Forskere uenige om mikroplast: For tidligt at frikende karkluden og fleecetrøjen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere uenige om mikroplast: For tidligt at frikende karkluden og fleecetrøjen

Rensningsanlægget Lynetten, hvor forskerne gennemførte deres målinger af mikroplast. Illustration: Biofors

Det er for tidligt at punktere myten om, at mikroplast fra kosmetik og tøj af kunststof forurener naturen med bittesmå stykker plast, som kan være til skade for dyrelivet.

Sådan lyder det fra en gruppe forskere på RUC, efter at professor Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet sammen med vandfirmaet Krüger i en rapport til Miljøstyrelsen ellers har konkluderet, at 99,7 procent af plasten bliver fjernet af rensningsanlæggene.

Læs også: Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

Det er imidlertid opgjort i vægt, påpeger lektor Kristian Syberg, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.

Af rapporten fremgår det, at 7,4 procent af partiklerne slipper ud. Renseanlæggene er nemlig bedst til at fange de store partikler, hvilket betyder, at antallet af partikler ikke bliver reduceret i samme grad. Det gør ifølge Syberg en forskel:

»Fra andre forskningsområder ved vi, at de små partikler er de farligste,« påpeger Roskilde-lektoren.

Tynd frikendelse af spildevandsslam

Det er dog hans mindst vigtige forbehold over for at frikende karklude, fleecetrøjer og andre kunstmaterialer, som i vaskemaskinen udleder plast til spildevandet.

Den primære uenighed gælder, hvad konsekvensen er af, at plasten bliver opsamlet i slammet fra rensningsanlæggene, som igen bliver kørt ud på markerne. 0,7 procent af det afvandede slam er faktisk mikroplast, konkluderer Jes Vollertsen i sin rapport til Miljøstyrelsen.

Han fandt dog ikke mere mikroplast på marker, der havde fået spildevandsslam, end på marker, som i stedet får gylle.

Kristian Syberg mener således, at der udelukkende er tale om, hvad han kalder 'stikprøver' på markerne. Han bebrejder ikke Jes Vollersen, men konstaterer, at bevillingen fra Miljøstyrelsen var begrænset, og at markprøverne var et naturligt sted at skære ned.

»Derfor er den del af studiet mindre stærkt,« siger RUC-lektoren.

»Når der er gødet med slam, så er der mere mikroplast i jorden.«

Screening fandt 15 gange så meget plast på marker gødet med slam

Den sidste konklusion bygger på forsøg, som RUC-forskerne selv udfører på en af Københavns Universitets forsøgsmarker i Taastrup, hvor forholdene er kontrollerede.

Endnu er forsøgene ikke afsluttet, men lektor Annemette Palmqvist har sammen med Jakob Magid fra Københavns Universitet gennemført en første screening.

Her har hun tjekket antallet af partikler på et markplot, som er blevet tilført spildevandsslam siden 2002, og et tilsvarende markplot, der ikke er gødet.

Annemette Palmqvist understreger, at der er tale om et ekstremt tilfælde, fordi jorden har fået så meget slam, at det svarer til 200 års normal tilførsel. Til gengæld er forholdene 100 procent kontrollerede, mens Jes Vollertsen blot stolede på landmændenes beretning om, hvad de havde kørt på markerne.

RUC-forskeres screening viser forskel på faktor 15

RUC-forskernes screening gav også markante resultater.

Jorden, som havde modtaget spildevandsslam, havde 160 mikroskopiske plastpartikler pr. 20 gram. Den ugødede jord havde kun 10 partikler pr. 20 gram, altså en forskel på faktor 15.

»Derfor er det ikke sandsynligt, at der er forsvundet meget plast i de 15 år, forsøget har kørt,« siger Annemette Palmqvist.

Hun forventer i slutningen af sommeren at være klar med de første resultater fra de egentlige undersøgelser, hvori der også indgår marker, som bliver tilført husdyrgødning.

»Cowi-rapport overvurderer betydning af bildæk«

Når Jes Vollersen på baggrund af sin undersøgelse ikke finder grund til bekymring for mikroplast fra tekstiler og kosmetik, skyldes det også en Cowi-rapport fra 2015.

Den konkluderede, at tekstiler kun er en meget lille kilde til mikroplast, mens kosmetik er næsten ubetydeligt. Den helt store synder er derimod bildæk.

Heller ikke den undersøgelse overbeviser dog RUC-forskerne. Der var, pointerer Kristian Syberg, udelukkende tale om et litteraturstudie, der derfor lider under manglen på data.

»Cowi-rapporten overvurderer formodentlig betydning af bildæk,« siger han og henviser bl.a. til, at Jens Vollertsen slet ikke fandt partikler fra bildæk i hverken spildevand, jord eller slam.

Alligevel er han enig med Aalborg-professoren i, at det kan have stor betydning at rense regnvand for plast, inden det ledes ud i vandløb og farvande. Partikler fra bildæk bliver bl.a. opsamlet af regnvandet.

Kristian Syberg har selv sejlet på Altanterhavet og Stillehavet og indsamlet plastprøver. Her er tale om affald, som langsomt bliver nedbrudt til stadigt mindre bestanddele, og det var slet ikke med i Cowi-rapporten.

For mange spørgsmålstegn til at frikende tøjvask

Selv om både regnvand og plastaffald i verdenshavene umiddelbart synes at være større kilder til mikroplast end tekstiler og kosmetik, så vil RUC-forskerne endnu ikke frikende vores spildevand.

»Der er stadig for mange spørgsmålstegn,« mener Kristian Syberg.

Han afviser også, at der sker nævneværdig nedbrydning af mikroplasten i renseanlæggene, sådan som Jes Vollersens teori lyder. Det er aldrig videnskabelig bevist, fremhæver han.

»Der sker næsten ingen biologisk nedbrydning af plast.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med den termoplast som bla. bruges til vejmærkning? Umiddelbart skulle man tro at stort set al den vejmærkning som slides væk fra vejene ryger ud i naturen med regnvandet, og det er jo for det meste plast?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten