Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag

Illustration: Wikipedia

Danske energipolitikere kommer utvivlsomt til at diskutere udbygning med solceller ved forhandlingerne om det næste energiforlig.

Solcellerne er faldet vildt i pris på ganske få år og går deres sejrsgang verden over i skarp konkurrence med vindmøller på land, og – som vi tidligere har påpeget det her i Ingeniøren – er der behov for en klar og langsigtet strategi på området, efter at udviklingen i Danmark hidtil har været karakteriseret af hovsa­-indgreb på hovsa-indgreb.

Pr. 1. januar er der tilsluttet 906 MW solcellekapacitet i Danmark, fordelt på 98.585 anlæg – og yderligere 83 MW er undervejs. Solcellerne bidrog ifølge Energinet med 2,3 pct. af elforbruget i 2017.

Illustration: MI Grafik

I dag er der ingen støtteordninger for solceller tilbage, men derimod et udbud på 20-35 MW målrettet solceller i 2018 og to større teknologineutrale udbud i 2018 og 2019. Myndighederne forventer, at der kan komme 190 MW sol- og/eller vindkapacitet ud af de teknologineutrale udbud.

Men der skal meget mere fut i udbygningen med solceller, end vi har i dag, hvis den grønne omstilling skal foregå på den samfundsøkonomisk optimale måde. Faktisk op til ni gange flere solceller i 2050 end i dag.

9.000-10.000 MW solceller i 2050

Det var to forskere i energisystemer fra henholdsvis DTU og Aalborg Universitet rørende enige om på et velbesøgt møde i sidste uge hos DI Energi i København om netop solenergiens bidrag til Danmarks energiforsyning – med adresse til de forestående forhandlinger om et nyt energiforlig.

»I størrelsesordenen 10-15 pct. af elforbruget skal komme fra solceller i 2050, og med vores modeller vil det betyde, at vi skal have omkring 9.000 MW solcellekapacitet i 2050. Det kræver, at den nuværende udbygning speedes en hel del op,« siger professor i energisystemanalyse Poul Erik Morthorst fra DTU.

Illustration: MI Grafik

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet anbefaler også en solcelleandel på 10-15 pct. af elproduktionen i 2050, hvor anlæggene placeres på store tage over 500 kvadratmeter. Efter hans vurdering ligger det store potentiale netop i at placere solceller på tagene:

»Men vi må samtidig erkende, at den billigste solcelle-strøm kommer fra markbaserede anlæg, så det bliver et politisk spørgsmål, hvad man vil bruge penge til,« sagde han.

Han tilføjede, at han personligt ikke mener, at det er klogt at plastre markerne til med solceller – ikke mindst fordi det kommer til at fylde meget, hvis solceller skal spille en rolle i fremtiden.

Væk med støtte til små anlæg

Brian Vad Mathiesen slog også fast, at der er behov for langsigtede rammer, hvis virksomheder og borgere for alvor skal engagere sig i en solcelleudbygning. En udbygning, som efter hans mening ikke skal omfatte teknologineutrale udbud, hvilket ellers har været regeringens svar på ønsket om mere solcellekapacitet:

»Vi mener ikke, at solceller kommer til at kunne vinde over landvindmøllerne i et udbud her i landet. Vi skal derfor have rene udbud til vind og derudover udbud af solcellekapacitet med minimumskapacitet,« sagde han og opfordrede til, at man undgår at støtte de alt for dyre, små 6 kW-anlæg på hustagene.

Poul Erik Morthorst fra DTU var ikke så bekymret for solcellernes rentabilitet og mente, at de godt kunne komme til at klare sig over for landvindmøllerne i de teknologineutrale udbud:

»Jeg tror, solcellerne kommer til at spille en stor rolle i fremtidens energiforsyning, og at vi sagtens – endnu engang – kan gå hen og undervurdere dem,« sagde han.

I dag ligger 70 pct. af den danske solcellekapacitet på marken, mens 30 pct. er tagbaserede anlæg, hvilket stemmer meget godt overens med fordelingen på verdensmarkedet.

Undgå stop-go-politik

Solcellebranchens forening pointerede, at man som branche ikke beder politikerne om tilskud til solcellerne, men om, at de virkelig tænker fremad ved udformningen af nye rammebetingelser, så man kan undgå tidligere tiders stop-go-politik:

»Udviklingen går rivende hurtigt! Vi har set prisreduktioner på 70 pct. siden 2010, og fremtidens huse vil have solcelletage som standard. Politikerne bør derfor lave en køreplan med pejlemærker, som vi som branche kan styre efter – men som også kan reguleres ind, efterhånden som teknologien bliver billigere,« sagde formand for Dansk Solcelleforening Flemming Vejby Kristensen.

En anden brancherepræsentant bad politikerne kigge på vilkårene for bygningsintegrerede solceller, gerne med særlige puljer til denne form for solceller – og andre igen mindede om de meget besværlige vilkår for solcelleanlæg på kommunale bygninger, mens solceller på regionale eller statslige institutioner ikke er underlagt de samme besværlige vilkår.

Vil modarbejde små anlæg

Afdelingschef Kristoffer Bøttzauw fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet erkendte, at solcellelovgivningen har været et smertensbarn for den siddende regering:

»Derfor anerkender vi også behovet for stabile og klare rammer for udbygningen,« sagde han.

Regeringen skelner dog klart mellem det, Bøttzauw kaldte løsning 1, som er en dyr udbygning med solceller hos private, finansieret af afgiftslettelser, og løsning 2, hvor man støtter etablering af de langt billigere markanlæg, der sender strømmen direkte ind på nettet med et vist tilskud.

»Vi vil modarbejde den dyre løsning 1 og støtte den billige løsning 2 i form af teknologineutrale udbud, hvor solcellerne får en afgørende rolle,« pointerede afdelingschefen.

I Danmark er den gennemsnitlige kapacitetsfaktor (kf) for solceller 0,1.

Dvs at solcellerne IKKE producere 90% af tiden.
Hvem vil dog investere penge og resourcer på et produktionsanlæg der ikke laver noget 90 % af tiden?

Men det bliver værre endnu.

I December og Januar er kf, typisk 0,02 set over de sidste 10 år i gennemsnit.
Så den periode på året hvor vi har brug for mest el-energi, har vi mindst af den!

Solceller er en udemærket idet hvis vi bor ved ækvator, men ikke på den 52nde bredegrad!

Solceller på tage kan være marginalt anvendelige, men når vi begynder at belægge landbrugsjord og endnu værre, ødelægge naturområder med solceller, så går vi helt galt i byen.
Vi befinder os midt i en masseudrydelses periode, hvor dyr og planter er presset helt ud over kanten for overlevelse, pga menneskets indhug i levesteder.
Så skal vi ikke nedlægge mere natur!

Især ikke når vi har energikilder der har kf på 0,9 - 0,95, og som kan yde 3-5 -7 GW/km^2

  • 25
  • 36

Hvis de virkelig vil bruge så mange penge på solceller, så ville det være fornuftigt der kom krav om at alle solceller der sælges i DK skal have høj genanvendelses grad, der kommer jo utroligt meget giftigt affald på sigt hvis det ikke tænkes ind nu.

Jeg håber dog stadig på at atomkraft kommer ud af politisk selvmords kategorien her i Danmark, så vi første omgang kan begynde at støtte forskning i det og senere bygge SMR eller andre kompakte anlæg

Sol og vind kræver pt for meget landjord/materiale til at kunne komme over 10% af verdens energibehov (Som nok bare vil stige og stige)

  • 16
  • 30

Dvs at solcellerne IKKE producere 90% af tiden.
Hvem vil dog investere penge og resourcer på et produktionsanlæg der ikke laver noget 90 % af tiden?

Dem der gerne vil tjene penge? Kapacitetsfaktor er irrelevant i forhold til rentabilitet. Det der tæller er størrelse af investeringen i forhold til indtjening. Solceller er billige, så billige at du stadig tjener penge selvom kapacitetsfaktoren er 0,1.

Men fra samfundets side kunne vi måske få mere ud af det hvis der blev stillet krav om at solceller skal kombineres med batterilager. Det vil ikke gøre noget for manglen på sollys i januar, men vi vil få en bedre udnyttelse på døgnbasis.

  • 28
  • 15

Solceller er et fantastisk godt match til vindkraft, også her i Danmark.

Jeg lavede for et års tid siden nogle simple regnearks-simulationer på elforbruget og elproduktionen i Danmark, time for time, med forskellige kombinationer af solceller og havvindmøller.

Jeg nåede frem til, at en fordeling, hvor 23% af den samlede årsproduktion for havvindmøller og solceller kom fra solceller (og dermed naturligvis de andre 77% kom fra havvindmøller), ville give det mindste behov for et ellager.

Dette var baseret på den tidsmæssige fordeling af elforbruget, som vi har i dag. Når vi får flere elbiler og mere el-boligopvarmning, vil fordelingen over tid naturligvis blive anderledes, og det kan måske også rykke den optimale fordeling mellem sol og vind.

Det var også baseret på en antagelse om, at 1 kWh fra havvindmøller har samme pris som 1 kWh fra solceller. Det var nogenlunde sandt dengang. Hvis prisen bliver meget forskellig, vil det naturligvis også påvirke den optimale balance mellem sol og vind.

  • 19
  • 10

Sol og vind kræver pt for meget landjord/materiale til at kunne komme over 10% af verdens energibehov (Som nok bare vil stige og stige)

Sol kræver omkring 1 MW/ha solpaneler i gode forhold. Skal vi regne optimistisk med 10% af det her i DK, og skal vi op på 9 GW mere solenergi vil det kræve 90.000 ha jord.

Danmark dyrker afgrøder på 2,6 mio ha jord, et fald fra 3,2 mio ha for 100 år siden.

Juletræer alene er 18.000 ha.

Mon ikke de kan undvære lidt jord?

  • 12
  • 11

hvor dyrt det er at drive distributionsnettet, så har jeg svært ved at få øje på hvorfor løsning 1 skulle være markant dyrere end løsning 2.

Jo for staten, og BIG EL, for de mister indtægter, når hustandene selv producere strøm, men for forbrugeren betyder løsning 2 at man er fastlåst til at skulle betale hvad andre finder passende, hvilket for tiden er over 2kr/kWh.

Det er måske OK hvis man bruger 2000kWh årligt, men bruger man tæt på 18.000kWh som jeg gør, så er det en anseelig post.

Nogen vil så måske indvende at mit elforbrug er unormalt, men mit elforbrug afspejler jo bare at jeg gjort hvad alle snakker om at vi skal gøre.
Gør os fri af fossile brændstoffer, ved at og elektrisificere varme og transportsektoren.

Og så jeg bliver lidt pikeret når en embedsmand i klimaministeret ligefrem melder ud at man vil modarbejde de små individuelle solcelleanlæg.
Skal embedsmænd nu til at drive politik?
Når jeg læser det sidste afsnit af artiklen, fremstår det som om embedsmanden udstikker regeringens politik på området.

  • 28
  • 1

Jeg nåede frem til, at en fordeling, hvor 23% af den samlede årsproduktion for havvindmøller og solceller kom fra solceller (og dermed naturligvis de andre 77% kom fra havvindmøller), ville give det mindste behov for et ellager.

Det lyder meget overraskende i mine øre. Jeg ville tro at elforbruget var størst om vinteren, hvor solen ikke skinner, og behovet således må dækkes fra vind, og vi derfor ville have stort overskud af vinderenergi om sommeren, således at der ikke var behov for solenergi.
Hvad er det i store træk, der iflg. dine beregninger gør at hele 23% sol er optimalt?

Det var også baseret på en antagelse om, at 1 kWh fra havvindmøller har samme pris som 1 kWh fra solceller.

Holder den antagelse i Danmark hvor solcellerne intet producere i 95% af tiden?

  • 9
  • 7

Og så jeg bliver lidt pikeret når en embedsmand i klimaministeret ligefrem melder ud at man vil modarbejde de små individuelle solcelleanlæg.

De bliver ikke modarbejdet, hvis man bare har, hvad man måske kunne kalde en 100% liberal tankegang.

Du kan nemlig bare gå 100% i ødrift og kappe enhver forbindelse til det fælles elnet. Hvis du kan få økonomi i dette, så betyder det, at udgiften til de små lokale anlæg kan betale sig i forhold til udgiften ved et elnet. Lad os vide hvordan det går.

  • 6
  • 8

Det lyder meget overraskende i mine øre. Jeg ville tro at elforbruget var størst om vinteren, hvor solen ikke skinner, og behovet således må dækkes fra vind, og vi derfor ville have stort overskud af vinderenergi om sommeren, således at der ikke var behov for solenergi.
Hvad er det i store træk, der iflg. dine beregninger gør at hele 23% sol er optimalt?

Også for mig.

jeg har gjort tilsvarende regneøvelse med sol og vind, holdt op mod vort nuværende forbrug, time for time.

Jeg når frem til ca. 3.500 MW PV og ca. 8.900 MW vind.

I mit regnestykke udgør sol 13%, med et lagerbehov på 2.000 GWh.

Jeg har brugt 2015 tal.I forhold dertil er der behov for at fordoble vind og at etablere 7 gange så meget PV, som var installeret I 2015.

Når alt det så er sagt, så er der to forhold som trækker ned på sol og øger vind.
nemligt at el generelt er biligere om sommeren end om vinteren. (Mere vandkraft til rådighed om sommeren), og at en forøget mængde el til varme vil øge behovet om vinteren mere end om sommeren.

  • 14
  • 3

@Henrik Michael
9GW vil så kræve 9000Ha. Ikke 90.000Ha. Det gør egentlig blot din pointe stærkere

I øvrigt har vi i forvejen sat alle mulige mærkelige ting op på jorden. Byer, veje, jernbaner, rensningsanlæg, fabrikker, kraftværker, campingpladser, svinestalde, biogasanlæg osv. Så hvad er problemet med at sætte solceller op og lade nogle får tulle rundt og græsse?

  • 15
  • 4

Det lyder meget overraskende i mine øre. Jeg ville tro at elforbruget var størst om vinteren, hvor solen ikke skinner, og behovet således må dækkes fra vind, og vi derfor ville have stort overskud af vinderenergi om sommeren, således at der ikke var behov for solenergi.
Hvad er det i store træk, der iflg. dine beregninger gør at hele 23% sol er optimalt?

Evnen til gensidigt at dække hinandens kortvarige produktionshuller.

Denne egenskab vægter langt tungere end sæsonbalance. Hvis du skal dække manglende produktion i en kortvarig periode med lagring, er det rigtigt dyrt. Så dyrt, at det faktisk er billigere at etablere overflødig produktionskapacitet og smide strømmen væk, når der er for meget af den. Og har man overflødig produktionskapacitet, bliver der også strøm nok i lavsæsonen.

Holder den antagelse i Danmark hvor solcellerne intet producere i 95% af tiden?

Vindmøllestrøm fra nye projekter kostede på det tidspunkt 40-50 øre/kWh.

Regeringen standsede med et hasteindgreb allerede i 2016 den ordning, hvor solcelleejere ville få udbetalt 60 øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh i de næste 10 år. Grunden var, at der inden for kort tid var søgt støtte til etablering af 4,5 GW produktionskapacitet. Det tyder på, at det på daværende tidspunkt har været en rigtig god forretning at sælge solcellestrøm for 60/40 øre/kWh. Siden da er prisen på solceller faldet yderligere.

Det lyder for mig forholdsvis sammenligneligt. Naturligvis med forbehold for, at støtteperioden til vind er kortere. Det er svært at vide, hvordan vindmøllejerne har indregnet det i deres tilbud.

  • 8
  • 2

Hvad er problemet med at monterer solceller på flyderne platforme i området omkring Ækvator ,der er en høj indfalds vinkel en stor del af dagen, kombineret med vindmøller i nærheden , så der kun skal etableres er sæt infrastruktur i området.
De ville skabe skygge, og på den måde være med til at forsink opvarmningen af havet.

  • 2
  • 10

Også for mig.

jeg har gjort tilsvarende regneøvelse med sol og vind, holdt op mod vort nuværende forbrug, time for time.


Så er vi jo i samme boldgade. Dit bud på sol-andelen er cirka halvt så stort som mit, og du er på linie med forskerne i artiklen.

Det lyder da til, at både du, jeg og forskerne er rørende enige om, at vi faktisk har brug for, at en meget større del del af vores elforbrug dækkes af sol. Så hvorfor er du overrasket?

En forskel på en faktor to finder jeg ikke overraskende. Hvis vi alle nærlæste hinandens forudsætninger, ville vi nok opdage, at forskellene kunne forklares med forudsætningsforskelle. Min forudsætning var f.eks., at al strømmen skulle komme fra enten sol eller vand. Ingen import, ingen affaldsforbrænding (skidt for mig), ingen biomasse (også skidt for mig). Så snart man begynder at indregne nogle af disse ting, kan det sagtens rykke balancen mellem sol og vind.

  • 11
  • 2

Det lyder da til, at både du, jeg og forskerne er rørende enige om, at vi faktisk har brug for, at en meget større del del af vores elforbrug dækkes af sol. Så hvorfor er du overrasket?

Allan.
En faktor to indledningsvist synes jeg er af en størrelsesorden, som kræver opmærksomhed.
dertil at vi fremover får plads til mere vind på grund af øget forbrug om vinteren til varme.
Det forhold vil fktisk presse solcellerne lidt tilbage I såvel andel som I totalt areal, fordi den øgede vind om vinteren tager noget af solcellernes marked om sommeren.

Når vi så ser på behovet for lager, som jeg beregnede til 2.000 GWh, eller bare 7% af vort samlede elforbrug, så lever jeg fint med at de 7% dækkes af vandkraft og biomasse, fremfor at hælde store beløb I ellagring.

  • 4
  • 2

Når vi så ser på behovet for lager, som jeg beregnede til 2.000 GWh, eller bare 7% af vort samlede elforbrug, så lever jeg fint med at de 7% dækkes af vandkraft og biomasse, fremfor at hælde store beløb I ellagring.

Som et tankeeksperiment:

Der er netop blevet bygget et kendt batterilager af Tesla i Australien på 129 MWh. Det betalte de 50 millioner USD for. Det er 2,3 millioner DKK per MWh. Lad os købe 2.000 GWh af dem. Det giver en samlet pris på 4.600 milliarder DKK.

Det afskriver vi over 20 år og fordeler ud på 1,9 millioner husstande. Det giver en pris på 10.000 kr per husstand per måned.

Ok så det er ikke en løsning pt. Men hvis batterierne falder til 10% så begynder der at være nogle muligheder.

  • 5
  • 8

Ok så det er ikke en løsning pt. Men hvis batterierne falder til 10% så begynder der at være nogle muligheder

Hvis vi for at sikre os de sidste 7% af vort elforbrug fra sol og vind lageret, skal ryste om med 1.000,- ekstra om måneden, så bliver det til kr. 12.000,- om året.

Eller den nette sum af 42,86 kr. / kWh el for disse7% (280 kWh/år, forudsat et årsforbrug på 4.000 kWh.)
Måske vi skal helt ned på en pris på en enkelt % af dagens pris for batterier, før vi for alvor kan tale om det, som en mulighed.?

  • 7
  • 2

forudsat et årsforbrug på 4.000

Et andet tankeeksperiment:

7% af 4 MWh er 0,28 MWh til en pris af 2,3 millioner kr giver 0,6 million kr til batterilager for en enkelt husstand. Afskrevet på 20 år er det 2500 kr/måned.

Forskellen er formodentligt at industrien fik det gratis i den første beregning.

  • 2
  • 3

Er der nogen der har en timelog for produktion og forbrug for et hus (helst et passivhus) med varmepumpe og solceller? Med data for et helt år kan man nemt beregne størrelsen af det nødvendige batteri, hvis de skulle køre i ø-drift.

  • 5
  • 4

Det afskriver vi over 20 år og fordeler ud på 1,9 millioner husstande. Det giver en pris på 10.000 kr per husstand per måned.


Prøv så at regne på, hvor stor en del af disse batterier, der kan erstattes af overkapacitet på sol og vind.

Det er desværre noget, folk stort set altid glemmer, når de regner på batteriscenarier: Vi behøver ikke købe dyre batterier for at få den allersidste kWh fordelt hen over året, hvis vi for færre penge kan etablere mere produktionskapacitet og så kun bruge batterier til at udfylde de kortvarige huller.

  • 15
  • 3

Hvad er problemet med at monterer solceller på flyderne platforme i området omkring Ækvator ,der er en høj indfalds vinkel en stor del af dagen, kombineret med vindmøller i nærheden , så der kun skal etableres er sæt infrastruktur i området.
De ville skabe skygge, og på den måde være med til at forsink opvarmningen af havet.

Hvis man vil forsinke opvarmningen vil det være bedre at bruge strømmen til at pumpe havvand gennem store sprinklere, så man får en øget fordampning og dermed flere skyer. Det gælder specielt i Nordafrika, hvor der ofte er pålandsvind. Efterhånden som der udbygges med solceller i disse lande, vil der antageligt være overskud af strøm i middagstimerne.

  • 3
  • 2

10 KW installeret på taget koster 100.000
2x invertere a 20.000
Giver en samlet sum på 140.000,- over 30 år.
10KW giver ca 9500Kwh årligt.

Det giver en pris leveret på matriklen der er 49 øre/Kwh
Med de påtagede samfundsøkonomiske briller, skal vi fjerne momsen = 39 øre/kwh ab forbruger.

Prisen ab forbruger i stikkontakten er i dag omkring 80 øre, (spotpris+fortjeneste+nettarif+distributionsselskab)

Med andre ord, så kan man som forbruger smide 50% af strømmen væk og lige med det yderste af neglene klamre sig fast under de 80 øre/kwh.

Dette vil dog kræve at man kan aftage 4750 Kwh direkte fra solcellerne årligt.
Det er ikke realistisk heller ikke med varmpumpe og elbil.

Men man kan jo sælge overskudsstrømmen til 5 øre under spotpris ca 20 øre.
(de samfundsøkonomiske øjne gør jo at man ikke skal regne på beskatningen af salget)

Det gør at ens direkte elforbrug kun skal være omkring 33% altså 3300 Kwh
Med elbil og en varmpumpe, der kan hæve 500L buffertank fra 35c til 55c og elpatron videre op til 90c.
3300Kwh er inden for rækkevidde.

Har man skifteholds arbejde og 50km til arbejde er de 4750 Kwh endda indenfor rækkevidde.

Det regeringen lavede sidste år med at indføre sekund afregning på anlæg over 6 Kwh skete udelukkende for at ødelægge økonomien i 10-20 KW anlæg.
Distributions- og elselskaber kan med sekund afregning indføre en voldsomt dyr fakturering.
Lidt som det overtakerede rådighedsbeløb på private solceller.

  • 13
  • 0

hvis ellers man havde plads til solcellerne

Det er problemet for privat ø-drift. De fleste huse har kun plads til mellem 5 og 10 kW på taget.

Et optimeret passivhus kan måske nøjes med 3000 kWh årligt inklusiv opvarmning (jordvarme). Hvis der er plads til 10 kW på taget, så bliver det cirka til 10.000 kWh årligt. Det er tre gange overkapacitet. Men er det nok til januar?

Ifølge en datakilde, så har månederne november, december og januar mellem 2 og 3% hver af årsproduktionen. Det vil sige at med 10 kW på taget, så får vi kun 200-300 kWh i de koldeste måneder.

Det kan måske lige dække varmebehovet i et 200 kvm passivhus med en jordvarmepumpe. Men der mangler nok lige det sidste til husholdningen.

Et 10 kW anlæg koster omkring 80.000 kr. Afskrevet over 20 år giver det 300 kr/måned eller 130 øre/kWh (som bruges). Ved ægte ø-drift regner jeg ikke med at man kan sælge overskuddet.

Men 10 Tesla Powerwalls med en samlet kapacitet på 135 kWh koster 490.000 kr.

  • 2
  • 0

Raymond.
Kapacitet af solceller og batterier ?
Så kan vi ogdå sætte en konkret pris på ødrift.


for beløbet kunne installeres +50kWp solcelleanlæg som ville producere +50MWh/år, mere end 10 gange et normalt årsforbrug. Der ville med den installation ikke være behov for et større batteri om vinteren, et par dage max. Taget + plankeværk + garageport + o.s.v. må bare overplastres med solceller. 10 gange mine solceller (6kWp) ville lave overskud ALLE ugerne hele året.

  • 1
  • 1

bedre betale sig at overprovisionere solceller end kun at installere batterier svarende til produktionsbehovet - det økonomiske balancepunkt må være med en overproduktion pga prisforskellen mellem solceller og batterier.

  • 14
  • 1

Men 10 Tesla Powerwalls med en samlet kapacitet på 135 kWh koster 490.000 kr.


En kapacitet som burde koste 150.000 hvis de lod være at overtaksere produktet
(overtaksering gælder også for alle de andre, der sælger husstandsbatterier.)

Ved et batteri "kabinet" kaldet: Renoult Zoe
Er prisen pr Kwh , når man opgraderer til den store batteripakke, ca 1100,- /Kwh

En anden form på "kabinettet" kan på ingen måde ikke koste 4500,- /Kwh at lave.

  • 1
  • 2

Opsætning af rigtig mange solceller, er den strategi jeg går efter, og selvom jeg gerne vil have batteri til døgn udligning af forbruget, så står man tilbage med de sidste 5% årlige forbrug, der kan dækkes med for 250kkr batteri, eller 1000kr årligt til elselskabet. Jeg har indtil der kommer en bedre løsning valgt de 1000kr til elselskabet.

  • 1
  • 2

eller 1000kr årligt til elselskabet.


Husk at regne (G)rådighedsbeløbet med, det varerier lidt fra sted til sted, men 2000,- er forventligt.
Dertil kommer at sekund afregning nok ikke bliver billigt, jeg vil gætte (helt blankt gæt) på 1000,- årligt.

Samlet omkring 3.000,- plus den strøm man bruger, og de nævnte to ting er (imho) udelukkende kun sat i værk for at demotivere installation af private solceller.

  • 6
  • 1

bedre betale sig at overprovisionere solceller end kun at installere batterier svarende til produktionsbehovet - det økonomiske balancepunkt må være med en overproduktion pga prisforskellen mellem solceller og batterier.

Raymond.

Jeg opfordrede dig tidligere til at regne det igennem med dine døgnværdier.
Det gørjeg her igen. Og giver ikke nedadvendte tomler. Endnu.

Fortæl os resultatet, så vi kan komme ud over tro og håb stadiet.

Fakta på bordet. Tak.

  • 2
  • 1

Michael Mortensen skriver
"solceller producerer lidt under 50% af tiden, ca 4000 timer årligt".
En debattør har sat solcellernes kapacitetsfaktor til 0,10. Det virker mere troværdigt.

Der hvor jeg bor skinner solen ikke:
- om natten - når det regner - når det er overskyet - ikke ret meget i vinterhalvåret.

Har nogen et troværdigt bud MED kildeangivelse fra en troværdig kilde.
(Her vil leverandører af solceller være diskvalificeret).

  • 9
  • 2

Hvordan forskere i energi seriøst kan fortsætte med at snakke sol og vind, er et mysterium!
Det kan kun være støttet af olieindustrien, som er den industri, der seriøst har størst glæde af at støtte disse energiformer.
Olie og kul udgør 85 % af verdens energi forbrug og vind og sol 3% og vi har et stigende CO2 forbrug.
Der er kun en energiform, der kan løse verdens CO2 problem, og det er atomkraft. Den må olieindustrien med rette frygte. Jeg vil derfor gerne lægge navn til en konspirationsteori, hvor alle miljøorganisationer og sol vind eksperter støttes direkte eller indirekte af olieindustrien.
Det er en CO2 katastrofe, at vi ikke har fået gang i en atomindustri. I en tv udsendelse så jeg, at USA har stoppet en atomenergiforsøgsstation, som kunne producere energi stort set uden affaldsproblemer. Det er kun meget magtfulde organisationer der er i stand til det.
Sol og vind er fint, og kan sagtens være anvendelig i fjerntliggende øsamfund.

  • 7
  • 16

Lav du et databaseopslag på energinet og bed om solcellesydelse større end nul.

Du vil finde ca 4000 timer og dermed vil du få dokumentation for at solceller levere strøm lidt under 50% af tiden, dette trods kapacitets faktor på 0,1

Kapacitets faktor og faktuelle produktionstimer er ikke sammenhængende.

Den anden debattør påstod at solceller ikke leverer i 90% af tiden, det udsagn er en lodret løgn.

  • 11
  • 5

Hvis journalisten havde gjort lidt hjemmearbejde, istedet for endnu en gang kun kritikløst at citere en professor (det kan enhver jo kalde sig), så kunne diskussionen føres på et faktuelt grundlag.

Artiklen sammenligner vindstrøm (havvind og landvind) og solstrøm (storanlæg og taganlæg).
Så er det vel ikke umuligt at finde rimeligt troværdige, sammenlignelige, anlægspriser ?
Om ikke andet, så finde de sidste par udbud på de tre førstnævnte og få et telefonoverslag på på det sidste.
Dette kunne så, rent spekulativt, kombineres med forventet prisudvikling per MW, hvor især teknologien må forventes at påvirke solceller.

Endelig vil jeg foreslå alle interesserede, at de danner sig et overblik over eget elforbrug, dels over døgnet, dels over året, dels fordelt på typer.
Bortset fra de trefasede forbrugsgenstande, sjældent andet end komfur og ovn, så kommer man langt med en ternet blok og bimålere (stikkontakt<= kr.100; DINskinne<=kr.300).
Med det i hånden, nej på skærmen, så kan man gennemtænke mulige ændringer og mulige tilpasninger til produktions- og afgiftsmønstre. Det sidste er måske den afgørende parameter for det private forbrug.

  • 9
  • 0

Michael Mortensen er en useriøs debattør - tyder på fravær af teknisk baggrund.
Michael Mortensen skriver "solcellesydelse større end nul".
Altså en effekt som kan få en 25 W pære til at lyse svagt.
Personer med en sådan mangel på seriøsitet - og bevidst manipulerende - kan ikke tages seriøst i en debat som handler om teknik.
Energiproduktion angivet som "Kapacitetsfaktor" er et tal som kan danne grundlag for en seriøs debat. Fordi det er et tal som kan danne grundlag for en Cost/benefit beregning.

  • 4
  • 12

Personer med en sådan mangel på seriøsitet - og bevidst manipulerende - kan ikke tages seriøst i en debat som handler om teknik.

Michael Mortensen har forholdt sig mere seriøst og teknisk til emnet, end du har. Jeg kan se af dine indlæg i tråden, at du tror, at kapacitetsfaktoren er det antal timer, solcellerne producerer. Det er det ikke.

Kapacitetsfaktoren er den gennemsnitlige produktion over tid, og den er sammensat af både dellast- og fuldlasttimer. Derfor vil andelen af timer med produktion være højere end kapacitetsfaktoren.

Og du skal ikke undervurdere betydningen af dellasttimer. I perioder, hvor solcellerne producerer ved dellast, kan man med en øgning af produktionskapaciteten stadig opnå 100% dækning af forbruget. I perioder, hvor de slet ikke producerer, har man ikke denne mulighed. Så antallet af timer med produktion er faktisk langt vigtigere end antallet af timer med maks. produktion.

  • 16
  • 4

Jeg havde dog ikke forestillet mig nogen ville kunne finde på det.


Det er vel til gengæld ikke svært at forestille sig, at de bruger samme "infrastruktur" i bilen i begge modeller. Så det reelt kun er selve battericellerne, der er forskellige, mens hele indpakningen er den samme.

Jeg ved ikke, om dette er tilfældet, men hvis det, kan du ikke argumentere for, at prisen på "kabinettet" kan beregnes ud fra prisforskellen mellem de to modeller, eftersom prisen på "kabinettet" er indeholdt i grundprisen, ikke i prisforskellen.

  • 1
  • 0

6Kwh hos vivaenergi koster 36.000,- = 6.000,- /Kwh

En powerwall 13,5Kwh koster 53.000 = 3925,- /kwh
(hvis de altså lod os købe den uden installation)

En komplet Renault zoe inklusive afgifter med 41Kwh batteri koster 262.500 = 6402,- /Kwh
Merprisen for de sidste 19Kwh er 1100,- /kwh frem for at vælge modellen med den lille batteripakke.

  • 0
  • 1

>>Jeg håber dog stadig på at atomkraft kommer ud af politisk selvmords kategorien her i Danmark

Fint med mig - bare det bliver i din egen baghave. Atomkraft er jo IKKE en ren energi, som mange gerne vil have det til at se ud - det er stadig kun mennesker som styrer teknologien.

Og når nogle snakker om at sandsynligheden for uheld er 1:1.000.000, og dermed utrolig lav inden for atomkraft... hvis chancen for at få HIV og udvikle AIDS kun er 1:1.000.000 med en smittet partner, ville du så stadig have ubeskyttet sex med en verificeret smittet?

  • 4
  • 7

Australien har lige købt et 129 MWh batteri for USD 50 millioner. Det giver en pris på 2325 kr/kWh.

Vi har endnu ikke fået et bud på hvor meget batteri der skal bruges for at kunne være off grid. Det vil sige, hvad er længste periode uden produktion i december og januar? Det kræver en simulering at være sikker, da batteriet ikke fyldes blot fordi solen lige kom frem en time.

Hvis vi siger at der skal være batteri til en uge og at et passivhus kan klare sig for 10 kWh per dag, så skal vi have 70 kWh. En Tesla vil kunne gøre det, hvis bare den kunne forsyne "baglæns" og at ejeren undlader at køre for meget i perioden.

70 kWh til 2325 kr/kWh er 160.000 kr. Afskrevet over 20 år er det 700 kr/måned.

Eller hvis husets strømforbrug samlet er 3000 kWh/år, så er det 2,7 kr/kWh til batteri. Fra tidligere beregning har jeg at udgiften til 10 kW solcelleanlæg svarer til 1,2 kr/kWh. Det giver en samlet pris i omegnen af 4 kr/kWh for et hus der er 100% off grid uden mulighed for at sælge overskud.

Det er hvad vi kan dags dato, hvis nogen skulle have lyst. Der findes sikkert steder, hvor det giver mening. Du skal selv betale for at få gravet din stikledning ind og det er der aldrig nogen der husker at regne ind.

Hvis batteripriserne falder til halvdelen, så har vi break even med nuværende strømpris inklusiv afgifter. Falder prisen yderligere til en fjerdedel, så har vi break even med strømprisen uden afgifter.

Meget godt gået for en teknologi, som nogen mener er ubrugelig på grund af en kapacitetsfaktor på 0,1.

  • 2
  • 3

Gad vist om den megen solenergi er gavnlig PRIVAT-økonomisk.
I hvert fald foreløbige når der ikke er for mange om biddet.
MEN
Samfundet – nettet - skal indgå i ærlige vurderinger.
Der har man erfaring fra Tyskland og de amerikanske ”solskindsstater”.
Se https://wp.me/s1RKWc-2i

  • 3
  • 1

I perioder, hvor solcellerne producerer ved dellast, kan man med en øgning af produktionskapaciteten stadig opnå 100% dækning af forbruget.


Det vil bare være exceptionelt dyrt at ydbygge kapaciteten i sådan et omfang. Ikke kun fordi det kræver mange solceller, men fordi det koster det danske samfund mange penge at komme af med den overskydende produktion, når alle systemer leverer maksimal effekt og vi ikke har nogen aftagere. Den negative pris, som ikke betyder at vi får billig strøm men at vi betaler nabolande for at modtage strøm og dermed selv ender med en højere pris.

  • 1
  • 5

Fint med mig - bare det bliver i din egen baghave. Atomkraft er jo IKKE en ren energi, som mange gerne vil have det til at se ud - det er stadig kun mennesker som styrer teknologien.

Og når nogle snakker om at sandsynligheden for uheld er 1:1.000.000, og dermed utrolig lav inden for atomkraft... hvis chancen for at få HIV og udvikle AIDS kun er 1:1.000.000 med en smittet partner, ville du så stadig have ubeskyttet sex med en verificeret smittet?

Jeg melder mig gerne til at få en reaktor i baghaven! Affaldet kan de også opbevare der. Jeg ved nemlig godt, at det ikke er farligt at stå ved siden af en betonkapsel med brugt brændsel.

Din analogi med HIV er direkte absurd og særdeles useriøs. For det første, så viser det nyeste tal, at atomkraftulykker har været meget mindre dødelige end tidligere antaget. Derudover har ulykkerne været meget mindre skadelige for nærområderne end forventet. Slutteligt har alle ulykker frem til i dag været på meget gamle værker med mangelfuld sikkerhed.

Atomkraft er historisk en meget ny energiform og vi har lært utroligt meget om sikkerhed siden den første reaktor blev startet i 50'erne. De nyeste atomkraftværker ville aldrig kunne nedsmelte pga et jordskælv, flystyrt eller en tsunami. Dertil er sikkerheden for stor. Du skal huske på at sandsynligheden for en ulykke er statistik baseret på antal ulykker i forhold til antal drifttimer og når der kun har været ulykker på gamle kraftværker, så er der en unfair bias i forhold til nye kraftværker. Læg så dertil, at de fremtidige kraftværker, hvoraf de første forventes klar i løbet af 10 år, er deciderede Walk-away safe. Dvs. de kan fysisk ikke nedsmelte. Punktum. Safety by physics i stedet for safety by engineering gør at vi ikke har noget at bekymre os om. "Affaldet" smider vi i breeder-reaktorer, som Kina og Indien allerede er ved at bygge, eller i danske Seaborg Technologies' Wasteburner og får endnu mere strøm og mindre affald.

  • 3
  • 8

Ja men ikke alle dage. Hver overskyet kolde vinterdag i træk koster cirka en gang Tesla Powerwall. Hvor mange skal du kunne tage i træk? Det er langt dyrere end solcellerne.

Der tror jeg du tager lidt fejl, mine solceller producerer ikke under 1kWh pr dag uanset overskyethed og ser du over flere dage, så ser det endnu bedre ud - jeg har kun lige overfladisk set på 3 års produktion. 10 gange produktionen tror jeg en enkelt Tesla Powerwall er nok til udligning og behov i de mørke timer.

  • 4
  • 0

Økonomien er baseret på at man kan holde en kapacitetsfaktor på over 0,9 men det er der bare ikke behov for på forbrugssiden.


Det kommer da i den grad an på hvor stor en installeret kapacitet man har. Der er jo ingen der taler for at bygge nok atomkraft til at dække 100 % af Danmarks forbrug. Atomkraft fungerer supergodt som baseload og så kan vind og sol rigeligt fint levere strøm til at dække spidsbelastninger. I øvrigt kan atomkraft altså godt justeres ned i effekt, hvis det er nødvendigt, selvom det selvfølgelig påvirker rentabiliteten.

  • 0
  • 6

Hvis det er så nemt bare at slukke, hvorfor gør vi det så ikke, når vi har negative priser?

Det gør vi også fremadrettet. Nye vindmøller kan kun få tilladelse hvis de kan lukke ned.

Men der er en masse gamle aftaler hvor producenten har krav på at kunne afsætte produktionen. Det gælder i øvrigt 100% af atomkraftværkerne.

Og så er der nogle forældede ordninger, eksempelvis fjernvarme der ikke må producere varme uden også at lave strøm uanset at der ikke er brug for strømmen.

  • 5
  • 0

Hvis et a-kraftværk er nok til hele Danmark så er det danske forbrug da faldet en del. Og igen forbrug kan flyttes.


Det har altid været lavt om natten særligt i sommer halvåret. Og medmindre vi skal til at arbejde om natten og lave mad om natten, så nej, det store forbrug kan ikke flyttes.

A kraft fortalerne er nødt til at forholde sig til at vi allerede har 100 % vedvarende energi mange nætter og at der ikke er brug for yderligere effekt om natten.

  • 7
  • 3

Det vil bare være exceptionelt dyrt at ydbygge kapaciteten i sådan et omfang. Ikke kun fordi det kræver mange solceller,


Hvis alternativet er at opføre mere lager, og lageret er dyrere, så er den indvending ubrugelig.

, men fordi det koster det danske samfund mange penge at komme af med den overskydende produktion, når alle systemer leverer maksimal effekt og vi ikke har nogen aftagere. Den negative pris, som ikke betyder at vi får billig strøm men at vi betaler nabolande for at modtage strøm og dermed selv ender med en højere pris.


Negativ pris skyldes anlæg, der ikke bare kan skrue produktionen ned til 0. Solceller og vindmøller er ikke sådanne anlæg. Eller også skyldes det anlæg, der ikke har en interesse i at skrue ned til 0. Det kan vi fint styre med priserne. Hvis en solcelle- eller vindmølleejer skal betale for at komme af med strømmen, vil han blot undlade at producere den. Så også den indvending er ubrugelig.

  • 13
  • 1

@ Bjarne Thorsted
Du skriver håbefuldt:

Der er jo ingen der taler for at bygge nok atomkraft til at dække 100 % af Danmarks forbrug. Atomkraft fungerer supergodt som baseload og så kan vind og sol rigeligt FINT levere strøm til at dække spidsbelastninger.

Min fremhævning af ordet FINT
MEN
Hvem skal dække spidsbelastningerne hvis Vejrguderne vælger at holde ferie samtidigt med spidsbelastninger?
Det er vist lidt mærkeligt "sådan bare" at forudsætte at den delvis uforudsigelige sol og vind kan dække de mere eller mindre tilfældige spidsbelastninger.
I Tyskland taler man om Dunkelflaute (Mørkt vindstille),
Se http://wp.me/s1RKWc-93
For øvrigt kan man i Frankrig FINT variere atomkraften tilstrækkeligt til at dække de små, langsomme og forudsigelige variationer i forbrugsmønstret.
NEJ
For mig blive indlægget endnu et argument for (næsten) 100 % atomkraft.

  • 4
  • 6

Det er da godt nok utroligt, at det er så snavs at have solceller til at dække hele eller dele af sit behov for energi.

Hvor må mange tyskere have taget fejl når man på en tur gennem Tyskland ser hvor mange huse og marker og lader og fabriksbygninger som er smasket til med solceller.

Kan de virkelig ikke regne dernede ?

  • 5
  • 3

For øvrigt kan man i Frankrig FINT variere atomkraften tilstrækkeligt til at dække de små, langsomme og forudsigelige variationer i forbrugsmønstret.


Hvad kan man???? Det har Frankrig aldrig gjort... De har vand, kul, olie og gas til at regulerer i forhold til forbruget og der ud over bruger Frankrig alle de omkringlignende lande til at dumpe deres overskudsstrøm når forbruget i Frankrig er lavt...

Atomkraftproduktionen varierer omkring 5% (i forhold til maks), forbruget varierer omkring 70% (i forhold til maks) inden for et døgn...

Og nej, jeg skriver ikke at der er noget forkert i at atomkraften producerer det den kan, uden hensyn til forbruget...

  • 7
  • 0

For øvrigt kan man i Frankrig FINT variere atomkraften tilstrækkeligt til at dække de små, langsomme og forudsigelige variationer i forbrugsmønstret.


Jada. Vi kan sagtens bygge 60% overkapacitet (i forhold til det gennemsnitlige forbrug) på atomkraft, så spidslasten kan dækkes, og så regulere ned, når der ikke er behov for elektriciteten.

Så kommer hvert atomkraftværk på årsbasis til at producere 60-65% af den mængde elektricitet, det kunne have produceret. Omkostningerne til værket er de samme, som hvis det producerede på fuld kraft. Derfor er ejerne nødt til at skulle have en 60% højere betaling pr. kWh for at tjene investeringen hjem.

Garantiprisen for elektricitet fra Hinkley Point C var cirka 1 kr/kWh, før Brexit hev pundkursen ned. Nye europæiske værker bliver næppe billigere, da sikkerhedskravene kun stiger. Og det er for et værk, der kan få lov at producere hele tiden.

Så vi kan roligt regne med, at hvis vi bygger atomkraftværker til at dække hele vores forbrug inkl. spidslast, kommer vi til at betale 160 øre/kWh i dagens priser. Altså i indkøbspris til nettet. Transmission, distribution og afgifter kommer oven i. Reservekapacitet kommer oven i - for vi ved jo godt, at atomkraftværker en gang i mellem har kørselsforbud eller revision.

Sådan et værk vil stå færdigt om 30-40 år.

Allerede i dag ville vi kunne levere hele vores elforbrug stabilt døgnet rundt fra vind, sol og ellagre for 6 kr/kWh. Og priserne på alle tre teknologier drøner nedad, mens prisen for atomkraft drøner opad. Vi kan være ret sikre på, at priserne på atomkraft og vind/sol/lager har krydset hinanden, inden de 30-40 år er gået.

Fat dog, at atomkraft har fremtiden bag sig.

  • 14
  • 1

Prisen er 1/kapacitetsfaktor. Eksempelvis hvis de skruer ned til 50% så skal de have det dobbelte per kWh i forhold til fuld produktion.


Øh, ja? Det er jo netop det, jeg skriver.

Hvis spidslasten er 60% højere end gennemsnitsforbruget, og produktionskapaciteten bygges til at dække spidslasten, bliver kapacitetsfaktoren 1/(160%) = 62,5%.

Når vi så bruger din formel, får vi en pris på 1 kr / 62,5% = 1,60 kroner.

Præcist som jeg skrev.

  • 6
  • 0

:o)
Der må være andre steder de kan være mere effektive.
Med mindre de blot skal bruges som bæredygtighedspotensforlænger, så er deres effektivitet naturligvis ligegyldig.
Jeg tror først det bliver godt når energien fra cellerne bliver brugt til at fremstille andre solceller, ellers er det spildt.

  • 1
  • 8

Bjarne - fordi vi tjener penge på at modtage tysk vindmøllestrøm til f.eks. til -0,20 EUR/ Kwh og sælge det til Norge for -0,10 EUR/ Kwh


Narh. I den situation vil det altså stadig være en bedre forretning at slukke for vores egen produktion og nøjes med at transportere/forbruge andres overskudsstrøm.

(Altså forudsat at vores handlinger ikke påvirker markedsprisen, hvilket de naturligvis i et eller andet omfang gør.)

  • 0
  • 0

PHK

Har flere gange plæderet for overprovisionering, hvad de fleste debatører syntes at være enige i vil være billigere end at bruge batterier.

Ved både at have havvind og distribuerede solceller, så får vi to større billige energiproduktionsformer, der sammenlagt producerer rimeligt stabilt.

Demand respons systemer med smartgrid styring til at producere varme og vertikal farming produkter samt Synfuels og mange andre industrielle processer, hvor man godt kan flytte lidt på energiforbruget i tid vil kunne balancere rigtigt meget.

Ideen om batterier til energilagring kræver at der skal være en stor prisdifference på den energi som man lagrer og den energi som man sælger fra lageret gange den mængde energi man omsætter gennem lageret. Det udelukker i det store hele deep cycling og desværre for dem som argumenterer for batterier til lagring, så er overprovisionering, fornuftigt mix og demand respons strategier også gift imod batterier ligesom HVDC grid og biomasse også er.

De billigste tyve årige kontrakter på energi fra vindmøller uden subsidier ligger lige omkring 10 øre per kWh (Pt. Mexico i teknologi neutralt udbud). Den pris er snublende nær på det prisniveau, der skal til før man kan producere Synfuels på ren kommerciel basis - dvs. uden at der skal carbon afgift til, NoX eller SoX afgift til.

Sidste år sænkede Vestas deres gennemsnitlige pris per solgt MW vindmølle med 15% samtidigt med at de selvfølgelig fortsatte det gode arbejde med at skalere til større møller med bedre kvalitet og større AEP.

Det er urealistisk at forvente at Vestas og deres konkurrenter ikke vil fortsætte af den vej, da de jo nu om dage er under hårdt pres af vigende subsidier og hurtigt faldende priser på solceller.

Vattenfall vandt Kriegers Flak med et bud på 37.2øre per kWh i ca. 40% af anlæggets design levetid. I de øvrige 60% af tiden vil Kriegers Flak skulle afsætte strømmen på Nordpool og vil der skulle forvente at prisen ligger noget under Nordpool gennemsnittet, da vindmøller producerer som vinden blæser. Realistisk set ligger gennemsnits salgsprisen for Kriegers Flak derfor på ca. 25øre per kWh.

Siden har Vattenfall og Ørsted budt på havvind uden subsidier og det indebærer væsentligt lavere priser.

Vi har mulighed for at komme ned under produktionspriser for havvind hvor Synfuels bliver direkte billigere end tilsvarende brændsler baseret på råolie.

  • 4
  • 1

overkanten af realiteterne

Jo, men det er foer set, at Michael Rangaard mener, at overdrivelse fremmer forstaaelsen...

En ting er, at det er noget knudret at skrive, at elforbruget i Frankrig varierer omkring 70% (i forhold til maks).

En anden ting er fakta, som er at elforbruget i 2017 (jan-sep) varierede fra 57 TWh i januar, og ned til 40 TWh i jun-sep. Indhyldningskurven for perioden 2007-16 viser, at baandbredden om vinteren, dec-feb, ligger mellem godt 50 og 57 TWh, og mellem 35 og 41 TWh om sommeren, jun-aug (sep). Bedoemt paa oejemaal ser maanedmidlen ud til at vaere ca. 45 GWh. Dvs. toppen ligger godt 25 procent over og bunden 30 procent under gennemsnittet.

Bonusinformation: Akraft stod i 2015, med 437 TWh for knap 80 pct. af den samlede elproduktion, 568 TWh, vandkraft kom paa andenpladsen, med 59 TWh (10 pct.), nr. 3 var vind, med 21 TWh, skarpt forfulgt af gas med 20 TWh, hvorefter der er et stykke ned til kul paa 5. pladsen med 12 TWh, sol var nr. 6 med 7.3 TWh. Resten kom fra affald, biofuels, olie, tidevand, andet – i den raekkefoelge. (Kilde: IEA).

  • 2
  • 2

Der hvor jeg bor skinner solen ikke:
- om natten - når det regner - når det er overskyet - ikke ret meget i vinterhalvåret.

Mon de der siger det ikke kan lade sig gøre, skulle holde op med at afbryde dem der allerede er i gang med det.

https://ing.dk/artikel/tesla-bygger-250-mw...

Javist de har flere solskinstimer og bedre fordelt over året end vi har.
Javist deres elsystem er mere skrøbeligt end vores.

Men tendensen er ret klar
Solceller og husstandsbatterier er en del af fremtiden.

OGSÅ her i Danmark hvor betydningen af Radius kogespids flextarif, reelt er en udmelding om at de mener deres net er ved at ramme grænsen.

  • 8
  • 2

Det er effekt der er relevant her

Jah, lasten varierer betydeligt mere end elproduktionen:

Hoejeste last, sep 2014-sep 2015: 91.6 GW (6. feb 2015, 19:00)
Laveste last, sep 2014-sep 2015: 29.3 GW (16. aug 2015, 07:00)

Hoejeste last, sep 2015: 56.7 GW, 16. sep, 12:00
Laveste last, sep 2015: 32.4 GW, 13. sep, 05:00
(Kilde: ENTSO-E)

  • 0
  • 0

Den glemte kraf A-kraften burde overvejes endnu engang Thorium reaktore burde i det mindste overvejes inden cirkus DK overlegent fejer også den mulighed til side og indfører solceller og så i DK. - er der overskyet/ om natten - laver en hel mark med solceller intet brugbart. OG blæser det ikke - som i denne skrivende stund - så er der 0 "alternativ elkraft prod. i DK." - - - om man med tissedyre batterier kan opnå noget brugbart - afhænger igen af vejret og tilfældighederne -------------- vil man virkelig satse på tilfældighederne ?
1 dag uden strøm er en økonomisk katastrofe.

  • 4
  • 9

om man med tissedyre batterier kan opnå noget brugbart - afhænger igen af vejret og tilfældighederne

Kunne vi nu for f.... h.... ikke snart blive fri for at høre om at energi ikke kan lagres fordi batterier er for dyre.
Der er jo intet menneske, der nogen sinde har forestillet sig, at større energimængder til udjævning over længere tidsperioder skulle gemmes i batterier. Langt, langt billigere muligheder, der også kan anvendes i Danmark, findes jo.

Lad dette være sidste gang vi høre det totalt tåbelige "dyre batterier" argument.
Hvad det er intelligensniveaut hos de fanatiske atomkrafttilhængere der fører til sådan et argument, så man da ikke håbe, at de nogen sinde har været involveret i opførslen af et atomkraftværk.

  • 5
  • 3

Hvad det er intelligensniveaut hos de fanatiske atomkrafttilhængere der fører til sådan et argument, så man da ikke håbe, at de nogen sinde har været involveret i opførslen af et atomkraftværk


.
Tidligere var jeg A-kraft tilhænger, men jeg begyndte at tvivle da økonomien i Akraft begyndte at halte.
Det er ikke blevet bedre af at følge med her på ING.dk
Efter at have stiftet bekendtskab med a-kraft tilhængere her på sitet, fjerner jeg mig længere og længere væk fra den teknologi

De ved måske meget om Akraft, men det er som om at de ikke ved såmeget andet.

Tag nu denne tråd, som omhandler solceller i en dansk kontekst.
Hvor kommer a-kraft ind i billedet?

Kære Akraft tilhængere.
Det kan godt være at Akraft har et kæmpe potentiale, men kan vi ikke blive enige om at det ikke er i DK det næste 30 -50 år.
Hvad med om at i lod a-kraft kommentarerne ligge, og så prøvede at diskutere den danske energipolitik, og holdninger til denne, i forhold til hvad der faktisk er realiserbart i DK.
Der skal laves et energiforlig her foråret, som rækker mindste 4 år frem,
I det energiforlig bliver der overhovedet ikke talt eller tænkt noget om Akraft.

  • 11
  • 4

Tidligere var jeg A-kraft tilhænger, men jeg begyndte at tvivle da økonomien i Akraft begyndte at halte.

Der er ikke økonomiske problemer for teknologien atomkraft. De økonomiske problemer eksisterer kun i USA og det traditionelle vesten i EU, og er rent politisk pådraget. Så dermed kan man jo så sige du ikke undersøgte det ret godt.

Hvad med om at i lod a-kraft kommentarerne ligge, og så prøvede at diskutere den danske energipolitik, og holdninger til denne, i forhold til hvad der faktisk er realiserbart i DK.

Det hører ingen steder henne på et ingeniør fora at man kun vil debatterer udfra hvad der er politisk realiserbart og ikke hvad der faktisk er teknisk realiserbart. Det er usagligt og skaber desuden i et demokrati, politik der kun er realistisk på et stykke papir.

  • 4
  • 9

Der er ikke økonomiske problemer for teknologien atomkraft. De økonomiske problemer eksisterer kun i USA og det traditionelle vesten i EU, og er rent politisk pådraget. Så dermed kan man jo så sige du ikke undersøgte det ret godt.

Ja, lad os da droppe alle de åndsvage sikkerhedshensyn så atomkraft bliver billigere at etablere end sol og vind.
Se bare i Japan hvor de sparede mange penge ved ikke at hæve kølepumperne de flere meter som først projekteret med.

  • 2
  • 4

Se bare i Japan hvor de sparede mange penge ved ikke at hæve kølepumperne de flere meter som først projekteret med.

Det er altid let at være bagklog, men det næppe på at det skyldes økonomiske spekulationer, da det ikke havde været en foranstaltning der havde kostet mere at indtænke fra start, så igen ser man et godt eksempel hvordan man slynger usaglige argumemter ud af ærmet som afspejler energipolitikken herhjemme godt, tjek de sidste 24 timer og se hvad vi har fået ud af vores såkaldte "omstilling":

https://drive.google.com/open?id=1sbMozvy1...

  • 3
  • 3

Det er altid let at være bagklog, men det næppe på at det skyldes økonomiske spekulationer, da det ikke havde været en foranstaltning der havde kostet mere at indtænke fra start, så igen ser man et godt eksempel hvordan man slynger usaglige argumemter ud af ærmet

Mærkeligt at du ligger inde med hidtil ikke oplyste "saglige"argumenter vedrørende sagen.
Bagklogskab er der ikke tale om.
Generatorer og pumper blev ved opførelsen af værket sænket af øknomiske årsager efter pres fra TEPCO.

"On 5 July 2012, the Fukushima Nuclear Accident Independent Investigation Commission (NAIIC) found that the causes of the accident had been foreseeable, and that the plant operator, Tokyo Electric Power Company (TEPCO), had failed to meet basic safety requirements such as risk assessment, preparing for containing collateral damage, and developing evacuation plans. On 12 October 2012, TEPCO admitted for the first time that it had failed to take necessary measures for fear of inviting lawsuits or protests against its nuclear plants."

  • 0
  • 3

Mærkeligt at du ligger inde med hidtil ikke oplyste "saglige"argumenter vedrørende sagen.
Bagklogskab er der ikke tale om.
Generatorer og pumper blev ved opførelsen af værket sænket af øknomiske årsager efter pres fra TEPCO.
"On 5 July 2012, the Fukushima Nuclear Accident Independent Investigation Commission (NAIIC) found that the causes of the accident had been foreseeable, and that the plant operator, Tokyo Electric Power Company (TEPCO), had failed to meet basic safety requirements such as risk assessment, preparing for containing collateral damage, and developing evacuation plans. On 12 October 2012, TEPCO admitted for the first time that it had failed to take necessary measures for fear of inviting lawsuits or protests against its nuclear plants."

Det synes jeg ellers er morsomt, fordi jeg kan ingen steder læse i dit udklip at foranstaltningen skulle være dyrere teknisk at foretage... Ja politiske årsager der kunne påfører økonomiske tab, dermed modargumenterer du dig selv, med egen dokumentation, om "at fordyrelsen ikke er rent politisk motiveret" og lidt skræmmende dokumenterer det en kultur hvor man grundet politiske motiver er bange for at udføre basale sikkerheds procedure. Jeg kan sådan set heller ikke se i dit udklip om beslutningen skulle stamme tilbage fra værkets opførelse.

  • 4
  • 4

Ib Bahnsen

"Mærkeligt at du ligger inde med hidtil ikke oplyste "saglige"argumenter vedrørende sagen.
Bagklogskab er der ikke tale om.
Generatorer og pumper blev ved opførelsen af værket sænket af øknomiske årsager efter pres fra TEPCO."

Tepco krævede ganske rigtigt at hele grunden, hvor KK værket blev anlagt skulle sænkes med 25 meter for at reducere udgifterne til at pumpe kølevand.

De besluttede også at opføre en mur imod Tsunamier, der erfaringsmæssigt var for lav og de traf også beslutning om at der kun skulle være en eneste ubeskyttet power line til værket, at der ikke skulle noget så simpelt som en nød dyppekoger til, hvis den ene ubeskyttede power line skulle svigte.

Tepco, GE, Toshiba og de Japanske atomenergi tilsynsmyndigheder samt alle niveauer fra kraftværksarbejdere og opad var totalt inkompetente og respektløse overfor det som de arbejdede med.

  • 2
  • 3

Det synes jeg ellers er morsomt, fordi jeg kan ingen steder læse i dit udklip at foranstaltningen skulle være dyrere teknisk at foretage

Mærkelig form for humor.
Men hvis du havde sat dig lidt ind i sagen (og normale omkostninger ved at bygge flere etager højere) ville du vide det var tilfældet.
"Udklippet" var ikke dokumentation for dette, men for yderligere at vise at økonomiske hensyn meget let kan tilsidesætte sikkerhedshensyn, og har medført de alvorlige følger som forsøges skjult i Japan, og let overses af KK tilhængere
Hvor er din saglighed i at plædere for atomkraft i kommentarerne til en artikel om optimalt antal solceller?
Negligerende at KK er den dyreste energiform over levetid, (endda før brugte brændselstave bortskaffes), og påstå at disse økonomiske problemer bare er "er rent politisk pådraget, og kun eksisterer i USA og det traditionelle vesten i EU"

  • 0
  • 3

Er at det afhjælper arbejdsløsheden.

A kraft kræver rigtigt mange ansatte, hver dag 24 timer i døgnet.
Lige fra Uran minen via tranport af brændsel over sikkerhedspersonalet, fysikeren til rengøringspersonalet på direktørens kontor.

Sker der en teknisk/menneskelig fejl aktiveres endnu flere arbejdspladser til at rydde op.
Måske anlægget er så skadet at det sket ikke kan genstartes, så skal der bruges tusinder af mennesker på at bygge et nyt.

Ganske fint koncept til at erstatte de arbejdskraftstunge kulværker

whats not to like?

Solceller passer bare sig selv.
Sker der en teknisk/menneskelig fejl, så lukker en lille del af produktionen ned mens fejlen rettes af 1-2 mand der er kørt en tur i en varevogn.
Hvad så med alle de arbejdsløse, hvad skal de så lave?

  • 3
  • 2

Fordi jeg gerne vil høre din mening? Det er vel ret oplagt.
Jeg har svært ved at se at kilden reelt begrunder den konklusion. Så hvad mener du?

