Forskerne har talt: Frankrig vinder EM

Der er 14,8 procents sandsynlighed for, at Frankrig vinder EM, 13,5 procent for England og 12,2 procent for Spanien. Sådan lyder forudsigelsen fra et internationalt og multidiciplinært forskerteam, der har kombineret statistiske modeller for at beregne resultatet af UEFA Euro2000, der omsider sparkes i gang i dag med et års forsinkelse.

Forudsigelsen er beregnet ud fra adskillige analyser af holdenes aktuelle styrke, kombineret med information om holdstrukturen, f.eks. den samlede markedsværdi af spillerne og antal spillere i Champions League samt spillernes individuelle resultater i deres klubber. Dertil kommer socio-økonomiske oplysninger om de lande, som holdene repræsenterer.

Efter at have kørt 100.000 simulationer af hele turneringen på baggrund af de beregnede værdier, har modellen placeret Ungarn, Nordmakedonien, Finland og Slovakiet i bunden af listen med ekstremt dårlige odds for at gå videre i deres puljer, mens Danmark på en samlet niendeplads har god chance for at gå videre - men ikke alt for langt videre.

Forskere fra flere tekniske universiteter i Tyskland, Østrig, Belgien og Norge har bidraget til beregningerne, der bygger på en model udviklet af Achim Zeileis fra Universität Innsbruck i Østrig. Hans model har tidligere forudset vinderne af VM i 2010, EM i 2012, finaledeltagerne i EM i 2008 og tre af fire semifinalister ved VM i 2014. I 2016 forudsagde Innsbruck-modellen, at årets EM ville blive afgjort af semifinalen imellem Frankrig og Tyskland, fordi vinderen af den kamp ville slå Spanien i finalen. Det endte dog med at blive Portugal, der vandt over Frankrig i finalen.

Op til 2016 var forudsigelserne baseret på statistisk analyse af odds fra bookmakere på vindere og finaledeltagere. Modellen er siden udbygget med flere datasæt og langt mere avanceret maskinlæring. I år er anvendt fire forskellige datasæt til at beregne sandsynligheden for alle stadier af turneringen for hvert af de 24 deltagende landshold.

Hele projektet er forklaret og præsenteret på Zeileis.org.
Et videnskabeligt arbejdspapir, Hybrid Machine Learning Forecasts for the UEFA EURO 2020 er - endnu ikke peer reviewed - lagt på Arxiv.org, og der er naturligvis også en seriøs twist på fodbold-spasen: I papiret beskrives en model for hybrid maskinlæring - en kombination af random forests og ekstrem gradient boosting - som forskerne foreslår som tilgang til at samle informationen fra forskellige typer af databaser som de fire, der har bidraget til beregningerne af EM-resultatet.

De samme tyske og belgiske forskere fra det nuværende EM-projekt regnede sig i 2018 frem til - med en random forest approach - at Spanien ville vinde VM i fodbold. Det endte med at blive Frankrig, der løb af med trofæet [ikke Tyskland, som tidligere udgave af denne artikel påstod. Red.]. Denne gang har forskerholdet muligvis undertippet Belgien. At Frankrig er favorit er der ikke den store uenighed om mellem bookmakere, lænestolseksperter og universitetsforskere, men de fleste ser en belgisk sejr som mere sandsynlig end den sjetteplads, Innsbruck-modellen placerer dem på. .

Investeringsbanken Goldman Sachs har således udsendt en officiel rapport, der forudser at Belgien for første gang vinder EM ved en snæver finalesejr over Italien. Begge lande ligger under Tyskland og Portugal på Innsbruck-modellens liste.

At Goldman Sachs bruger sin økonomiske analyseafdeling til at forudsige fodboldresultater har næppe andet formål end markedsføring, men sport kan også have en direkte påvirkning af aktiemarkedet. Det viser ny forskning fra University of East Anglia, som her undersøgt hvordan nationale børser påvirkes, når et land vinder mange olympiske medaljer. Og jo flere landsmænd vi har på medaljeskamlerne, jo færre aktier bliver der handlet.

I USA har hver olympisk guldmedalje ført til et 3 procents fald i omsætningen af aktier fra de 500 største virksomheder. I Tyskland og Sydkorea er effekten endnu stærkere. Her skærer en guldmedaljer hhv. 6,7 og 7,3 procent af aktiehandelen dagen efter. Forskerne har analyseret historiske data om aktiehandelen i otte store lande under OL i Sydney 2000, Athen 2004, Beijing 2008 og London 2012.

Forklaringen menes at være ren distraktion: Folk har simpelt hen hovedet fyldt med andre ting end at handle aktier, når ens land vinder guld. Og forskerne kan samtidig ikke støtte den ofte fremsatte hypotese om en såkaldt Olympic Games-effekt, at glæden over nationale sportssejre kan booste økonomien ved at skabe mere optimisme eller risikovillinghed. East Anglia-papiret viser ingen form for humørudsving hos aktiehandlerne. Der er ingen ændringer i afkastet, uanset hvor distraherede børsmæglerne ser ud til at være af gode sportsresultater.