Forskernes ønskeliste

De europæiske forskere har en ønskeliste­ på 35 store forskningscentre, som de gerne vil have gennemført inden for de næste 10-20­år. Pris rundt regnet 13 mia. euro eller cirka­ 100 mia. kr. - i etableringsomkostninger.

Den danske andel i de fælleseuropæiske forsknings­institutioner inden for partikelfysik, molekylær biologi, rumfart og astronomi er i dag typisk et par procent. Skal alle ønsker opfyldes, må videnskabsminister Helge Sander (V) derfor forventes at bruge et par milliarder kroner på at lege julemand.

Men der ligger også en anden ønskeliste på ministerens bord. Danske forskere har identificeret et behov på opgradering af den eksisterende forskningsinfrastruktur i Danmark på 300 mio. kr. og et behov på nye, nationale projekter til mindst to mia. kr. de kommende otte-ti år.

Alt dette er detaljeret beskrevet i to rapporter fra henholdsvis European Strategic Forum on Research Infrastructures (Esfri) og Arbejdsgruppen for Forskningsinfrastruktur (AFI).

Esfri blev nedsat af EU¿s forskningsministre og EU-Kommissionen i 2002 og fremlagde sin rapport i oktober i år. Risøs direktør Jørgen Kjems og institutleder John Renner Hansen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har været de danske delegerede i Esfri.

Esfri har koncentreret sit arbejde i tre grupper for socialvidenskab og humaniora, biologi og medicin, samt fysik og teknik. De danske repræsentanter i tre arbejdsgrupper har været henholdsvis forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet, klinikchef Liselotte Højgaard fra Rigshospitalet og Jørgen Kjems.

De samme tre personer har udgjort de menige medlemmer i Arbejdsgruppen for Forskningsinfrastruktur, der blev nedsat af Det Strategiske Forskningsråd i 2004 med forskningsdirektør Sine Larsen fra European Synchrotron Radiation Facility i Grenoble som formand. Gruppen udsendte sin rapport for et år siden i december 2005. Og det er den, der har været indsparket til beslutningen om de tre gange 200 mio. kr. til forskningens infrastruktur, der nu skal fordeles.

Som de fleste ved, er det sjældent, at alle ens ønsker havner på gavebordet eller under juletræet. Og sådan går det nok også for forskerne. Men det er alt for tidligt at spå om, hvilke ønsker der kan blive opfyldt.

For at give fornemmelse af hvad, der kan komme på tale, peger den danske rapport eksempelvis på etableringen af ny synkrotronstrålingsfacilitet Astrid 2000 ved Aarhus Universitet til en pris af 25 mio. kr. som en mulighed. John Renner Hansen nævner desuden en opgradering af forskningsnettet, et nyt NMR-center, og digitalisering af kulturarven som andre interessante eksempler.

Her vil Risø gerne være med

De europæiske forskere har en ønskeliste­ på 35 store forskningscentre, som de gerne vil have gennemført inden for de næste 10-20­år. Pris rundt regnet 13 mia. euro eller cirka­ 100 mia. kr. - i etableringsomkostninger.

Den europæiske liste spænder vidt og indeholder mange spændende projekter inden for en lang række discipliner. I sin egenskab af direktør for Risø peger Jørgen Kjems på fire projekter som særligt interessante for Risøs forskere:
- ICOS (Integrated Carbon Observatory System) skal måle atmosfærens indhold af drivhusgasser og derved kvantificere både kilder­ og dræn for CO2. Det vil koste 37 mio. kr. i etableringsomkostninger og knap 100. mio. i årlige driftsomkostninger i en periode på ca. 20 år. Jørgen Kjems peger endvidere på, at dette projekt har en størrelse, der gør det realistisk at komme med et bud på en placering i Danmark.
- XFEL (X-ray Free Electron Laser) er en såkaldt røntgen fri elektronlaser, der allerede er under forberedelse i Hamburg. Den vil bestå af en flere kilometer lang lineær accelerator, hvor 30.000 elektroner i sekundet vil blive accelereret til en energi på 17,5 GeV. Når elektroner sendes på slalom-løb i en såkaldt undulator afgiver de røntgenstråling med en effekt på ti GW i pulser, der er kortere end et tiende­del nanosekund. XFEL har en etableringsom­kostnings på knap otte mia. kr. og en årlig ­omkostning på godt 600 mio. kr. Anlægget forventes at stå fuldt færdigt i 2013.
- ESS (European Spallation Source) skal være­ verdens kraftigste neutronkilde. Neutroner er som røntgenstråling velegnet til en lang række studier inden for bl.a. materialeteknologi og bioteknologi. I en spallationsproces skrælles neutronerne populært sagt af tunge atomer, når de eksempelvis bombarderes med hurtige protoner. ESS ligger prismæssigt i niveau med XFEL med en etableringsomkostning på godt en milliard euro og en årlig driftsomkostning på 80 mio. euro. Lund i Sverige er stærkt inde i billedet som hjemsted for ESS, men Frankrig og Spanien presser på for en placering i Baskerlandet. Skal projektet blive til noget, skal det dog først hives op af den mølpose, hvor det havnede i 2003, da tyskerne trak sig ud og dermed fjernede det økonomiske grundlag.
- Fair (Facility for Antiproton and Ion Research), der planlagt etableret ved Gesellschaft für Schwerionenforschung (GSI) i Darmstadt, vil være af interesse for både kernefysikere og astrofysikere. Fair koster ni mia. kr. i etablering og 900 mio. kr. om året.

Partikelfysikken, som foregår ved Cern i Geneve, eller den europæiske rumforskning, der ligger under European Space Agency (ESA), er ikke medtaget i Esfri-rapporten, for traktatmæssigt er det besluttet, at disse forskningsområder kører deres eget løb. Projekter, som hører under European Southern Observatory (ESO), er dog med. Og her kan nævnes bygningen af et nyt kæmpeteleskop, European Extremely Large Telescope (ELT), med diameter på 30-60 meter til en pris af 6,4 milliarder kroner som sikkert også vil interessere de danske astronomer.