Forskning der skiller vandene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskning der skiller vandene

»Vand er ikke bare et eller andet stof – det er den majestætiske naturs livskraft. Dét fik mig til på ny at sande vands mystiske evne til at rense og give liv til alting. Jeg kan se, at sjælen, følelserne og svingningerne påvirker dannelsen af iskrystaller, og herigennem kan jeg mærke sjælens og ordenes betydning.«

Sådan skriver den japanske vandforsker og alternativmediciner Masaru Emoto i sin bog »De skjulte budskaber i vand«. Bogen, der er solgt i 400.000 eksemplarer verden over, konfronterer med spørgsmål og problemstillinger, der forekommer næsten absurde. Og Masaru Emotos resultater og konklusioner lader sig kun resumere og beskrive med stor risiko for at latterliggøre sig selv. Men da Emoto besøger Danmark i disse dage, vover vi forsøget.

Emoto baserer sin forskning på fotografier af iskrystaller – som angiveligt reagerer på både ord, musik og billeder. Og pointen er, at »gode ord og smukke billeder« skaber smukke hexagonale krystaller, mens ord som Satan, tosse m.m. skaber deformerede strukturer. Og forurenet eller kloreret hanevand kan slet ikke krystallisere.

Professor ved Kemisk Institut, Aarhus Universitet, Søren Rud Keiding, der selv er interesseret i vandforskning, giver intet for Emotos forskning.

»Alle mine advarselslamper for fup og svindel er tændt. Det har intet med naturvidenskab at gøre«, skriver han i en mail til Ingeniøren efter at have orienteret sig om Emoto i 5-10 minutter.

Imidlertid er Emoto ikke alene om at finde resultater om vand, der må kaldes grænseoverskridende. Den tyske ingeniørprofessor, Bernd H. Kröplin, doktor i ingeniørvidenskab ved Stuttgarts universitets Institut für Statik und Dynamik der Luft- und Raumfahrtskonstruktionen, har ad omstændelige omveje via forskning i elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner fundet resultater om vand (og andre kropsvæsker), der har stor lighed med Emotos.

Kröplin og hans universitetskollega, vandforskeren Minnie Hein skriver således i det lille skrift »On dynamic order in living systems« fra 2003 følgende:

»Baseret på de eksperimentelle resultater kan man formode, at de fysiske strukturer i flydende væsker kan blive påvirket på makroskopisk niveau af spirituelle, mentale og følelsesmæssige processer. Det menneskelige sind (red. tysk «Geist») er i stand til at påvirke det overordnede, «Makro», regulerende system i levende organismer og skabe ændringer i det ved hjælp af ikke-materiel information.«

Kröplin, der i 1999 modtog den tyske Körber Pris på 750.000 euro for fremragende forskning (dog ikke vandrelateret), siger også, at vanddråber synes at kunne kommunikere med hinanden. I det før omtalte skrift skriver han: »de reproducerbare strukturer i delvist og fuldstændigt tørrede vanddråber er påvirket både af andre vanddråber i deres nærhed og af deltagende personer, og at denne påvirkning opstår ubevidst«.

Vandet i kroppen

For Emoto er det helt centralt, at den menneskelige krop består af ca. 70 procent vand.

»Erkendelsen af, at vi i bund og grund består af vand, er nøglen til erkendelse af universets mysterier«, skriver han, og der er næsten ingen grænser for de implikationer for mennesker som for den »mishandlede jord«, han uddrager af, at vandet og iskrystallerne synes at foretrække »kærlighed og taknemmelighed«.

Om sin metodik forklarer Emoto i sin bog, at han fryser en identisk vandprøve i 50 petriskåle ved minus 20 grader Celsius i tre timer. Resultatet er, at overfladespændingen danner isdråber omkring en millimeter i diameter, og krystallen viser sig herefter i ca. 30 sekunder under smelteprocessen, når man belyser dem og fotograferer dem. Inden han fryser vandet, har han for eksempel placeret beholderen med vandprøven mellem to højtalere eller bundet et stykke papir med en tekst på omkring den.

Dette er reelt, hvad han forklarer om sin metodik og sine forsøg. Og der er absolut ingen diskussion af, om påvirkningen kunne skyldes rent fysiske forhold.

Men da hans forsøg ifølge hans bog ikke kan eftergøres, og resultaterne ikke reproduceres, forbliver det hele ren mystik.

»Men tilbage står alligevel, at det er interessant, at han har kunnet danne og fotografere så mange forskellige iskrystaller, uanset hvad man end skal mene om Emoto,« siger oceanograf Niels Kristian Højerslev fra Niels Bohr Institutet i København.

Emoto er selv angiveligt opmærksom på problemet med den manglende reproducerbarhed, men et af problemerne er, at krystaldannelsen afhænger af iagttagernes bevidsthed og forskerens tanker.

Rent nonsens, vil den naturvidenskabelige indvending lyde.

Men også Bernd Kröplin og hans forskerhold mener, at deres undersøgelser af indtørrede dråber af vand, spyt, urin, lymfevæske, blod m.m., viser det samme. Kröplin skriver i et afsnit – »kommunikation mellem mennesker og vand« – i »On dynamic order in living systems«, at forskellige forskere »klart udøver en unik indflydelse« på den måde, dråberne tørrer ind på.

»Vi vil endda gå så langt som at formode, at den indtørrede dråbe, ligesom et spejl, reflekterer eksperimentatorens umiddelbare sindstilstand«, hedder det.

Eksistens er svingning

Når Emoto skal forklare sine resultater, skriver han – og det er hans overordnede forståelsesramme – at »eksistens er svingning«. Det er afgørende for ham.

Med henvisning til kvantemekanikken siger han, at vand synes at være i stand til at sanse enhver svingning. Ethvert mennesker vibrerer på en frekvens, der er specifik for hin enkelte. Og vand er »en superlytter«.

Alle hans tolkninger er altså baseret på tusindvis af fotografier af iskrystaller. De viser, at billeder af iskrystaller fra ellers identiske vandkrystaller varierer markant, når man spiller for eksempel Mozart og heavy metal musik for dem. Og at krystallerne reagerer forskelligt på billeder af for eksempel delfiner, Adolf Hitler, solnedgange og bjergtinder. At krystaller reagerer på ord som »din tosse« eller »kærlighed og taknemmelighed«, og at bøn har en rensende effekt på forurenet vand.

Emoto vedgår åbent, at ovenstående kan virke outreret, men han hævder at finde sammenhænge mellem på den ene side ord om »kærlighed og taknemmelighed«, bønner og smuk musik og smukke krystaller, og på den anden side aggressive, hadske ord og f.eks. heavy metal musik, der skaber disharmoniske krystaller.

Og hans pointe er, at når ord om kærlighed og taknemmelighed m.m. skaber smukke krystaller, så har den energi, der er knyttet til sådanne ord, musik, billeder m.m. en tilsvarende virkning på mennesker, som består af 70 procent vand. Det er hans pointe.

Og om det har noget med naturvidenskab at gøre, må stå hen i det uvisse.

Men som den britiske kemiker og professor i vand og vandige miljøer Martin Chaplin, South Bank University, London, skriver på sin omfattende (og meget naturvidenskabeligt funderede) hjemmeside om vand

»Vand det mest undersøgte materiale på Jorden, men det kommer som en overraskelse, at dets opførsel og funktion er så ringe forstået (hvis ikke ligefrem ignoreret), ikke alene af folk i almindelighed, men også af videnskabsfolk, der arbejder med det hver eneste dag.«

Også Chaplin diskuterer på sin hjemmeside, om vand har en hukommelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten