Forskerne uenige: Har kosmisk stråling indflydelse på skyerne?

Har kosmisk stråling betydning for skydannelsen - og dermed klimaet - på Jorden?

Nej stort set ikke, konkluderer en ny artikel i Science fra Cern, hvor man har gennemført studier af skydannelse under kontrollerede forhold i et stort kammer.

Jo, konkluderer forskere fra DTU Space, der for et par måneder siden i Journal of Geophysical Research: Space Physics offentliggjorde en analyse af skydannelse i forbindelse med store soludbrud, der i en uge eller to kan lægge en dæmper på den kosmiske stråling, der rammer Jorden.

CLOUD-eksperimentet ved Cern beskriver på sin hjemmeside, at det er sat i verden for at undersøge, om der er en forbindelse med mellem galaktisk kosmisk stråling og skydannelse.

Gennem flere år har forskerne ved CLOUD udført eksperimenter anført af Jasper Kirkby, der for mange år siden ragede uklar med Henrik Svensmark fra DTU Space, som har været med til gøre teorien om kosmisk strålings påvirkning af Jordens klima populær i mange kredse - og forhadt måske endnu flere steder.

Tidligere resultater fra CLOUD har givet en vis form for støtte til Svensmarks hypotese.

Læs også: Forskning fra Cern giver støtte til Svensmarks klimateori

Men nu lyder der andre toner fra Genève.

Genbrug af gamle data

CLOUD-forskerne har taget en stor del af deres gamle data og brugt dem i forbindelse med en aerosolmodel for at se, om den kosmiske stråling i sidste ende har betydning for de kondensationskerner, hvor vandmolekyler binder sig for at vokse til skyer.

En omfattende statistisk undersøgelse med udgangspunkt i denne aerosolmodel fører frem til forskernes konklusion, at variationer i intensiteten af den kosmisk stråling ikke signifikant påvirker klimaet i atmosfæren, som den opfører sig i dag.

Henrik Svensmark siger til Ingeniøren, at han sådan set ikke er overrasket over denne konklusion, for andre forskere er tidligere kommet frem til noget lignende, når man bruger en sådan aerosolmodel.

Problemet i hans øjne er, at fysikken bag denne model ikke er særligt godt forstået. Derfor er det efter hans mening ikke muligt at drage håndfaste konklusioner på baggrund af den.

Observationer og korrelationer

Henrik Svensmark har sammen med to andre forskere på DTU Space, hans søn Jacob og Martin Enghoff og i samarbejde med Nir Shaviv fra Hebrew University of Jerusalem i Israel for nylig offentliggjort en undersøgelse, hvor de har set på korrelerationen mellem skydækket og store soludbrud, der giver en stor nedsættelse i den kosmiske stråling, som det blev kortlagt allerede i 1930'erne og 1940'erne af den amerikanske fysiker Scott Forbush.

Efter en omfattende statistisk analyse, som ikke er sådan at gennemskue for ikke-specialister, konkluderer forfatterne, at ‘resultaterne støtter antagelsen om, at ioner spiller en signifikant rolle i skyers livscyklus'.

DTU-forskernes artikel har været omtalt på diverse nyhedssites, men ser endnu ikke ud til at have fået større opmærksomhed blandt forskere eller ekspertbloggere.

Hvordan kommer vi videre?

I DTU’s pressemeddelelse om forskningsresultatet, er budskabet skåret ud op denne måde “Udbrud på solen påvirker direkte Jordens skydække”. Det er måske en skærpelse, men man kan sagtens argumentere for, at ligger inden for skiven af det, som forskningsartiklen konkluderer.

Når Science markedsfører den nye forskningsartikel fra CLOUD-forskerne, sker det også med en stramning på denne smarte måde: “CLOUDy Forecast Not Linked to Sun’s Rays”.

Når forskningsartikler får en pressemeddelelse med på vejen, kan man sige, at uenigheden løftes op på et højere niveau. Ni er det ikke kun Svensmark vs. Kirkby, men også DTU vs. Science Magazine.

Hvordan får vi så afgjort, hvem der har ret?

»Vi må tilbage til skrivebordet,« siger Henrik Svensmark.

»Problemet er blot, at vi står ret alene om det«, tilføjer han.

Og alt imens stiger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren - bør man tilføje - når det gælder forskning, der er relateret til klimaet på Jorden.