Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag

Illustration: Wikipedia

Danske energipolitikere kommer utvivlsomt til at diskutere udbygning med solceller ved forhandlingerne om det næste energiforlig.

Solcellerne er faldet vildt i pris på ganske få år og går deres sejrsgang verden over i skarp konkurrence med vindmøller på land, og – som vi tidligere har påpeget det her i Ingeniøren – er der behov for en klar og langsigtet strategi på området, efter at udviklingen i Danmark hidtil har været karakteriseret af hovsa­-indgreb på hovsa-indgreb.

Pr. 1. januar er der tilsluttet 906 MW solcellekapacitet i Danmark, fordelt på 98.585 anlæg – og yderligere 83 MW er undervejs. Solcellerne bidrog ifølge Energinet med 2,3 pct. af elforbruget i 2017.

Illustration: MI Grafik

I dag er der ingen støtteordninger for solceller tilbage, men derimod et udbud på 20-35 MW målrettet solceller i 2018 og to større teknologineutrale udbud i 2018 og 2019. Myndighederne forventer, at der kan komme 190 MW sol- og/eller vindkapacitet ud af de teknologineutrale udbud.

Men der skal meget mere fut i udbygningen med solceller, end vi har i dag, hvis den grønne omstilling skal foregå på den samfundsøkonomisk optimale måde. Faktisk op til ni gange flere solceller i 2050 end i dag.

9.000-10.000 MW solceller i 2050

Det var to forskere i energisystemer fra henholdsvis DTU og Aalborg Universitet rørende enige om på et velbesøgt møde i sidste uge hos DI Energi i København om netop solenergiens bidrag til Danmarks energiforsyning – med adresse til de forestående forhandlinger om et nyt energiforlig.

»I størrelsesordenen 10-15 pct. af elforbruget skal komme fra solceller i 2050, og med vores modeller vil det betyde, at vi skal have omkring 9.000 MW solcellekapacitet i 2050. Det kræver, at den nuværende udbygning speedes en hel del op,« siger professor i energisystemanalyse Poul Erik Morthorst fra DTU.

Illustration: MI Grafik

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet anbefaler også en solcelleandel på 10-15 pct. af elproduktionen i 2050, hvor anlæggene placeres på store tage over 500 kvadratmeter. Efter hans vurdering ligger det store potentiale netop i at placere solceller på tagene:

»Men vi må samtidig erkende, at den billigste solcelle-strøm kommer fra markbaserede anlæg, så det bliver et politisk spørgsmål, hvad man vil bruge penge til,« sagde han.

Han tilføjede, at han personligt ikke mener, at det er klogt at plastre markerne til med solceller – ikke mindst fordi det kommer til at fylde meget, hvis solceller skal spille en rolle i fremtiden.

Væk med støtte til små anlæg

Brian Vad Mathiesen slog også fast, at der er behov for langsigtede rammer, hvis virksomheder og borgere for alvor skal engagere sig i en solcelleudbygning. En udbygning, som efter hans mening ikke skal omfatte teknologineutrale udbud, hvilket ellers har været regeringens svar på ønsket om mere solcellekapacitet:

»Vi mener ikke, at solceller kommer til at kunne vinde over landvindmøllerne i et udbud her i landet. Vi skal derfor have rene udbud til vind og derudover udbud af solcellekapacitet med minimumskapacitet,« sagde han og opfordrede til, at man undgår at støtte de alt for dyre, små 6 kW-anlæg på hustagene.

Poul Erik Morthorst fra DTU var ikke så bekymret for solcellernes rentabilitet og mente, at de godt kunne komme til at klare sig over for landvindmøllerne i de teknologineutrale udbud:

»Jeg tror, solcellerne kommer til at spille en stor rolle i fremtidens energiforsyning, og at vi sagtens – endnu engang – kan gå hen og undervurdere dem,« sagde han.

I dag ligger 70 pct. af den danske solcellekapacitet på marken, mens 30 pct. er tagbaserede anlæg, hvilket stemmer meget godt overens med fordelingen på verdensmarkedet.

Undgå stop-go-politik

Solcellebranchens forening pointerede, at man som branche ikke beder politikerne om tilskud til solcellerne, men om, at de virkelig tænker fremad ved udformningen af nye rammebetingelser, så man kan undgå tidligere tiders stop-go-politik:

»Udviklingen går rivende hurtigt! Vi har set prisreduktioner på 70 pct. siden 2010, og fremtidens huse vil have solcelletage som standard. Politikerne bør derfor lave en køreplan med pejlemærker, som vi som branche kan styre efter – men som også kan reguleres ind, efterhånden som teknologien bliver billigere,« sagde formand for Dansk Solcelleforening Flemming Vejby Kristensen.

En anden brancherepræsentant bad politikerne kigge på vilkårene for bygningsintegrerede solceller, gerne med særlige puljer til denne form for solceller – og andre igen mindede om de meget besværlige vilkår for solcelleanlæg på kommunale bygninger, mens solceller på regionale eller statslige institutioner ikke er underlagt de samme besværlige vilkår.

Vil modarbejde små anlæg

Afdelingschef Kristoffer Bøttzauw fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet erkendte, at solcellelovgivningen har været et smertensbarn for den siddende regering:

»Derfor anerkender vi også behovet for stabile og klare rammer for udbygningen,« sagde han.

Regeringen skelner dog klart mellem det, Bøttzauw kaldte løsning 1, som er en dyr udbygning med solceller hos private, finansieret af afgiftslettelser, og løsning 2, hvor man støtter etablering af de langt billigere markanlæg, der sender strømmen direkte ind på nettet med et vist tilskud.

»Vi vil modarbejde den dyre løsning 1 og støtte den billige løsning 2 i form af teknologineutrale udbud, hvor solcellerne får en afgørende rolle,« pointerede afdelingschefen.

I Danmark er den gennemsnitlige kapacitetsfaktor (kf) for solceller 0,1.

Dvs at solcellerne IKKE producere 90% af tiden.
Hvem vil dog investere penge og resourcer på et produktionsanlæg der ikke laver noget 90 % af tiden?

Men det bliver værre endnu.

I December og Januar er kf, typisk 0,02 set over de sidste 10 år i gennemsnit.
Så den periode på året hvor vi har brug for mest el-energi, har vi mindst af den!

Solceller er en udemærket idet hvis vi bor ved ækvator, men ikke på den 52nde bredegrad!

Solceller på tage kan være marginalt anvendelige, men når vi begynder at belægge landbrugsjord og endnu værre, ødelægge naturområder med solceller, så går vi helt galt i byen.
Vi befinder os midt i en masseudrydelses periode, hvor dyr og planter er presset helt ud over kanten for overlevelse, pga menneskets indhug i levesteder.
Så skal vi ikke nedlægge mere natur!

Især ikke når vi har energikilder der har kf på 0,9 - 0,95, og som kan yde 3-5 -7 GW/km^2

  • 25
  • 36

Hvis de virkelig vil bruge så mange penge på solceller, så ville det være fornuftigt der kom krav om at alle solceller der sælges i DK skal have høj genanvendelses grad, der kommer jo utroligt meget giftigt affald på sigt hvis det ikke tænkes ind nu.

Jeg håber dog stadig på at atomkraft kommer ud af politisk selvmords kategorien her i Danmark, så vi første omgang kan begynde at støtte forskning i det og senere bygge SMR eller andre kompakte anlæg

Sol og vind kræver pt for meget landjord/materiale til at kunne komme over 10% af verdens energibehov (Som nok bare vil stige og stige)

  • 16
  • 30

Dvs at solcellerne IKKE producere 90% af tiden.
Hvem vil dog investere penge og resourcer på et produktionsanlæg der ikke laver noget 90 % af tiden?

Dem der gerne vil tjene penge? Kapacitetsfaktor er irrelevant i forhold til rentabilitet. Det der tæller er størrelse af investeringen i forhold til indtjening. Solceller er billige, så billige at du stadig tjener penge selvom kapacitetsfaktoren er 0,1.

Men fra samfundets side kunne vi måske få mere ud af det hvis der blev stillet krav om at solceller skal kombineres med batterilager. Det vil ikke gøre noget for manglen på sollys i januar, men vi vil få en bedre udnyttelse på døgnbasis.

  • 28
  • 15