Forskere udvikler ny test: Simpel blodprøve kan afsløre kræft

Dna reagerer forskelligt, når det bliver udsat for ultraviolet lys, alt efter, om dna'ets ejermand har kræft eller ej. Den viden har britiske forskere brugt til at fremstille en simpel blodtest, der hurtigt kan vise, om en patient har kræft.

Testen, der er udviklet af forskere ved University of Bradford, kan ifølge en pressemeddelelse sætte læger i stand til at udelukke kræft hos patienter med bestemte symptomer og på den måde spare tid og bekostelige indgreb såsom biopsier.

Resultater fra prøveperioden har vist, at testen med stor nøjagtighed kan diagnosticere kræft og forstadier til kræft gennem blodprøver fra patienter med kræft i huden, tyktarmen eller lungerne. Testen har også vist sig brugbar til patienter, hvor der er mistanke om kræft, men hvor det ikke på tidspunktet har været muligt at identificere, hvilken type de lider af.

Testen bliver kaldt Lymphocyte Genome Sensitivity (LGS). Den tester patientens hvide blodceller og måler, hvordan dna’et bliver skadet, når det bliver udsat for forskellige styrker af ultraviolet lys. Resultaterne viser en tydelig forskel på skaderne i de hvide blodceller hos raske og hos patienter med kræft eller forstadier hertil.

»Hvide blodceller er en del af menneskets naturlige forsvarssystem. Vi ved, at de bliver stressede, når de bekæmper kræft eller andre sygdomme. Så vi fandt på at undersøge, om vi kunne finde noget målbart, når vi udsatte blodcellerne for mere stress gennem ultraviolet lys,« siger professor Diana Anderson, der stod i spidsen for udviklingen af testen.

Skader på dna indikerer kræft

Forskerne undersøgte på blodprøver fra i alt 208 personer, heriblandt 114 prøver fra patienter, som endnu ikke var diagnosticeret eller sat i behandling. Alle prøverne blev herefter anonymiseret, blandet og udsat for ultraviolet lys i forskellige styrker.

Skaden fra det ultraviolette lys blev observeret på stykker af dna’et, der blev trukket gennem et elektrisk felt imod den positive ende af feltet og blev til en kometlignende hale. LGS-testen viste, at jo længere denne hale var, des mere skade havde dna’et taget.

Disse målinger stemte overens med de patienter, der efterfølgende var blevet diagnosticeret med kræft (58), havde forstadier dertil (56), og dem, som var raske (94).

»Det er kun de tidlige resultater, vi her ser afsluttede på tre forskellige kræfttyper, og der skal mere forskning til. Men resultatet er indtil videre bemærkelsesværdigt,« siger forskningslederen Diana Anderson.

Kliniske forsøg er i øjeblikket i gang på Bradford Royal Infirmary. De skal afgøre, hvor effektiv LGS-testen er til at forudsige, om en patient, der er henvist af egen læge med mistanke om tarmkræft, skal sendes videre til kikkertundersøgelse.

Forskningen er udgivet i Faseb, US Journal of the Federation of American Societies for Experimental Biology.

Emner : Medicin