Forskere vil rense danske fjorde med muslinger

Tiden er kommet til for alvor at satse på muslingeopdræt i Danmark. Sådan lyder anbefalingen fra Det Nationale Bioøkonomipanel, der består af ledende virksomheder, forskere, ngo’er og flere organisationer og myndigheder.

Muslingeopdræt har nemlig potentiale til at skabe flere hundrede job og rense vandet i vores indre farvande for alger og kvælstof - hvis vi øger produktionen af muslinger fra cirka 50.000 ton i dag til 300.000. Og det er et realistiske scenarie i Danmark, mener panelet, der anbefaler mere forskning i effektivisering af muslingeopdræt og brug af muslinger til fiskemel, dyrefoder og bioraffinaderier.

Læs anbefalingerne her.

I dag er muslingeindustrien en varm kartoffel i hænderne på miljøfolk og forskere, fordi langt størstedelen af muslingerne bliver skrabet op fra bunden med konsekvenser for havmiljøet. Men flere forsøg herhjemme med opdræt af muslinger på line i blandt andre Horsens Fjord, Skive Fjord og Limfjorden har vist, at muslinger kan dyrkes til gavn for miljøet.

Linemuslinger, der er overført til en strømpe. Denne metode er krævende, men bruges til at skabe store muslinger til spisebordet, i stedet for de mindre muslinger, der kun kan bruges til f.eks dyrefoder eller bioraffinaderier. (Foto: Dansk Skaldyrcenter) Illustration: Dansk Skaldyrcenter

I Horsens Fjord har forsøg vist, at muslinger kan fjerne 1,2-1,8 ton kvælstof pr. hektar pr. år. Og i Skive Fjord har muslinger fjernet 0,6-0,9 ton kvælstof pr. hektar pr. år, fremgår det af af en rapport fra DTU Aqua 'Blå biomasse – potentialer og udfordringer for opdræt af muslinger og tang', der ligger til grund for bioøkonomipanelets anbefalinger.

»Muslingeproduktion kan på sigt blive det marine virkemiddel, der effektivt kan sænke kvælstofniveauet i havmiljøet,« lyder det fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelse.

Ministeriet er netop i gang med en vækstplan for dansk akvakultur, der ligesom i resten af verden får stor opmærksomhed i disse år. Akvakultur er på verdensplan den hurtigst voksende fødevareproducerende sektor med årlige vækstrater på 8-9 procent. Derfor vil anbefalingerne fra bioøkonomipanelet indgå i den danske vækstplan, lyder det fra ministeren.

Fjerner 1 kg kvælstof for en 20'er

Muslingernes evne til at fjerne kvælstof indgår allerede i den danske landbrugspakke som en metode til at rense vandet for næringsstoffer. Og forsøg fra Skive Fjord har da også vist, at muslinger er lige så gode til at fjerne kvælstof, som de fleste virkemidler på land, for eksempel efterafgrøder, rodzoneanlæg og begrænsning af husdyrproduktionen. Faktisk er muslinger også et endnu billigere virkemiddel, hvis man tager med i regnestykket, at de også gør vandet renere.

Læs også: Muslingeopdræt kan bremse iltsvind i Limfjorden

Typiske virkemidler kan fjerne 1 kg kvælstof for mellem 20 og 200 kroner, mens muslingerne kan gøre det for mellem 17 og 20 kroner.

Læs også: Forsøg slår fast: Muslinger på snor renser Limfjorden

Muslinger kan gøre økologiske dyr mere grønne

Muslingeopdræt er dog ikke uden problemer. Danske anlæg bliver angrebet af sultne edderfugle, søstjerner og isvinter. Og lave fiskepriser har skabt problemer for opdrætterne.

Havbrug som Hjarnø Havbrug vil nu forsøge at sælge muslinger til landbruget, og det er en vej, som også bioøkonomipanelet anbefaler, især til den økologiske produktion.

Økologiske husdyr er nemlig underforsynede med økologisk protein, og de seneste år har det været nødvendigt at importere kinesisk soja til de danske økologer. Men målet er, at fra 2018 skal økologiske dyr spise 100 procent økologisk foder, og her er muslingerne en mulighed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan muslinger, opdrættet ved hjælp af kvælstof udvasket fra konventionelt landbrug, betegnes som økologiske, når de bruges som dyrefoder?

  • 4
  • 6

Med den argumentation ville man jo ikke kunne have nogen form for økologisk produktion i Danmark pga. ammoniaknedfaldet fra den konventionelle dyreproduktion

  • 9
  • 1

Muslinger lever af planktonalger (phytoplankton) som de filtrerer fra vandet. Det er denne plankton som optager kvælstoffet. Og det gør den, uanset om det kommer fra landbrugets udledning, eller fra bakteriers nedbrydning af organisk materiale.

  • 14
  • 0

Det er rigtigt smart at skabe arbejdspladser ved at rense vores indre farvande for overflødige og skadelige næringsstoffer. Der var tidligere en diskussion om at fange krabber, men der strandede økonomien på at krabber ikke var godkendt til husdyr føde.

https://ing.dk/artikel/oedelaeggende-overf...

Iøvrigt er der muligvis et problem med muslinger, da de er slemt belastede af mikro plast som godt fjernes fra det akvatiske miljø, men jo så til gengæld går ind i en fødekæde vi sidder på toppen af.

  • 0
  • 0

I artiklen benyttes vurderingen

Typiske virkemidler kan fjerne 1 kg kvælstof for mellem 20 og 200 kroner, mens muslingerne kan gøre det for mellem 17 og 20 kroner.

Men det er en forenklet betragtning, for det er ikke ligegyldigt, hvor og hvordan kvælstoffet fjernes. Et kilo nitrat udledt fra en mark ved Odder kan forurene grundvandet, ødelægge et rigkær ved Ørting og gennem Åkjær Å skabe algeopblomsting i Horsens fjord nord for Alrø inden det langt senere fjernes af muslinger ved Hjarnø.

Det må være en nødløsning, hvis man skal fjerne kvælstof fra landbruget helt ude ved fjordmundingerne eller ude i Kattegat.

Men kan vi erstatte muslingeskrab med linemuslinger, så er det en klar forbedring for havmiljøet.

  • 8
  • 0

Det er rart at se nogen som forstår hvad der foregår under havets overflade, og Christian Halgreen´s udlægning, citat " og gennem Åkjær Å skabe algeopblomsting i Horsens fjord nord for Alrø inden det langt senere fjernes af muslinger ved Hjarnø. Det må være en nødløsning, hvis man skal fjerne kvælstof fra landbruget helt ude ved fjordmundingerne eller ude i Kattegat." citat slut.

Det er hvad der sker i disse dage - i de mange fjorde og havområder, rundt langs Danmark´s kyster. Skælskør Fjord er for tiden dækket med de brungrønne forårsalger, så den mere ligner et gadekær. Fjorden bliver tilført så voldsomt mange næringsstoffer, at man tror det løgn. Her til morgen kunne betragtes store hvid-gullige skumtotter i blandt algerne, som udtryk for rigelig tilførsel af næringsstof - det skønt der stort set ikke var vind og småkrusninger på vandet.

Men det er naturligvis helt i tråd med landbrugets intentioner om at børste aben af skulderen, så kan udvaskningen klares med lidt stenrev og et par muslingetov i de kystnære områder! I øvrigt er jeg ikke så sikker på stenrevenes ufejlbarlighed - idet, disse stenrev også kan medvirke til at øge algeopblomstringen. Og hvordan det? Jo - den del af revene som er nærmere overfladen end 6 meter, vil først på året være vækststed for forårets brunalger, som senere går til grunde - og begynder optag af ilt ved forrådnelsesprosessen, som er så uundværlig for andet liv. Efter algernes afblomstring skabes de nye små muslinger,som det positive element. Algeblomstringen må da helt klart være negativt i forhold den omtalte positive effekt!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten