Forskerne på bar bund: Nanopartikler skader fostre i dyreforsøg, men gælder det også mennesker?

Trods foruroligende resultater fra flere forsøg med dyr ved vi stadig kun meget lidt om, hvad nanopartikler kan gøre ved et foster, når de bliver indåndet af en gravid kvinde.

Det advarer et nyt forskningsprojekt om i en artikel, der er skrevet af blandt andre Karin Sørig Hougaard, seniorforsker ved Dansk Center for Nanosikkerhed, som hører til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Læs også: Svenske forskere: Nanosølv i sportstøj skader hjernecellerne

Tidligere forsøg fra centrets forskere har blandt andet vist, at gravide mus, som indånder nanopartikler fra maling, kan få afkom med både adfærdsændringer og DNA-skader. Netop derfor er det bekymrende, at betydningen for mennesker er ukendt, lyder det fra forskerholdet.

»Den manglende viden og opmærksomhed på dette område er så meget desto mere alarmerende, da de få offentliggjorte undersøgelser inden for dette felt rent faktisk viser, at moderens udsættelse for NMS (nanomaterialer, red.) kan være i stand til at påvirke graviditeten, forstyrre fostrets udvikling, og har konsekvenser for afkommet senere i livet,« lyder det i forskningsartiklen.

Læs også: Nanopartikler fra solspray havner i lungerne

Forskerholdet har i projektet forsøgt at sammenfatte den eksisterende viden på området. Den er dog langt fra tilstrækkelig til at fastslå, om gravide kvinder og deres fostre kan tage alvorlig skade af den tilladte mængde af nanopartikler i arbejdsmiljøet.

Immun- og nervesystem udsat

Selvom der ikke finde nogen sikre svar, så tyder hidtidig forskning på, at visse organer er særligt i risikozonen, hvis moderen indånder de ultrafine partikler. Immunsystemet, sædproduktion i testikler og nervesystemet lader alle til at være hårdt ramt, viser gennemgangen.

»Men der er stort set ingen viden om, hvad det får af betydning for fosterets udvikling og eventuelle helbredsmæssige effekter for afkommet senere i livet,« forklarer Karin Sørig Hougaard i en meddelelse.

Læs også: Nanopartikler i produkter bliver nu kortlagt i nyt register

Dertil kommer, at partiklerne indirekte kan skade fostret ved at forårsage et såkaldt inflammatorisk respons hos moderen.

Ved for lidt til test

Forskningsmæssigt er man dog på så bar bund, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvordan effekten skal testes, lyder det fra forskeren.

»Problemet er, at vi ved så lidt, at vi ikke engang er i stand til at komme med forslag til en overordnet teststrategi, der kan danne grundlag for fremtidige undersøgelser,« siger Karin Sørig Hougaard.

Læs også: Nanoeksplosioner slår kræftceller ihjel

Det bliver hastigt mere presserende at få vished om kombinationen af gravide og nanopartikler. Flere og flere mennesker har mulighed for at blive udsat for partiklerne i deres daglige arbejde - et forhold, der nyligt har skabt bekymring i Københavns Lufthavne, hvor mange medarbejdere hver dag indånder nanopartikler fra flymotorer.

Partikelniveau bekymrende

På et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg den 20. oktober oplyste beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at NFA finder partikelniveauet i lufthavnen bekymrende. Over en periode på to år skal forskningscentret nu teste, om bekymringen er berettiget.

Læs også: Nanolim skal erstatte nål og tråd på operationsbordet

»Det er første gang, vi får viden om, hvor farlige nanopartiklerne fra flymotorer er. Det kan vi sammenholde med målinger af koncentrationen af nanopartikler i CPH. På den baggrund vil vi kunne vurdere, om det er farligt at arbejde i lufthavnen. Det er en helt ny viden,« siger Ulla Birgitte Vogel, professor ved NFA, til Fagbladet 3F.

Forskningen i partikler fra jetmotorerne skal efter planen være færdig i 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indholdet i Gardasil vaccinen fremgår ved at google: Gardasil produktresume. Indholdsstofferne står under punkt. 2 og 6.1 Der er stor forskel på at indtage et stof f.eks. aluminium gennem munden (oralt) fremfor ved injektion. Dette er særligt betydningsfuldt ved vaccine-tilsætningsstoffer som aluminium og kviksølv Dette på trods af, at ansvarlige myndigheder, WHO samt læger, under svineinfluenza H1N1 pandemien forsøgte at forklare befolkningen, at der ikke var mere kviksølv i Pandemrix vaccinen end f.eks. i en halv dåse med makrel i tomat! http://www.netdoktor.dk/infektioner/influe... Og der er stadig ”eksperter”, som her år 2015 endnu ikke har lært lektion. http://videnskab.dk/krop-sundhed/mfr-vacci... Citat: »Det skal også lige siges, at hvis du tager en dåse makrel i tomat, så får du faktisk mere kviksølv end fra et skud vaccine,« siger professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen.” (citat slut) Der foreligger en del videnskabelige undersøgelser af forsøgsdyr, som får vacciner tilsat kviksølv eller aluminium, hvor der påvises en lang række bivirkninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten