Forskere uenige om børn med to gen-mødre

Er der syge dele i en kvindes ægceller kan vi da bytte de dele ud med nogle raske fra en anden kvinde. Eller kan vi? Forskere i blandt andet USA og Storbritannien mener, at de kan.

De har kastet sig over det problem, at kvinder med fejl i mitokondrierne - der producerer energi i æg- og andre celler - risikerer, at deres børn får neuromuskulære sygdomme og visse former for diabetes og kræft.

Forskerne bytter simpelthen de syge mitokondrier ud med raske fra en anden kvinde. I USA kom allerede for ti år siden mindst 20 børn til verden, efter at mitokondrier fra unge kvinder var blevet sprøjtet ind i andre kvinders æg, der havde dårlige mitokondrier. Engelske forskere har netop udviklet en mere avanceret metode, der involverer transplantation af cellekerner - det har de dog endnu kun gjort i laboratoriet.

Mitokondrier har deres eget DNA, så barnet vil i princippet bære på gener fra to forskellige mødre. Den eneste forskel på barnet skulle dog være, at det ikke oplever sygdommene.

Sygdommene er sjældne, og det antages, at der årligt fødes seks-syv børn i Danmark med dem. Men muligheden for at hjælpe kvinder med mitokondriefejl åbner op for en principiel debat om Danmarks forbud mod ændringer i kønsceller.

Etisk Råd debatterer i øjeblikket spørgsmålet og vil vedtage en anbefaling i november. En del af anbefalingen vil være, at politikerne ser på området, da forskningen overhaler lovgivningen og bevæger sig i retninger, som man ikke har kunnet forudsige.

Civilingeniør, dr.med. og professor ved laboratoriet for reproduktiv biologi på Rigshospitalet Claus Yding Andersen er klar til at gå i gang, hvis det bliver tilladt at lave den form for forskning i Danmark.

Han har vanskeligt ved at se, hvorfor det skulle være så slemt at tillade denne teknik, hvis børnene har det godt. Han henviser til, at vi i Danmark allerede roder rundt inde i ægcellerne, da man gerne må udføre genetisk diagnostik før implantationen af befrugtede æg ved at tage en celle ud af befrugtede æg og undersøge for alvorlige sygdomme som cystisk fibrose - og kun implantere de sunde æg.

»Ville det være meget værre, at vi også byttede mitokondrierne ud, hvis man så kunne undgå alvorlig sygdom?«

I Danmark er det desuden også tilladt, at kvinder donerer æg til andre kvinder, der så kan føde børn, der genetisk egentlig er den anden kvindes.

»Er det så ikke også rimeligt at måtte pille det genetiske materiale ud af donorægget og sætte en andens ind, så det kun er donorens mitokondrier, der bliver ført videre i det barn, der evt. bliver født?« siger han.

Risikoen er for stor

Professor i medicinsk genetik ved Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet og medlem af Etisk Råd Thomas G. Jensen er imod mitokondrietransplantation ved kunstig befrugtning og genterapi af kønsceller.

»Det er for risikabelt at bruge disse metoder. Man skal ikke lave eksperimenter, som går i arv til de fremtidige generationer, for hvad nu, hvis der efter mange år og flere generationer viser sig bivirkninger. Så kan man ikke spole udviklingen tilbage - det er irreversible skader, man har lavet.«

Han forklarer, at man ikke kan vide, om der vil være noget galt med børnenes måde at regulere generne på. Fejl i nogle af de mekanismer, der slukker og tænder for gener, kan eksempelvis føre til kræft.

Han mener, at forskning med kønsceller er relevant, da man blandt andet kan studere mitokondriesygdomme, men det skal holdes til forsøg på cellestadiet eller dyreforsøg.

»Danmarks forbud mod kønscellegenterapi er fuldstændig relevant, for den type forskning er at gå for langt. Vi skal ikke bilde os selv ind, at vi er så kloge, at vi kan overskue hvad langtidskonsekvenserne af at ændre på menneskets arvemasse kan være,« fastslår Thomas G. Jensen.

Godkender man transplantation af mitokondrier ved reagensglasbefrugtning eller genterapi af kønsceller er spørgsmålet også, hvad næste skridt er. Samtidig påpeger han, at familier med arvelige mitokondriesygdomme kan blive hjulpet på andre måder. De kan eksempelvis få mere traditionel kunstig befrugtning med normale æg fra en anden kvinde.

Et åbent vindue

Thomas Søbirk Petersen, der er lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet og har skrevet ph.d. om etik og kunstig befrugtning mener ikke, at det skal være forbudt at bytte syge mitokondrier ud med raske.

»Loven bør ændres, for hvorfor dog ikke give kvinder med disse alvorlige sygdomme mulighed for at få raske børn, med et genetisk link til dem selv. Det er svært at se problemet.«

Argumentet om, hvad næste skridt så kan blive, giver han ikke noget for.

»Hver gang, der kommer en ny teknologi, kommer glibebaneargumentet om, at hvis vi accepterer A vil det automatisk skride ned mod B. Hvis vi accepterer A kan vi sætte en grænse vha. lovgivning og sige, at det kun gælder mitokondrietransplantation. Men jeg kan godt se, at det her er som at åbne et vindue ind til genmanipulation af fostre, hvilket mange kan finde provokerende.«

Claus Yding Andersen mener heller ikke, at vi er nået til kanten endnu.

»Det er da en glidebane, men det er udviklingen. Vi tager tingene i små trin, efterhånden som vi bliver klogere. Da jeg var med til at starte IVF (reagensglasbefrugtning, red.) herhjemme, sagde man, at det ville gå helt galt med de børn, men nu er der født millioner på verdensplan. Og vi førte heller ikke den ene sygdom efter den anden videre, da vi begyndte at sprøjte sædcellen ind i ægget, som folk ellers frygtede.«

Claus Yding Andersen påpeger også, at mitokondrietransplantation ikke ændrer noget genetisk ved barnet.

»Mitokondrier kommer fra ursuppen. Det er i princippet en bakterie, der er kommet ind i vores celler og er ens bortset fra mutationer. Hvis ikke man kan transplantere dem, ved jeg ikke, hvad man kan transplantere.«

Han understreger, at det grundlæggende blot er et spørgsmål om at hjælpe kvinder med en alvorlig arvelig sygdom. Et videre perspektiv i mitokondrietransplantation er dog, at det ikke kun kan være interessant i forbindelse med sygdomme.

Mange kvinder over 38 år, der gerne vil have børn oplever nemlig problemer, da deres æg ikke er så gode længere. Hos dem vil nye mitokondrier være lig nye 'motorer' i æggene.

Hvis ikke vi indfører denne teknik i Danmark, er Claus Yding Andersen ikke i tvivl om, at danske kvinder blot vil rejse til udlandet, hvis de kan.

Thomas G. Jensen er ikke sikker på, at Danmark nogensinde vil lovliggøre at ændre på kønscellerne.

»Vi kan ikke forhindre folk i at rejse til udlandet, men det er et kraftigt signal at sende, at vi laver den lovgivning, vi mener, er mest rigtig.«

Bekymret pioner

En af de amerikanske forskere, der for ti år siden var med til at udvikle den oprindelige metode, er skeptisk og bekymret over de britiske forsøg.

»Vi tog bare lidt cytoplasma og puttede det ind i ægget. Briterne transplanterer kernen, hvilket kan medføre store ændringer i reguleringen af generne,« siger Carol Brenner, der i dag er lektor ved Wayne State Universitets School of Medicine.

Hendes egen forskning viser desuden, at briterne ikke kan undgå at få nogle af de syge mitokondrier med, når de flytter kernen over i det nye æg, da de samler sig om kernen.

»Selvom der kun er få syge mitokondrier, vil de højst sansynligt dele sig og overvinde den større raske andel. Så selvom børnene ikke har sygdommene ved fødslen, vil de højst sansynligt få det senere,« siger Carol Brenner.

Hun understreger, at hun ikke stiller spørgsmål ved etikken - kun videnskaben - og at hun stadig forsker i emnet. Det gør hun ved hjælp af stamceller fra mennesker, da end ikke aber får disse sygdomme.

Carol Brenner fortæller, at den oprindelige forskning blev stoppet af myndighederne, der mente, at det var så eksperimentelt, at det skulle godkendes som lægemiddelforsøg.

»Så kom advokaterne og alle trak sig fra projektet. Det planlagte opfølgningsstudie af børnenes helbred blev derfor aldrig til noget, så ingen ved, hvordan de har det i dag,« siger hun.

Børnene havde det dog fint efter fødslen, og Carol Brenner påpeger også, at hendes hold ikke var de eneste, der udførte mitokondrietransplantationer. Der nåede formentlig at blive født mindst 100 børn i Israel inden myndighederne stoppede det dér.

Dokumentation

Læs her de amerikanske forskeres videnskabelige artikel om udfordringerne ved mitokondrietransplantation
Læs her de amerikanske forskeres videnskabelige artikel om børnene
Læs her de britiske forskeres videnskabelige artikel om deres forskning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har aldrig kunnet se nogen principille begrundelser for ikke at »pille ved« gameters DNA, ud over absurditeter som at det ville være at »pille ved Guds skaberværk«.

Dog kan jeg sagtens finde pragmatiske grunde til at være imod, i hvert fald indtil teknikken er sikker nok. Hvem ville da også ønske en en thalidomid-agtig sag?

  • 0
  • 0

Kan der ikke være risiko for at børnen arver samme "defekt" som moderen?

Altså hvis barnet er en pige, at hendes æg også lider af syge mitokondrier?

  • 0
  • 0

Kan der ikke være risiko for at børnen arver samme "defekt" som moderen?

Altså hvis barnet er en pige, at hendes æg også lider af syge mitokondrier?

Barnet vil altid arve en mitokondriegensygdom, som moderen har, da mitokondrier bare overføres til næste generation fra moderen. Mitokondrien fra hannen sidder godt nok på sædcellen som motor, men den stryges af udenfor ægget.

Der synes derfor ikke at være nogen særlig god grund til ikke at tilbyde "mitokondriebytning" ved alvorlige sygdomme, da det på sigt vil udrydde de arvelige mitokondriesygdomme. Selvfølgeligt er der en vis risiko for, at der sker nye uventede ting, men så må alternativet være at påbyde sterilisering ved alvorlige gendeffekter i kvindens mitokondrieDNA.

MitokondrieDNAet påvirker ikke nogle "personlighedsegenskaber", så al denne snak om en glidebane mod " det kunstige menneske" er ubegrundet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Kan der ikke være risiko for at børnen arver samme "defekt" som moderen?

Altså hvis barnet er en pige, at hendes æg også lider af syge mitokondrier?

Et pigebarn der er blevet til ved den britiske metode (se figur) vil give sine raske mitokondrier videre til sine børn.

Det er mere vanskeligt at forudsige hvad der sker når man bruger den amerikanske metode, hvor barnet får både syge og raske mitokondrier. I reglen vil sådan et barn vel give begge typer af mitokondrier videre, men jeg tør ikke sige at det aldrig kan forkomme at kun de syge mitokondrier gives videre.

Evt. kunne man lave ægsortering, så der kun blev lavet drengebørn med metoden. De vil ikke give deres mitokondrier videre.

  • 0
  • 0

Peder Wirstad skrev:

= Barnet vil altid arve en mitokondriegensygdom, som moderen har, da mitokondrier bare overføres til næste generation fra moderen.

Mitokondrien fra hannen sidder godt nok på sædcellen som motor, men den stryges af udenfor ægget.

Ja, normalt.

Men jeg har dog læst om et britisk ægtepar, hvor manden havde en alvorlig genfejl på sit mitokondrielle DNA. Lægerne fandt ingen problemer ved at de fik børn, da barnet jo får mitockndrierne fra moderen, ikke faderen.

Og så fik deres barn mitokondrien fra faderen. Kan det have været din mitokondrielle motor der er røget ind i en ægcelle, der samtidig har manglet mitokondrier fra moderen?

  • 0
  • 0

Peder Wirstad skrev:

= Barnet vil altid arve en mitokondriegensygdom, som moderen har, da mitokondrier bare overføres til næste generation fra moderen.

Mitokondrien fra hannen sidder godt nok på sædcellen som motor, men den stryges af udenfor ægget.

Ja, normalt.

Men jeg har dog læst om et britisk ægtepar, hvor manden havde en alvorlig genfejl på sit mitokondrielle DNA. Lægerne fandt ingen problemer ved at de fik børn, da barnet jo får mitockndrierne fra moderen, ikke faderen.

Og så fik deres barn mitokondrien fra faderen. Kan det have været din mitokondrielle motor der er røget ind i en ægcelle, der samtidig har manglet mitokondrier fra moderen?

Det kan ikke lade sig gøre sædcellen indeholder ikke mDNA. Heller ikke ved en fejl, der er ikke plads.

  • 0
  • 0

Det var jo netop det de pågældende læger havde regnet med. Men nu skrev Peder Wirstad jo at sædcellen har en mitokondre med »som motor«, og vel så i den flagel den svømmer med.

Er du læge eller biolog eller på anden måde ekspert i området? Jeg er ikke; jeg er kun en stakkels datalog ...

  • 0
  • 0

Men jeg har dog læst om et britisk ægtepar, hvor manden havde en alvorlig genfejl på sit mitokondrielle DNA. Lægerne fandt ingen problemer ved at de fik børn, da barnet jo får mitockndrierne fra moderen, ikke faderen.

Og så fik deres barn mitokondrien fra faderen. Kan det have været din mitokondrielle motor der er røget ind i en ægcelle, der samtidig har manglet mitokondrier fra moderen?

Billede af en sædcelle: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...

Som du ser omgives "halens" øverste del af mitokondrier. Alt bag selve "hovedet" tillades ikke at komme ind i ægcellen.

Seriøse videnskabsmænd siger (næsten) aldrig, at noget IKKE kan ske i biologien. De siger - at det ikke er observeret - er usandsynligt - at de ikke kan se, hvordan det skulle ske osv.

Kan du angive en nærmere kilde til dine oplysninger om, at et barn skulle have fået mitokondrier fra faderen?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg må erklære mig 100% enig med Peder. Mange forstår ikke, at mitokondrier er fuldstændigt uafhængige af arveanlægget. Derfor er svaret til Jacob også: 'Hvis man ikke gør noget risikerer man netop med op mod 100% sandsynlighed at sygdommen overføres til børnene'. Udskifter man derimod mitokondrierne vil de raske mitokondrier overføres til barnet. Der er ikke noget at nedarve, da dette ikke er styret af arveanlægget. Man skal derfor ikke begynde at frygte nogen former for personligheds modifikationer. Der er kun tale om at reparere på en fysisk defekt i cellens energiomsætning.

Alt for mange bliver for emotionelle og irrationelle så snart ordene 'gener' og 'transplantationer' kommer på banen.

Til gengæld er jeg enig med Carol Brenner. Det må være mindre risikabelt at overføre raske mitokondrier til target cellen end at trække cellekernen ud og overføre til en anden celle.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten