Forskere: Vores pumper har givet iltdød fjord livet tilbage

Forskere: Vores pumper har givet iltdød fjord livet tilbage

Danske og svenske forskere har med pumper, der sender iltrigt overfladevand ned til bunden, genoplivet en svensk fjord. Næste mål er et milliard-projekt i Østersøen.

Kunstigt åndedræt fra elektriske eller vinddrevne pumper vil kunne hjælpe både søer og farvande, hvis der bliver postet penge og villighed nok i systemet.

Det mener en række forskere fra Syddansk Universitet og Göteborg Universitet, som de seneste fire år har arbejdet på at efterprøve og påvise, om det var muligt at hjælpe iltdøde havbunde ud af deres problemer ved at pumpe iltholdigt overfladevand ned til de døde dybder.

Et nyligt projekt i den svenske Byfjord ved Uddevalla nord for Gøteborg viste, at pumperne gjorde deres job. Efter to måneders pumpning kunne danske biologer se, at fjorden så småt fik livet tilbage, fortæller professor Anders Stigebrandt fra Göteborg Universitet, som personligt har interesseret sig for og arbejdet på sagen i mere end ti år.

»Da vi startede, vidste vi ikke, hvor lang tid der ville gå, før dyr vendte tilbage til havbunden. Men efter et år var oxideringen så god, at vi endda så større dyr, end vi havde regnet med. De kravlede rundt og gravede i sedimentet, og det blev vi positivt overrasket over,« siger han.

Læs også: Vinddrevne pumper skal give Østersøen kunstigt åndedræt

I 2010 var han med til at installere to elektriske pumper i fjorden, som skulle give havmiljøet et skub med på vejen. Vinddrevne pumper er foreløbig dømt ude, da der skal flere til, og pilotprojektet derfor ville blive for dyrt.

Siden blev den tyske forsker Alexander Treusch fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet tilkoblet sammen med postdoc Michael Forth for at deltage i indsamling og analysering af prøver.

Når Byfjorden blev valgt, var det blandt andet, fordi den på flere måde kan sammenlignes med Østersøen, som er forskernes største ønske at få genoplivet. Der er en vis havdybde, hvor ilten er blevet fortrængt, men lavvandede indløb.

Hvor Østersøen får vand skyllet ind fra Nordsøen, får Byfjorden vand fra Skagerrak og floden Bäveån, men problemet er det samme: På grund af en ophobning af næringsstoffer og for lidt strøm til at udveksle mere end overfladevand, er bunden således lagt helt eller delvis død, fortæller Alexander Treusch.

»Der har ikke været skub nok på i 15 år, og selv om pumperne ikke kan gøre arbejdet alene med at skubbe overfladevandet ned til bunden, kan de sætte gang i processen, så naturen kan tage over og klare resten,« fortæller han.

Læs også: Lovende algeteknologi på Lolland for dyr at teste i stor skala

To elektriske pumper blev monteret på flydende pontoner og sendt ud i Byfjorden for at pumpe liv i bunden. Foto: Ambio

Som udgangspunkt er der brugt hyldevarer fra amerikanske Xylem, som er en spinoff-virksomhed af ITT Corporation og leverer bl.a. spildevandspumper til industrien. Der var tale om Flygt-pumper fra 4600-serien, som er trefasede 400 V-pumper med en nominel effekt på 13 kW, og strømmen blev tilført fra land via to 270 meter lange søkabler.

De blev udstyret med store tragte foroven, der kunne sørge for at store mængder iltholdigt overfladevand blev ’skrabet’ ind. Senere blev de først benyttede 800 mm gummislanger udskiftet med slanger af standard 800 g/m2-presenningmateriale, for at de kunne holde.

Monteret på flydende pontoner blev overfladevandet derpå pumpet ned i 38 meters dybde, hvor i alt fire dyser sprøjtede vandet ud horisontalt for at sikre en hurtig vandblanding.

Det havde den fordel, at overfladevandet leverede en god portion ilt til de svækkede dybder og nedbragte densiteten.

Over to år – med enkelte driftsstop – gik to kubikmeter vand i sekundet gennem slangerne med det resultat, at vandet så sundere ud allerede efter to måneder, fortæller Alexander Treusch.

Billeder af sedimentet i Byfjorden taget i henholdsvis 2009 og 2012. På 2009-billedet ses en iltfattig bund uden makroskopisk liv. På 2012-billedet ser man en bund, der har fået liv og viser et lysebrunt iltet lag og mindst to huler i sedimentet. Foto: Ambio

»I begyndelsen var det svært at se ændringen, fordi ilten straks blev optaget af mikrober, men som tiden gik, så vi en mere blandet forsamling af liv, og til sidst så det ud, som vi havde forestillet os,« siger han og understreger, at selv om pumperne nu er slukket, ser det ud til, at de dybere vande vil kunne holde et nogenlunde iltniveau i to år efter slukningen.

Læs også: Energinet.dk: For dyrt at undgå tungmetalforurening i Limfjorden

Hvad forskerne konkret kunne måle, var, at flere mikroorganismer, der ikke bruger ilt til respiration, men nitrat eller sulfat, forsvandt. Det var blandt andet SUP05 og Desulfocapsa-bakterien, som producerer drivhusgasser, der måtte vige til fordel for f.eks. SAR11-bakterien, en almindelig aerob havbakterieart, som ellers tidligere kun kunne overleve i overfladen.

»For at være sikre lavede vi et kontrolforsøg i en anden fjord, og vi var glade for at kunne konstatere, at vi også så beviser her,« siger Alexander Treusch.

Forskerne håber, at resultaterne kan lægge en dæmper på skeptikere, der ikke tror på, at der kan pustes liv i Østersøen.

Anders Stigebrandt regner dog med, at tilpassede pumper kan klare arbejdet. I Østersøen vil det dog ikke være overfladevand, der skal pumpes ned, men koldt og iltholdigt ’vintervand’, der findes 40-50 meter under overfladen.

»Jeg forventer, at vi kan se resultater her lige så hurtigt, og jeg tror endda, at vi kan nøjes med f.eks. en tiårig ’restaureringsperiode’, hvorefter pumperne kan fjernes igen, og Østersøen klarer sig selv i en lang periode,« siger Anders Stigebrandt, som skriver på en rapport med resultater og beregninger.

Læs også: Iltsvind i danske farvande kan helbredes med enkle midler

Grunden til, at Østersøen kan restaureres og ikke nødvendigvis behøver tilbagevendende pumpninger, er, at iltsvindet her i høj grad skyldes ophobet fosfor fra spildevandsudledninger, der stiger op fra havbunden og giver liv til kvælende alger.

Kan denne fosfor bindes til sedimentet ved en tilførsel af ilt, er meget derfor vundet, understreger Anders Stigebrandt og understreger, at organisk materiale, der bliver skyllet ind fra naturens eget økosystem ikke er værre, end at Østersøen selv kan gøre kål på det, efterhånden som koncentrationen af fosfor i overfladevandet falder.

For Byfjorden skyldes iltsvindet i højere grad alger, der skyller ind fra fjordsystemet uden for Byfjorden, og det kan være svært at gøre noget permanent ved lokalt.

At ilte Østersøen kan imidlertid blive en bekostelig affære med pumper, der snildt kostede over 500.000 kroner stykket i Byfjorden - og formentlig langt mere fremover, da pumperne til Østersøen skal kunne klare 10.000 kubikmeter i sekundet tilsammen.

Anders Stigebrandt mener, at det kan koste op mod 25-30 mia. kroner at restaurere Østersøen, men alligevel tror han ikke, at økonomien bliver den største udfordring. Det bliver derimod at overbevise skeptikerne.

Derfor har han dedikeret de kommende år til at undersøge flere data, skrive flere videnskabelige artikler, lave miljøundersøgelser samt finde finansiering og industripartnere.

»Dokumentationen er altafgørende, for skal vi ’fikse’ Østersøen, skal alle lande de omkringliggende lande ønske at være med. Dog vil det lovgivningsmæssigt være nemmere at arbejde med, når der ikke er tale om en permanent installation, men om en ’reparation’ over en kortere årrække,« understreger han.

Kommentarer (32)

Det ville nok hjælpe mere hvis man havde stoppet udleding af bla. fosfor fra private husholdinger med samme hysteriske iver som de regler landbruget er blevet pålagt. Men så rammes de frelste by folk jo og de skal til at ændre deres forkælede og naive tilgang til naturen.

Så nej det løser sig jo nemlig ikke før private husholdinger bliver pålagt samme eller bedre endu strammere krav og regler end landbruget og industrien. F.eks et forbud mod salg af sprøjtemidler og kunstgødning til private som ikke har samme tilladelser og certifikater som en landmand da private ikke ved noget som helst om hvordan det virker eller hvordan det indgår i naturens kredsløb.

  • 16
  • 17

Det ville nok hjælpe mere hvis man havde stoppet udleding af bla. fosfor fra private husholdinger med samme hysteriske iver som de regler landbruget er blevet pålagt.

Spildevandsplanen er ikke nået ud til dit område? Ikke at det vil betyde noget, ligesom yderligere restriktioner kun vil gavne korruption og vilkårlighed. Det vi ser i fjorde er resultat af menneskers gøren og laden de sidste 100 år, hvor den største reduktion kom for 20-30 år siden med spildevandsrensningen. Men det gør da en forskel om der er 2 mio eller 5,5 mio mennesker i Danmark.

Nu er forsøget i Sverige jo at afbøde konsekvenserne for den udledning der skete indtil for 30 år siden. Hvilket viser gode resultater. Men det skal straks nedgøres af bedrevidende landbrugsbashere. Men de nedvendte tomler viser at nogen har gennemskuet de tomme floskler blottet for viden.

  • 19
  • 4