Forskeren: Telepolitikken skal rette sig mod anvendelser - ikke mod højere hastighed

Hvad bør vi som borgere kunne forvente på teleområdet, og hvordan kan man politisk sikre, at vi får det?

»Vi skal have de bedste og billigste ydelser i Danmark, som Frank Jensen i sin tid sagde. Vi ligger i den bedste fjerdel på telefoni og bredbånd i verden, men vi er ikke de billigste. Politisk er det ikke nok at forlange højere hastigheder, man bør have mere konkrete målsætninger f.eks om udbredelsen af digitale klasseværelser og telemedicin i undervisningssektoren og sundhedssektoren. Det havde man ikke med 3G-licenserne. Her fik samfundet blot et nyt avanceret radiointerface - men ingen vidste, hvad man ville have ud af det. Politikerne bør snarere tænke i hvilket velfærdssamfund, de ønsker, og så stille krav til, hvordan teknologien skal understøtte det med konkrete tjenester og ydelser.

Hvilken teleinfrastruktur vil være bedst for Danmark i fremtiden, og hvordan når vi dertil?

Det er bedst med 'several pipes to the home'. Fiber til stabil højhastighed - f.eks. til bankerne og detailhandlens store virksomheder og til internetfjernsyn. Mobilt bredbånd er selvfølgelig bedre til folk på farten. Men det er markedet der skal regulere det - med en vis assistance. Der er for let til monopoldannelser pga. knappe ressourcer.

Hvilken type teleforskning skal der satses på i Danmark fremover?

»Vi skal forske i, hvad vi kan bruge teknologien til. Her har vi en forskertradition at bygge på og industriområder inden for f.eks. film og spil. Også DR og TV2 har været gode til at følge med her og til at finde på nye måder at bruge medierne på, og så kan der måske også være interessante samarbejder med industri og universitetsverden.«

Hvilke vilkår skal der være for teleoperatørerne?

»Generelt har den danske teleindustri fornuftige vilkår. Frekvenserne er en begrænset ressource og derfor må teleoperatørerne betale for dem enten med penge eller i form af udviklingsprojekter.«