Er det vidtforgrenede rørnet, som vi i dag sender naturgassen rundt til de fleste hjørner af landet igennem, overhovedet værd at opretholde, når vi skal væk fra fossile brændsler?
Den debat er dårligt nok begyndt, før Energinet lukker den igen ved at bruge 6,3 mia. kr. på den danske del af gasrørprojektet Baltic Pipe.
Det danske rationale bag investeringen er, at gasforbruget falder. Dermed bliver regningen for at drive og vedligeholde nettet højere for de tilbageværende kunder.
Det kommer Energinet uden om med Baltic Pipe, som mere end fordobler mængderne af naturgas i det danske net og dermed også forhindrer en prisstigning på transporten.
Dermed lægger det også fast, at der i hvert fald ikke de næste 15 år bliver tale om at skære ned på naturgasnettet i takt med det faldende forbrug.
Forskere uenige
Spørgsmålet om fremtidens gasnet er komplekst, og energiforskerne er ikke helt enige om, hvorvidt det bør bevares i sin nuværende form eller ej.
Poul Erik Morthorst, professor på DTU Risø, arbejder med at analysere det danske energisystem og kigger blandt andet på behovet for gasnettet i fremtiden. Han mener, at nettet kan hjælpe den grønne omstilling.
Fordelen ved gas er nemlig, at den kan gemmes og hentes frem, når vindmøllerne står stille – og det behøver ikke kun at være i form af naturgas.
Ganske vist viser Energistyrelsens fremskrivninger, at biogas frem mod 2030 kun vil levere en femtedel af gassen i det danske net. Men andre teknologier presser sig på.
Stort potentiale i methanisering
Poul Erik Morthorst nævner forgasning, men først og fremmest methanisering. Med det mener han muligheden for at producere brint ved hjælp af overskudsstrøm, når vinden blæser, og udnytte brinten til at booste biogassen, så brændværdien bliver højere. Det har stort potentiale, og derfor har vi stadig brug for gasnettet, mener han.
Også juraprofessor Bent Ole Gram Mortensen, der har beskæftiget sig med energi i en årrække bl.a. som medlem af Energiklagenævnet, finder det fornuftigt at beholde det danske gasnet og bakker derfor op om Baltic Pipe, hvis ellers business casen holder:
»Det kommer til at tage tid at udfase de fossile brændsler, især gassen. Lukker vi først gasnettet, bliver det dyrt at genetablere det, hvis vi får brug for det til f.eks. at transportere vindmøllestrøm konverteret til gas,« pointerer han.
Bent Ole Gram Mortensen henviser dog til, at russiske Gazprom planlægger endnu en ny gasledning til Tyskland og påpeger, at den bliver en konkurrent til Baltic Pipe.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er mere kritisk over for gassystemet. Han advarer mod, at vi låser os fast til det, sådan som Energinet er på vej til med Baltic Pipe:
»Vi har brug for et gassystem, men spørgsmålet er hvilket. I Danmark og i EU har vi enormt meget overskudsvarme til rådighed, og derfor er det ikke smart at bygge oven på en infrastruktur, der i høj grad servicerer varmekunder i Danmark og Europa,« siger han.
