Blodpropper i hjertet er en af de med udbredte sygdomme i den vestlig verden. Hvert år dør millioner af mennesker, fordi de store arterier stopper til. At vi overhovedet får den slags blodpropper, skyldes hovedsageligt dårlig kost, rygning eller genetisk disposition.

Mange tilfælde af blodpropper bliver afhjulpet med en såkaldt ballonoperation. Her udvider en ballon den arterie, som er stoppet til, og et lille metalnet, et såkaldt stent, sikrer, at blodet igen kan strømme frit.

Men normalt er der kun brug for det lille net i en periode, og da alle mennesker er forskellige, passer nettet ikke altid til den enkelte patient.

Ved hjælp af kamerateknikken Optical Coherence Tomography er forskere ved universitetet i Melbourne i stand til at skabe et 3D-billede af de store blodårer, som løber til og fra hjertet.

Disse billeder bruges normalt til at undersøge arteriernes struktur og se, hvor medtagede de er, efter at blodproppen er opstået. Men billederne kan også bruges til fremstille en 3D-model af hele området.

Det har fået forskerne til at interessere sig for, om det er muligt at 3D-printe et stent, så det passer til den enkelte patient. På den måde kan lægerne vurdere blodgennemstrømningen, før det indsættes i arterien.

Til University of Melbournes hjemmeside siger lektor Peter Barlis:

»Når vi engang har fået strømlinet processen, så kan vi have en patient på operationsbordet og en 3D-printet model af arterien til at guide os igennem operationen,«

Næste skridt vil være, at printe stents i bionedbrydelige materialer. Det viser sig nemlig, at et stent ikke behøver at sidder permanent i arterien. Ofte vil der ske det, at arterien heler sig selv.

Derfor er forskerne meget interesseret i en ny generation af stents, som kan blive absorberet af organismen. Tanken er også, at den type stents kan levere medicin til patienten.