Den helt store helt i skoletandlægernes mund-arsenal var tilbage i 1980’erne fluorskylninger, hvor ungerne lifligt blev hevet væk fra tavlen til fordel for en ordentlig emalje-forstærkende skyller.
Opfattelsen af fluor som et vidundermiddel i forebyggelsen af caries - huller i tænderne - strækker sig dog helt tilbage til midten af 1950’erne i USA, hvor undersøgelser kædede fluor i drikkevandet og raske tænder sammen.
Nu viser to store undersøgelser i Mexico og Canada imidlertid, at fluor ikke alene kan skade hjernens udvikling - men gør det ved indtag af selv ganske små doser.
Det er på høje tide at revidere begejstringen for at spise eller drikke fluorid for at få færre huller i tænderne, lyder det fra Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på SDU og medforsker i det netop publicerede studie. Fluorid virker lokal på emaljen, men flourid skal ikke ind i blodbanen og videre til resten af kroppen, lyder advarslen.
»Skal vi beskytte næste generation mod tab af intelligens eller bare mod sygdom?« siger han.
Selvom Danmark aldrig aktivt har tilført grundvandet fluor - som for eksempelvis det er tilfældet i Nordamerika - så findes fluor i alverdens materialer i naturen, hvor det efter nedbrydning finder vej ud i vandhanerne.
Samtidigt er det en fast ingrediens i tandpasta, vand på flaske og særligt te fra bestemte områder. De store studier i Mexico og Canada har målt fluorindholdet i hundredvis af urinprøver fra gravide kvinder og sammenholdt med intelligensprøver hos børn.
»Vi har testet, hvordan børnene har klaret sig op til skolealderen og videre i puberteten. Gennem statistiske analyser har vi fået et klart billede af, hvornår kurven knækker. Og det sket tæt ved nul. Dem, der i fosterstadiet er blevet eksponeret for mere fluor, klarer sig dårligere,« siger Philippe Grandjean.
Resultater har vist, at der endda kan drages en direkte parallel mellem dosis og IQ.
»Hvis man skal undgå fluorid-baserede skader, skal man ned på 0,2 milligram pr. liter målt i drikkevand for at beskytte en optimal hjerneudvikling. Årsagen er, at menneskets hjerne er så kompleks og er særligt sårbar, mens den stadig er under udvikling,« siger Philippe Grandjean
Undersøgelserne viste, at barnet mistede et intelligent-point for hver gang, at det blev eksponeret for omkring 0,2 mg/l fluor.
Den beregning clasher mildest talt med de nuværende retningslinjer i Danmark.
Den foreskriver, at vi kan indtage 1,5 mg pr. liter vand om dagen, uden at nogen vil tage skade. Philippe Grandjean mener, at det er dybt kritisabelt og henviser til, at WHO’s grænseværdi ikke er revideret siden 1986, samtidigt med at han savner en dialog efter de seneste års års mange undersøgelse.
»Verdenssundhedsorganisationen har ignoreret mange års forskning og ønsker måske ikke at have en dialog. De vil gerne beskytte den forebyggende indsats omkring tænder, og det er fair nok, men skal bare ske på en anden måde . Men samtidigt ønsker ingen at tage ansvar for årtiers tilsætning af fluor, der har smadret tusindvis, måske millioner af IQ-point i hele verden«, siger han og appellerer til at Danmark reviderer grænsen for indtag af fluor.
»Det er vigtigt, at vi beskytter næste generations intelligens bedst muligt«.
Kilde til fluor vil variere fra person til person, men dansk postevand vil sjældent være grund til bekymring, fordi vi som sagt ikke tilsætter fluor i vandet i Danmark.
Flaskevand og især te kan man til gengæld med fordel være opmærksom på. Forskere fra SDU har testet 74 temærker på det danske marked, hvor hele 27 ligger over grænsen på 1,5 mg/l.
Philippe Grandjean understreger afsluttende, at det hele handler om generelle vaner - det, du gør hver dag - og ikke om spidsbelastningen. Det er særligt te dyrket i Østafrikas Rift valley, som kan være problematisk.
Her er kan blot to kopper te om dagen alene være kilde til så meget fluor, at fosteret kan tage skade. Du kan finde den fulde liste te-liste her.
