Forskerprotest mod Elsevier får opbakning fra matematikforeninger

Næsten fem tusinde forskere har nu underskrevet en boykot af det amerikanske forlag Elsevier. Boykotten blev iværksat efter den kendte britiske matematiker Timothy Gowers fra Cambridge University på sin blog erklærede sin personlige modstand mod forlagets forretningsmetoder og skyhøje priser på abonnementer.

Timothy Gowers' protest får nu opbakning fra professor Vagn Lundsgaard Hansen fra DTU, der er formand for Dansk Matematisk Forening.

»Det er opmuntrende, at en af verdens mest anerkendte matematikere giver sig tid til at formulere sig omkring hele problemstillingen om dyre tidsskrifter, herunder også at blotlægge sine etiske og moralske holdninger i sagen. Jeg er personligt meget enig i Gowers synspunkter og er glad for hans modige og ærlige handling i relation til boykot over for Elsevier,« siger Vagn Lundsgaard Hansen.

Han understreger, at det er hans helt personlige kommentar, men tilføjer, at han regner med, at mange af hans kolleger deler denne holdning.

Ingrid Daubechies, der er præsident for Den Internationale Matematiske Union, bakker også op om protesten og har meddelt, at hun har trukket sig fra redaktionelt arbejde med Elseviers publikationer.

Aktiekursen er faldet

Reed Elseviers aktiekurs har oplevet et mindre fald, siden protestbevægelsen tog form for ca. tre uger siden.

Faldet har dog kun været et par procent, men det fået Exane BNP Paribas til at mene, at det giver god mening nu at købe aktier i Reed Elsevier.

Vurderingen er, at de næsten fem tusinde underskrivere på protesten kun er en dråbe i havet i forhold til de omkring seks millioner forskere, som Elsevier på den eller anden måde har kontakt til.

I det hele taget vil principperne om fri og gratis adgang til forskningsartikler, der kendes som Open Access, kun have ringe betydning for en indtjeningen på det mellemlange sigt, lyder vurderingen fra Exane BNP Paribas.

Elsevier indgår i selskabet Reed Elsevier, der offentliggør årsregnskabet for 2011 den 16. februar. Exane BNP Paribas forventer en indtjening per aktie (EPS) på 47 pence i hele selskabet mod 43,4 pence i 2010.

Omsætningen i tidsskriftdelen (Elsevier), var 2.026 millioner pund i 2010, overskuddet var 724 millioner pund. Det er en overskudgrad på 35,7 pct. Både omsætning, overskud og overskudsgrad var højere i 2010 end i 2009.

Amerikansk matematiker i det røde felt

Vurderingen af analytikerfirmaet har fået Scott Aaronson fra Massachusetts Institute of Technology, der er medunderskriver af protesten, op i det røde felt.

Han bringer følgende opfordring til sine kollegaer: 'Kan det ikke få dig til at boykotte Elsevier, om ikke for anden grund, så for at se folk, som følger Exane Paribas' kyniske råd, miste penge?'

Elsevier har forsvaret sig selv i en udtalelse, som udtrykker sympati med forskernes følelser i denne sag, men som samtidig påpeger, at det aldrig har været billigere end i dag at downloade en artikel (fem gange så billigt som for ti år siden), og at Elsevier støtter op om en lang række tidsskriftsmodeller, der også omfatter otte Open Access tidsskrifter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er en overskudgrad på 35,7 pct"

Det tyder på at der mangler konkurrence, interessant ville være indsigt i hvor stor en andel bruges til udvikling, effektivisering og support.

  • 0
  • 0

Har altid undret mig over at matematikere aldrig rigtig har forstået at omsætte deres slidsomme arbejde til cool cash. Man kan have forskellige idealistiske forestillinger om eller holdninger til profit og intellektuelt arbejde, men fakta er, at vi alle lever i et kapitalistisk samfund, hvor vi har brug for at skaffe penge og hvor der ofte er en dirkete sammenhæng mellem økonomisk kapacitet og produktion/kvalitet i arbejdet. Den matematiske kultur og samfund har jo ekstremt gode betingelser for at skaffe penge. Tænk blot på hvilken kapital det ville tilvejebringe, hvis der skulle betales 1 øre hver gang Pythagoras sætning anvendes! Det er et lidt fjollet eksempel måske, men det er bare for at sætte matematikeres arbejde i et samfnundmæssigt og økonomisk perspektiv. Jeg kunne også nævne eksempler i forbindelse med kryptering, som jo anvendes i stadigt stigende grad i smafundet. Her ville det også kunne generere store summer, hvis blev betalt bare en lille smule tilbage til de mennesker og den kultur, som har frembragt de resultater krypteringen bygger på.

