Hvert femte minut weekenden igennem ankom en betonblander til byggepladsen ved Københavns Universitet på Jagtvej i København. I alt 3.800 kubikmeter blev hældt i ned i udgravningen til forskernes kommende bunker ved det, skal blive til Niels Bohr-bygningen.
Betonen gik til at støbe en plade på 2.200 kvadratmeter, som forskerkælderen skal hvile på. Den er hele 1,5 meter tyk, 34 meter bred og 92 meter lang.
Den store plade er nødvendig, fordi bunkeren skal rumme de mest følsomme instrumenter, som forskerne på Niels Bohr Institutet og Kemisk Institut råder over. Mellem dem scanningelektron-mikroskoper (SEM) og transmissionselektron-mikroskoper (TEM).
Vægge og loft bliver også støbt på stedet
Bygningen bliver derfor opført efter den strengeste norm for vibrationsdæmpning, den amerikanske NIST-A. Den indebærer, at frekvenser over 20 Hz skal holdes under et vibrationsniveau på tre mikrometer pr. sekund (3µm/s).
»Vi har foretaget en fantastisk masse målinger for at finde ud af, hvad påvirkningen fra Jagtvej, Nørre Allé og metrocityringen, der kommer til at løbe 600 meter væk, er. Specielt busserne på Jagvej og renovationsvognene er slemme,« fortæller seniorprojektchef Kaare K. B. Dahl fra Rambøll.
De 10.000 ton beton i gulvet skal suppleres af 40 cm tykke vægge og et dæk foroven på 45 cm. Det er lidt tykkere end normalt, men vigtigere er, at de også skal støbes på stedet.
»Elementerne havde ikke bidraget ret meget til stivheden. Nu kobler vi i stedet det hele sammen til én stiv enhed,« siger Kaare K. B. Dahl.
Væggene skal støbes snart
Væggene vil blive støbt inden for de kommende uger. Det skal sikres mod store temperaturforskelle til bundpladen. Forskellene ville have skabt sprækker.
Lige nu peaker temperaturen i pladen, mens den hærder. Den er 55 grader i kernen. Det har dog ikke været nødvendigt med nedkøling, for overfladetemperaturen holder sig over 40 grader. Dermed er der ikke mere end højst 15 grader i forskel, og det er tilstrækkeligt til at undgå sprækker.
Men gulvkonstruktionen er faktisk heller ikke færdig med den halvanden meter tykke plade. For oven på den skal lægges 20 cm celleglasisolering, som også er stift og hårdt. Øverst kommer så et betongulv på 30 cm.
Beton for små fem millioner kr.
Samlet er der altså tale om, at konstruktionen starter to meter under gulvhøjde og ca. 12 meter under koten på Jagtvej. Hvad ekstraprisen i forhold til et standardbyggeri er, kan Kaare K. B. Dahl ikke umiddelbart svare på.
»Men der er alene ekstra beton for fire-fem millioner kroner,« siger han.
Niels Bohr-bygningen bliver i virkeligheden ikke én fysisk bygning. Bunkeren kommer til at ligge for sig selv, men forskerne slipper dog for at gå udendørs for at komme til deres instrumenter. Og hovedbygningen vil i sig selv skærme for nogle af vibrationerne fra trafikken.
Magnetfelt fra S-tog er for stærk til følsomme instrumenter
Vibrationerne er ikke det eneste, som de følsomme instrumenter skal skærmes for. De kan heller ikke tåle magnetfelter.
Selv om S-ringbanen ligger mindst 1.250 meter fra bunkeren, så er magnetfeltet fra togene dobbelt så stort, som de mest sensitive instrumenter ifølge Kaare K. B. Dahl kan håndtere. Metrocityringen vil generere tre-fire gange højere magnetfelt, end instrumenterne kan tåle, når den i 2019 åbner blot 600 meter fra bunkeren.
Magnetfelterne skal dog kun lukkes ude af udvalgte rum i bunkeren, i alt omkring 200 m2. Det kommer til at ske ved, at 6 mm aluminium bygges ind i gulv, loft og vægge. Derudover kommer der 10 gange 0,3 mm specialstål ind oven på aluminiummet i de rum, hvor det er ’rigtig kritisk’, som Kaare K. B. Dahl formulerer det. Han understreger, at man ikke kan fjerne et magnetfelt.
»Så det gælder om at skabe en kanal, hvor fluxen kan løbe uden om de rum, som skal beskyttes,« forklarer han.
Det er Aarsleff, der er entreprenør på Niels Bohr-bygningen. Ifølge Københavns Universitet skal bygningen tages i brug fra indgangen til 2017.
