Forskere vil hjælpe den amerikanske vandredue til at gå igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere vil hjælpe den amerikanske vandredue til at gå igen

Martha, den sidste amerikanske vandredue, døde i 1914 i Cincinattis zoologiske have i USA.

Før i tiden migrerede duearten i flokke med millioner af individer, der gjorde dag til nat og dækkede jorden med duemøg. Ingen havde forventet, at den ville uddø. Men flokkene var et nemt bytte for jægere, og sammen med de store skove på den amerikanske østkyst forsvandt populationen pludseligt på trods af beskyttende tiltag allerede fra 1850’erne.

Der bliver nu arbejdet på at genoplive duen for at bringe den biologiske og genetiske diversitet tilbage. Forsøget vil også lære os om arv og miljø – hvor meget information der ligger i generne i forhold til læringen fra forældrene og miljøet.

Gruppen bag erkender, at det også er et kulturelt projekt, der handler om at gøre det godt igen efter den skade, mennesket har skabt. De understreger, at det er et svært, langsommeligt og meget dyrt projekt, der aldrig kan måle sig med værdien af at beskytte nuværende truede arter. Det er et samarbejdsprojekt mellem forskere på UC Santa Cruz, The Long Now Foundation og George Churchs Wyss Institute på Harvard University.

Genomet er kortlagt

Duens genom er allerede kortlagt ved en indsamling af prøver fra udstoppede eksemplarer. Genfødslen skal udføres ved at omdanne en hudcelle fra dens nærmeste nulevende slægtning, båndduen, til en stamcelle og udskifte genomet bid for bid, der hvor det nuværende genom er forskelligt fra det uddøde. Den skabte cellekerne kan ikke sættes direkte i et æg, da det endnu ikke har været muligt at transplantere en celle på størrelse med en æggeblomme. Derfor sættes stamcellerne ind i et foster, der så udvikler sig til at blive en blanding af vandredue og bånddue. Efter et par generationer med denne proces vil hele genomet kunne genskabes. Hvornår det vil lykkes, har forskerne endnu ikke meldt ud.

For at kunne reetablere den nødvendige genetiske variation til at sikre bestanden skal der genfødes flere duer. Brevduer skal bruges til at træne de genfødte duer, så de kan lære deres forhistoriske vandringsmønster.

Den genfødte art vil ikke blive identisk med den uddøde, selvom den genetiske kode bliver 100 pct. identisk. Dette skyldes en kompleks regulering af, hvilke gener der er tændte eller slukkede. Denne regulering vil blive påvirket af indholdet af cellen fra rugemoderen. Samtidig vil celleelementer, kaldet mitokondrier, fra moderen følge med over i den genfødte art. Mitrokondrierne er cellens energifabrikker og indeholder deres eget dna. Hvis arterne er uddøde pga. naturlige vira, kan man fjerne gener eller tilføje gener, arten ikke havde, da den levede, for at gøre den mere modstandsdygtig.