Jeg har meget svært ved at forstå, at matematikerne (og mange andre videnskabelige samfund) har accepteret at alle andre end dem selv skal løbe med fortjenesterne. Og her tænker jeg ikke mindst på tidsskrifterne. Hvorfor sørger matematiker-samfundet dog ikke for selv at udgive og dermed profittere på deres eget arbejde? De har endog udviklet TeX til at typesette alt. Man kan da kun ryste på hovedet over at Ph.D interesserede kan blive afvist på grund af manglende finanasiering og bevillinger, samtid med at matematikerne lader alle andre end dem selv, løbe med de meget store fortjenester, som matematiske resultater genererer i samfundet.

Jeg synes man som matematiker først og fremmest bør rette kritikken mod sig selv som branche. For det er jo matematiker-branchen der selv har foræret deres slidsomme arbejde bort til andre, der så selvfølglig tjener mange penge på det. Om de så hedder Elsevier eller Wiley eller hvad de nu måtte hedde. Man kunne jo fra matematikernes side bare vælge at gøre noget andet og selv score fortjenesten.

  • 0
  • 0

EN NY DYNAMISK MEKANISME

Problemet er, at der endnu ikke er etableret en mekanisme som gør det muligt at etablere dynamisk sammenhæng mellem forsknings præstationerne og disses nytteværdi.

Medens fysiske varer kan værdisættes umiddelbart, er det forsknings præstationernes FREMTIDIGE værdi som skal registreres og sikres.

Som det er i dag, er det andre mennesker, hvad enten disse er "Peer reviwers" eller patent embedsmænd, som med deres ETABLEREDE fagkundskaber og holdninger, skal vurdere FREMTIDENS nytteværdi!

Nytten af grundlæggende videnskabeligt arbejde kan desuden ligge mange år ude i fremtiden, og først blive realiseret efter at mange andre forskere har været inde over, og ydet deres bidrag til den oprindelige grundvidenskabelige præstation.

Der er altså brug for en mekanisme som registrerer forskningspræstationen og samtidig sikrer den intellektuelle ejendomsret til denne. Mekanismen skal desuden kunne rumme den dynamiske udvikling som andre forskere har bidraget med, og deres ejendomsret til deres del af slutresultatet.

På grund af de etablerede juridiske strukturer lader noget sådan sig ikke gøre (samfundsmæssigt) i dag, men en sådan mekanisme kan etableres som en "branchemæssig" overenskomst. På sigt vil det dog være nødvendigt at de juridiske strukturer omlægges således, at forskningsresultater og grundlæggende ideer/opdagelser sikres samfundsmæssigt, juridisk og økonomisk.

Er man interesseret i den pågældende dynamiske mekanisme kan man få et første indtryk af denne her:

http://unifiedscience2.blogspot.com/2011/0...

I artiklen findes yderligere henvisninger til en egentlig videnskabelig forståelse af mekanismen og dens dynamiske udfoldelse.

Det tilbageværende - uløste - problem vil være, at "Peer review" og tidsskrift offentliggørelse af forskningsresultater bruges til at "høste frugten før den er moden" i form af stillinger eller bevillinger. Hvorledes denne funktion kan frigøres fra tidsskrifterne er et andet spørgsmål.

  • 0
  • 0

@søren Ville bare lige kommentere på en del af indlægget...

Jeg tror ikke idéen med privat ejendomsret, vil kunne fungere tilfredsstillende indenfor matematikken. Fordi man som matematiker i meget høj grad, lever på at kulturen er OpenSource. En model jeg finder mere realisitsk og konstruktiv, vil være oprettelse af faglige fonde. Hver udgivet artikel, er jo per automatik knyttet til særlige matematiske discipliner. Eventuel brug af resultaterne til profit kunne føre en lille del tilbage til den tilknyttede faglige fond og kunne således på naturlig måde indgå i universiteternes budget eller institutternes økonomi. Det ville være mit personlige bud på en god model.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten