Forskere: Vores alger booster biobenzin på halm
Havbaserede blågrønalger, også kaldet cyanobakterier, gror hurtigt, gærer nemt og bliver til en væske med relativt højt alkoholindhold.
Disse egenskaber kan med fordel udnyttes til at sætte skub i bioethanol-produktion på besværlig halm, hvor algerne kan erstatte dyre gæringsfremmende tilsætningsstoffer, vurderer forskere bag et nyt forsøg.
Forsøget skulle være med til at afklare potentialet i at bruge marin biomasse til fremstilling af energi, og resultaterne er publiceret i tidsskriftet Biotechnology for Biofuels.
»Cyanobakteriens egenskaber giver nye muligheder for at effektivisere fremstillingen af bioethanol på halm. Ikke mindst fordi den bidrager med ekstra sukker og vigtige næringsstoffer til gæren,« vurderer seniorforsker Henning Jørgensen, som i dag arbejder ved DTU-Kemiteknik, men tidligere arbejdede med projektet på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Lektor Niels-Ulrik Frigaard fra Marinbiologisk Sektion på KU mener ikke, at fremstilling af bioethanol alene på basis af mikroalger er realistisk, selv om cyanobakterien har et stort indhold af glykose (60 pct. af tørstoffet), og selv om den på mange måder er nem at have med at gøre:
»At få opskaleret dyrkningen og høstet den nødvendige mængder algebiomasse er stadig en procesteknisk hurdle,« siger han og tilføjer, at dyrkningsanlæggene er dyre.
Algebenzin på en uge
Forsøgene med cyanobakterien har vist, at den vokser sig stor på få dage og kun skal presses fri for vand, før den kan tilsættes enzymer. Andre alger skal typisk oprenses i endnu en proces eller tørres op før gæring.
Et par enkle enzymer kan nedbryde cellevægge og omdanne polyglukose, som algen er rig på, til glukose. Efter tilsætning af gær forgæres sukkeret i algerne lystigt – på trods af et vist saltindhold – og bliver til en suppe med relativt højt alkoholindhold, nemlig 3,8 volumen-procent i de udførte forsøg.
Andre biomasser – herunder halm – kræver ofte tilsætning af gærekstrakter.
»Populært sagt kan vi på en uge forvandle havvand til en suppe med 3,8 pct. ethanol uden at skulle fraktionere eller indtørre biomassen,« siger Niels-Ulrik Frigaard.
Hjælper gær i gang med halmen
Henning Jørgensen forklarer, at hvis man tilsætter algerne til for eksempel Inbicons bioethanol-anlæg, overflødiggør det tilsætning af forskellige gæringsfremmende stoffer. Det Dong-ejede Inbicon-anlæg i Kalundborg producerer bioethanol af halm, også kendt som 2. generation, men endnu kun i meget lille skala.
»Tilsætning er blandt andet nødvendig, dels fordi halmen er meget næringsfattig, dels fordi forbehandilng af halmen ofte medfører, at der dannes nedbrydningsprodukter, som er giftige eller stresser gæren under fermenteringen,« siger han.
Henning Jørgensen tilføjer, at cyanobakterien – ud over ekstra sukker, som direkte forøgede ethanoludbyttet – bibringer processen forskellige aminosyrer og vigtige næringsstoffer, hvorfor gæringen bliver mere effektiv.
Niels-Ulrik Frigaard mener, at algerne bør dyrkes i spildevand, som samtidig renses, sådan som det allerede sker i dag på Kalundborg Kommunes forsøgsanlæg, hvor alger skal rense spildevand fra bestemte industrier.
Læs også: Algeanlæg skal rense Kalundborg-virksomheders spildevand
Sidste år blev en enkelt algereaktor etableret. Det er planen, at anlægget med tiden kan udvides til ti reaktorer med hver 4.000 liter algesuppe, der tilsammen kan producere 10-40 kg algetørstof pr. dag.
»Hvis vi regner med, at der skal tilsættes 3 pct. alger til for eksempel Inbicons bioethanol-proces, der behandler fire ton i timen, vil det kræve ti anlæg som det udvidede i Kalundborg,« siger Niels-Ulrik Frigaard.
Læs også: Dongs Inbicon-anlæg øger ethanol-udbyttet markant
Med en kapacitet på fire ton i timen producerer Inbicons anlæg omkring 920 liter (eller 700 kg) bioethanol i timen. Sukkeret fra cyanobakterierne vil direkte bidrage med yderligere 1-1,5 pct. ethanol.
