Forskere tvivler ikke: Brændeovne er skadelige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere tvivler ikke: Brændeovne er skadelige

Med foråret om hjørnet bølger brændeovnsrøgen mindre og mindre mellem husene. Det samme gør debatten om, hvorvidt røgen er farlig, og om vi nu virkelig skal skrue ned for den knitrende hyggespreder.

Mange har mildt sagt været skeptiske over for dokumentationen af, at brændeovne skader helbredet, men spørger man rundt om hos eksperter og forskere, er der tilsyne­ladende ikke meget at rafle om: Brændeovnsrøg er et problem, hvis røgens fine partikler kommer ned i lungerne på folk, hvor de medfører åndedræts- og kredsløbsproblemer og for tidlig død.

For nylig ridsede vi her i avisen op, hvordan spredningsmodellerne er indrettet, og hvilke data de bygger på, mens vi ikke kom ind på, hvad konkrete målinger og den lægefaglige ekspertise siger om sagen. Men også disse forhold gør det svært at være brændeovn.

Læs også: Derfor er brændeovnene i skudlinjen

Målinger af luftens partikelindhold foretages fra en række luft­målestationer – både i by og på land – som forskerne på DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, står for.

Forskerne kan ikke éntydigt se på målte, fine partikler (PM2,5), om de kommer fra fjerne kilder, fra dieselbiler, brændeovnsrøg eller fra støv fra bilernes bremser, men der arbejdes for tiden med nogle metoder, som kan give et fingerpeg.

Samtidig kommer en betragtelig baggrundsbelastning i Danmark fra udlandet, da sejlivede partikler blæser ind over landet fra syd. Ofte er det partikler, som er omdannet fra udledte gasser i det øvrige Europa.

Så for at kunne få det mest retvisende billede af partikelbelastningen et givet sted må forskerne kombinere målingerne med viden om baggrundsbelastningen og lokale kilder til partikelemission i et matematisk modelværktøj.

Alt i alt er det – ifølge seniorforsker Helge Rørdam Olesen fra DCE ved Aarhus Universitet – nok til, at man med stor sikkerhed kan sige, at brændeovne og trafik øger partikelbelastningen og dermed også påvirker vores helbred.

Tre afgørende måleserier

At brændeovne isoleret set øger partikelbelastningen i nærmiljøet, blev for alvor slået fast med tre måle­serier i landsbyerne Slagslunde, Gundsømagle og Vindinge i perioden 2003-2007 og igen i 2010.

I sammenligning med den totale partikelkoncentration uden for storbyerne er der i områder med mange brændeovne tale om en øgning på 10-20 procent, men alligevel mener Helge Rørdam Olesen, at det er væsentligt at begrænse luftforureningen fra brændeovne:

»Hvert mikrogram tæller i sundhedsmæssig henseende, og her er noget, vi selv er herrer over. Og så er der tale om gennemsnitstal, som kan dække over mange store gener for den enkelte nabo til en brændeovn,« siger han.

Når det gælder de fine partiklers massive skadevirkning på helbredet, er det rigtig godt dokumenteret, vurderer professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed. Han har blandt andet været med til at udarbejde rapporten ‘Luftforureningens indvirken på sundheden i Danmark’ fra 2014.

Her hedder det, at både interna­tionale og danske forskningsresultater viser, at udsættelse for udendørs luftforurening i de niveauer, man finder i Danmark i dag (2012), fortsat medfører meget alvorlige helbredseffekter i befolkningen.

Studierne har også vist, at massen af fine partikler PM2,5 i luften er den vigtigste indikator for helbredseffekter.

Samtidig påpeger rapporten, at der kan være stor forskel i niveauerne af luftforurening, alt efter om man opholder sig i bygade, bybaggrund (lidt væk fra de trafikerede gader i byerne) eller ude på landet. Hvilket igen har stor betydning for den geografiske variation af helbredseffekterne af luftforureningen.

Når nu brændeovnes bidrag kun udgør en mindre andel af partikelforureningen, hvorfor skal vi så gå efter at ramme netop brændeovnene?

»Jeg synes, det er mærkeligt, at brændeovnene bliver gjort til et ‘offer’ i den her sag, når de faktisk bidrager til forureningen. For mig som sundhedsperson handler det om at sørge for, at alle kan være her, og derfor om at begrænse udledning af fine partikler fra både brændeovne og biler så meget som muligt,« siger professor Torben Sigsgaard.

Han peger også på, at det ikke er alle, der rammes lige hårdt, men at det først og fremmest går ud over børn op til teenage-alderen og ældre over 60:

»Børns lunger er sårbare, og ældre har ofte hjerte-kar-sygdomme, så begge grupper bliver kraftigere påvirket af partiklerne end voksne, raske mennesker,« siger han.

Partikler ude og inde

Professor Steffen Loft fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab er en kendt forsker inden for sundhedseffekten af partikler, både inde og ude.

Han præciserer, at når en brænde­ovn slipper så og så mange gram partikler ud i udeluften, hvor folk bor, så siger alle befolkningsundersøgelser, at så dør så og så mange af naboerne for tidligt.

Men hvad ved vi om partikelbelastningen indendørs, hvor vi opholder os mest? Er stearinlys ikke værre?

»Man ved faktisk ikke, hvordan det går til, at folk dør. Om det er, fordi de går ud ad døren, eller fordi halvdelen af partiklerne slipper ind i boligen – sådan som en lang række studier af ude-inde-penetrationer siger det,« forklarer Steffen Loft.

Han mener dog ikke, at høje partikeludledning fra stearinlys i hjemmet skal føre til, at man så er ligeglad med brændeovnenes bidrag:

»Hvis grundniveauet er for højt på grund af brændeovne og trafik i nærområdet, så risikerer du jo niveauer som i Mumbai eller Beijing på en dårlig dag, når du tænder et lys eller går i gang med at lave mad, og det er ikke i orden, « siger han.

Steffen Loft kan ikke sige noget særligt sikkert om, hvad det betyder for helbredet, hvis man selv har en brændeovn:

»Til gengæld er det uomtvisteligt, at når der er så mange partikler i luften uden for boligerne, har borgerne en så og så meget større risiko for at dø for tidligt. Hvis man ikke vil acceptere dét, så taler man direkte mod videnskaben,« siger professoren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra Artiklen: "Studierne har også vist, at massen af fine partikler PM2,5 i luften er den vigtigste indikator for helbredseffekter." Det er jo klart, at mindre partikeludledning er bedst, hvis partikelspektrene er ens.
I undersøgelser af forskellige ovne, blandt andet nye og gamle, fremgår det, at jo mere effektive ovnene er, jo finere partikler danner de. Det samme ses i forbrændingsmotorer, hvor højere forbrændingstemperatur giver bedre udnyttelse af brændstoffet og relativt mindre parikelmasse, men i form af et større antal finere partikler. Ud over finere partikler betyder den højere temperatur også dannelse af NOx og Dioxin. Det sker ikke i en pejs eller i et bål, hvor temperaturen og brændeudnyttelsen er lavere, og der dannes relativt mere parikelmasse i form af store partikler, røg og os. Det ville være interessant at høre, om forskerne har nogle konklusioner vedrørende partiklernes størrelse og antal. Altså er en nyere ovn med 1/10 udledning af partikelmasse, men i form af 100 gange flere partikler i størrelsen PM0,25 mindre skadelig end forbrænding i en ældre ovn med 10 gange større partikeludledning af større partikler i PM2,5?

  • 19
  • 1

Ud fra de kort DCE ligger med, er det umuligt at konkludere noget på brændeovne.
Det er særligt trafik og skibsfart vi ser. På de små partikler, er det stort set afstanden til Tyskland vi ser. Eller ser vi at vand binder partikler?

Når nogen med fine titler skriver om videnskab, så må de gerne dele deres viden fremfor blot argumentere med holdninger. Gerne om det område de må antages at vide noget om.

  • 24
  • 2

......ikke i sinde at bringe artikler der handler om andet end brændeovne og bilers farlighed?
De sidste mange år har der været mindst en artikel om ugen og ofte flere samtidigt. Da ingeniører næppe er tabt bag en lastvogn er en artikel hvert halve år om de emner rigeligt. Hvad med noget teknik der kunne inspirere til nytænkning, fremfor at være et appendix til Ugeskrift for Læger.

  • 14
  • 14

Så er det lykkedes Sanne Wittrup endnu engang, med kreativ brug af pseudovidenskab, at hive eksperter op af hatten helt uden sundhedsfaglige kompetencer.

  • Eksperter som forveksler spredningsmodeller med kliniske undersøgelser.
  • Eksperter som tror diagnosticering foregår ved hjælp af modelberegninger.
  • Eksperter som fremskriver hvad ufaglærte har fremlagt.
  • 33
  • 5

Man måler om vinteren og finder flere partikler.

Det fortæller jo intet andet end at der udledes flere partikler om vinteren.

Kilder der alle genererer flere partikler om vinteren:
Oliefyr
Gasfyr
Kraftvarmeværker
Brændeovne
Biler (tomgang mens man står og skraber is af ruderne)
Biler (tomgang mens Hr & Fru Danmark sidder og drikker kaffen færdig mens bilen står i tomgang)
Biler (via benzin/diesel olie fyr der varmen bilen op 20 minutter før man skal køre)
Lastbiler (mere tomgang om vinteren)
Saltning af veje
Stearinlys
Madlavning (bidrager til højere partikel eksponering om vinteren da vinduerne holdes lukket om vinteren)

Og helt sikkert en hel masse andre ting.

At udråbe en enkelt ting og jagte denne til hudløshed er det energisektoren betaler DØR for at holde i gang og råbe højest om. (de har jo ikke monopol på brænde)

Men HVORFOR vedblive at lave al denne palaver?
"problemet" kan løses ved at give afgiftsfrihed på VE Strøm fra vind/sol.

Hvem gider slæbe brænde når en Varmepumpe til at lave varmen for omkring 15-20 øre/Kwh?

  • 27
  • 4

Dit link viser noget andet end disse udmeldinger:
"Når det gælder de fine partiklers massive skadevirkning på helbredet, er det rigtig godt dokumenteret, vurderer professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed."
Samt: "at udsættelse for udendørs luftforurening i de niveauer, man finder i Danmark i dag (2012), fortsat medfører meget alvorlige helbredseffekter i befolkningen."

Med massive skadevirkninger og meget alvorlige helbredseffekter kan det undre at vi stadig bliver ældre, og at man ikke kan finde ud af hvad folk dør af.
Der burde være en målbar forskel mellem Sydjylland og Nordjylland.
Ligesom med radon hvor Bornholm burde ses tydeligt.

  • 20
  • 2

"Tre afgørende måleserier
At brændeovne isoleret set øger partikelbelastningen i nærmiljøet, blev for alvor slået fast med tre måle­serier i landsbyerne Slagslunde, Gundsømagle og Vindinge i perioden 2003-2007 og igen i 2010.

I sammenligning med den totale partikelkoncentration uden for storbyerne er der i områder med mange brændeovne tale om en øgning på 10-20 procent"

Hvor stor en andel af disse 10-20 procent kommer fra henholdsvis;
Brændeovne?
(der modsat alle andre kilder til partikler faktisk er helt slukket om sommeren)

Oliefyr?
(de pruster ret mange flere timer om vinteren end om sommeren)

Gasfyr?
(de pruster ret mange flere timer om vinteren end om sommeren)

Biler der varmer op i tomgang?
(2-30 minutters ekstra flere gange ugentligt)

  • 14
  • 2

Eksperter som forveksler spredningsmodeller med kliniske undersøgelser.

I artiklen står følgende

»Til gengæld er det uomtvisteligt, at når der er så mange partikler i luften uden for boligerne, har borgerne en så og så meget større risiko for at dø for tidligt. Hvis man ikke vil acceptere dét, så taler man direkte mod videnskaben,« siger professoren.

Chresten. Ligger du inde med viden som modsiger dette ?
Så kunne det jo være interessant at se.

  • 6
  • 2

Flemming Ulbjerg:

Jeg benægter ikke at en forøget partikelkoncentration i indåndingsluften kan påvirke organismen. Min kritik af artiklen går på påvirkningernes sundhedsskadelig omfang, hvilket Sanne Wittrups artikel ikke besvarer på trods af at artiklen i bund og grund omhandler de sundhedsmæssige aspekter.

Det er ikke tilfredsstillende, at en såkaldt fagjournalist ikke verificere udtalelserne fra sundhedsfaglige kredse inden artiklen publiceres.

  • 18
  • 5

... er i min optik altid lidt tvivlsomme. For mig er en skråsikker forsker, altid en der bør ses lidt efter i kanterne.

Sfl. skal vi ikke helt lade være med at undersøge og forske i området, men måske pengene alligevel var bedre givet ud på områder hvor flere menneskers liv og helbred er på spil.

  • 4
  • 3

Jan: Hvad er det du ikke forstår ved at de citerede eksperter tilhører en helt anden faggruppe?


Det jeg ikke forstår er dig og dine mærkelige indvendinger mod de kilder, som journalisten bruger.

Du vil have, at journalisten finder nogle kilder, som du er enig med. Ellers er det for dårligt. Men hvad nu, hvis de slet ikke findes?

Jeg ser kun relevante fagfolk citeret i artiklen. Men du er da velkommen til at foreslå andre kilder.

  • 4
  • 4

Så er det lykkedes Sanne Wittrup endnu engang, med kreativ brug af pseudovidenskab, at hive eksperter op af hatten helt uden sundhedsfaglige kompetencer

De eksperter, som Chresten ikke mener har sundhedsfaglige kompetencer, er bl.a.:

Professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed, Lægevidenskabelig embedseksamen fra Odense Universitet sommeren 1981. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, december 1984. Speciallægekursus i samfundsmedicin / arbejdsmedicin AU & AMI 1990-1991. Ph.D. Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 1993.

og

Professor Steffen Loft fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab. Masters degree in Medicine, University of Copenhagen, January 1980. Professor in Environmental Medicine at Department of Public Health, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. The aim of my research is to improve prevention of disease caused by environmental factors by better understanding the exposures and mechanisms involved. Particularly research in the fields of health effects of particles, molecular epidemiology, and oxidative DNA damage and repair.

Du skylder dem en stooor undskyldning, kære Chresten.

  • 6
  • 4

Afgiver normalt ikke så mange partikler, som ved afbrænding af andre brændstoffer, Men ved afbrænding af naturgas dannes der som regel mange NOX molekyler, der mig bekendt ikke fjernes fra ovne og lokale kraf/tvarme værker, Disse molekyler er sundhedsmæssigt problematiske hvilket DØR ikke taler om, bare tænk på Dieselgate.

  • 11
  • 3

Igen og igen hetzer man her på siden imod brændeovne, uanset at mange er udskiftet til nye med miljømærke. Artiklens overskrift burde være 'Brændeovne og trafik er farlig' - som det hurtigt fremgår i teksten. Skyldes skævvridningen, at de store energiselskaber er flittige annoncører?

  • 16
  • 4

Det er egentligt fattigt at man ikke kan andet end regne partikler efter størrelse, når nu forskning viser at partikler fra træafbrænding (specielt løvtræ) ikke er så farlige, som andre partikler.

Hvad er grunden til at man beholder skyklapperne på?
Hvorfor vil man ikke nuancere forskningen?
Hvem betaler forskningen?
Er man bare doven eller passer det ikke med den agenda man har eller forventes have?

  • 14
  • 3

at brændeovne er skadelige

Jeg konkluderer, at den største koncentration af brændeovne i Danmark må befinde sig i farvandet syd for Lolland og Falster.

Selvfølgelig er brændeovne skadelige, men når de som grafikken helt tydeligt viser totalt drukner i "baggrundsstrålingen", hvorfor så denne fortsatte hetz?

Har ing.dk's redaktion planlgat en uendelig artikelserie om emnet, og er ude af stand til at fravide den plan på trods af de utallige saglige argumenter, der efterhånden er kommet herinde?

Skal vi ikke - inden vi forbyder brændeovne - forbyde folk at bo i store byer og på Lolland?

mvhj Flemming

  • 20
  • 3

Sandheden er at der er en, som mener at brændeovne er en konkurent til hans virksomhed, derfor betaler han en kampagne imod brændeovne, og betaler Ing. for at bringe artikler om brændeovnes farlighed.

  • 15
  • 6

Jeg kan se, at jeg ret tidligt kom til den konklusion og ønsker, som Flemming Rasmussen skriver om denne tråds konklusion. Især er jeg enig i den måde han udtrykker det på....uendelig artikelserie:)

Men der er åbenbart en del, der har givet mig 10 thumps down, trods at min vurdering af emnet, er blevet bekræftet ret kraftigt.

Jeg er egentligt ligeglad med negative thumps, så længe jeg ikke kan se om giverne mener, at det er mig eller indholdet de ikke kan lide. Det kan så være begge dele :)

Jeg føler dog, at det kunne være interessant, at kunne se hvem det er, når antallet er så stort.....og det viser sig at diskussionens konklusion er i overensstemmelse med et givent indlæg.

Mit forslag til redaktionen er så, at den tredje thumps down eller up skal være forsynet med navn. Så man kan se om det er mopning eller rygklapperi , hvis og når den pågældende tommelfingerleverandør senere i tråden, leverer indlæg der er i modstrid med hans tommelaftryk.

  • 6
  • 2

Du fik et +1 fra mig, men måske er forslaget om nytænkning, meget imod de beton konservative. Men det skal jeg ikke blande mig i. Tomlerne strøes øjensynligt med en lind hånd, så mere skal der ikke lægges i det. Måske er det tid til moppe og spand, nu foråret nærmer sig? Der er sikkert mange der har brug for et puf i ryggen for at komme i gang. :)

  • 1
  • 0

Der skal også investeres et ganske stort beløb I en varmepumpe, som jo også skal medregnes.

Uagtet afgiftsfritagelsen, som Michael foreslår, så vil en billig brændeovn, fyret med selvsanket træ fra skoven, stadigt være langt billigere.


Kun gratis brænde vil være billigere end en varmepumpe der kører på afgiftsfri strøm.
Det er ikke synderligt tit at købe/sanke brænde er under 15-20 øre/kwh.

5 øre er vist ikke i kategorien "langt billigere" Det summer måske lidt op over et år.
Men hvor mange tror du gider bruge flere weekender på at selv sanke, for at spare 3-400 kroner årligt?

Varmpumper koster ikke mere end et gasfyr, hvad tror du 20 øre/Kwh vil give af motivation når gas/olie fyret skal skiftes næste gang?

Vil valget falde på en luft/vand varmepumpe der kan lave varme til 20-25 øre/kwh eller et træpillefyr der koster 45 øre/kwh?

I mit tilfælde så står gassen kun og lavet det varme vand, anlægget er snart 20 år gammelt og begyndt at skrante med stigende vedligeholdelses udgifter.
Med afgiftsfri strøm, vil jeg nok fremskynde udskiftningen og få mig en luft/vand varmepumpe.

Dermed er udgiften til en varmepumpe tæt ved minimal.

Mon ikke mange andre med vandbåren centralvarme står og overvejer hvad deres næste energikilde skal være?

Lad os da udkonkurrere biomassen ved at give folk adgang til billig VE strøm og dermed også meget billig varme.

Som side effekt opnås motivation til fleksibelt elforbrug.

  • 6
  • 0

Partikelforureningen kan være ganske betydelig i sommerhusområder i hele vinterhalvåret, og specielt omkring jul og nytår er det hyggeligt med en moderat sigtbarhed. Det interesserer åbenbart ikke forskerne ved Århus Universitet ret meget.

  • 3
  • 0

Den videnskabelige dokumentation af den såkaldte "partikelforurenings" betydning for døden er et typisk stykke "folkesundhedsundersøgelse," der rent videnskabelige og falsificerbart kun er et hanefjed over Dannie Druehylds folketro.

Det er besynderligt at man i 2017 stadig kan slippe godt fra at kalde den slags påstande, kun underbygget af levealderens geografisk pletvise tilfældige sammenfald med partikelmålinger, for videnskab.

Levealder er påvirket af så mange faktorer, at kun obduktion kan fastslå en konkret dødsårsag, og her mangler enhver dokumentation. Men for Miljøfanatikere og Dommedagsprofeter er intet argument for tyndt, bare det er hyldet i tilstrækkeligt med tal, kurver og halvakademisk mumbo-jumbo.

I øvrigt: Partikler i atmosfæren er faktisk nødvendigt for at det kan regne, så ret beset kan der med lige så stor ret fremføres, at netop partiklerne fra diverse forbrændinger er gavnlige og nødvendige. Nå, det argument er vist for uvidenskabeligt, men på linie med "partikeldødsteorien."

  • 12
  • 3

Henrik:

Når du kaster sådan en løftet tommelfinger, kunne du godt være lidt mere konkret: Hvilken Jan, Hvilket indlæg - o.s.v.

Jeg kan ikke rigtigt få øje på noget, der fortjener den bemærkning - det skulle da lige være ing.dk selv, der stadig skylder at forklare os baggrunden for denne endeløse serie af udokumenterede angreb på brændeovne.

mvh Flemming

  • 21
  • 1

@Henrik
Er du blevet tvunget ind i sommerhusområdet?
Har du talt med dine naboer om det eller taget det op i grundejerforeningen?
Vil du have et forbud mod at fyre om vinteren omkring dit sommerhus?
Eller hvad er pointen i dit indlæg?

  • 1
  • 3

Det er dog en skrækkelig overskrift. Folk, som ikke tvivler er jo fanatikere med vilde øjne, så som dommedagsprædikanter og tilhængere af yderliggående sekter eller politiske menigheder, der med voldelige metoder vil påtvinge andre deres opfattelse af den ideelle verden.
Fri os dog for den slags mennesker, som ikke har fået tvivlens nådegave og fri os også for den tilbagevendende mobning af brændeovnsejere, inspireret af DØR.
Mennesker født i 30´ne voksede op under anden verdenskrig i en os af brænde- tørve og brunkulsrøg og i deres levetid er gennemsnitsalderen steget og steget, så de i dag går rundt som levende dementier på forskernes påstande. Må jeg be´ om lidt tvivl ?

  • 14
  • 4

Citat: "»Hvis grundniveauet er for højt på grund af brændeovne og trafik i nærområdet, så risikerer du jo niveauer som i Mumbai eller Beijing på en dårlig dag, når du tænder et lys eller går i gang med at lave mad, og det er ikke i orden, « siger han."

Den sætning kan jo også vendes om: "»Hvis grundniveauet er for højt på grund af tændte lys og for meget madlavning i nærområdet, så risikerer du jo niveauer som i Mumbai eller Beijing på en dårlig dag, når du tænder op i brændeovnen eller kører til købmanden, og det er ikke i orden, « siger han."

Citat: " Hvis man ikke vil acceptere dét, så taler man direkte mod videnskaben,« siger professoren."
Uha da - Det lyder jo næsten helt inkvisitorisk !

man kunne jo starte med at finde de data som efterspurgt i tidligere indslag af Mads Aarup og Jan C Damgaard

  • 12
  • 2

Hej Jan

Jeg hører lige support, om man som bruger ikke har mulighed for at slette sin profil. Hvis ikke det er muligt, kan jeg gøre det for dig.
Jeg ved ikke hvordan det er gået tilbage for redaktionen siden din tid som nyhedsredaktør. Og jeg ved ikke hvor du har været redaktør. Så den del kan jeg desværre ikke svare dig på.

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 1
  • 10

Nu er selv MIT med på den seneste pseudovidenskabelige trend med at beregne for tidlige dødsfald med flere decimaler:

http://http://www.telegraph.co.uk/science/...

Kommentarerne under artiklen (klik på Comments) viser dog at englænderne endnu ikke har mistet deres humoristiske sans, hvad med:

Mein Godt, donner und blitzen, ze krafti Deutchers haf vays of making you pay , vun vay or zee ozer.
Danke vor zee vind blowink to zee stupid Britischers, zay vill never know vot haz hit zem, und, ve vill sell zem even more Peopleskars!
Next, ve vill aim all ze arses of ze cattles at ze Dailytelegraf, zey vill all fart at ze same time and vipe out ze stupid journalischtes. A cunning plan, eh Baldrick?

Ups, nu får jeg nok et klask med en våd Guardian over håndledet fra obersten pga. "den dårlige tone".

  • 6
  • 1

Jeg ved da godt hvorfor Sanne Wittrup bliver ved at skrive om brændeovne...

...det er da fordi det genererer så mange clicks

det er jo click bait for alle os med brændeovne og for dem, der sælger fjernvarme

;-)

  • 12
  • 3

Denne tråd viser at brændeovne har stort set samme ophidselsespotentiale som akraft - ja vist snarere helt oppe på niveau med statsstøtte til argentinske bøffer tre gange om ugen. Sagen er jo at retten til at dumpe sine partikler i den fælles indåndingsluft klart burde være indskrevet som en umistelig frihedsrettighed i grundloven. Det er rent ud forbløffende at Joakim Olsen og hans venner ikke har fattet dette endnu stedet for alt det enerverende og kedsommelige ævl om biler, Uber og kontanthjælp som de konstant hælder ud over os alle.

  • 3
  • 6

Altså så længe folk bliver ved med at fanges af Ing.dk's uvederhæftige artikler eller noget som anses som clickbait, sålænge bliver de ved med at skrive dem. Vi er helt enige om at ing.dk ikke længere er det faglige medie, det var engang - men det er jo brugerne som styrer det selv.

Så lad være med at læse og kommentere på artikler som anses som clickbaits, og lad den del af ing.dk dø af sig selv. For de kan ikke leve uden reklameindtægter, og derfor vil artikler som disse blive ved med at dukke op. For hver gang der er en kommentar på noget som nogen synes virker som et clickbait, er der også en der har klikket på artiklen, og dermed reklameindtægter - altså skruen uden ende. Så det er helt op til brugerne selv... simpelthen lade være med at klikke på de artikler som virker til at være en uvederhæftig artikel eller clickbait - så forsvinder de af sig selv, når reklameindtægterne kan ses at blive mindre på denne type artikler (og altså bredt ment - ikke kun brændeovne).

  • 12
  • 2

@ Søren mener du virkeligt dette:

"Sagen er jo at retten til at dumpe sine partikler i den fælles indåndingsluft klart burde være indskrevet som en umistelig frihedsrettighed i grundloven."

skulle teksten ikke være :

Sagen er jo at retten til at dumpe sine artikler i den fælles indåndingsluft klart burde være indskrevet som en mistelig frihedsrettighed i grundloven.

Vi laver jo alle slåfejl af og til :)

  • 7
  • 2

Jan, (ikke den slemme Jan) skrev:

"Der er en betydelig variation, som forfatterne selv har taget forbehold for."

Og som journalister, webredaktører, etc. selvfølgelig objektivt og sobert henviser til i deres overskrifter og artikler - specielt i et teknisk forum som ing.dk?

Mja, personligt synes nu stadig at kommentarerne i det engelske link er en hel del morsommere end i dit ing.dk link.

Og det er jo efterhånden hvad ingeniørmæssig debat nu drejer sig om - eller hvad - underholdningsværdi, clickbait, reklameindtægter?

  • 3
  • 0

Måske det kan være gavnligt at rekapitulere definitionen af tidlig død:
http://www.poverty.org.uk/60/index.shtml
Det er simpelthen antallet der dør før en given alder, her 65år, og måske ældre end 25.
Det er ren statistik, hvor man så kan sammenholde det med beskæftigelse, bosted osv osv, og for at det ikke skal være alt for enkelt, så kan man korrigere for aldersfordelingen i den undersøgte gruppe.
(Florida og Arizona vil sikkert have mange flere, da mange pensionister bosætter sig der).
Dernæst kommer opdeling på årsager til at de døde før 65, hvor cancer og kredsløb forårsager over 60%.
Hvis afskæringsalderen hæves stiger andelen af cancer og kredsløb, og i sidste ende er alle døde.
Fra UK ses at det er noget i retning af 0,2% som regnes til for tidligt døde relativt til de 1% "normalt" døde.
I Danmark vil det være ca 10.000 der årligt kategoriseres som for tidligt døde, hvis procenterne holder.
Usikkerheden kommer så, når nogle af disse 10.000 fordeles på årsager der baseres på skøn og modeller med mange forudsætninger.
P.S. Hvad er aldersgrænserne herhjemme for definitionen af tidlig død?

  • 3
  • 1

Sidst i artiklen står:
»Til gengæld er det uomtvisteligt, at når der er så mange partikler i luften uden for boligerne, har borgerne en så og så meget større risiko for at dø for tidligt. Hvis man ikke vil acceptere dét, så taler man direkte mod videnskaben,« siger professoren.

Nu vil jeg jo gerne leve så længe som muligt. Så jeg benytter derfor muligheden for at se om min adresse er et "farligt" sted at bo. Heldigvis er der et fint interaktiv kort over Danmark hvor man kan se mængden af de især helt små partikler (>2.5 my).

Jeg bor pænt ude på landet nordvest for Næstved. 5 nabohuse indenfor 300 meter (3 inkl. undertegnede fyrer med brænde) Ellers over 1 km til nærmeste naboer. Så ifølge kortet har jeg så en mængde på 10-10,5 my pr m3.
Nu vil jeg jo gerne reducere min udsættelse for denne dødelig lille partikel. Så ved at flytte til midtbyen i Århus - ja så er mængden faldet med 10-20%. Faktisk er det kun i indsejling til Århus havn at niveauet er det samme som hos mig.
Der må godt nok være mange elbiler i Århus, ingen brændeovne og dieseldrevne busser/lastbiler. Men hov - DSB kører da stadig med ME-lokomotiver i den del af Jylland. Letbanen er ikke taget i brug endnu og de fleste busser er dieseldrevne. Så hvad er da forklaringen?
Formentlig at partiklerne hos mig og i endnu større grad på Lolland, Falster og Møn kommer fra Tyskland og de andre centraleuropæiske lande.
Man må derfor forvente at tyskerne dør tidligere end vi i Danmark.
Internettet er jo fantastisk.
Så googler man nu den forventede levetid, middellevetiden, som er det antal år, en nyfødt dreng i gennemsnit kan forvente at leve over h.h. Danmark (76,82 år) og Tyskland (78,26 år) på http://geotema.dk/data/databank/befolkning... ja så bliver man overrasket. En nyfødt tysk dreng kan leve 1½ år længere end en tilsvarende dansk.
Det til trods for at antallet af de små men farlige partikler som tilsyneladende blæser herop må antages at tage livet af tyske mænd i stor stil - ja det gør de så tilsyneladende ikke i samme omfang som det er tilfældet i Danmark. Og da vi nu har "verdens bedste sundhedsvæsen" (ifølge vores folkevalgte regions- og folketingspolitikere) så kan luftforureningen i DK næppe være hele forklaringen.

Professor Steffen Loft er citeret for i artiklen:
»Man ved faktisk ikke, hvordan det går til, at folk dør. Om det er, fordi de går ud ad døren, eller fordi halvdelen af partiklerne slipper ind i boligen – sådan som en lang række studier af ude-inde-penetrationer siger det,« forklarer Steffen Loft.

Nu har svenske studier vist at mængden af partikler indendørs hænger sammen med hvad vi foretager os indendørs. Madlavning, støvsugning, fysisk aktivitet øger klart mængden af partikler indendørs.
Havde producenterne af centralstøvsugeranlæg haft samme økonomiske baggrund som DØR tilsyneladende har det - ja så kunne vi have forventet at man forbød alm. støvsugere til fordel for centralstøvsuger! Tankevækkende!

Faktum er at vi mangler målinger over mængden af disse partikler, deres årstidsvariation og hvor de stammer fra FØR man reelt kan sige om noget har en virkelig effekt på vores sundhed.
Stort set alle de sygdomme / dødsårsager som man tilskriver disse små partikler tilskrives også vores levevis, kost etc.
Så jeg er enig i at mængden skal reduceres. Men måske ville vi opnå mere end blot at lægge afgift på brændefyring ved at få eltog i hele DK, forbyde dieselbiler og især busser og lastbiler i vores byer og forbyde grillkul og reducere elafgiften så el-varme og især varmepumper blev mere udbredt FØR man hovedløst kastede sig over brændefyring hvor mange trods alt får meget motion ud af at fælde træet, skærer det op og bærer det ind.

  • 14
  • 0

Næh Søren....den oprindelige tekst undrede mig, for du har da ikke skiftet politisk ståsted...så vidt jeg ved.......og Søren, jeg har læst Marx og kompagni...det er ikke min kop te.

Du skrev:

Sagen er jo at retten til at dumpe sine partikler i den fælles indåndingsluft klart burde være indskrevet som en umistelig frihedsrettighed i grundloven.

Det er da et klart LA ønske ;)

  • 3
  • 1

Og derfor er der nys udkommet endnu en artikel om emnet. Man kan snart kalde det den daglige dosis :)

Spørg Scientariet: Er dårlig forbrænding skyld i de farlige partikler fra brændeovne?

  • 7
  • 1

"Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den;"

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Ironi

Jeg må sige at Ingeniør debatten er det eneste sted jeg kender hvor det er praksis at gøre opmærksom på at man mener noget ironisk. Betyder det at ingeniører almindeligvis ikke forstår at afkode ironi? Jeg foreslår at du bruger lidt af din tilbageværende tid på Jorden til at studere Sheldon i tv serien Big Bang. Og måske skulle man gøre ironi til et obligatorisk fag på DTU.

  • 4
  • 4

.......begreberne ADHD og asperger Søren...almindelige ingeniør diagnoser. Så når man afviger fra det vante og "dine kunder her på stedet" ,altid har skullet vænne sig til, at de var betragtet ret debile, hvis de ikke vurderede dine udsagn som de var skrevet...så er ironi no go, uden at gøre opmærksom på afvigelsen :)
Derfor konklusionen...slåfejl :)

  • 3
  • 2

Helt enig: Det nuv. system hvor journalisten belønnes for at skrive noget kontroversielt funker ikke.

Men er det ikke også en redaktions opgave at bedømme journalisterne på andre kriterier end hvor mange, der blev lokket af overskriften, og hvor mange, fandt anledning til at kommentere artiklen?

Måske skulle man på Ing læse kommentarerne i stedet for bare at tælle dem.

  • 7
  • 0

Du er ikke den eneste der har undret dig over Inginøren aldrig forsømmer en lejlighed til at bringe brændeovne i miskredit, somom vi ikke havde andre miljøproblemer i Danmark. (Burlaks, f.eks. Hvordan hulen kan det være at Musholm havbrug skal have lov at udlede 800 T kvælstof direkte ud i havet, medens bønder bliver jagtet med vandmiljøplan 1-2-3 og husstande i det åbne land påtvinges dyre og omtrent nytteløse kloakeringer?) Hvis der stadig er ingeniører ansat hos Danske brændeovnsfabrikanter, som fortsat er medlem af IDA, fatter man jo ikke en brik. Det er meget svært at se at fagforeningen varetager deres interesser overhovedet.
Den oplagte forklaring må jo være at enten redaktøren eller den toneangivende journalist personligt føler sig voldsomt generet af brænderøg.

  • 6
  • 1