Forskernes nye gen-værktøj: Nu kan de ændre basepar og bekæmpe langt flere sygdomme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskernes nye gen-værktøj: Nu kan de ændre basepar og bekæmpe langt flere sygdomme

En amerikansk forskegruppe har i en onlineartikel i Nature beskrevet et nyt genredigeringsværktøj. Det kan rette op på halvdelen af sygdomme, der skyldes uheldige punktmutationer.

Metoden hører i samme kategori, som redigeringsværktøjet Crispr, som kan bruges til at klippe og klistre i arvematerialet DNA.

Forstør figuren for at se, hvordan gensaksen Crispr generelt virker. Illustration: MI Grafik

Crispr er lynhurtigt blevet et almindeligt inden for forskning i bioteknologi og genetik, da metoden gør det muligt at fjerne og udskifte stykker af DNA-strengene på en meget kontrolleret måde.

I mange tilfælde er man ikke interesseret i at lave større forandringer, men ønsker blot at rette op en uheldig punktmutation, der kan medføre en sygdom. Af de 50.000 genetiske forandringer, som er kortlagt til at give anledning til sygdomme, skyldes hovedparten - ca. 32.000 - punktmutationer, hvor et enkelt af de fire basepar i DNA (A, T, C og G) er blevet erstattet med et andet.

Det er til at rette op på sådanne simple, men i visse tilfælde meget betydningsfulde, fejl, at den nye metode er bedst, mens Crispr-saksen egner sig bedre til andre anvendelser.

Sidste år lancerede samme forskergruppe fra Broad Institute i USA, der drives i fællesskab af de to eliteuniversiteter Massachusetts Institute of Technology og Harvard University, et redigeringsværktøj, der kunne ændre et C-G-basepar til et T-A-basepar, men udelukkende foretage netop den konvertering. Det sætter stor begrænsning på, hvor mange genetiske sygdomme den kan afhjælpe.

I den nye artikel beskriver de samme forskere en metode, der kan konvertere A-T til G-C uden at skære i DNA-materialet. Der kan gøre det muligt at rette op på halvdelen af de punktmutationer, der kan give anledning til genetiske sygdomme.

Eksperter: Imponerende, men lad os lige tænke os om

Robin Lovell-Badge fra The Francis Crick Institute i London, siger, at der er tale om både god og vigtig forskning.

Han gør dog også opmærksom på, at det vil kræve yderligere forskning at vise, at metoden er sikker i brug, og at det er vigtigt at forbedre dens effektivitet. Den er dog allerede nu på ca. 50 pct, som er ganske meget for et nyt forskningsresultat.

Darren Griffin fra University of Kent er også imponeret, men tillader sig at bringe en advarsel omkring de mange nye muligheder, teknikken giver, ikke mindst når det drejer sig om ændringer på menneskelige fostre.

»Vi er som samfund nødt til at overbevise og selv om, at fordelene vil opveje bekymringerne. Vi skal desuden have øje for de praktiske vanskeligheder, der vil vil være ved at gøre genredigering til en klinisk praksis. Måske vil den største fordel for den nye teknologi være som en forskningsværktøj,« siger han.

Nu kan RNA også redigeres

Der også nyt omkring redigering af RNA. En anden forskergruppe fra Broad Institute beskriver i Science, at den har udviklet et nyt Crispr-værktøj kaldet Repair for 'RNA Editing for Programmable A to I Replacement'. A og I dækker her over de små organiske molekyler adenosin og inosin.

Som navnet siger, kan dette genredigeringsværktøj - kaldet Crispr-cas13 - bruges til RNA i modsætning til den velbekendte beslægtede metode Crispr-cas9, der kan redigere i DNA. Cas’erne er her såkaldte Crispr-associerede proteiner.

Metoden kan også bruges på enkelte RNA-baser på samme måde, som kollegernes teknik beskrevet ovenfor nu kan angribe de enkelte baser i DNA.

»Vi er blevet rigtig gode til at inaktivere gener, mens det har været vanskeligt at genskabe tabte protein-funktioner. Når det nu er muligt at redigere i RNA, får vi flere muligheder til at genskabe tabte funktioner og behandle sygdomme så at sige i alle slags celler,« siger Feng Zhang, der har stået i spidsen af forskningsprojektet, og som er en af de forskere, der er i spil til en Nobelpris for Crispr-teknikken.

Læs også: Der er to storfavoritter til årets Nobelpriser og tre danske outsidere

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten