Forskere: Temperaturstigning kan holdes nede med langt mindre CO2-fangst end forventet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Temperaturstigning kan holdes nede med langt mindre CO2-fangst end forventet

Illustration: Lasse G. Jensen

Indfangning og lagring af CO2 (CCS) skal ifølge den socialdemokratiske regerings nye klimaudspil sikre, at 0,3 mio. ton CO2 bliver indfanget hvert år. Målet skal dog først nås i 2030, og ifølge et nyt studie fra to forskere fra Imperial College i London kan det nærmest ikke gå for hurtigt med at komme i gang.

Læs også: Regeringens storstilede klimaplan bidrager til en brøkdel af CO2-målet

Forskerne har beregnet, hvor stor CCS-kapacitet, der skal til, for at denne teknologi kan levere sit bidrag til at overholde FN's klimapanel IPCC's teknologiscenarier for at holde den globale temperaturstigning under henholdsvis 1,5 og 2,0 grader. Den gode nyhed i studiet er, at der ikke bliver brug for nær så meget CCS, som tidligere beregninger har vist.

»Vi har fundet frem til, at der selv i de mest ambitiøse scenarier næppe bliver brug for mere end 2.700 Gt CO2-lagringskapacitet – meget mindre end de 10.000 Gt, som nogle af de største studier tidligere er kommet frem til,« siger en af forskerne, Dr. Christopher Zahasky fra universitetets afdeling for Earth Science and Engineering ifølge en pressemeddelelse.

Udvikling skal op i gear

Siden det første kommercielle CCS-anlæg åbnede i Norge i 1996 er lagringskapaciteten steget med 8,6 procent om året. Fortsætter denne udvikling frem til år 2100, vil lagringskapaciteten på det tidspunkt være oppe på 441 Gt. Men hvis CCS skal kunne tage sin del af CO2-udfordringen, skal udbygningstakten have et godt nøk opad. Ifølge forskernes artikel, der er offentliggjort som Open Access i tidsskriftet Energy & Environmental Science, viser IPCC's teknologiscenarier, at der kan blive brug for op til 2.692 Gt samlet lagringskapacitet i år 2100. Derfor skal udvidelsestakten op omkring 9-12 procent.

Læs også: Regeringen støtter CO2-injektion i oliefelter

Ligeså vigtigt er det imidlertid, at udvidelsestakten kommer hurtigt op. Jo hurtigere udbyggelsestakten kommer op, jo mere falder det samlede behov for lagringskapacitet nemlig.

Hvis udvidelsestakten i 2030 er kommet op på 10,1 procent, vil det samlede lagringsbehov nå op på 2.692 Gt i år 2100, men hvis stigningstakten får endnu et nøk op til 12,1 procent, vil det samlede behov kun være 1.505 Gt i år 2100.

Regeringer skal overtage olieindustriens rolle

Ifølge forskerne har udviklingen i CO2-lagring hidtil primært været drevet af olie- og gasselskabers brug af CO2-injektion for at presse flere kulbrinter ud af deres felter. Således er 84 procent af den lagrede CO2 i dag pumpet ned for at få mere olie og gas op. Hvis der skal lagres mere CO2, samtidig med, at IPCC's andre emissionsmålsætninger skal overholdes, er der ifølge forskerne derfor brug for at regeringer verden over øger støtten eller kommer med andre tilskyndelser, der kan drive udviklingen.

Forskerne understreger samtidig, at CCS ikke alene kan løse klimaudfordringerne.

»Der er mange andre faktorer i kampen mod klimaforandringerne og deres katastrofale følger - som at bruge grøn energi, grønne transportformer og bruge energien langt mere effektivt,« siger studiets anden forfatter Dr. Samuel Krevor fra Imperial College ifølge meddelelsen.

IPCC's forfattere er desuden selv forbeholdne overfor, hvor stor en effekt, man kan forvente at få ud af CCS, fordi teknologien aldrig er blevet brugt i den skala, som teknologiscenarierne indeholder.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen beskriver nogle procenter af et eller andet og formodentlig nogle totaler. Hvis de 2700Gt er totalt indtil år 2100 lyder det rimeligt, for det svarer i alt til den mængde CO2 der vil give en stigning på 360ppm, altså næsten en fordobling.

  • 6
  • 0

Vi vil til Mars så vi kan komme væk for denne fortabte klode (forureningsmæssigt) og vi vil indfange CO2 i stedet for lade være med at udlede! Disse overspringshandlinger er en dårlig forretning, de er mange mange mange gange dyere end at løse de egentlige problemer.

  • 8
  • 6

Vi får dagligt sejlet eller fløjet tonsvis af produkter til Danmark fra lande (Asien) længst muligt væk fra os. Produceret på fabrikker, som ikke lever op til Europæiske standarder vedr. CO2 og anden miljøforurening. Og nu skal vi så indfange CO2’en! Hvis vi producerede lokalt (i Europa) ville CO2 regnskabet nok se anderledes ud.

  • 18
  • 3

Iflg klimapanelets model, vil 45% af menneskets udledte CO2 tage ophold i atmosfæren. I perioden marts april maj her i år, ville atmosfærestigningen forventes at være på kun 1,88 ppm ved den 17% reduktion i udledningen, som vi ser nu, men den er uændret 3 ppm som sidste år - dvs naturen reagerer på vores mindre udledning ved selv at supplere op til det sædvanlige (det kommer fra havet). Modellen har fejlet. Menneskets reduktioner har stort set ingen betydning. Se kurven 'Two Years* https://scripps.ucsd.edu/programs/keelingc...

  • 2
  • 20

Det virker som om, at mange virksomheder “glemmer” alle de klimagasser der følger med afbrænding. Det er det man kalder for CO2 ækvivalenter.

Derfor er det en ret tosset øvelse vi bliver præsenteret for.

Afbrænding bør, på sigt, kun foregå ved affaldsforbrænding.

Al anden energi kan transformeres via elektricitet og brændselsceller.

Så kan en sund plante og dyrevækst nok opsuge CO2.

Vi kan starte med at fjerne alle de lobbyister, der betales af virksomheder, der lever af forbrændingsteknologier.

De er fra en tid, hvor forsyningssikkerhed var et problem. Nu kan vi få masser af billig energi fra sol og vind.

Og hæv afgiften på brændsler! Så er finansieringen af omstillingen til elektrisk energi på plads.

  • 11
  • 8

Og hæv afgiften på brændsler! Så er finansieringen af omstillingen til elektrisk energi på plads.

Det kan man jo sige, men det må kræve at Danmark ikke går enegang, selvom vi måske nok burde være foregangsland. Og er der ikke lige et par store spillere (fly, skibe) i den pulje, som nogenlunde nemt (og allerede gør det) kan skaffe sig billig/afgiftsfri brændsel?

Hvis det virkelig skal batte, så er der lige et par lande der skal overtales. Hvis vi ser på hvem der er de befolkningmæssigt største nationer der skal overtales, så er det Kina, Indien, USA, Indonesien, Brasilien og Pakistan. De seks (i den rækkefølge, og de er alle helt sikkert glade hver gang der lægges en energi- og/eller miljø-afgift på varer i vesten) udgør tilsammen lidt mere end ½-delen af jordens befolkning. (Nigeria, Bangladesh, Rusland og Mexico er de næste fire i rækken).

Hvis vi (og en række andre små nationer) lægger afgifter på varer pga CO2 (plastik, alluminium, cement, isoleringsmateriale, mursten), så bliver produktionen bare placeret hvor den - på trods af transport - slipper med færre eller ingen afgifter.

God fornøjelse med den øvelse.

Bortset fra det, så skal der gøres noget. Men findes der ikke en anden måde, som automatisk vil animere producenter til at skifte spor, fordi vi forbrugere gør det?

  • 4
  • 2

De nedenstående tal angiver de maksimale og de minimale gennemsnitstal i MW for vind+soleffekt i den angive tidsperiode i tidsrummet Januar til April 2020 ...........Per time....Per dag....Per uge.....Per måned Maks......5447.........4751......3357...........3059 Min.............26...........484........561...........1843

Forklaring Den højeste timeværdi var 5447 MW og den laveste 26 MW Den dag hvor ydelsen var størst var gennemsnittet 4751 MW og den dag hvor ydelsen var lavest var dennei gennemsnittet 484 MW. MAn kunne måske udglatte ydelserne fra time til time og måske endda fra dag til dag. Men næppe fra uge til uge idet ugegennemsnsittet varierede mellem 561 og 3357 MW, og månedsgennemsnittet varierede mellem 1843 og 3059 MW.

Lægger vi de danske ydelser sammen med nabolandenes sker der ikke en væsentlig udglatning.

KOnklusionen burde være entydig: MAn kan ikke bygge et lands energiforsyning på noget så variabelt som vind- og solkraft. Ikke engqang elforsyningen. Og man kan ikke producere ret meget, om overhovedet noget på en så varierende strømforsyning.

Altså må alle planer om udbygning af vind- og solkraft skrottes, og hvis vi ellers tager kuldioxidhypotesen alvorligt, har vi ikke andre muligheder end kernekraft.

Da det politiske system ikke vil have kernekraft, må der kunne konkluderes, at systemet ikke tager kuldioxidhypotesen alvorligt.

Energiøer med produktion af ammoniak, methanol og kulbrinter er da også en så absurd ide, at den sagkundskab, der må formodes at sidde i energistyrelsen kun kan betragte dem som en afledningsmanøvre, som man kan bruge til forskningsprojekter, så man kan sige, at man gør noget, dog vel vidende at forskningen vil kunne køre uendeligt uden at producere brugbare resultater.

PS. Jeg har diskuteret spørgsmålet med flere kemiingeniørkolleger, der er enige i min konklusion.

  • 3
  • 19

KOnklusionen burde være entydig: MAn kan ikke bygge et lands energiforsyning på noget så variabelt som vind- og solkraft. Ikke engqang elforsyningen. Og man kan ikke producere ret meget, om overhovedet noget på en så varierende strømforsyning.

@Søren

Det er der heller ikke nogen der gør. Der medregnes hydro, biomasse og biogas m.m.

Altså må alle planer om udbygning af vind- og solkraft skrottes, og hvis vi ellers tager kuldioxidhypotesen alvorligt, har vi ikke andre muligheder end kernekraft.

Da det politiske system ikke vil have kernekraft, må der kunne konkluderes, at systemet ikke tager kuldioxidhypotesen alvorligt.

Alle tager forhåbentlig vores klima alvorligt. Men derfor kan man jo godt tage hensyn til økonomi og tid. Derfor er kernekraft heller ikke relevant i Danmark

  • 16
  • 2

Hele den nordeuropæiske fluktuerende energiproduktion (vind og sol)fungerer godt, takket være at vi kan bruge de norske vandkraftværker som batteri. De termiske kraftværker står altid for en lav del af produktionen, og at de overhovedet kører skyldes vel dels deres varmeproduktion og at der er behov for dem til at styre og regulere elproduktionen, mere end at der er brug for den strøm de producerer.

Det vil kunne fungere endnu bedre ved at styrke forbindelserne ned i gennem Europa, så overskudsproduktion kan stoppe kulkraftværker sydpå, i stedet for vandkraftværker nordpå.

Og ved at indføre prisafhængige elafgifter og timeafregning hos forbrugerne, så forbruget svinger bedre med produktionen.

Solcelleejere har timeafregning på den solgte el. Så når jeg kan se hos Nordpool, at elprisen i dag mellem kl 15 og 17 står til at være negativ, så sætter jeg gang i vaskemaskinen der, så jeg ikke skal betale for den overskudsstrøm jeg ellers ville levere. Det fungerer.

  • 7
  • 2

MAn kunne måske udglatte ydelserne fra time til time og måske endda fra dag til dag. Men næppe fra uge til uge idet ugegennemsnsittet varierede mellem 561 og 3357 MW, og månedsgennemsnittet varierede mellem 1843 og 3059 MW.

@Søren Holst Kjærsgård:

Der er flere måder at gøre det på, og flere af dem bruger vi allerede (hvilket forklarer at du har strøm på køleskabet, både når vindproduktionen er høj og lav), så som udveksling og fleksibelt forbrug, og der kommer meget mere af sidstnævnte, dersom vi skal have bl.a. luftfarten med noget andet end fossile brændsler.

Hvilken løsning forestiller Søren Holst Kjærsgård sig for sidstnævnte?

Hvis vi ignorerer alle andre muligheder, inkl. ovenstående, kræver det en samlet batterikapacitet i nettet på minimum 320 GWh, svarende til 230 Gemini-batterier: https://static1.squarespace.com/static/5d3...

... koblet til en samlet invertereffekt på 3 GW.

Og hvis vi udelukkende forsynedes elforbruget med vind (i 2019 var det kun 49%), skal vi naturligvis bruge en kapacitet svarende til 260 Gemini batterier og 5 GW invertereffekt.

Vil Søren Holst Kjærsgård forklare os: Hvorfor kan man næppe det?

NB; Denne batterikapacitet naturligvis på ingen måde bliver nødvendig for Danmark, da vi i forvejen udveksler med et stort geografisk område, og elproduktionen med tiden integreres i et mere og mere fleksibelt forbrug, herunder elbiler og store og små varmepumper, damvarmelagre, bio- og brintbaserede brændsler, metalstøberier osv, osv.

  • 8
  • 1

og månedsgennemsnittet varierede mellem 1843 og 3059 MW.

Og Søren Holst Kjærsgård har sikkert ved den lejlighed endnu engang bemærket at der hvert eneste år er markant lavere månedsgennemsnit i sommermånederne end i vintermånederne, hvilket korrelerer med elforbruget.

Søren Holst Kjærsgård kan sikkert også selv finde månedlige atomkraft-gennemsnit i vores østlige naboland gennem de sidste 10 år, som har varieret mindst ligeså meget, selv på de mest uhensigtsmæssige årstider.

  • 9
  • 2

I lille flade danmark bliver det lidt af en udfordring, men de fleste større lande har tilstrækkeligt med områder som med økonomisk fordel kan anvendes til pumped storage.

Ikke desto mindre formår lille flade Danmark altså verdens højeste forsyningssikkerhed med en elforsyning med pænt over 50% vind- og solpenetration, og de energimyndigheder og læreanstalter, der stå bag denne formåen, ser i øvrigt ingen nævneværdige udfordringer i at forsyne hele det lille flade land 100% med VE.

  • 13
  • 1

Selvfølgelig kan det lade sig gøre I 1994 var vindmøllebranchen enige om, at med en 250kW mølle, havde man nået den største rentable mølle. Nu kan vindmøller være 50 gange større. Flydende vindmøller vil udvide placeringmulighederne. Tilsvarende udvikler solteknologien. Konkluderende: Der kan høstes uendelig meget energi fra vores allesammens A-kraftværk der ligger betryggende langt væk...SOLEN. Tidligere var elektrolyse noget man brugte med billig vandkraft, så virkningsgraden var ikke optimeret. Brændselceller var noget som NASA brugte og leverandørerne spandt guld på, og derfor overforbruget platin. Den seneste udvikling har gjort energitabet ved elektrofuels lavere end energitabet ved fossile brændstoffer. Og elprisen går hele tide ned. Elektrofuels, brugt sammen med brændselceller, laver ingen drivhusgasser overhovedet, så fuldt udrullet VE overflødiggør CO2 lagring.

Vi har pligt til at gå forrest, og det burde være nemt, fordi vi har erfaring for at danske miljøtiltag giver overskud på den lange bane.

  • 3
  • 1

Svend, Ja ikke nok med at fjerene er lånte - de er foræret til os, da udenlandske sorte betaler til os grønne for at de sorte selv kan få lov til at lave sort strøm og det tilskud vi få, gør at vi har råd til at lave grøn strøm, selvom prisen stadig er pebret - men det er feel god og international prestige for Lilledanmark. Sortheden i den danske stikkontakt er lille (ca 20%) men reelt er den ca tre gange så stor, hvis man beregner hvor meget sort strøm der faktisk internationalt produceres, fordi vi trækker strøm fra vores stikkontakter.

  • 0
  • 10

At Danmark kan gøre dette, skyldes at vi kan trække på vandkraften i Norge og Sverige plus forbindelser andre steder hen.

Naturligvis.

Det sjove er at de fleste lande har et eller andet de er heldige med. Nogle har geotermi. Nogle har store områder med stabil vind. Nogle har vandkraft. Nogle har stabil sol hele året.

Det er selvfølgelig surt for de få lande som ikke har en eller anden måde at gemme strøm eller udveksle strøm eller regulere forbrug eller vælge VE som producerer i nogenlunde takt med behovet. Det skal bare ikke afholde flertallet af lande fra at komme videre.

  • 10
  • 0

Det handler i min optik om, at vi skal indføre alle de tiltag der giver mening både lokalt og i den store sammenhæng. F.eks. er vores lokale fjernvarmeværk halmfyret og dermed CO2-neutralt (når man regner væksten af halmen med). Men hvis vi etablerer solfangere, kan forbruget af halm reduceres med næsten 30%. Er det så en god idé? Ja, for den halm der ikke længere afbrændes hos os, kan så formentlig fortrænge andre brændsler andre steder - og så bliver der en miljøgevinst.

Samlet set forventer jeg, at vi kommer til at se større gevinster ved smarte løsninger mange steder i samfundet - også løsninger, der ikke nødvendigvis giver os en lavere levestandard eller højere skatter. Om CO2-lagring bliver en af løsningerne der bliver anvendt er jeg ikke så sikker på. Jeg forventer, at den teknik taber til rentable løsninger.

  • 5
  • 0

Er 0,3 Mt CO2 pr. år ikke meget lidt?

Men selvfølgelig - hvis andre kommentarer her handler om et absolut tal i år 2100, er det vel ikke så ringe. Sådan pr. hovedregning: 70 år med 0,3 Mt pr. år giver 21Gt indfanget CO2 i år 2100. Forudsat, at vi formår at holde på den indsamlede CO2.

Hvis vi laver brændsel ud af CO2'en, slipper vi den jo ud igen - godt nok som en kompensation af fossilt CO2, men alligevel.....

  • 1
  • 0

SHK

PS. Jeg har diskuteret spørgsmålet med flere kemiingeniørkolleger, der er enige i min konklusion.

Krage søger mage, så alle dine kemiingeniørkolleger er ligeså rundforvirrede som du eller også har du ikke præsenteret problemstillingen korrekt.

Man kan ikke holde liv i fossil energi uden store og stigende subsidier.

I USA har de lige fået en handout i trillion dollars klassen.

Samme dag deres handout blev offentliggjort steg markedsværdien for ExxonMobile og er nu 42% oppe over det naturlige leje.

Det er bare sådan at hverken vindenergi eller solenergi kan tillade sig at hvile på laurbærene, så du må bare indse at den handout bare var pis i bukserne.

I det seneste årti faldt fossil fuel aktiver med 70% i forhold til index og i dette årti er de foreløbigt faldet ca. 40% uanset handouts!

Når virkeligheden uden næste handout indenfor rækkevidde vender tilbage, så bliver blodbadet på fossil aktier ret voldsomt, fordi en stor del af deres opblæste valuation er reserver, der aldrig kan udvindes økonomisk eller økologisk forsvarligt.

Dem der kom for sent ud af fossil energi som fx Maersk har taget en forfærdelig omgang tæsk. Maersk er fx ikke længere vores største transport selskab, og vel næppe 1/3 så meget værd som Ørsted når dette år rinder ud.

  • 2
  • 2

Hvis vi laver brændsel ud af CO2'en, slipper vi den jo ud igen - godt nok som en kompensation af fossilt CO2, men alligevel.....

Der er faktisk mere effekt med Synfuels end at putte CO2 ned i jorden, da den jo netop erstatter oppumpet CO2, der i sig selv koster direkte udslip af geostabilt CO2 og procesenergitab.

Vi er snublende nær på at det bliver billigere and bruge vedvarende energi som input til produktion af flydende brændsler.

Desværre er Dan Jørgensen arrogant og inkompetent og regeringens håndtering af deres løfter om at infri folketingets beslutning om 70% reduktion i 2030 fortolkes som business as usual.

  • 1
  • 0

Se f.eks. Berlingsle i dag:

- interessant! Det kunne også være interessant at høre lidt mere om projektets økonomiske aspekter, som må have spillet en central rolle for beslutningen: I hvilken størrelsesorden forventes produktionsomkostninger/pris på 'bæredygtigt brændstof' at befinde sig? Såfremt produktet bliver dyrere end tilsvarende, traditionelle brændstoffer må man vel være gjort sig tanker vedr. afsætningen.

  • 0
  • 2

Der er mange gode grunde til at reducere CO2 udslippet, der hovedsagelig skyldes vort umådeholdne forbrug af fossil energi, forstærket af en folkelig modstand mod at anvende fremtidens energikilde, atomenergi. Klimadebatten drejer sig kun em en enkelt faktor af mange, nemlig CO2, hvis klimaeffekt er stærkt faldende, selv en fordobling af det nuværende indhold vil kune have en lille klimaeffekt, ca. 4 watt/kvm mod ca. 16 watt for de første 20 ppm, i følge Lambert-Beer-loven! At der er andre klimafaktorer end CO2 ses bla. af forholdene efter Istiden, hvor det normale har været en højere temperatur end det, vi ser i dag. Rent faktuelt lever vi i en kold periode hvor vi er på vej mod normale tilstande (Kilde: Geologiske lærebøger), med lidt hjælp af vort for store forbrug af fossile brændsler, der er grundlaget for den alt for store befolkningstal. At vor kloge Dronning har forstået problemet skyldes kun ikke skal samle stemmer. Jovist er der gang i klimaændringerne, det har det været i ca. 300 år, og Dronningen er da heller ikke overbevist om, at det hele skyldes mennesket! Klima"eksperternes" modeller er forkerte, faktisk sker vejen mod normale tilstande efter det "Mauderske Minimum" noget langsommere end modellerne viser (Kilde: Christy). Den menneskelige faktor er en realitet, den er dog lille, der udledes årligt ca. 9 Gt "C" i CO2 årligt med fossil ebrændsler, fra land udledes ca. 120 Gt, og fra vandmiljøet ca. 90 Gt "C" årligt. Også planter udleder en masse CO2 ved respiration. Da atmosfærens "C" indhold er ca. 800 GtC er den gennemsnitlige opholdstid for CO2 i atmosfæren ca. 4-5 år, hvilket klimaeksperter oversætter til tusinder af år! Måske burde man oprette en videnskabelig klimauddannelse, hvor klimafysik fik en fremtrædende rolle? Der er kommet mange udmærkede forslag, men at ofre store sessourcer på energiøer, der leverer en masse strøm i perioder, hvor vi ikke kan bruge den, er ikke et af dem.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten