Forskernes robotter er på vej ud i industrien
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskernes robotter er på vej ud i industrien

I Struer er udviklingshuset Conpleks løbet foran alle andre og har som den første virksomhed taget ROS, forskningsverdenens ambitiøse open source-platform, i brug til kommerciel udvikling.

ROS (Robot Operating System) har siden sin undfangelse hos amerikanske Willow Garage i 2007 spredt sig hastigt i den akademiske verden som alternativ til universiteternes individuelle robotudviklingsplatforme og bruges i dag af næsten 200 organisationer og enkeltpersoner verden over, men det industrielle gennembrud lader stadig vente på sig.

Hvis platformen kan opnå momentum ikke mindst blandt de store robotleverandører og softwaren gøres mere robust, er Kurt Nielsen, teamleder hos Teknologisk Institut Robot Technology (TI), dog ikke i tvivl om, at ROS kan bane vej for en underskov af nye robotudviklingsvirksomheder.

»Jeg er overbevist om, at vi vil se en skov af studerende og iværksættere, der bruger den her platform. Forment­lig vil de nå længere i deres projekt end tidligere, for de kan bygge oven på det, der allerede er lavet. Så teoretisk kan ROS ændre rigtig meget i branchen,« forudser Kurt Nielsen.

80 procent af udviklingstiden

Det kan de tale med om hos Conpleks – en mindre iværksættervirksomhed, der siden opstarten i 2010 har beskæftiget sig med blandt andet avancerede robotløsninger inden for AGV (Automated Guided Vehicles). Siden efteråret 2011 har Conpleks anvendt ROS som standardplatform, da den forkorter udviklingstiden betragteligt.

ROS er udviklet af amerikanske Willow Garage. Virksomheden bruger ROS-softwaren til deres egen robotplatform PR2. (Foto: Willow Garage)

»Vi er i den situation, at vi kun er ti personer, hvoraf halvdelen af os arbejder med de her robotprojekter. Og hvis vi skulle arbejde med det fra starten selv, ville det være et meget stort arbejde. Her kommer vi hurtigt op på 80 procent,« forklarer grundlægger og direktør Tom Simonsen.

ROS anvendes i skrivende stund i fire af Conpleks’ projekter. To af dem er kommercielle projekter, som Tom Simonsen ikke kan fortælle om, mens de to andre er udviklingsprojekter. De omhandler begge udviklingen af såkaldte Grassbots, semiautomatiske græsslåningsrobotter, der kan høste græs på eksempelvis enge, så det kan genbruges i bioraffinaderier i stedet for at ende i vores vandløb som skadelige næringssalte, når det nedbrydes.

Kildekoder i stedet for Lady Gaga

Conpleks står blandt andet for kontrolsystemer og sensorer i robotten, og det er her, at ROS’ community af frit tilgængelig software kommer ind i billedet.

Conpleks’ danske ingeniør kan således sidde i Struer og hente drivere til eksempelvis afstandsmålere og ultralydsscannere udviklet i måske Tyskland – i stedet for at skulle udvikle hele kildekoden selv. Tilsvarende kan Conpleks så uploade deres egne kildekoder til community’et.

Altså samme Peer 2 Peer-princip, som vi allerede kender det fra musik- og filmdelingstjenester. I stedet for Lady Gaga henter man bare algoritmer, software og drivere.

»Vores alternativ ville have været at bruge noget allerede udviklet software på eksempelvis Linux-platform, som vi så selv skulle have kodet op til 80 procent. På den måde har ROS stor værdi for os. Vi kan lægge vores energi i det, der løfter vores applika­tion til noget unikt og spare os selv for meget af benarbejdet,« siger Tom Simonsen.

Mange udfordringer

Så ros til ROS. Men også ris. Udfordringer er der nok af, og der er en grund til, at Conpleks så vidt vides er en af de få virksomheder i Danmark, der har taget platformen til sig.

Robusthed er den primære. Samtlige kilder, Ingeniøren har været i kontakt med i forbindelse med denne artikel, siger samstemmende, at ROS-software i forhold til pålidelighed og driftsgaranti stadig lader en del tilbage at ønske.

En anden udfordring er community-tanken i sig selv. For hvis en bruger henter en kildekode i ROS-biblioteket og tilpasser den til sin egen arkitektur, ændres brugerens kildekode. Og dermed bliver den potentielt ubrugelig for andre brugere, hvis han gen-uploader den til biblioteket.

Kildekritik og test nødvendigt

På Syddansk Universitet, som er partner i Grassbots-projektet, har man blandt andet forsøgt at adressere den udfordring ved at kombinere ROS-softwaren med en egenudviklet systemarkitektur.

»Vi har lagt en mere fast arkitektur ovenpå, fordi vi synes, at ROS’ største styrke er fleksibiliteten. Men samtidig er det også den største svaghed, for hvis alle tager sig frihed til at videreudvikle kildekoden til egne applikationer, støder vi ind i kommunikationsproblemet igen,« fortæller Kjeld Jensen, der som ph.d.-studerende på SDU har arbejdet indgående med ROS i flere år.

Tom Simonsen mener tilsvarende, at ROS-community’et kalder på kildekritik, grundige test og design-review af de enkelte kildekoders moduler, hvis softwaren skal være industrielt pålidelig:

»Det handler om, tror vi, at foretage stringent versionsstyring. At vi gransker andres moduler og drivere og er opmærksomme på alle opdateringer i den software, vi har anvendt i et kommercielt produkt. Man kan ikke bare tage ukritisk tage andres software fra ROS ‘om bord’,« understreger han.

Bedre businesscases

I efteråret 2011 havde 175 organisa­tioner og individer verden over ifølge Willow Garage udviklet ROS-software og gjort det offentligt tilgængeligt på community’et. I foråret samme år fandtes der knap 7.000 pakker ROS-software.
SDU har ifølge Kjeld Jensen også for længst forkastet universitetets egen open source-platform og er gået over til ROS, når det gælder udvikling af markrobotter som Grassbot. Det samme er TI, som i løbet af foråret vil afholde en workshop om platformen.

Kommentarer (16)

Det der er fuldstændigt misforstået Carl-Emil.

Forrestil dig et landbrug med 10 ansatte. Disse 10 ansatte laver mad til de 50 mennesker i landsbyen. En dag dumper der en fuldt automatiseret robot ned fra himlen til det lille samfund. Nu kan robotten og én operatør klare det arbejde, som de 10 ansatte stod for før. Situationen er nu den:
- Landsbyen får stadig den samme mængde mad fra landbruget som før, så alle bliver stadigt mætte.
- Der er 9 personer, som ikke længere skal slide sig selv ned i marken. De kan nu bruge tiden på at, slappe af, filosofere, blive klogere, opdrage børn...

Robotten bliver kun et problem i det tilfælde hvor den ene mand siger "nu er alt maden min i andre kan rende og hoppe"

  • 3
  • 1