Forskere: Tab af biodiversitet er større problem end klimakrisen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Tab af biodiversitet er større problem end klimakrisen

Sidst var det dinosaurerne, det gik ud over. Men nu truer massedød igen klodens dyreliv, og denne gang er det mennesker, der er årsagen, ikke vulkaner.

Sådan er konklusionen fra 100 forskere og eksperter fra EU-landene, der i denne uge har været samlet på Københavns Universitet for at diskutere, hvordan man organiserer FN's kommende biodiversitetspanel IPBES - en pendant til verdensorganisationens klimapanel IPCC.

Biodiversitet kan beskrives som genetisk diversitet eller som diversiteten af biologiske samfund eller økosystemer. Oftest bruges begrebet dog synonymt med artsdiversitet, dvs. antallet af arter inden for et nærmere afgrænset område.

I marts måned lykkedes det for første gang et britisk dykkerhold at fotografere en hel blåhval og en dykker i samme billede. Med nedgangen i biodiversiteten risikere blåhvalen af uddø om få år. (Foto: SCUBAZOO / BARCROFT MEDIA) Illustration: SCUBAZOO / BARCROFT MEDIA

Ifølge Mother Nature Network er ti arter uddøde de sidste ti år. Det tæller blandt andet det sorte næsehorn, Yangtze-floddelfinen og den gyldne tudse. Også dyr som Java-tigeren, Quaggaen og uroksen er på listen over uddøde arter.

Målet med IPBES er at håndtere en krise, som forskerne - mere end noget andet - mener truer kloden. Dermed lægger de sig bag en rapport fra FN i 2010, der pegede på samme grundlæggende problem: masseudryddelse af arter og økosystemer går 100-1.000 gange hurtigere end den naturlige baggrundrate for arters uddøen.

'Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på Jorden,' siger professor Carsten Rahbek, Københavns Universitet, i en meddelelse.

Ifølge forskerne mangler der fokus på truslen mod økosystemer og tab af dyre- og plantearter.

'Der er brug for, at vi får opstillet fremtidige scenarier, som folk kan forstå samtidig med, at vi samler de bedste forskere inden for feltet,' siger Rahbeck i meddelelsen.

Hovedparten af Jordens arter er endnu ukendte. Det skønnes, at der findes mellem 5 og 50 mio. forskellige arter, men kun under 2 millioner er beskrevet og har fået et videnskabeligt navn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan er det lige det truer mennesket fremtid, at sjældne arter uddør?
Det selvfølgelig trist, at arter uddør, men synes ikke ligefrem det er nogen katastrofe. Men personligt har jeg ikke noget forhold til om der findes urokser, gyldne tudser osv. eller ej. Det er jo naturens gang, og arter uddør så der kan blive plads til andre (fx. mennesket). Den bedst tilpassede overlever, og indtil videre er mennesket en af de bedste arter til at tilpasse sig.

10 arter ud af 50 millioner på 10 år. Jamen herre gud! Hvor mange nye arter er der mon ik opstået i samme tidsrum.

Synes global opvarmning er mange gange værre, da det i sidste ende kan blive et problem for vores civilisation.

  • 0
  • 0

Der foregår en masseslagt på mikroskopiske organismer hele tiden. De udør merparten at det genomiske arv. Det er der ingen der bekymre sig om. Hvem går ind for at bevare digerdøden, den spanske syge.
Det forekommer noget hult, at en gruppe universitetsansatte beskytter deres arbejde under påskud om tab af store samfundsværdier

  • 0
  • 0

Stort set alle de globale problemer vi står over for kan henføres til befolkningstilvæksten.

Løsningen er IKKE at finde ny måder at pine naturen på, for at presse mere mad og goder ud af den. Vækst og optimering kan kun hjælpe på kort sigt, hvis vi ikke gør noget ender det alligevel med så stor knaphed at ... tredie verdenskrig kommer. (hvis ikke naturkatastrofer, pandemier eller andet kommer før)

Løsningen er at stoppe befolkningstilvæksten. Hver en stat, region, by, familie, må tage ansvar for ikke at avle flere mennesker end verden kan bære, uden vi behøver at slå alt levende omkring os ihjel.

[b]Hvad skal det være, en civiliseret moderation af menneskeheden, eller skal vi bare lade stå til og vente på en mere makaber, men uundgåelig løsning?[/b]

  • 0
  • 0

Karl Lohse, Befolkningstilvæksten er en udfordring. Det er dog ikke så meget antallet af mennesker på jorden som er problemet, men snare hvordan vi bruger jordens ressourcer. I dag har vi et voldsomt overforbrug - hvis jeg ikke huske helt galt, så hiver vi 2 tons råstoffer ud af jorden om året for hvert eneste menneske, fattig som rig, ung som gammel.

Specielt kødproduktionen er et stort problem, da det kræver enormt mange ressourcer at producere. Halverede vi vores kødforbrug, så ville det få en enorm indflydelse på mængden af tilgængelige fødevarer.

Kan vi så også gennem forskning øge vores produktion med 2 - 3 % om året, hvilket burde være realistisk, så producere vi minimum 20 % flere fødevarer om 10 år.

  • 0
  • 0

Det må du lige forklare Jan - at der er naturarealer til rådighed for arterne er vel en væsentlig forudsætning for en høj biodiversitet?

Forudsætningen for biodiversitet er vel om fødevarekredsløbet er til stede, mens de parametre for om især specialiserede organismer er om det er stabilt. Med ændrede vilkår, herunder klima og migrationskorridorer, er det især de specialiserede organismer der er truet.
Så er det underordnet hvor meget areal der afsættes, for de bliver blot okuperet af de robuste generalister. Altså artsfattige ørkener af "natur".
Der er helt klart udfordringer.

  • 0
  • 0

Så forstår jeg hvad du mener - det er selvfølgelig ikke alene tilgængeligt areal som er vigtigt, men også at den økologiske balance er så naturlig som mulig.

Det er dog min opfattelse at plads er særdeles vigtigt når klimaet ændre sig. Det giver mulighed for at arterne kan bevæge sig med stigende eller faldende temperature. Her kan menneskeskabte ørkner, som landbrug, byer, veje, vandkræft m.v være uoverkommelig hindringer for at arterne kan tilpasse sig forandringerne.

Det er også min opfattelse, at områder med mange arter generelt håndtere dramatiske forandringer bedre, da der er flere som kan tilpasse sig stigende mængder nedbør eller tørke, modsat områder med få specialiserede kulturarter.

Der er en ganske udmærket tv-dokumentar her om problemstillingen: http://www.dr.dk/DR2/Dokumentar/2009-10-11...

  • 0
  • 0

'Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på Jorden,' siger professor Carsten Rahbek, Københavns Universitet, i en meddelelse.

For tyve år siden var biodiversitet, skovrydning og forurening højt på den grønne dagsordnen, men nu hvor planetens nøgne eksistens angiveligt står på spil, har man ikke meget tid tilovers for den slags småtterier.

Antager man at borgernes miljøpolitiske opmærksomhed, samvittighed og engagement er en given størrelse, tages hver miljømilliard og hver aktivist-mandetime, fra de traditionelle indsatsområder.

Hvor miljøpolitik tidligere handlede om at regulere industri- og landbrugssektorerne, handler miljøpolitik i dag om statsstøtte til Siemens og særrskat til borgeren.

  • 0
  • 0

Det er befriende at der endeligt kommer andre presserende problemer på bordet end klimaproblemer. Befolkningseksplosionen er naturligvis ubærlig, men udover sult katastrofer og krige, skal der nok komme nogle verdensomspændende sygdoms epidemier, der decimerer befolkningerne. Desuden bliver vi mennesker også mere kronisk syge og har sværere og sværere ved at formere os.
Hvis man fortsætter med kun at prioritere klimaeffekter, så ender det med at der ikke er nogle mennesker tilbage i næste århundrede til at konstatere, om gennemsnits temperaturen på kloden til den tid virkelig er steget de par grader som klimaforskerne forventer.

  • 0
  • 0

Overskriften er helt fin men desværre er kan artiklen ikke bære den, da det ikke fremgår hvorfor biodiverstetskrisen kan være værre end klimakristen - det er ellers en vinkel der trænger til at blive fortalt vidt og bredt. Læs i stedet KUs pressemeddelse:

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2012/201...

Citatet: "Ifølge Mother Nature Network er ti arter uddøde de sidste ti år" må være udtryk for, at der var gået tidlig fredagsbar i den på Ingeniøren: Så lav en udrydningsrate kan ikke engang for en naturtosse som mig til at blive bekymret - desværre begrænser det sig ikke til en art om året.

  • 0
  • 0

Hvordan er det lige det truer mennesket fremtid, at sjældne arter uddør?
Det selvfølgelig trist, at arter uddør, men synes ikke ligefrem det er nogen katastrofe. Men personligt har jeg ikke noget forhold til om der findes urokser, gyldne tudser osv. eller ej. Det er jo naturens gang, og arter uddør så der kan blive plads til andre (fx. mennesket). Den bedst tilpassede overlever, og indtil videre er mennesket en af de bedste arter til at tilpasse sig.

10 arter ud af 50 millioner på 10 år. Jamen herre gud! Hvor mange nye arter er der mon ik opstået i samme tidsrum.

Synes global opvarmning er mange gange værre, da det i sidste ende kan blive et problem for vores civilisation.

Når vi taler biodiversitet taler vi ikke bare dyr.

Udrydder vi planter og dyr vil folk andre steder på kloden miste deres fødekæder. Du risikerer at udslette en plante som indeholder svaret på hvorledes du kurerer kræft, blodpropper und so weiter.

Du kan jo prøve at se hvad der ville ske med frugter hvis der ikke var bier?

  • 0
  • 0

Al ting hænger sammen i naturen, biofeedback, fødenet og hvad det nu kaldes.
Derfor giver det ingen mening at se en enkelt arts uddøen som et isoleret problem. Den art har sin funktion og dens fravær vil påvirke andre arter.
Dinosaurusserne uddøde ikke fordi de fik en meteor i hoved, meteoren gjorde at mikroskopiske kalkalger uddøde, det medførte at hele økosystemet i havene brød sammen.
Når tallet er stigende er det selvfølgelig også et resultat af den sådan kædereaktion.

  • 0
  • 0

Masseudryddelsen af arter og økosystemer går 100-1.000 gange hurtigere end den naturlige baggrundsrate for arters udddøen

  • en enkelt kommentar:

They didn’t bother looking at the real world at all. Instead, they had their computer models generate some “scenarios of change” for what the world might look like in 2100. These model results represent the current situation as projected forwards a century by carefully following, in the most scientificalistic and mathematically rigorous manner, the prejudices and preconceptions of the programmers who wrote the model...

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2012/01/20/the-...

  • 0
  • 0

They didn’t bother looking at the real world at all. Instead, they had their computer models generate some “scenarios of change” for what the world might look like in 2100. These model results represent the current situation as projected forwards a century by carefully following, in the most scientificalistic and mathematically rigorous manner, the prejudices and preconceptions of the programmers who wrote the model...

Kilde: http://wattsupwiththat.com/2012/01/20/the-...]

Ikke anderledes end for klimamodellerne, som politikerne tror på. Men de giver også mulighed for CO2-skat! Det gør biodiversitet og sygdomme ikke.

  • 0
  • 0

Okay, men hvilke arter er det så der er nødvendige for at mennesket kan overleve, og kunne det tænkes at være en fordel for mennesker at visse arter uddør?

I må ik misforstå mig... Jeg synes det er enormt ærgeligt at visse eksotiske dyrearter er truet pga. mennesket, fx. tigeren, nogle abearter, næsehornet, og helt sikkert en masse andre også, men jeg har svært ved at se hvordan det kan true menneskets eksistens?

Det største problem for menneskeheden, er som jeg ser det overbefolkning, og klimaforandringerne har potentiale til at måske at få alvorlige konskvenser for mennesker, visse steder på kloden.

Jeg tror ikke det ender med menneskets udryddelse, men vi kommer til at stå over for forandringer som vi ik lige kan forestille os. Folk fra hårdtramte områder vil søge mod mindre ramte områder, fx. europa.

På langt sigt får vi nogle nye store landområder vi kan indtage, men vi skal nok igennem en hel del omvæltninger inden, og jeg tror verden ser meget anderledes ud om 1000 år end den gør nu.

  • 0
  • 0

Der foregår en masseslagt på mikroskopiske organismer hele tiden. De udør merparten at det genomiske arv. Det er der ingen der bekymre sig om. Hvem går ind for at bevare digerdøden, den spanske syge.

Det forekommer noget hult, at en gruppe universitetsansatte beskytter deres arbejde under påskud om tab af store samfundsværdier

Hvad du om emnet - er du fagmand? En stigning i artsudryddelsen med en faktor 100 - 1000 tilllader du dig fuldstændig udokumenteret at afvise med en regulær tilsvining af de relevante forskere.

Hvad f... er det for et argument og hvad f... er det for en debatform? Er du bindegal?

  • 0
  • 0

Det er befriende at der endeligt kommer andre presserende problemer på bordet end klimaproblemer. Befolkningseksplosionen er naturligvis ubærlig, men udover sult katastrofer og krige, skal der nok komme nogle verdensomspændende sygdoms epidemier, der decimerer befolkningerne. Desuden bliver vi mennesker også mere kronisk syge og har sværere og sværere ved at formere os.

Enig i den del om, at der nok skal komme epidemier som decimerer befolkningen.
Med hensyn til kronisk sygdom er dette vel mere et spørgsmål om, at vi blive gamle nok til at blive kronisk syge. Eller med andre ord, vi når ikke - som tidligere - at dø af andre ting inden.
Sværere ved at formere os? Jovist, i den vestlige verden del af verden, hvor befokningstilvækst i forvejen ikke er en bekymring. Desuden bliver vi bedre og bedre til at behandle infertilitet.
Til gengæld mener jeg ikke tredje verdens lande har problemer med fertiliteten, og her kunne der ellers godt være behov for en dæmper på befolkningstilvæksten...

  • 0
  • 0

Adam Klingest, Jeg tror også nok at vi skal overleve, men forskerne forsøger at gøre os det klart, at det absolut ikke er uden problemer at arter uddør.

Du kan se et interessant foredrag her, om betydning af at små og ubetydelig arter kan have stor betydning for den økologisk stabiletet. http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Na...

En anden snak er vores moralske forpligtelse til at tage hensyn til omgivelserne, og forståelsen af at vores eksistens påvirker omgivelser voldsomt.

  • 0
  • 0

Adam Klingest, Jeg tror også nok at vi skal overleve, men forskerne forsøger at gøre os det klart, at det absolut ikke er uden problemer at arter uddør.

Det er ikke en naturlov at menneskene vil overleve uanset hvad vi foretager os. At andre arter uddør i store tal som resultat af vores tilstedeværelse er et signal om at vi har et problem. Hvor langt den udvikling kan gå uden at det rammer os selv er ikke klart men man skal vel ikke være ekspert for at indse at et eller andet sted er der en grænse. Hvor den er ved vi ikke, men vi gør nok klogt i at lytte til forskerne i stedet for at forlade os på beroligende lyde og aggressiv afvisning.

Det er muligt at tab af biodiversitet er en større trussel mod vor fremtid end klimaændringer, men det er også en del af det samme problem. Man kan ikke isolere visse konsekvenser af vor levevis og fokusere på dem alene. Det overordnede problem er at vi overbelaster økosystemet på alle mulige måder og at det har alle mulige konsekvenser, herunder tab i biodiversitet, klimaforandringer, forsuring af havene osv. (se http://www.globalis.dk/Statistik/OEkologis...)

Problemet kan løses, bl.a. gennem ændret teknologi. Det sker kun hvis det gøres økonomisk attraktivt at investere i bæredygtige løsninger, altså løsninger som ikke overbelaster de økologiske systemer og udhuler grundlaget for liv, inklusive vores eget. Og det skal gøres før biosfæren løber løbst til den at fundet en ny balance. Ikke nødvendigvis en balance hvor der er plads til os.

I den sidste er det et politisk spørgsmål om vi vil reagere på den viden vi har og de risici vi kan se.

  • 0
  • 0

Det er ikke blot artsrigdommen som sådan, men også rovdriften på fx fiskebestande, der er meget bekymrende. Et klassisk eksempel er torskene ved New Foundland, hvor bestanden engang var verdens største. De er fuldstændig forsvundet.
Det sammen før sig desværre gældende for de fleste store rovfisk og stimefisk såsom makreller og sild.
Hvis du vil starte et sted, så lad være med at købe fiskeprodukter, hvor fangsten ikke er MSC-certificeret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten