Forskere og virksomheder designer et helt nyt energisystem

Et bæredygtigt energisystem frem mod 2050 skal i langt højere grad ses som et hele, hvor el-, varme- og transportsektorerne tænkes sammen, og hvor samspillet med Europa indgår som en naturlig del.

Det mener partnere fra vidt forskellige dele af energisystemet, der med universiteterne i Aalborg og Aarhus i spidsen går sammen om at finde svar på, hvordan en sådan integration mellem sektorer kan ske smartest og billigst muligt.

Læs også: Anbefaling: Sådan integreres energisystemer på tværs af sektorer

Projektet hedder Re-Invest og ifølge projektleder og professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har de fleste forskere og beslutningstagere indtil nu set på hver energisektor individuelt:

»Vi ser på omstillingen som et komplet redesign af hele energisystemet. På den måde kan vi se, hvordan vi kan udnytte synergierne i det samlede energisystem,« siger han.

Vigtige vejr- og vinddata med

Aalborg Universitet har tidligere - blandt andet i IDA-regi - udarbejdet energiplaner for omstilling til vedvarende energi med stor integration mellem sektorerne.

Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne

Ifølge Brian Vad Mathiesen er det nye ved dette projekt, at man går skridtet videre ved for eksempel at inddrage den omfattende viden, som Aarhus Universitet har om sammenhængen mellem vejr-data og energiproduktion - både i Danmark og i udlandet.

Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

Nyt er det også, at man inddrager data fra virksomheder som for eksempel målerfirmaet Kamstrup, der kan bidrage med data og viden om det konkrete el- og varmeforbrug.

Desuden undersøger projektet, hvordan man bedst muligt kan udnytte det eksisterende gas- og fjernvarmenet med tilhørende lagersystemer i en grøn omstilling.

Inddrager samspil med udlandet

»Overordnet kan man sige, at vi i det nye projekt kommer længere ned i detaljen, og at vi bedre bliver i stand til at modellere energisystemet i sammenhæng med, hvad der sker i udlandet. For eksempel hvad der rent teknisk sker, når vi har 60-70 pct. vind og vore nabolande 30-40 pct. vind«, siger han.

Netop udfordringen for forsyningssikkerheden, hvis alle lande har meget vedvarende energi og derfor vil importere strøm i vindstille perioder, behandlede Ingeniøren for nyligt i en artikel.

Læs også: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget og vindstille vinterdag?

Én af deltagerne i projektet er HMN naturgas, hvor planlægnings- og udviklingchef Frank Rosager ser frem til at et få klarere billede af gassystemets rolle i fremtidens energisystem:

Udvælger scenarier

»Ud over at levere data skal vi være med til at diskutere, hvilke scenarier det vil være relevant at belyse. Og så er vi også meget optagede af at få kigget på samspillet med udlandet – både på gas og el«, siger FRank Rosager fra HMN Naturgas.

Læs også: Nu har EU's vindmøller større kapacitet end kulkraftværkerne

Reinvest-projektet, der skal vare fire år, har et budget på 27 millioner kroner, hvoraf Innovationsfonden har investeret de 17 millioner kroner.

De 17 partnere er Aalborg Universitet. Aarhus Universitet, Østfoldforskning i Norge, Stanford i USA og Frankfurt Institute for Advanced studies i Tyskland, virksomhederne Danfoss, Kamstrup, EMD International, Haldor Topsøe, Aalborg CSP, HMN Naturgas, Dong Energy, Statkraft, interesseorganisationen Dansk Fjernvarme, MP Pension samt statslige Energinet.dk og Energistyrelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For Danmarks vedkommende bør skat og finansminister tages med som meget væsentlige aktører

Hvorfor egentligt overveje at invitere andre "specialister" end disse?

Men ideen med at lave en større og bedre samspil er nu alligevel fin. Håber dog at repræsentanterne fra diverse energimonopoler bliver sat udenfor døren, sammen med div ministre!

Profitjagt , skatter og afgifter hænger ikke sammen med hvad der er smartest.

  • 6
  • 1

Et bæredygtigt energisystem frem mod 2050 skal i langt højere grad ses som et hele, hvor el-, varme- og transportsektorerne tænkes sammen, og hvor samspillet med Europa indgår som en naturlig del.

Sådan! :-) Den eneste vej frem, mod et bæredygtigt samfund, på energiområdet.

  • 0
  • 0

Ja for vindmølle-el er mere CO2 neutralt end træ.

Og derfor bør billig el afgiftsfrit kunne lagres som brint.

Det vil fremme decentral el-produktion og spare meget kobber.

NEL burde derfor nok også være med I det ekspertpanel. De har fremstillet brint til gødning i 100 år.

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at se på hvordan økonomiske incitamenter eller det modsatte kunne få forbrugerne/erhvervslivet til at skrue op og ned for forbruget. Det afgørende må jo være at undgå at der skal stå kæmpe kraftværker på stand by for at holde systemet kørende. Man kan uddele mange gulerødder for de penge!

  • 1
  • 0

Det afgørende må jo være at undgå at der skal stå kæmpe kraftværker på stand by for at holde systemet kørende. Man kan uddele mange gulerødder for de penge

eksempelvis 1 milliard sparet årligt på standby kraftværk fordelt på 2 millioner brugere, 500 pr forbruger. Der ikke megen gulerod i det

For at kunne rykke voldsomt i forbruger adfærd, skal der større beløb til. Danmark har voldsomt store afgifter på strøm, ved at indføre afgiftsfrihed på vindmøllestrøm kan der opnås 150 øre/kwh i prisforskel på strømmen.

  • 1
  • 1

For at kunne rykke voldsomt i forbruger adfærd, skal der større beløb til. Danmark har voldsomt store afgifter på strøm, ved at indføre afgiftsfrihed på vindmøllestrøm kan der opnås 150 øre/kwh i prisforskel på strømmen.

Jeg troede egentlgit vi var kommet over det punkt, hvor vi betegner en del af vores strøm, som vindmøllestrøm. Forstået som noget der tilhører bestemte fornbrugere.

Hvis en forbruger øger sit elforbrug, skal det øgede forbrug som oftest producers på fossil brændsel. Kun I de ganske få situationer, hvor elprisen er negativ, vil der ske en øget produktion af vindmøllestrøm ved et øget forbrug. Ellers ikke.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten