Det lyder som om forskerne har behov for yderligere studier for at studere fremtiden - med metoder man kunne kalde "Back to the Future"...

Tjah - i modsætning til de dogmer du så vedholdende præker, har IPCC’s temperaturforudsigelser jo vist sig at være overraskende præcise.

Så imho lyder det nærmere som, de få tilbageværende benægtere har behov for at sætte sig bare lidt ind i tingene

Artiklen nævner "fremtidens" hedebølger - uden at definere hvad det indebærer. Analyserne for "fremtiden" ville jeg også gerne se - hvor kommer de fra?

Alle klimamodeller er jo notorisk uduelige når det gælder forudsigelser af nedbør og temperaturer. Specielt når det det gælder "regionale" forudsigelser. Se f. eks. "Can computer models predict climate?"

Hvis man ser på det rent statistisk angående tørkeperioder og temperaturekstremer kan man ikke se nogle tendenser..DE følgende referencer bruger de officielle statistikker på området, som IPCC også anvender:

Se f. eks.

"Is there a climate emergency?" med følgende citat angående IPCC:

It is important to note that in its 2012 review of long term trends in global extreme weather14, the IPCC did not find a clear connection between climate change and most types of weather extremes, and noted that some trends, including drought frequency, were decreasing around the world. To take an example currently on the minds of many Americans, wildfire trends15 are decreasing globally, contrary to popular perception"

Eller angående temperaturervariationer (eksteremer:

https://notalotofpeopleknowthat.files.wordpress.com/2021/01/record-temperatures-in-the-united-states-1.pdf

med citat:

"The climate of the past 126 years is a tiny slice of time relative to the full set of climate variations and trends that the land on which the conterminous U.S. stands has experienced through the millennia. With a climate system that is so highly dynamic, such circumstances as the hot decade like the 1930s or the brutal year of 1936 can certainly happen again, and likely be even worse."

Hvis CO2 og drivhusgasser betyder noget videre, skulle man vel kunne se det i data der strækker sig hundrede af år tilbage fra nutiden - CO2 begyndte jo først at stige meget fra ca 1970.

Så vi har nogle forstfolk, som godtager nogle uspecificerede computermodeller fra "klimavidenskaben" - og på det grundlag foreslår vidtgående indgreb, såvidt jeg forstår det, i skovene?

Det virker også besynderligt at man kan konkludere om de træer som vil tilpasse sig til "fremtiden" baseret på observationer i danske skove de sidste årtier (fortiden). Hvordan kan man vide at det er en valid vurdering for ukendte faktorer (inklusive temperaturer og "hedebølger", nedbør mm) i "fremtidens" formodede "klima" (for vi taler vel ikke om "vejret" her?) Ekstrapolerer man bare observationer fra de sidste årtier? Hvad med forandringer i fauna. sygdomme og biodiversitet - kender man overhovedet fremtidens ditto her?

Det lyder som om forskerne har behov for yderligere studier for at studere fremtiden - med metoder man kunne kalde "Back to the Future"...

Det kan virke skræmmende at se, hvordan oprindelige arter af planter, dyr, insekter, svampe m.v. bliver trængt af såkaldte invasive arter. Jeg vil derfor advare om, at man uhæmmet indfører nye arter uden at undersøge konsekvenserne af at udbrede dem.

Mange af de sygdomme der truer de danske skove kan naturligvis skyldes klimaforandringer men kan uden tvivl også skyldes manglende omtanke ved f. eks. indførsel at træ og flis fra andre egne af kloden eksempelvis nord- og sydamerika, hvilket efter min vurdering næppe kan være særlig CO2 neutral. Hvor mange svampesygdomme og skadelige insekter er ikke kommet ind i landet på den konto?

Mange planter er indført uden omtanke for, at de kan sprede sig uhæmmet i den danske natur, selv om de oprindelig er indført som prydplanter eksempelvis bjørneklo og japansk pileurd.

Det vil koste det danske samfund betydelige beløb at bekæmpe bare de 2 arter i fremtiden.

En træart som oprindelig vel er indført, fordi den er robust, frodig og klarer sig godt i eksempelvis læplantninger er glatbladet hæg. Ud over at give læ og udkonkurrere andre plantearter inkl. træarter, kan træet ikke bruges til ret meget andet end brænde og herunder flis. Problemet med glatbladet hæg er, at den efter få års vækst bliver frøbærende med mange bær, som fugle æder og dermed spreder uhæmmet ud i den danske natur. Når arten først er etableret og får lov til at blive frøbærende, kan de etablere sig i flere kilometers afstand med mange nye planter pr. m2 ( mange steder har jeg set mindst 10). Hvor de nye planter kun skal konkurrere med andre planter af samme alder, vil de hurtigt udkonkurrere dem og skygge dem væk. Skal fremtidens danske skove bestå af glatbladet hæg eller tilsvarende?

Mit råd er, at man tænker sig godt om inden man indfører arter, som kan sprede sig uhæmmet.

Er det varmen i hedebølgen eller er det den ofte samtidige tørke, de skal kunne tåle? Hvad er det der gør det svært for træerne?

Som lægmand synes det indlysende, at de bedste træer for et område, må være de træer, som er istand til at så sig selv. En passende del af de selvsåede træer skal derefter kunne nå at blive så gamle, at de kan så sig selv. Det lyder simpelt, men det er det nok ikke.

Indenfor de seneste 100 år er der eksperimenteret en del med nye træarter i det danske skovbrug: Rødeg, sitkagran, douglasgran, grandis, omorikagran, thuja, cypres nordmannsgran, nobilis, chryptomeria, tsuga, robinie og sikkert flere arter er hentet hjem til Danmark med henblik på at øge træproduktionen via større vækst og / eller større modstandskraft over for sygdomme i form af angreb fra svampe og insekter, eller ved at give juletræer, pyntegrønt mv. En del af disse forsøg er faldet heldigt ud, men fælles for de fleste er, at de nye træarter ikke har hjemme i den danske natur og derfor i større eller mindre grad mangler tilhørende insekter og mikroorganismer, hvorfor de rent faktisk har medført en forarmelse af biodiversiteten.

Det er derfor opløftende, at man forsøger at finde nye sorter, som med rimelig sikkerhed kan indgå i den danske fauna i rimeligt omfang. Problemer i forhold til manglende tilpasning til biodiversiteten kan dog imødegås ved at blande træarterne i den enkelte bevoksning, så vi undgår monokulturer. På den måde betyder det ikke helt så meget, at nogle at træerne i en bevoksning ikke 'passer ind', som de traditionelle danske eller europæiske træarter.

Blandede bevoksninger er mere komplicerede at dyrke og kræver mere arbejde både ved etablering og i løbet af bevoksningens omdrift. De er også vanskeligere at forynge, da man jo skal fortsætte med at sikre variationen også i næste generation. I praksis betyder det større omkostninger, som ikke dækkes ind via salg af effekter fra skoven, så vi skal vænne os til, at det koster mere at have skov. Biodiversitet og naturlig opsamling af CO2 er altså ikke gratis! Der skal altså en holdningsændring til - og det kan kun gå for langsomt med at få sat penge af til en skovdrift, som tager de nødvendige hensyn til de formål, som vi har med skovbruget. Det er ud over biodiversitet og CO2 opsamling også vedproduktion og at danne ramme for befolkningens friluftsliv.

Det sidste er i høj grad understreget i løbet af Coronapandemien, hvor antallet af skovgæster er eksploderet og klart viser behovet for den relative ro og de muligheder for motion, som skovene giver os.