Forskere vil bygge menneske-hjerter af spinat

Illustration: Sloan Poe/Flickr

Når Skipper Skræk kommer i problemer, eller skal redde Olivia fra den storskrydende Brutus, så snupper han en dåse spinat.

Men inden for nær fremtid kan Skipper Skræks vidundergrøntsag vise sig at være yderst behjælpelig uden for tegneseriens univers. Særligt for hjertepatienter.

I hvert fald har forskere fra Worcester Polytechnic Institute (WPI) i Massachusetts gentagne gange formået at dyrke fungerende hjerteceller på spinatblade ved at sprøjte en væske i bladene, der fjerner alle plantecellerne, men bibeholder bladets struktur.

Forskningen peger i retning af, at spinatblade i fremtiden kan blive brugt til at bygge sunde lag af hjertemusklen, der kan bruges til at behandle hjertepatienter.

Det skriver Livescience.com.

Her ses spinatbladet i forskellige faser, efter at væsken er sprøjtet ind i bladet via stilken. (Foto: Worcester Polytechnic Institute) Illustration: Worcester Polytechnic Institute

Strukturen i bladet bevares

Glenn Gaudette, der er seniorforsker på WPI's institut for biomedicin, fortæller til Live Science, at hvis det er muligt at adoptere planter, som landbruget har dyrket i tusinde år, til vævskonstruktion, vil det afhjælpe en masse problemer, der ellers har begrænset feltet.

»Da jeg så på spinatbladet, mindede stilken mig om en blodåre. Så jeg tænkte, lad os prøve at fylde væsken ind i bladet via stilken,« siger Joshua Gershlak, der er ph.d.-studerende på instituttet og leder forskningen, til Live Science.

Forskerne fortæller endvidere, at spinatblade er særligt gode og fungerer som en slags ‘stillads’ eller skelet. For selvom plantecellerne vaskes væk, bevares cellulosestrukturen.

»Cellulose er biokompatibelt, og er blevet brugt i en lang række regenerative medicinske forskninger såsom bruskvæv, knoglevævskonstruktion og sårheling,« skriver forskerne i undersøgelsen.

Spinat er bedst

Forskerholdet har også forsøgt sig med andre grøntsagsarter, hvor skelettet fra planten kan være brugbart, når først plantecellerne er vasket væk.

Men forskerne skriver, at alt tyder på, at spinat egner sig bedst til hjertevæv, fordi der er så mange vener i bladets struktur.

Dog kan andre planter sagtens være nyttige til andre formål. Eksempelvis kan svaleurtens stilk bruges som et implantat til en arterie, og træ kan tænkes at være nyttigt i knoglekonstruktion.

Billig og miljøvenlig metode

Videre skriver forskerne, at ved at udnytte den godartede kemi, plantevæv har, kan man imødekomme nogle af de mange begrænsninger og høje omkostninger, der er ved brugen af komplekse syntetiske kompositmaterialer. Planterne er nemlig nemme at dyrke og samtidig miljøvenlige.

Forskerne mangler endnu svar på, om spinatskelettet er sikkert for mennesker at bruge, og om nogle måske kan have en immunrespons over for væv dyrket på planteskeletter.

Læs hele rapporten her.

Se en video herunder om, hvordan det bliver udført.