I artiklen på scientific american er succes-raten beskrevet som "The people were instructed to make nine specific gestures with their bodies, including pushing, pulling and kicking motions. Out of the 900 total gestures performed during the test, WiSee responded correctly 94 percent of the time."
Med andre ord - de har identificeret 9 bevægelser som systemet kan skelne imellem. Disse bevægelser involverer ofte hele kroppen (eller i hvert fald benene).
Skelnen mellem hvilken bruger der gestikulerer udøves ved hjælp af en "preamble" gestus, som skal være unik for hver bruger. Jeg går ud fra at dette også er måden de vil forhindre falske positive fra naturlige bevægelser. Det ville dog være rart at have tal for, hvor ofte systemet detekterer falske positive fra almindelig daglig færden.
Jeg ville for eksempel ikke være begejstret for, hvis min pejs kunne finde på at tænde som vist i videoen fordi jeg vinkede til en nabo på vej ud af huset.
Alt i alt er det en interessant teknologi, men på det beskrevne niveau er det en alt for begrænset anvendelig teknologi - specielt når set i forhold til alternative teknologier (talegenkendelse blandt andet).