Forskning for alle: Så nemt bliver du videnskabsmand

Forskning for alle: Så nemt bliver du videnskabsmand

De gule pletter i midten af dette billede fra rumteleskopet Spitzer er store stjerner, der er ved at blive dannet. Astronomerne blev først opmærksomme på pletterne, efter at frivillige amatørastronomer tilknyttet The Milky Way Project havde opdaget dem. Farverne er i øvrigt falske, for Spitzer tager billeder i det infrarøde område. (Foto: Nasa/JPL-Caltech)

Forskerne har brug for din hjælp til at opdage asteroider, bygge en kvantecomputer og finde ud af, hvad hvaler siger til hinanden. Det kræver kun en computer og lidt tid at deltage i borgervidenskabsprojekter.

»Er der nogen, der har en idé om, hvad de lysende gule, uldne objekter er?«

Sådan lød spørgsmålet fra en astronomi-entusiast, der kiggede på et billede taget af det amerikanske rumteleskop Spitzer. Han spurgte ikke ud i luften, men i et forum for deltagere i Mælkevejsprojektet – The Milky Way Project – hvor tusinder af frivillige borgere bruger en del af deres tid på at finde og klassificere objekter på de astronomiske billeder.

Svaret kom ikke lige med det samme, men spørgsmålet satte gang i en diskussion, som efterhånden tiltrak sig opmærksomhed fra professionelle astrofysikere. De kunne heller ikke umiddelbart genkende de gule strukturer, som der blev fundet stadigt flere af, så de satte sig for at finde en forklaring.

Den er nu klar, her fire år efter. I en artikel ved navn ‘The Milky Way Project: What are Yellowballs?’ i det anerkendte tidsskrift The Astrophysical Journal konkluderer forskerne, at de gule klatter opstår i forbindelse med dannelsen af tunge stjerner. Det var intet mindre end fødslen af en stor stjerne, den frivillige amatør­astronom havde fået øje på. Nu er der identificeret flere end 900 af de gule pletter, som kan gøre astronomerne klogere på, hvordan stjernerne udvikler sig og påvirker deres galaktiske nabolag.

Opdagelsen er et godt eksempel på, hvordan almindelige borgere kan gøre en videnskabelig forskel. Stadigt flere mennesker vil gerne hjælpe forskerne med at gennemtrawle de store mængder data, som de videnskabelige instrumenter leverer, og som selv de kraftigste computere ikke kan analysere så godt som den menneskelige hjerne – vi er nemlig stadig bedre end computere til at genkende mønstre.

Fænomenet kaldes citizen science – borgervidenskab. I en lang række projekter inden for vidt forskellige forskningsdiscipliner kan man være med helt ude ved fronten af forskningen, og i de fleste tilfælde kræver det ikke andet end en computer med internetadgang og lidt af den dyrebare fritid.

Hanny fandt en frø

Borgervidenskab er for så vidt ikke noget nyt. I over 100 år har amatørastronomer og naturinteresserede hjulpet forskerne med at indsamle data. Med udbredelsen af internettet er det imidlertid blevet meget lettere at komme i kontakt med folk, der gerne vil hjælpe til, og i de seneste år er der kommet bedre styr på projekterne, så det i dag er uhyre nemt at finde et spændende forskningsprojekt, man kan deltage i. Ikke mindst er der opstået websites, der organiserer projekter, så man kan få et godt overblik over dem.

Hvor mange kondorer optræder på dette billede fra en fotofælde, og hvad laver de? Det vil biologerne bag Condor Watch-projektet gerne vide. (Foto: Condor Watch)

En af de største og mest overskuelige samlinger af nemt tilgængelige borgervidenskabsprojekter finder man på webportalen Zooniverse. Her er der i øjeblikket 27 igangværende projekter inden for astronomi, biologi, klimaforskning, historie og fysik. Omkring 1,3 millioner mennesker verden over er med til at lytte til hvalsang eller flagermusskrig, finde månekratere, tælle pingviner, giraffer eller kondorer, identificere kræftceller, kategorisere solpletter eller galakser, læse dagbøger fra Første Verdenskrig eller måske holde øje med, hvornår rund­orme lægger æg. Alt sammen noget, der kan give svar på videnskabelige spørgsmål.

I videnskabens verden bliver forskningsresultaterne formidlet gennem artikler i internationale tidsskrifter, og indtil videre har Zooniverse-projekterne da også resulteret i 90 videnskabelige artikler – de fleste inden for astronomi.

Tiden foran computeren er godt givet ud, og som ekstra bonus bliver man typisk en del klogere på det område, man nu vælger at lægge sine kræfter inden for. Man kan endda opleve at få et navn inden for den videnskabelige verden, som det skete for den hollandske skolelærer Hanny van Arkel. Hun deltog i projektet Galaxy Zoo og var den første, der fik øje på et ret specielt astronomisk objekt, der nærmest lignede en grøn frø, på et billede fra rumteleskopet Hubble. Nu kaldes objektet Hanny’s Voorwerp (Hannys objekt), og astronomerne hælder mest til, at der er tale om resterne af en lille galakse, der er blevet påvirket af den kraftige stråling fra en kvasar i en nabogalakse.

Læs også: Hanny og den mystiske Voorwerp

Alle kan være med, for det er ikke svært – oftest handler det om at identificere eller markere objekter på billeder eller videoklip, og man behøver ikke være bange for at gøre noget forkert. Dels bliver hvert billede eller videoklip studeret af flere deltagere i projektet, dels er det jo i sidste ende stadig forskere, der gennemgår resultaterne og står som garanter for den videnskabelige redelighed.

Netop fordi man skal bruge sin iagttagelsesevne og finde objekter og mønstre, som computere ikke har så let ved at genkende, adskiller disse projekter sig fra den første generation af videnskabelige internetprojekter med hjælp fra borgerne. Her skulle man nemlig blot stille sin computers regnekraft til rådighed. Projekter som SETI@home (søgen efter radiosignaler fra intelligente væsener uden for Jorden), Einstein@home (jagt efter signaler fra pulsarer) og Folding@home (analyse af proteiners foldninger) eksisterer stadig i bedste velgående, men så er det trods alt mere spændende selv at gøre en indsats.

I konkurrencen mod Facebook og andre tidrøvere kan manuel billedanalyse dog nemt komme til at stå i skyggen, så forskerne arbejder på at gøre det mere spændende og underholdende at hjælpe til. Et af værktøjerne hedder gamification – at forvandle opgaven til et spil.

Med projektet AgeGuess, hvor det handler om at gætte folks alder på baggrund af deres udseende, har aldringsforskere fra Syddansk Universitet indført et simpelt spil­element, idet man får point efter, hvor tæt man kommer på den rigtige alder, og man kan tjene ekstra point ved at uploade portrætter. Så kan man konkurrere mod venner og bekendte, mens forskerne bliver klogere på aldringsprocesser.

Forskning forvandles til spil

På Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet er forskerne gået et skridt videre med et spil, hvor man skal flytte rundt på atomer:

»Vi vil gerne bygge en kvantecomputer baseret på atomer i en krystal. Her gælder det om at kunne flytte et atom rundt i et optisk gitter ved hjælp af en optisk pincet – en laser. Problemet er så, at atomet på mange måder opfører sig som en væske i gitteret, så det begynder at skvulpe rundt, når man flytter på det. Og det skulle gerne ligge stille, når det er kommet på plads,« fortæller Mads Kock, der som forskningsassistent har været med til at udvikle spillet.

»Vi har forsøgt at sætte en computer til at løse problemerne, men vi er ikke helt tilfredse med resultaterne. Så derfor har vi udviklet et spil, hvor vi giver spillere mulighed for at flytte rundt på atomerne, for mennesker tilgår problemer på en anden måde end computere. Bagefter kan vi så sammenligne resultaterne fra computeren og fra spillet,« siger han.

The Quantum Computer Game har været online i et års tid, hvor godt 4.000 spillere fra 47 lande har prøvet kræfter med atomerne. Tilsammen har de spillet over 400.000 gange, og de foreløbige resultater tyder på, at mennesker faktisk finder andre strategier end computere.

I spillet Quantum Dreams skal man med laser flytte rundt på atomer – uden at de ‘skvulper’ for meget. Resultaterne kan hjælpe forskere med at bygge en kvantecomputer. (Skærmdump: ‘AU Ideas Center for Community Driven Research’ (CODER))

Nu er en ny og stærkt forbedret version af spillet lige ved at være klar, siger Mads Kock:

»Det nye spil har 3D-grafik, og det er forhåbentlig både sjovere og mere engagerende end det gamle. Vi håber, at vi på den måde får flere til at spille, og at vi får dem til at spille i længere tid.«

Spillet ved navn Quantum Dreams får premiere 13. februar. Det bliver en del af spiluniverset Wooglie og vil også kunne findes på websitet scienceathome.org.

Ikke al borgervidenskab kan dog klares fra sofaen. Der er efterhånden også en del projekter, hvor man skal ud i felten eller på anden måde gøre en lidt større del af det videnskabelige fodarbejde, for eksempel ved at tælle sommerfugle, måle vandkvaliteten i den lokale å eller udstyre sin kat med en GPS-logger.

Websitet SciStarter forsøger at give et mere udtømmende overblik over klodens citizen science-projekter. Her kan man blive helt overvældet af mulighederne for at give et bidrag til videnskaben, men man kan heldigvis sortere i søgeresultaterne. Endnu er det småt med projekter i Danmark, men efterhånden som forskerne får øjnene op for, at tusindvis af mennesker gerne vil hjælpe med at bringe dem på sporet af nye erkendelser, vil der utvivlsomt komme flere.

Kommentarer (2)

Ja det er rigtigt spændende (og sjovt) med Zooniverse, som er det projekt jeg kender mest til.

Der har været en hel del fine artikler på ingeniøren omkring samme emne, nogle er flere år gamle, men stadigt interessante. Kunne I ikke linke til dem også, så interesserede kunne dykke ned i det?

  • 0
  • 0

Du behøver blot at forudsige en gevaldig katastrofe i løbet af de næste hundrede år.
Hvis tegnene på katastrofen er lidt tvivlsomme, så er det nok at du gør katastrofen værre.

  • 1
  • 3