Forskere vil tilbage til laboratorierne: Vi risikerer at miste resultater, der kan afhjælpe pandemier

Illustration: Hanne Kokkegård

Hvis ikke der hurtigt kommer gang i de naturvidenskabelige forskningslaboratorier, så er der risiko for, at meget eksperimentel forskning bliver forsinket eller ligefrem risikerer at gå tabt. Det skriver en række professorer fra DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet i et åbent brev til regering og Folketing.

Læs også: Kommentar: Fremryk genåbning af universiteterne

De kritiserer, at det i rapporten om genåbningen af Danmark fra 6. maj bliver beskrevet, at en“stor del af aktiviteten på universiteterne, herunder meget forskning kan ske hjemmefra."

Men “dette gælder imidlertid ikke for størstedelen af den naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige forskning, der udføres på universiteterne”, skriver forskerne.

De fremhæver, at deres forskning, som hovedregel bygger på dataindsamling fra eksperimenter udført i forskningslaboratorier under supervision. Der er med andre ord brug for, at personer befinder sig fysisk på laboratorierne for at kunne udføre eksperimenterne.

At forskningen nu har stået stille i tre måneder kan ifølge professorerne gå hen og blive et samfundsproblem, da “hovedparten af den eksperimentelle forskning er meget målrettet mod løsning af overordnede samfundsproblemer (herunder teknologiske og sundhedsvidenskabelige problemstillinger), som opstår når samfundsbetingelserne ændrer sig,” skriver de endvidere.

Forskning, som dermed bliver forsinket eller risikerer at gå tabt, kunne potentielt bidrage til at afhjælpe kommende pandemier og hungersnød, give nye løsninger til behandling af kræft, livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme og infektioner med multiresistente bakterier, og kunne yde helt afgørende bidrag i forbindelse med omstillingen til grøn energi og reducere de klimaforandringer, lyder det fra forskerne.

DI enig: lad dem komme i gang

Tilsvarende melding lyder DI, hvor underdirektør Mette Fjord Sørensen håber, at forskerne meget hurtigt kan komme tilbage til laboratorierne:

»Vi skal huske på, at der er mange virksomheder, der står og har brug for den her forskning for at kunne løse nogle af de presserende problemer vi har, for eksempel inden for den grønne omstilling,« siger hun.

I det åbne brev henviser forskerne også til manglen på retningslinjer for det fremtidige arbejde i laboratorier. Men her er Mette Fjord Sørensen ikke så bekymret, for som hun siger, så er det folk, der er vant til at arbejde med klare sikkerhedsprocedurer:

»Jeg kan godt forstå frustrationen hos naturvidenskabelige forskere. De er begrænset, når de ikke kan være på laboratorierne. Lad dem nu komme i gang, for vi oplever også, at virksomhederne står og tripper for at få resultater fra projekterne,« siger hun.

DTU-rektor bakker op

Anders Bjarklev er foruden rektor på DTU formand for rektorkollegiet, og han bakker op om forskernes opråb. Han mener, at det er muligt at åbne bredere op for forskningen på universiteternes laboratorier, end der er lagt op til:

»Det drejer sig om forskere, der er vant til at arbejde med sikkerhedsafstand. Jeg mener, at der sundhedsmæssigt er 100 procent forsvarligt,« siger han.

Samtidig understreger Anders Bjarklev, at der er tale om en faggruppe med ekstra stor betydning for samfundsøkonomien og det grundlag, vi rent økonomisk skal bygge på, når der igen skal skabes værdier:

»Fra forskningsverdenen har vi loyalt bakket op om de forholdsregler, der er blevet taget i forbindelse med håndteringen af krisen. Men jeg kan også godt forstå, at der er forskere, som nu er frustrerede og synes, at de er blevet overset i forbindelse med genåbningen. Man kan vel sige, at der er faggrupper med langt mindre samfundsøkonomisk betydning, som er blevet prioriteret i langt højere grad end forskningen,« siger Anders Bjarklev uden specifikt at ville nævne hvilke faggrupper han hentyder til.

Læs brevet til regering og Folketing her:

Åbent Brev Til Regering Og ... by Ingenioeren on Scribd