Forskere vil udvikle bilbrændstof af søsalat
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere vil udvikle bilbrændstof af søsalat

Nu skal det testes, om den hurtigt voksende hav-alge, søsalat, kan blive et vigtigt brændsel i fremtidens kraftværker og en råvare til fremstilling af bioethanol til bilerne.

Under ledelse af Teknologisk Institut har DMU, Risø, Teknologisk Institut og Dong Energy netop fået bevilget 8,5 mio. kr. fra Energinet.dk til at udvikle processen fra dyrkning og høst af algerne til omsætning af tørstoffet til bioethanol og biogas - eller til fast brændsel. Altsammen med det formål at finde ud af, om det er praktisk og økonomisk muligt at udnytte dette alternative biomassepotentiale:

»Slagsmålet om biomasse fra land- og skovbrug er allerede begyndt. Hvis vi kunne skaffe os en god portion ekstra biomasse til energisektoren ved at dyrke søsalat, ville det være rigtig godt, og den mulighed skal undersøges,« siger sektionschef Kim Behnke om Energinet.dk?s markante støtte til et relativt usædvanligt projekt.

Det er især algens voldsomme vækstrate, tørstoffets høje indhold af kulhydrater samt algens appetit på CO2 i vokseprocessen, der har vakt interessen både hos Energinet.dk og i første omgang hos idémanden bag projektet, seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen fra DMU. DMU bruger blandt andet søsalats vækst som indikator for næringsstofbelastningen i forskellige vandområder.

Voldsomt vokseværk

»Vi opdagede hurtigt, at søsalaten fordoblede sin vækst på to til tre dage, og da 50-60 procent af tørstoffet er kulhydrater, er algen ideel som råvare til fremstilling af bioethanol,« siger Michael Bo Rasmussen, som skal stå for projektets dyrkningsforsøg.

Her skal man blandt andet teste og optimere algens indtag af CO2 i vokseprocessen, idet en ekstra fidus ved søsalaten er, at CO2 speeder væksten op. Og man skal finde ud af, om væksten skal ske i åbne eller lukkede tanke, med eller uden kunstlys og så videre.

Selvom søsalat i sagens natur er en vandig sag, så kan man alligevel - under de rettet vilkår - producere omkring 10 gange så meget tørstof pr hektar med makroalgen som med korn og halm. Ifølge Michael Bo Rasmussen regner man med at kunne fremstille 100-150 ton tørstof pr. hektar om året.

Gas og sprit

Rent praktisk skal dyrkningsforsøgene med søsalaten starte i laboratoriet, men om et års tid flyttes de til store tanke, som etableres i tilknytning til et af Dong Energys kraftvarmeanlæg. Præcis hvor pilotanlægget skal placeres, er dog endnu ikke besluttet.

Andre deltagere i projektet er som nævnt forskere fra Risø, som skal teste søsalatens evner i en bioethanol-proces, ligesom man vil prøve at udnytte restproduktet til fremstilling af biogas.

Teknologisk Institut skal kigge på høst- og tørringsmetoder til den vandholdige afgrøde og på at fremstille fast brændsel af algen - for eksempel som fiberpiller - til indfyring i et kraftværk.

Endelig skal Dong Energy se på samspillet med et kraftværk, som via røggassen vil kunne levere den CO2 til dyrkningsbassinerne og som måske også kan levere varme til dyrkningen om vinteren. Ifølge senioringeniør Bo Sander skal man dels undersøge hvordan man bedst leder den CO2-holdige røggas hen til og fordeler den i bassinerne med søsalat, Dels skal man teste kvaliteten af det faste brændsel.

Projektleder på det treårige projekt er Peter Daugbjerg Jensen fra Teknologisk Institut:

»Om søsalat bliver en realistisk biomasseressource afhænger af, om vi kan producere så meget ekstra biomasse med algen, at dét kan betale for omkostningerne til dyrkning i tankanlæg, til høstprocesserne og til tørring af den vandige sag,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først