Forskere: Vores pumper har givet iltdød fjord livet tilbage

Danske og svenske forskere har med pumper, der sender iltrigt overfladevand ned til bunden, genoplivet en svensk fjord. Næste mål er et milliard-projekt i Østersøen.

Kunstigt åndedræt fra elektriske eller vinddrevne pumper vil kunne hjælpe både søer og farvande, hvis der bliver postet penge og villighed nok i systemet.

Det mener en række forskere fra Syddansk Universitet og Göteborg Universitet, som de seneste fire år har arbejdet på at efterprøve og påvise, om det var muligt at hjælpe iltdøde havbunde ud af deres problemer ved at pumpe iltholdigt overfladevand ned til de døde dybder.

Et nyligt projekt i den svenske Byfjord ved Uddevalla nord for Gøteborg viste, at pumperne gjorde deres job. Efter to måneders pumpning kunne danske biologer se, at fjorden så småt fik livet tilbage, fortæller professor Anders Stigebrandt fra Göteborg Universitet, som personligt har interesseret sig for og arbejdet på sagen i mere end ti år.

»Da vi startede, vidste vi ikke, hvor lang tid der ville gå, før dyr vendte tilbage til havbunden. Men efter et år var oxideringen så god, at vi endda så større dyr, end vi havde regnet med. De kravlede rundt og gravede i sedimentet, og det blev vi positivt overrasket over,« siger han.

Læs også: Vinddrevne pumper skal give Østersøen kunstigt åndedræt

I 2010 var han med til at installere to elektriske pumper i fjorden, som skulle give havmiljøet et skub med på vejen. Vinddrevne pumper er foreløbig dømt ude, da der skal flere til, og pilotprojektet derfor ville blive for dyrt.

Siden blev den tyske forsker Alexander Treusch fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet tilkoblet sammen med postdoc Michael Forth for at deltage i indsamling og analysering af prøver.

Når Byfjorden blev valgt, var det blandt andet, fordi den på flere måde kan sammenlignes med Østersøen, som er forskernes største ønske at få genoplivet. Der er en vis havdybde, hvor ilten er blevet fortrængt, men lavvandede indløb.

Hvor Østersøen får vand skyllet ind fra Nordsøen, får Byfjorden vand fra Skagerrak og floden Bäveån, men problemet er det samme: På grund af en ophobning af næringsstoffer og for lidt strøm til at udveksle mere end overfladevand, er bunden således lagt helt eller delvis død, fortæller Alexander Treusch.

»Der har ikke været skub nok på i 15 år, og selv om pumperne ikke kan gøre arbejdet alene med at skubbe overfladevandet ned til bunden, kan de sætte gang i processen, så naturen kan tage over og klare resten,« fortæller han.

Læs også: Lovende algeteknologi på Lolland for dyr at teste i stor skala

To elektriske pumper blev monteret på flydende pontoner og sendt ud i Byfjorden for at pumpe liv i bunden. Foto: Ambio

Som udgangspunkt er der brugt hyldevarer fra amerikanske Xylem, som er en spinoff-virksomhed af ITT Corporation og leverer bl.a. spildevandspumper til industrien. Der var tale om Flygt-pumper fra 4600-serien, som er trefasede 400 V-pumper med en nominel effekt på 13 kW, og strømmen blev tilført fra land via to 270 meter lange søkabler.

De blev udstyret med store tragte foroven, der kunne sørge for at store mængder iltholdigt overfladevand blev ’skrabet’ ind. Senere blev de først benyttede 800 mm gummislanger udskiftet med slanger af standard 800 g/m2-presenningmateriale, for at de kunne holde.

Monteret på flydende pontoner blev overfladevandet derpå pumpet ned i 38 meters dybde, hvor i alt fire dyser sprøjtede vandet ud horisontalt for at sikre en hurtig vandblanding.

Det havde den fordel, at overfladevandet leverede en god portion ilt til de svækkede dybder og nedbragte densiteten.

Over to år – med enkelte driftsstop – gik to kubikmeter vand i sekundet gennem slangerne med det resultat, at vandet så sundere ud allerede efter to måneder, fortæller Alexander Treusch.

Billeder af sedimentet i Byfjorden taget i henholdsvis 2009 og 2012. På 2009-billedet ses en iltfattig bund uden makroskopisk liv. På 2012-billedet ser man en bund, der har fået liv og viser et lysebrunt iltet lag og mindst to huler i sedimentet. Foto: Ambio

»I begyndelsen var det svært at se ændringen, fordi ilten straks blev optaget af mikrober, men som tiden gik, så vi en mere blandet forsamling af liv, og til sidst så det ud, som vi havde forestillet os,« siger han og understreger, at selv om pumperne nu er slukket, ser det ud til, at de dybere vande vil kunne holde et nogenlunde iltniveau i to år efter slukningen.

Læs også: Energinet.dk: For dyrt at undgå tungmetalforurening i Limfjorden

Hvad forskerne konkret kunne måle, var, at flere mikroorganismer, der ikke bruger ilt til respiration, men nitrat eller sulfat, forsvandt. Det var blandt andet SUP05 og Desulfocapsa-bakterien, som producerer drivhusgasser, der måtte vige til fordel for f.eks. SAR11-bakterien, en almindelig aerob havbakterieart, som ellers tidligere kun kunne overleve i overfladen.

»For at være sikre lavede vi et kontrolforsøg i en anden fjord, og vi var glade for at kunne konstatere, at vi også så beviser her,« siger Alexander Treusch.

Forskerne håber, at resultaterne kan lægge en dæmper på skeptikere, der ikke tror på, at der kan pustes liv i Østersøen.

Anders Stigebrandt regner dog med, at tilpassede pumper kan klare arbejdet. I Østersøen vil det dog ikke være overfladevand, der skal pumpes ned, men koldt og iltholdigt ’vintervand’, der findes 40-50 meter under overfladen.

»Jeg forventer, at vi kan se resultater her lige så hurtigt, og jeg tror endda, at vi kan nøjes med f.eks. en tiårig ’restaureringsperiode’, hvorefter pumperne kan fjernes igen, og Østersøen klarer sig selv i en lang periode,« siger Anders Stigebrandt, som skriver på en rapport med resultater og beregninger.

Læs også: Iltsvind i danske farvande kan helbredes med enkle midler

Grunden til, at Østersøen kan restaureres og ikke nødvendigvis behøver tilbagevendende pumpninger, er, at iltsvindet her i høj grad skyldes ophobet fosfor fra spildevandsudledninger, der stiger op fra havbunden og giver liv til kvælende alger.

Kan denne fosfor bindes til sedimentet ved en tilførsel af ilt, er meget derfor vundet, understreger Anders Stigebrandt og understreger, at organisk materiale, der bliver skyllet ind fra naturens eget økosystem ikke er værre, end at Østersøen selv kan gøre kål på det, efterhånden som koncentrationen af fosfor i overfladevandet falder.

For Byfjorden skyldes iltsvindet i højere grad alger, der skyller ind fra fjordsystemet uden for Byfjorden, og det kan være svært at gøre noget permanent ved lokalt.

At ilte Østersøen kan imidlertid blive en bekostelig affære med pumper, der snildt kostede over 500.000 kroner stykket i Byfjorden - og formentlig langt mere fremover, da pumperne til Østersøen skal kunne klare 10.000 kubikmeter i sekundet tilsammen.

Anders Stigebrandt mener, at det kan koste op mod 25-30 mia. kroner at restaurere Østersøen, men alligevel tror han ikke, at økonomien bliver den største udfordring. Det bliver derimod at overbevise skeptikerne.

Derfor har han dedikeret de kommende år til at undersøge flere data, skrive flere videnskabelige artikler, lave miljøundersøgelser samt finde finansiering og industripartnere.

»Dokumentationen er altafgørende, for skal vi ’fikse’ Østersøen, skal alle lande de omkringliggende lande ønske at være med. Dog vil det lovgivningsmæssigt være nemmere at arbejde med, når der ikke er tale om en permanent installation, men om en ’reparation’ over en kortere årrække,« understreger han.

Kommentarer (32)

Det ville nok hjælpe mere hvis man havde stoppet udleding af bla. fosfor fra private husholdinger med samme hysteriske iver som de regler landbruget er blevet pålagt. Men så rammes de frelste by folk jo og de skal til at ændre deres forkælede og naive tilgang til naturen.

Så nej det løser sig jo nemlig ikke før private husholdinger bliver pålagt samme eller bedre endu strammere krav og regler end landbruget og industrien. F.eks et forbud mod salg af sprøjtemidler og kunstgødning til private som ikke har samme tilladelser og certifikater som en landmand da private ikke ved noget som helst om hvordan det virker eller hvordan det indgår i naturens kredsløb.

  • 16
  • 17

Det ville nok hjælpe mere hvis man havde stoppet udleding af bla. fosfor fra private husholdinger med samme hysteriske iver som de regler landbruget er blevet pålagt.

Spildevandsplanen er ikke nået ud til dit område? Ikke at det vil betyde noget, ligesom yderligere restriktioner kun vil gavne korruption og vilkårlighed. Det vi ser i fjorde er resultat af menneskers gøren og laden de sidste 100 år, hvor den største reduktion kom for 20-30 år siden med spildevandsrensningen. Men det gør da en forskel om der er 2 mio eller 5,5 mio mennesker i Danmark.

Nu er forsøget i Sverige jo at afbøde konsekvenserne for den udledning der skete indtil for 30 år siden. Hvilket viser gode resultater. Men det skal straks nedgøres af bedrevidende landbrugsbashere. Men de nedvendte tomler viser at nogen har gennemskuet de tomme floskler blottet for viden.

  • 19
  • 4

Jeg præsenterede en langt enklere løsning på et symposium i Stockholm for seks år siden. Overladevandet er stort set altid maksimalt iltet, så det drejer sig blot om hælde overfladevand ned i et rør eller fleksibel slange som når til bunden. En trykhøjde på få centimeter er nok I praksis lader man en flydende ramme som stikker op ca 1/4 af normal bølgehøjde. Rammens bund er koblet til den fleksible slang som ender lige over bunden. Systemet er løst forankret og svinger med vind og bølger på stedet. Rammens bredde (i den retning som bølgerne bevæger sig!) behøver ikke at være mere end 1/4 af bølgelængden eller maksimalt 1-2 m. Rammens længde er kun styret af hvor stor kapacitet man ønsker.

John Larsson

  • 8
  • 1

  • det har i hvert tilfælde - gennem adskillige år - været praktiseret ved Hald Sø, se fx.:

Det var ikke luft, men gudhjælpemig ilt fra tryklasker man brugte! Et mht. budgettet totalt uansvarligt system, men sådan går nu nogle gange, hvor der i den ansvarlige videnskabelige verden ikke findes lyst eller vilje til at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger, men det der er "sjovest" og giver mulighed for at publicere artkler! Jeg har tit brugt netop dette afsindige iltprojekt som skrækeksempel, noget der egentlig er en slags videnskabelig uredelighed!

John Larsson

  • 6
  • 5

John, er det ikke det, de gør med pumperne - bare noget hurtigere/forceret? Hvordan finder overfladevandet i øvrigt af sig selv nedad, blot der laves en slange? Uden forklaring er man på grænsen til at tænke på ham der kloge-Åge med drænrørene fra Skagen.....

  • 5
  • 3

Jeg præsenterede en langt enklere løsning på et symposium i Stockholm for seks år siden.

Din tone viser jo fint, hvor højt din geniale ide er hævet over almindelige dødelige ingeniører og andre idioter ;-)
Måske ville ideen overbevise flere, med et par konkrete testcases udført i samarbejde med et universitet, således at de udfordringer der givetvis vil vise sig kan løses også i praksis. Jeg er sikker på, at der er et par Ph.D.'ere der gerne vil hjælpe dig med udførslen og dele æren med dig.

F.eks. vil jeg gerne (ydmygt og nysgerrigt) stille spørgsmål til, om metoden har tilstrækkelig kapacitet uden brug af pumper drevet af strøm. Østersøen er jo trods alt ikke Hald Sø eller en fjord.

  • 3
  • 2

... og tænker umiddelbart, at problemet med at pumpe luft ned i bunden, er den store trykforskel ml overflade og bunden på op til flere 100 meter. Det kan nemt kræve en større mængde energi at pumpe samme mængde 100% luft ned til bunden frem for vand der indholder luft. Dertil kommer, at det er vanskeligt at styre 100% hen det relevante sted på bunden, da luften jo gerne søger opad.

En lidt anden mulighed er måske at bruge naturens egen "iltningsmetode", dvs. udnytte vægtforskel på koldt og varmt vand ved at bruge el til at afkøle overfladevandet til en temperatur der er 1-5 grader under bundvandets temperatur. Vandet vil så helt af sig selv "falde" til bunds.

Om vinteren, hvor overfladevandet er koldere end bundvandet, vil der måske slet ikke være brug for pumper. (Altså tæt på John Larssons ide).

Det er uklart for mig, om kapaciteten er tilstrækkelig stor med denne metode, da der jo er grænser for hvor meget vandet kan køles både teknisk, praktisk og økonomisk.

Fordelen med metoden er ?? Måske at den har et relativt beskedent energiforbrug ? At den forstærker den naturlige cyklus ... ?

  • 4
  • 0

Bruge de meget omtalte rør (kystsikring som ikke virker) som er er nytteløse istedet? Jeg er sikker på at opfinderen af disse rør kan bidrage med noget ekspertviden på området.. hmm måske ikke

  • 2
  • 2

... og tænker umiddelbart, at problemet med at pumpe luft ned i bunden, er den store trykforskel ml overflade og bunden på op til flere 100 meter. Det kan nemt kræve en større mængde energi at pumpe samme mængde 100% luft ned til bunden frem for vand der indholder luft. Dertil kommer, at det er vanskeligt at styre 100% hen det relevante sted på bunden, da luften jo gerne søger opad.

Næh, det kræves meget mindre engergi at løfte vand en smule og så lade den lille vedvarende trykforskel gøre arbejdet; jo dybere det er jo mere vinder mand! Det man afprøver i Sverige er jo sådan set det samme som jeg har arbejdet med; forskellen er blot at jeg sørger for at den forhøjede vandsøjle opstår ved at lade bølgerne overskylle "rammen", i Sverige kalder man det vist "tragten"!

Hvis man bruger luft, skal der jo overvindes et tryk som svarer til vanddybden og der skal være et stor diffusorsystem i bunden som sikrer at luften virkelig ilter vandet, og ikke bare stiger til overfladen i store bobler. Det gælder også Hald Sø-systemet, men med det tryk der er i iltflasker, behøver man ikke tilføre direkte pumpeenergi. Det vanvittige ved det projekt er bare de enorme omkostninger der er ved at bruge de store mænger ilt på iltflasker!

Både Hald Sø, Furesøen og fx. Mariager Fjord (hvor der jo ind imellem også er svære problemer med iltfattig bynd!) er store nok til at der tit er bølger som er 4-5 cm høje!

John Larsson

  • 3
  • 2

igen - det må da være relevant med en test i praksis. Ikke for at afvise metoden (faktastisk spændende hvis det virker), men for netop at styrke argumentationen - eller forbedre løsningen - eller om nødvendigt at afvise den.

  • 0
  • 0

Iltsvind i det marine miljø hænger ovevejende sammen med lagdeling af vandet,
derfor kan omrøring løse problemet - enten ved blæst eller måske ved at pumpe
vand fra overfladen til bunden - eller tilføre luft/ilt til bunden.
En anden metode kunne være at tilføre kvælstof i form af nitrat til vandet.
Der skal tilføres en mængde, så N:P forholdet kommer over 7:1, so stimuleres væksten af
grønalger, der producerer masser af ilt i dagtimerne.
Det er ikke nyt - bortset fra danske biologer, der har lært noget andet. Men i Canada
benyttes denne metode.
En dansk civ. ing. John Schmidt, har med stor succes afprøvet denne metode i en lille skala, efter at have iagttaget forurenede søer i mange år.

manden her

  • 3
  • 3

Hej!

Det skrev jeg jo! :-)

"En trykhøjde på få centimeter er nok ". En bølgehøjde på 4-5 cm er nok og kapaciteten vælger man jo selv med længden på rammen!

John Larsson

Har du regnet på arealet af dine rør hvis du skal sende 10.000 m3/s ned i dybet?
Med dine 4-5 cm trykhøjde ville du skulle have 10.000 rør a 1 m2 og de 4-5 cm skulle suppleres 20-25 gange i sekundet. Det er godt nok nogle hurtige bølger!
Synes du selv det lyder fornuftigt? Og så er der slet ikke regnet på energitabet i røret.

Karsten

  • 3
  • 1

En lidt anden mulighed er måske at bruge naturens egen "iltningsmetode", dvs. udnytte vægtforskel på koldt og varmt vand ved at bruge el til at afkøle overfladevandet til en temperatur der er 1-5 grader under bundvandets temperatur. Vandet vil så helt af sig selv "falde" til bunds.

Naturens helt egen afkøling henover vinteren er ikke istand til at gøre det når overfladevandet afkøles fra ~15 til 0 - så der vil skulle nogle seriøse køleelementer til for at holde solens energiinput i ave.

Prøv at regn på den forskellen i termiske energi for en vandmængde svarende til de øverste 100m i Østersøen ved 0 og 15 grader C.

Karsten

  • 2
  • 1

Har du regnet på arealet af dine rør hvis du skal sende 10.000 m3/s ned i dybet?
Med dine 4-5 cm trykhøjde ville du skulle have 10.000 rør a 1 m2 og de 4-5 cm skulle suppleres 20-25 gange i sekundet. Det er godt nok nogle hurtige bølger!
Synes du selv det lyder fornuftigt? Og så er der slet ikke regnet på energitabet i røret.

Til gengæld koster hver station kun en brøkdel af en station med elpumpe og ikke mindst er driftomkostninger også tæt på 0, hvilket man ikke kan sige om elpumpestationen.

Så: Sæt i gang.

@johnny

  • 1
  • 0

Iltsvind i det marine miljø hænger ovevejende sammen med lagdeling af vandet,

Den sang er sunget før - men er langt fra hele sandheden.

Det er meget mere simpelt. Der fås lokalt iltsvind hvis der er større forbrug af ilt end tilførsel af ilt. Længere er den ikke.

Forbruget skyldes væsentligst omdannelse af dødt organisk materiale på bunden. Her er den væsentligste parameter mængden af materiale der skal nedbrydes. Denne mængde vil alt andet lige øges med øget mængde næringssalte.

Tilførslen af ilt sker enten ved 1) blanding af vand fra overfladen (iltrigt) ned til bunden eller 2) ved laterale tilførsel.
1) kræver tilførsel af energi pga. forskellen i massefylde på overflade og bundvand (typisk 15-30 kg/m3 i forskel for danske farvande) - denne energi kan komme fra vinden - eller ved afkøling af overfladevandet og deraf følgende konvektion.
2) horisontale trykgradienter pga. densistetsforskelle giver inflow af iltrigt Nordsøvand til bundlaget i Kattegat så selv om der her er permanent lagdeling er der ikke iltsvind. Først når vandet er nået ned nord for Fyn er det ilt der er medbragt fra Nordsøen ved at være opbrugt og der vil kunne opstå iltsvind (som så forværres gennem Bælthavet og den vestlige del af Østersøen).

Karsten

  • 1
  • 1

Har du regnet på arealet af dine rør hvis du skal sende 10.000 m3/s ned i dybet?
Med dine 4-5 cm trykhøjde ville du skulle have 10.000 rør a 1 m2 og de 4-5 cm skulle suppleres 20-25 gange i sekundet. Det er godt nok nogle hurtige bølger!
Synes du selv det lyder fornuftigt? Og så er der slet ikke regnet på energitabet i røret.

De 4-5 cm var møntet på Hald Sø. I Østersøen der helt andre bølger. Systemet er sådan indrettet at den opsamlende "kasse" eller "tragt" selv indstiller sig på en optimal højde for den bølgegang der nu er; I Østersøen vil den normale opsamlingshøjde formentlig være 15-30 cm, rigeligt til at flytte selv bundvand med en højere salinitet! Forbindelsen ned til bunden er ikke almindelige små rør, men sammensyede længder af holdbart reltivt tyndt stof; lidt som en kæmpemæssig brandslange. Arealerne er mere styret af fremstillingsprocessen, men kan vel snildt blive 10 m2 eller mere. For Østersøens del er de 10.000 m3/sec nok et temmelig overdrevet skøn, men det er jo på ingen måde sådan at man skal plastre Østersøen til med tusindevis af anlæg; det får man heller ikke lov til for alle de konventioner der er om fri sejlads! Der er nogle få huller, hvor problemet med iltfattige bunde lejlighedsvis optræder, og det er der man kan få lov til at spærre noget der svarer til en halv km2 af. Man skal i øvrigt også huske at sådanne anlæg skal kunne håndteres og hentes ind før der kan komme is i vinterperioden; det er i alle fald nødvendigt for den Botniske Havbugt og Finskevigen!

John Larsson

  • 1
  • 0

2X13kW i 2 år. Det giver lige 445.000kwh. og ca. 1 mill.kr. til el regningen.
Hvis det er Dong der levere, så er det ca. 450g co2 pr kWh. Så også lige ca. 200.000 kg co2.

Er der data på hvad det ville have koste at pumpe luft ned? i stedet for at pumpe overflade vand ned?

  • 0
  • 0

Til gengæld koster hver station kun en brøkdel af en station med elpumpe og ikke mindst er driftomkostninger også tæt på 0, hvilket man ikke kan sige om elpumpestationen.

Så: Sæt i gang.

@johnny

Men energien skal jo stadig komme et sted fra - vandet falder jo ikke selv ned:

flow: 10000 m3/s
densitetsforskel: 15 kg/m3
g: 10 m/s2
dybde: 100m

E = 10000 m3/s * 15 kg/m3 * 10 m/s2 * 100 m = 150 MW

E er den effekt der skal til for at pumpe 10.000 m3/s 100 m ned hvis densitetsforskellen er 15 kg/m3.

Med en overhøjde h=5 cm kan arealet af rørene bestemmes for at kunne levere 150 MW (det antages at de 5 cm vand udskiftes en gang i sekundet og at rho=1000 kg/m3):

E = A * h * rho * g * h - A * h er flow m3/s

A = 150 MW / (0.05m * 0.05m * 1000 kg/m3 * 10 m/s2)
A = 6 km2

Der skal godt nok mange slanger til :-)

Karsten

PS: forbehold for regnefejl

  • 1
  • 1

For Østersøens del er de 10.000 m3/sec nok et temmelig overdrevet skøn,

Hvorfor tror du det er det?

Arealerne er mere styret af fremstillingsprocessen, men kan vel snildt blive 10 m2 eller mere

Med dit eget estimat på 0.5 km3 (hvor det så kommer fra) og 10 m2 tværsnitsareal skal der 50.000 'rør' til.

Der er nogle få huller, hvor problemet med iltfattige bunde lejlighedsvis optræder,

Der er store områder med permanent iltsvind i den centrale Østersø.

  • 1
  • 1

For Østersøens del er de 10.000 m3/sec nok et temmelig overdrevet skøn,

Hvorfor tror du det er det?

Nu har jeg været med i de sammenhænge, hvor man har diskuteret både arealernes størrelse og iltningsbehovet. Der er fremkommet mange forskellige skøn og jeg har aldrig mødt nogen som sikkert har hævdet at netop hans tal var de rigtige!

Det alle er enige om er at man tester sin metode ved netop at ilte de dybest liggende bunde; det er ikke så mange og i den sydlige del af Østersøen refreshes dybene lejlighedsvis af de mange storme vui udsættes for. Hvis man kan retablere de dybest liggende bunde, er alle enige om at effekten spredes derfra!

John Larsson

  • 1
  • 2

Hvor har du de tal fra, Karsten? Er det massefyldeforskel pga. varierende temperatur med dybden eller salinitet som varierer med dybden? Hvilke dybe dele af Østersøen gælder dine tal for og for hvilken del af året?

John Larsson

En tommelfingerregel er 0.8 kg/m3 pr. PSU og at der skal ca. 4 grader til for at svare til 1 PSU.

Ferskvand ~ 1000 kg/m3
Saltvand med 35 PSU ~ 1030 kg/m3.

Jeg skrev tydeligt - danske farvande - og for overslagsberegningen benyttede jeg den laveste værdi på 15 - hvis du mener det er vigtigt kan beregningerne også laves med 5 eller 10 kg/m3 forskel.

Karsten

  • 1
  • 1

Nu har jeg været med i de sammenhænge, hvor man har diskuteret både arealernes størrelse og iltningsbehovet. Der er fremkommet mange forskellige skøn og jeg har aldrig mødt nogen som sikkert har hævdet at netop hans tal var de rigtige!

men på trods af den åbenbart store usikkerhed blandt eksperterne - er du sikker på at 10.000 m3/s er for meget?

Det alle er enige om er at man tester sin metode ved netop at ilte de dybest liggende bunde; det er ikke så mange og i den sydlige del af Østersøen refreshes dybene lejlighedsvis af de mange storme vui udsættes for. Hvis man kan retablere de dybest liggende bunde, er alle enige om at effekten spredes derfra!

John Larsson

Når du nu har 'været med i de sammenhænge, hvor man har diskuteret både arealernes størrelse og iltningsbehovet' må du jeg kunne oplyse om det 'permanent' iltfrie areal i Østersøen.

Den eneste måde de dybe dele af Østersøen ventileres på er ved lateral inflow af vand fra Atlanten. Det har aldrig blæst kraftigt nok i lang nok tid til at mixe den centralse del af Østersøen. Henover julen var det er meget kraftigt inflow som vil kunne følges på enten BSH's eller IOW's hjemmesider.

Karsten

  • 1
  • 1

En tommelfingerregel er 0.8 kg/m3 pr. PSU og at der skal ca. 4 grader til for at svare til 1 PSU.

Ferskvand ~ 1000 kg/m3
Saltvand med 35 PSU ~ 1030 kg/m3.

Jeg skrev tydeligt - danske farvande - og for overslagsberegningen benyttede jeg den laveste værdi på 15 - hvis du mener det er vigtigt kan beregningerne også laves med 5 eller 10 kg/m3 forskel.

Det er jo boglig viden, Karsten! Man er nødt til vide noget om hvordan både temperatur og salinitet varierer ned gennem hele vandsøjlen for at kunne lave eksakte beregninger om hvor meget ekstra der skal til for at fortrænge bundvandet, når der sker en påfyldning med overfladevand. Det er ret besværligt at måle disse temperatur- og salinitetsgradienter. Det er langt nemmere at lægge en slange ud som med sikkerhed når bunden, og så bare se hvor der der er balance. Jeg har ikke gjort det i Landsortsdybet i Østersøen, men jeg har gjort det i Mariager Fjord (ca. 28 m) og jeg har gjort det i Furesøen (ca. 40 m). Efter at have skyllet slangen igennem med overfladevand, balancerer overfladen utrolig tæt på fjordens/søens overflade, maks 1 cm over! Ved 4-5 cm løber vandet klart gennem slangen. Målingerne blev foretaget i slutningen af august måned for godt 15 år siden, hvor overfladevandets temperatur var ca. 14-16 C.

John Larsson

  • 3
  • 0

En trykhøjde på få centimeter er nok. I praksis lader man en flydende ramme som stikker op ca 1/4 af normal bølgehøjde

Kan man lave en omni-direktional bølgehøvl ved at kombinere disse to impeller-profiler :
http://www.fiveaxismachining.com/wp-conten...
http://www.enviro-line.com/recessed%20impe...
Størrelse 10m ydre og 1m indre diameter, løftehøjde 2-4m, lodret centerakse.
Den skal ikke dreje, blot ligge stille i vandoverfladen og modtage bølgerne som skyller op over kanten og ned i midten så der er et næsten vedvarende vandspejl i kote 3m i midten, som trykker vandet ned i slangen mod bunden. Jo større løftehøjde, des mere flow.

Bør kunne holdes på plads af 3 ankerkæder, og fungerer passivt med regelmæssig rensning for drivgods. Ulempen er at flowet er stærkt afhængigt af bølgehøjden. Fribordet kan styres ved at justere ballast i flyder og dermed justere overskylningshøjden.

  • 0
  • 0