Selvfølgeligt gør det det, det er den mest regulerede industri, og samtidigt den der dræber færrest per produceret energi, det er jo klart et paradox. Men du får ikke min mening uden informationerne den blandt andet er bygget op på:

http://canadafreepress.com/article/regulat...

https://link.springer.com/article/10.1007/...

http://www.tandfonline.com/doi/full/10.108...

Og for at citere den sidste:

"The influence of radiophobia on society’s energy choices poses great additional dangers."

  • 4
  • 4

Energi produceret per arbejdsplads, hvor samfundsnyttig arbejdspladsen er:

Sol: 0,14 GWh
Vind: 0,7 GWh
Atomkraft: 10 GWh

Ergo et job inden for atomkraft industrien, producerer langt mere energi til samfundet end et job inden for sol eller vind, og giver dermed mange gange mere samfundsværdi, og dermed langt billigere energi.


Dokumenterede du lige, at trods den lave pris på solcelle strøm så sikrer solceller arbejde til voldsomt mange flere mennesker end atomkraften, dvs færre arbejdsløse og samtidigt billig strøm til samfundet.

Jamen så må jeg jo æde mine ord, og erkende at min påstand om Akraftens fordel i form af ekstra arbejdsplader var forkert, og at arbejdsplads fordelen dermed går til solcellerne.

Hmm.
Høj beskæftigelse og lave elpriser; Whats not to like about solarpanels ?

  • 1
  • 4

Dokumenterede du lige, at trods den lave pris på solcelle strøm så sikrer solceller arbejde til voldsomt mange flere mennesker end atomkraften, dvs færre arbejdsløse og samtidigt billig strøm til samfundet.

Det er vidst tydeligt du næppe forstår basal økonomi hvis det er det du læser udfra de tal. Fordi det dokumenterer tydeligt at der skal langt færre arbejdere til at producerer samfundets energi atomkraft vs. sol og vind, hvilket vækst og udvikling altid har hvilet på.

Hvordan kan få det til at man skal bruge flere hænder for at producerer samme mængde energi(over 71 flere sæt hænder per produceret energi for sol), skulle kunne gøre energien billigere og mere værdifuld, forklarer nok hvorfor du har valgt den forkerte debat at deltage i. Men en ting er sikkert, det medfører ikke flere arbejdspladser og vækst at beskæftige en stor del af befolkningen i samfundets energiforsyng og gøre den markant dyrere...

  • 4
  • 8

Du ved godt selv hvad der er galt med den beregning du laver, og som gør den helt meningsløs, ik'?

Det er jo din påstand, så hvad med at begrunde den, hvis du virkeligt vil gøre et forsøg på saglig debat?

Opdeling i installation/opbygning og drift.
Jeg tror at der i disse år bygges langt mere per installeret kapacitet for solenergi end for atomenergi. Hvad tror du?

Hvad er arbejdskraftbehovet for drift af hhv. solenergi og atomkraft? Det er det relevante tal.
Eller i virkeligheden er det eneste relevante tal. Hvad koster en kWh alt iberegnet. Miljøomkostninger, nedtagning m.m.

  • 2
  • 4

et hører ingen steder henne på et ingeniør fora at man kun vil debatterer udfra hvad der er politisk realiserbart og ikke hvad der faktisk er teknisk realiserbart. Det er usagligt og skaber desuden i et demokrati, politik der kun er realistisk på et stykke papir.

@Rolf.

For at sige det lige ud, så er Akraft diskussionen så trættende og uinteressant at det er dræbende.
Jeg løb lige igennem de sidste 21 indlæg de sidste 20 timer, og de forekommer fuldstændig ligegyldige.
Alle om Akraft, i en tråd om hvormeget sol der skal være i det danske energisystem.
Det KUNNE måske være relevant, hvis Akraft var i spil i det danske energisystem, men det er det ikke.

Er der en artikel der handler om sol, vind, batterier eller andet om energi, så kværner Akraft lobbyen løs om hvor dårligt det er, og Akraft er meget bedre.
Måske er det for at holde humøret oppe.
Det må være deprimerende for Akraft lobbyen at konstatere, hvordan sol, vind og batterier bare køre derudad, med stigende interesse alle steder fra, også Kina og Indien, mens a-kraften syner hen i den vestlige verden.

  • 8
  • 1

Nu er jeg ikke i en lobbygruppe, og jeg er da ked af forsøg på saglig debat er trættende at høre på.

Jeg undrer mig bare lidt over hvorfor du så ikke bare lader være med at følge med i debatten hvis den er så trættende for dig, men simpelthen er nødt til at give udtryk for hvor træt du er i debatten.

Jeg synes dog du skulle overveje om energidebat ikke bare er lidt for tungt for dig.

  • 1
  • 8

Det er vidst tydeligt du næppe forstår basal økonomi h


Det gør jeg nu udemærket, gør du?

Lav vækst giver mange arbejdsløse, der sulter for at undgå sulten sænker de deres lønkrav.
Når lønkravene er tilstrækkeligt lave, så er det nogen der ser en ide i at lave produkter der ellers ville være ekstremt dyre selv for de rigeste.
Niche produkterne kan nu produceres så de rigeste faktisk gider købe dem.
Produktionen starter, og de første varer sælges.
Produktionen optimeres, flere varer pr mandetime, det begynder at give profit.
Flere fabrikanter vil have del af denne profit og de begynder nu også at producerer det aktuelle produkt.
Produktionen optimeres yderligere og flere fabrikanter kommer til.
Niche produktet begynder nu at blive tilgængeligt for den øvre middelklasse, produktionskapaciteten vokser ekstremt. priserne falder og den nedre middelklasse kan nu købe produktet.
Beskæftigelsen indenfor denne produkt gren stiger ekstremt, der er nu masser vækst.
Det der var et niche produktet bare falder og falder i pris, til alle kan købe dette.

Det kunne være støvsugere, brødristere. mv.
Det er egenligt ret ligegyldigt hvad det er, bare folk kommer i arbejde.
Der er dog en naturlig øvre grænse for hvor mange brødristere der kan være pr husstand, Hvorefter produktionen tilpasses et niveau der passer til erstatning for defekte samt væksten i antal husstande.

Nu er det tilfældigvis solceller der er det aktuelle niche produkt og i USA alene har de skabt 260.000 arbejdspladser.

Umiddelbart virker det som om der ikke e nogen øvre grænse for hvor megen elektrisk energi folk har brug for.

Whats not to like.

g og gøre den markant dyrere...


Måske du skulle opdatere dit 7 år gamle regneark med 2018 priser.

  • 2
  • 1

Debatten handler om solceller.

Det, du kalder "debatten" - altså din promovering af atomkraft - er jo bare en off-topic kræftbyld i den rigtige debat.

Ja og man kan næppe debatterer solceller i nogen reel kontekst og om professorens påstand er synderligt samfundmæssig ansvarlig uden sammenligning med andre energikilder så det er desværre for dig helt on-topic.

Dit indlæg er off-topic ad hominem argumentation, uden relevans for debatten...

  • 0
  • 5

Umiddelbart virker det som om der ikke e nogen øvre grænse for hvor megen elektrisk energi folk har brug for.

Og dermed faldt din lange ævl til jorden med din egen argumentation, fordi der er netop ingen grænser for hvor meget energi folk og samfund har brug for og iøvrigt afgørende for hvad vi kan, hvorfor det er essentielt hvor meget energi der reelt bliver skabt per arbejdsplads hvis man vil have vækst.

Det giver ingen samfundsmæssigt vækst at beskæftige flere for at skabe samme produkt, og i dette tilfælde en afgørende ressource for samfundet.

At påstå at det giver vækst bare folk kommer i arbejde, har historien afvist gang på gang(som Thorkil Søe også referede til), at man alligevel skal høre det i en debat på et ingeniør fora, burde undre de fleste herinde, specielt fra en der samtidigt prøver at argumenterer han ved noget om økonomi...

Må ærligt indrømme jeg har svært ved at se hvilke 7år gammelt regneark du hentyder til. Du mener måske Department of Energy's eller det Internationale Energi Argigentur's regneark fra 2016, men 7 år gamle?

Måske du lige skal lære simpel hovedregning før du udtaler dig om økonomi. Også lidt mærkeligt at du efterlyser nyere tal fra 2018, der sjovt nok ikke er tilgengægelig før midt 2019.

  • 0
  • 6

At påstå at det giver vækst bare folk kommer i arbejde, har historien afvist gang på gang(som Thorkil Søe også referede til), at man alligevel skal høre det i en debat på et ingeniør fora,


Og i helt samme fora skal man opleve at nogen sammenligner værdien at et faktuelt brugbart produkt med molboarbejdet; Opgravning og opfyldning af et hul.

Det der skaber vækst, er at producerer varer det giver mening for folk at købe.
Om det så er huse, biler mobil telefoner, brødristere, eller strøm er inderligt ligegyldigt.

Statslig topstyring af hvilke produkter folk må købe, har historisk set vist sig at være den direkte vej til statens kolaps.

  • 3
  • 0