.

  • 2
  • 1

Den beregning clasher mildest talt med de nuværende retningslinjer i Danmark.

Den foreskriver, at vi kan indtage 1,5 mg pr. liter vand om dagen, uden at nogen vil tage skade.

Jeg synes, det her er uklart. Er det, fordi der er en total mængde, man må indtage pr. dag, og den er så delt ud over hvor mange liter vand, man gennemsnitligt drikker på en dag? Eller er det en grænseværdi i drikkevand, der omtales her, og hvorfor er enheden "om dagen" så vigtig? Eller, og der skal man nok misforstå det med vilje for at tro denne tolkning, er det, fordi retningslinjerne er forskellige fra dag til nat?

  • 2
  • 0

Den med "om dagen" er det rene vrøvl. Det må være noget journalisten eller en anden ikke-tekniker har fundet på. Kravet går alene på koncentrationen i drikkevandet. Og så er det i øvrigt grundstoffet fluor (F) vi taler om og ikke mel (flour).

  • 4
  • 0

Er grænseværdien sat efter den største værdi man kan finde i Danmark, eller er der virkelig en reel basis for den. Forskellene er ikke så store i Danmark, så det må være meget svært at måle effekterne.

Hvor meget skal der til for at det giver en målbar virkning og hvordan påvirker det?

  • 0
  • 0

Grænseværdien er 1,5 mg/l, fordi højere koncentrationer risikerer at give skader på tænderne. https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2008/978-87-7052-673-9/html/kap14.htm Mit lokale vandværk får vandet fra en boring, hvor vandet har en fluoridkoncentration på ca 1,7 mg/l. Vandværket køber derfor fluorfattigt vand fra et nabovandværk og blander det i for at komme under grænseværdien i det vand, der pumpes ud til forbrugerne.

  • 3
  • 0

Nu er det jo også kun et pre-print, har ikke lige gidet at læse det endnu om hvordan man har korrigeret for andre miljøfaktorer, sociale forhold mm. Der påvirker læring og intelligens.

Hvis man følger linket i artiklen er der nu en kommentar der tager den under lidt mere kritisk behandling. For de mindre proaktive er her konklusionen af kritikken citeret:

The paper relies on weak relationships from exploratory studies. Such relationships, even where strong, cannot be used as evidence for causation and to assume so can be misleading. BMC[1]s and similar functions derived without any evidence of real effects are not justified. While the derived BMCs may be used by activists campaigning against community water fluoride, they will be misleading for policy makers. This sort of determination of BMC is a least premature and a worst meaningless.

[1]benchmark concentrations, min note

  • 3
  • 0

Hvis flUOr har så markant en effekt på IQ, skulle man tro, at det relativt nemt kunne vises ved studier i de områder, hvor indholdet i drikkevandet er højt, fx. ved at se på intelligens målt ved session for folk fra høj-fluor vs. lav-fluor områder.

Det må kunne lade sig gøre fx. i Svejts, hvor de har rimeligt godt styr på befolkningsdata, og samtidigt områder med meget fluor i drikkevandet.

  • 1
  • 1

Undersøgelserne viste, at barnet mistede et intelligent-point for hver gang, at det blev eksponeret for omkring 0,2 mg/l fluor."

Det forsker og journalist lidt ubehjælpsomt forsøger at forklare her er, at undersøgelsen viser, at for hver gang [F] stiger med 0,2 mg/L falder IQ med 1. Dvs. dIQ= -0,2 [F].

  • 2
  • 0

Hvis man er fluorforskrækket, så har to-årige kun mælketænder, der jo er midlertidige, og de behøver måske ikke børste tænder to gange om dagen hver eneste dag, medmindre de vælter sig i slik og andre søde sager?

Men som jeg læser artiklen, påstås fluor fortrinsvis at skade hjernens udvikling i fostertilstanden, så måske er det snarere den gravide, som skal passe på sit fluorindtag.

  • 1
  • 0

Hej.

Det var spændende at læse Ingeniørens artikel, så tak for denne interessante artikel. Men jeg vil herunder fokusere på voksne.

Der er usikkerhed og tvivl om, om flour i tandpasta påvirker voksnes helbred negativ. Måske - måske ikke - skader flour i tandpasta voksne. Det er der vist ingen, der ved med sikkerhed. Om flour påvirker voksnes helbred negativt i Danmark kan vel også afhænge af, om man børster tænder 1 eller 2 gange om dagen og om man skyller sin mund med vand efter tandbørstning og spytter vandet ud.

UNder alle omstændighder kan man mindske risikoen for negativ påvirkning af flour ved at vælge en tandpasta med mindre flour. Jeg har tidligere kigget på mængden af flour i utrolig mange tandpaster på det danske marked. Zendiums tandpasta til de helt små størrelser indeholder kun 1000 ppm flour, hvilket er mindre end i flere tandpastaer til voksne. Jeg har ingen økonomiske interesser i Zendium og jeg ved ikke om den linkede tandpasta er god eller dårlig, men den er ihvertfald et bud på en tandpasta med flour til voksne, der er bekymrede for for meget flour.

Da der er meget tvivl m.h.t. flours virkning på voksnes kroppe, tror jeg det er en god ide, hvis man reducerer mængden af flour i voksen-tandpasta til 1000 ppm.

https://www.zendium.dk/produkter/kids-0-3-...

Venlig hilsen Jan, Ideudvikler Projekt Smørhul

  • 0
  • 2

.....er en promille= 1/1000 del af hvad ??? Per gram, per ccm, per liter ??

Med hensyn til ppm er der kun tre muligheder: Det er vægt-ppm, volumen-ppm eller mol-ppm. Den sidste er spøjs da der er en del faste stoffer i tandpasta, og regnes det som fluor-ioner eller som fuorid-joner.

Det bliver let lidt fagjargon, da de involverede forhåbentlig ved hvad de snakker om, men vi andre kan godt være i tvivl.

Som landbrugets kvælstofudledning. Skulle det betyde noget når 4/5 af atmosfæren er kvælstof? :-)

  • 0
  • 5

/anekdoteadvarsel :

Min bedstefar fik min mor overbevist om at det var "rottegift". Så det var de andre der fik gift. Derfor er jeg klog nu.

  • 0
  • 0

Af samme årsag drikker jeg kun Bourbon fortyndet med regnvand.:-)

Dette er jo et Dr. Strangelove-citat :). Det er den gale general Jack D. Ripper, som siger det. Han er overbevist om, at tilsætning af fluour til drikkevand (og meget andet i 1960'ernes USA) er et kommunistisk komplot:

https://www.youtube.com/watch?v=N1KvgtEnABY

Han bruger i øvrigt udtrykket "The International Communist Conspiracy", som jeg holder meget af. Det er min private betegnelse for styret på Københavns Rådhus :).

  • 1
  • 0

Det er en voldsomt overdrivende overskrift.

Der er INGEN SOM HELST dokumentation for at fluor i tandpasta ødelægger børns intelligens i den undersøgelse. Ingen. Det meste spyttes jo desuden ud igen.

Grandjean er igen igen ude og føre skræmmekampagne på korrelations-studier, uden at have dokumentation for cause-and-effect. Det er en helt igennem problematisk tilgang til hvordan verden hænger sammen og videnskab bør formidles.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten