Danske energipolitikere kommer utvivlsomt til at diskutere udbygning med solceller ved forhandlingerne om det næste energiforlig.
Solcellerne er faldet vildt i pris på ganske få år og går deres sejrsgang verden over i skarp konkurrence med vindmøller på land, og – som vi tidligere har påpeget det her i Ingeniøren – er der behov for en klar og langsigtet strategi på området, efter at udviklingen i Danmark hidtil har været karakteriseret af hovsa-indgreb på hovsa-indgreb.
Pr. 1. januar er der tilsluttet 906 MW solcellekapacitet i Danmark, fordelt på 98.585 anlæg – og yderligere 83 MW er undervejs. Solcellerne bidrog ifølge Energinet med 2,3 pct. af elforbruget i 2017.
Dansk energipolitik fastlægges i brede og langsigtede forlig. Det seneste blev indgået i 2012 og indeholdt initiativer frem til 2020. Derfor har VLAK-regeringen nu varslet sit udspil til et nyt energiforlig her først i det nye år. Ingeniøren følger debatten om og arbejdet med at fastlægge de næste ti års energipolitik, der skal forhandles i de kommende måneder. Følg med påEnergiforlig 2018
I dag er der ingen støtteordninger for solceller tilbage, men derimod et udbud på 20-35 MW målrettet solceller i 2018 og to større teknologineutrale udbud i 2018 og 2019. Myndighederne forventer, at der kan komme 190 MW sol- og/eller vindkapacitet ud af de teknologineutrale udbud.
Men der skal meget mere fut i udbygningen med solceller, end vi har i dag, hvis den grønne omstilling skal foregå på den samfundsøkonomisk optimale måde. Faktisk op til ni gange flere solceller i 2050 end i dag.
9.000-10.000 MW solceller i 2050
Det var to forskere i energisystemer fra henholdsvis DTU og Aalborg Universitet rørende enige om på et velbesøgt møde i sidste uge hos DI Energi i København om netop solenergiens bidrag til Danmarks energiforsyning – med adresse til de forestående forhandlinger om et nyt energiforlig.
»I størrelsesordenen 10-15 pct. af elforbruget skal komme fra solceller i 2050, og med vores modeller vil det betyde, at vi skal have omkring 9.000 MW solcellekapacitet i 2050. Det kræver, at den nuværende udbygning speedes en hel del op,« siger professor i energisystemanalyse Poul Erik Morthorst fra DTU.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet anbefaler også en solcelleandel på 10-15 pct. af elproduktionen i 2050, hvor anlæggene placeres på store tage over 500 kvadratmeter. Efter hans vurdering ligger det store potentiale netop i at placere solceller på tagene:
»Men vi må samtidig erkende, at den billigste solcelle-strøm kommer fra markbaserede anlæg, så det bliver et politisk spørgsmål, hvad man vil bruge penge til,« sagde han.
Han tilføjede, at han personligt ikke mener, at det er klogt at plastre markerne til med solceller – ikke mindst fordi det kommer til at fylde meget, hvis solceller skal spille en rolle i fremtiden.
Væk med støtte til små anlæg
Brian Vad Mathiesen slog også fast, at der er behov for langsigtede rammer, hvis virksomheder og borgere for alvor skal engagere sig i en solcelleudbygning. En udbygning, som efter hans mening ikke skal omfatte teknologineutrale udbud, hvilket ellers har været regeringens svar på ønsket om mere solcellekapacitet:
»Vi mener ikke, at solceller kommer til at kunne vinde over landvindmøllerne i et udbud her i landet. Vi skal derfor have rene udbud til vind og derudover udbud af solcellekapacitet med minimumskapacitet,« sagde han og opfordrede til, at man undgår at støtte de alt for dyre, små 6 kW-anlæg på hustagene.
Poul Erik Morthorst fra DTU var ikke så bekymret for solcellernes rentabilitet og mente, at de godt kunne komme til at klare sig over for landvindmøllerne i de teknologineutrale udbud:
»Jeg tror, solcellerne kommer til at spille en stor rolle i fremtidens energiforsyning, og at vi sagtens – endnu engang – kan gå hen og undervurdere dem,« sagde han.
I dag ligger 70 pct. af den danske solcellekapacitet på marken, mens 30 pct. er tagbaserede anlæg, hvilket stemmer meget godt overens med fordelingen på verdensmarkedet.
Undgå stop-go-politik
Solcellebranchens forening pointerede, at man som branche ikke beder politikerne om tilskud til solcellerne, men om, at de virkelig tænker fremad ved udformningen af nye rammebetingelser, så man kan undgå tidligere tiders stop-go-politik:
»Udviklingen går rivende hurtigt! Vi har set prisreduktioner på 70 pct. siden 2010, og fremtidens huse vil have solcelletage som standard. Politikerne bør derfor lave en køreplan med pejlemærker, som vi som branche kan styre efter – men som også kan reguleres ind, efterhånden som teknologien bliver billigere,« sagde formand for Dansk Solcelleforening Flemming Vejby Kristensen.
En anden brancherepræsentant bad politikerne kigge på vilkårene for bygningsintegrerede solceller, gerne med særlige puljer til denne form for solceller – og andre igen mindede om de meget besværlige vilkår for solcelleanlæg på kommunale bygninger, mens solceller på regionale eller statslige institutioner ikke er underlagt de samme besværlige vilkår.
Vil modarbejde små anlæg
Afdelingschef Kristoffer Bøttzauw fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet erkendte, at solcellelovgivningen har været et smertensbarn for den siddende regering:
»Derfor anerkender vi også behovet for stabile og klare rammer for udbygningen,« sagde han.
Regeringen skelner dog klart mellem det, Bøttzauw kaldte løsning 1, som er en dyr udbygning med solceller hos private, finansieret af afgiftslettelser, og løsning 2, hvor man støtter etablering af de langt billigere markanlæg, der sender strømmen direkte ind på nettet med et vist tilskud.
»Vi vil modarbejde den dyre løsning 1 og støtte den billige løsning 2 i form af teknologineutrale udbud, hvor solcellerne får en afgørende rolle,« pointerede afdelingschefen.
